LYNETTEHOLMEN = NYE MOTORVEJE + HAVNETUNNEL + BETONHØJHUSE TIL 35.000 + METRO + MANGE FLERE BILER OG LASTBILTRAFIK MIDT IND I KØBENHAVN

Af Niels Aagaard, Det Fælles Bedste,

Udgivet d. 1. juni 2021

NÅR DRØMMEN OM VÆKST ER SÅ STÆRK, AT DANMARKS STØRSTE BY DROPPER SIT KLIMAMÅL: NUL CO2 I 2025

By & Havn forstår at sælge ”Stormflodssikring” – her foto af det megastore Lynetteholm projekt, som det ifølge B&H vil tage sig ud engang, når klimaforandringerne har resulteret i varmere forhold i København. Projektet kan i øvrigt ikke stormflodsikre; til gengæld et det en klimaødelægger af de helt store.

LYNETTEHOLMEN er et sværvægtsprojekt inden for trafik og infrastruktur. Københavns kommune vil sammen med staten bygge en helt ny bydel – en kunstig anlagt ø ved København – med boliger til ikke mindre end 35.000 borgere. Det er 50% mere end hele Odder kommune og dobbelt så stor som Middelfart kommune.

Øen skal ligge midt i Københavns Havn, kunstigt anlagt med 80 mio. tons jord i 10-14 meters dybde ude i Øresund, mellem Nordhavn og Refshaleøen. Det vil tage 50 år at bygge den; den forventes færdig 2070. Der skal være lige så mange arbejdspladser som boliger.

For at lette biltrafikken til øen vil man bygge Østre Ringvej, et tvillingeprojekt lige så megastort. Det er en motorvejsforbindelse øst rundt om København, fra Nordhavns havnetunnel i nord, henover Lynetteholm som ’almindelig’ motorvej og (formentlig) videre til Københavns Lufthavn og Øresundsmotorvejen. Koblet hertil vil man lave en ny metro, der skal føre øvrig trafik til og fra øen.

Så det er en ø, det er boliger, arbejdspladser, en motorvej, en tunnel og en metro i ét, – samt hele anlægsfasen af disse ting. Og det vil gå ud over klima, støj, sundhed, trafiksikkerhed, biodiversitet, natur.

Det er god gammel socialdemokratisk-venstre vækst, som vi kender den fra sidste århundrede. Og det vil belaste kommende generationer præcis så voldsomt, som vi bliver vidne til det i dette, det 21. århundrede.

Projektet om Lynetteholm blev fremsat i fællesskab af forhenværende overborgmester Frank Jensen og forhenværende statsminister Lars Løkke. I lyset af de kriser, vi står over for virker projektet helt igennem ’forhenværende’, som et storladent projekt fra Thatcher-Reagans vækstglade 80ere.

Rådet for Bæredygtig Trafik (RBT) drager i deres omfattende høringssvar denne konklusion, fra jan. 2021:
”Ud fra et bæredygtighedsperspektiv, som omfatter klima, transport, natur og forurening, er Lynetteholm projektet en katastrofe. (…) Lynetteholm projektet bør skrottes” (Læs høringssvaret her).

RBT siger om tvillingeprojekterne: ”De vil generere mere biltrafik og øget CO2-udslip, en udvikling som vil fjerne sig fra de klare målsætninger i Københavns Kommunes klimaplan om CO2-neutralitet i 2025. Dertil kommer, at megaprojekterne vil modarbejde målsætningen i Kommuneplan 2019 om en trafikfordeling, ifølge hvilken biltrafikken højest må udgøre 25 % af de fire transportformer: bil, kollektiv trafik, cyklisme og gang.”

LYNETTEHOLM PUNKTERER KØBENHAVNS KLIMAAMBITIONER
Københavns Kommune skal være klimaneutral i 2025 jf. kommunens klimaplan. Lynetteholm og Øster Ringvejs projekterne vil i sig selv gøre det umuligt. Så ingen klimaneutral kommune længere, et mål bystyret ellers var vældig stolte af.

Alene jorden til den kunstige ø på 2,8 kvadratkilometer vil kræve, at der kører omkring 700 lastbiler døgnet rundt de kommende mange år, fyldte den ene vej, tomme den anden. Hver lastbil med 30 tons jord, ekstra tung og dermed ekstra CO2-udledende. Ingen af dem kører på el.

Transportruterne lægges, så kommunen regner med mindst borgermodstand ift. de støjgener, transporten vil give. En vej som Vermlandsvej stiger fra 0 til 546 lastbilskørsler dagligt, mens man kører uden om et kvarter som Østerbro, som formentlig ville reagere stærkt mod mere støj.

Med 700 lastbiler ekstra hvert døgn stiger støjniveau, partikelforurening og CO2-udledninger, så projektet i følge ’Miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm’ vil belaste klimaet med anslået 350.000 tons CO2 – det er vel at mærke i anlægsfasen, dvs. INDEN de mange flere biler på Østre Ringvej og de tilflyttende nye borgere overhovedet begynder at køre, forbruge og være aktive.

HVOR KOMMER JORDEN FRA?
NOAH og Rådet for Bæredygtig Trafik har undersøgt, hvor jorden til den kunstige ø skal komme fra. Forvaltningens svar er: Fra havnetunnellen (Øster Ringvej), den nye metro og fra de mange kommende underjordiske P-anlæg til biler i Københavns kommune.

Kun 6 mio. tons jord kommer fra metro og havnetunnel. For at nå de nødvendige 80 mio. tons jord til øen skal der derfor ifølge NOAH’s regneeksempel bygges og udgraves til 196 store underjordiske P-anlæg til hver 1520 biler, svarende til i alt 297.000 biler (jf. NOAH: ”Hvor skal jorden til Lynetteholmen komme fra?” brev til Kbh. Borgerrepræsentation og Folketingets partier).

Altså: Hvis man skal tro forvaltningen, skal vi regne med virkelig mange flere biler i København, nemlig dem som skal befolke de virkelig mange nye underjordiske P-anlæg – udover lastbilerne, der jo skal køre jorden.

Projektet betyder således samtidig, at København må droppe sit mål fra 2019 om at højest 25% af al trafik skal være biltrafik målt som ture ud af de 4 transportformer: Bil, kollektiv trafik, cykling og gang. For al trafikforskning viser, at når man bygger motorveje, så får man flere biler, og det vil også ske i København. Så København bliver heller ikke den cykel-by med kraftig reduktion i bilismen og dermed bedre klimastatus, som København ellers har været vældig stolte af og har fortalt flot om i hele C40 netværket af verdens storbyer, der gerne vil være lige så bæredygtige som ….København.

ET HOVEDARGUMENT: STORMFLODSSIKRING – ER DET FOR AT UNDGÅ GUMMISTØVLER? ELLER BARE FOR AT FÅ MERE AREAL TIL VÆKSTEN?
Et af hovedargumenterne for Lynetteholmen er at det skal tjene som STORMFLODSSIKRING. Når nu havet stiger pga. klimakrisen og stormene tager til, så vil der jævnligt komme stormfloder, som risikerer at oversvømme København. Under stormen Bodil i 2013 steg vandstanden 1,68 m over normalen og bl.a. Christianshavn blev oversvømmet flere steder.


Foto fra Ingeniøren 25. september 2020

Det er derfor vi skal have Lynetteholm, siger transportminister Benny Engelbrecht: ”Det vigtigste omkring Lynetteholm, det er at sikre København mod oversvømmelse, altså at lave et værn mod klimaforandringerne”, sagde Benny E. for en måned siden til TV2 Lorry, da der rejste sig kritik af, at Lynetteholm blev hastet igennem uden at under søge alternative løsninger (jf. TV2 Lorry, 7. maj).

– ”Vi skal i gang, for ellers så ender vi med, at vi skal gå rundt i gummistøvler i landets hovedstad, at byen bliver oversvømmet, og derfor skal vi i gang med selve anlægget.” fortsatte Benny E.

Det står desværre i stærk kontrast til et par ting:
ÅBEN LÅGE. Jacob Woge Nielsen, der er oceanograf ved DMI, fortæller, at Lynetteholmen som planerne er nu ikke kan fungere som sikring mod stormflod. For havneåbningen, en strækning på 267 m. fra Lynetteholmen til Nordhavn, efterlades åben. ”Det svarer lidt til, at man forsøger at sikre sin kystnære flade grund med et dige hele vejen rundt, og så lader havelågen stå åben (..) Man skal have helt lukket af, før det rigtigt batter”, siger han (TV2 Lorry, 7. maj, ”Ekspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København”).

INTET HUS – DET ER FØRST KLAR OM 15-20 ÅR. Men ifølge Miljøkonsekvensrapporten, der danner grundlag for den anlægslov, som Folketinget behandler lige nu, så regner man først med, at stormflodssikringen – der er en kommunal opgave – vil blive anlagt om 15-20 år. Dokporten (havelågen) er derfor heller ikke nævnt i udkastet til anlægsloven. Og transportminister Benny Engelbrecht forklarer, at man først kan lave dokporten, når øen er der – ”det svarer lidt til at bygge en dør uden at have et hus at sætte det i” siger transportministeren fra Socialdemokratiet (samme kilde).

Blandt Lynetteholmens modstandere er der kun hovedrysten tilovers for, at man ikke allerede nu inkluderer selve det stormflodssikrende element i anlægget. De mener, at det udstiller Lynetteholms reelle formål: Det handler om areal til boliger, biler, erhverv, jobs og skatteindtægter – ikke om klima.

”Den praktiske udførelse af projektet afslører jo, at Lynetteholm ikke er tænkt ind i en planramme, der hedder stormflodssikring (…) Det er et projekt, der handler om arealudvikling, og så har man blot knyttet en masse klimaretorik til projektet, for at få det til at lyde godt og gøre det populært”, siger Gorm Anker Gunnarsen fra Enhedslisten i Borgerrepræsentationen.

Og endelig er der den detalje, at Stormflodstruslerne i Øresund ift. København er værst fra syd, ikke fra nord. Og Lynetteholmen beskytter på ingen måde København mod stormfloder fra syd. Så det er mange milliarder brugt til noget andet end det, man siger, det er til. Brugt til bilisme, boliger, og erhverv frem for klimatilpasning og miljø.

DEMOKRATIET – EN BY I RUSLAND – ELLER BARE EN SALAMI I SKIVER?
Nogen gange er statsadministration og kommunalforvaltninger vældig hurtige. Ikke mindst når det drejer sig om at undgå, at borgerne får indflydelse. I denne sag er det Folketingets Trafikudvalg, der sammen med By & Havn I/S har tilrettelagt en proces med stor sans for at stikke kæp i hjulet på enhver demokratisk borgerindflydelse.

Først lavede man – midt i den værste conora-nedlukning julen 2020 – en VVM høringsperiode på 8 uger fra slut november til 25. januar, dvs. henover jul og nytår, så det blev svært for borgerne at holde informationsmøder- og borgermøder.
Bagefter startede man anlægsprocessen midt i januar 2021, dvs. FØR man overhovedet havde fået alle indkomne høringssvar ind!
Dernæst lavede man L 220 ”Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm” med vel en af verdens strammeste tidsplaner: Lovforslag dateret 28. april 2021 / frist for spørgsmål: 17. maj / frist for svar 20. maj / ændringforslag: 21. maj / Politisk drøftelse og betænkning: 25. maj.

Og så anvendte man salamimetoden: Del tingene op i skiver, så er hver skive ikke så slem, og til sidst har de sørme ædt det hele!

Sådan besluttede man sig til at dele Lynetteholm projektet op i skiver og tage VVM undersøgelser, høringsprocesser og anlægslove for hver del af helheden. Det betyder at ingen nogensinde kommer til at forholde sig til helheden. Dermed bliver det umuligt at lave en samlet vurdering af, hvad der er klima- og miljøkonsekvenserne af hele projektet, dvs. fra a til z:

Jorddeponering / kystsikring / anlæggelse af øen / Havnetunnel og motorvejen Øster Ringvej / etablering af boligerne på Lynetteholm / anlæggelse af den nye metro – og det hele inklusive anlægsfaser.

Det er ikke lovligt at gøre sådan, siger prof. Peter Pagh, der er professor i EU-miljøret til RBT; – det er ikke i overensstemmelse med EU’s miljødirektiv (jf. RBT’s høringssvar). Men ”who cares?” som de siger i Rusland. Når det er magten der taler, så lytter befolkningen og står ret.

Og lidt efter har vi vedtaget den største investering i Københavns historie. Til et projekt som er klimaskadeligt og ødelægger bymiljøer, som genererer fuldstændig overflødige transportveje – for vi skal slet ikke til lufthavnen, når vi bliver klimavenlige, og vi skal cykle, ikke køre én og én i bil og holde hele dagen i dybe underjordiske P-anlæg.

Og vi skal tage offentlig transport, ikke køre i vores kæmpe-SUV-biler fra Nordsjælland til Nordamager og konkurrere med jordslæbende lastbiler om at skabe trængsel og støj.

HVEM STÅR BAG?
Vi ved det er Putin i Rusland. Det er til at forstå. Og bag ham ved vi såmænd godt, at det er mafiaen, der stikker hovedet frem. Men hvem står bag et så alle-skadeligt projekt i Danmarks hovedstad? Hvem ønsker det så stærkt, når det nu ikke er borgerne (i det omfang de ytrer sig, sker det i form af protester)?

Man skal bare følge pengene, og her spiller pensionskapital især en vigtig rolle: fx HK’s pensionskasse, 3F’s Pensionskasse og de store Bygge- og rådgiverinteresser, fx Dansk Byggeri (nu fusioneret med Dansk Industri) og rådgivningsvirksomheden COWI.

Alle de store interessenter har først og fremmest tætte bånd til Socialdemokratiet, men også til Venstre. De to partier er kernen bag Lynetteholmen, før det Ørestaden og bag oprettelsen af By & Havn.

Der er meget store erhvervsinteresser i byggeriet af en havnetunnel og mindst lige så store interesser i nyt boligbyggeri. Det gør finansieringen central. Den kan komme fra pensionskasser, der så får sikkerhed gennem det der hedder privatretslig gældsfaciliteter med en statsgaranteret låne-ret, og det kan de få fx fra Metroselskabet, By & Havn I/S. Metroselskabet er fx for længst blevet en stat i staten, så lånegarantier går glat igennem.

Hvad koster det så? – ”Minister slår fast: Lynetteholms projektet kommer til at koste et ukendt antal milliarder”, ifølge Ingeniøren 25.9.2020. Så det er jo trygt at ingen kender prisen, men at mange gerne vil tjene stærkt på det.

Du kan se hvem der sidder i hvilke bestyrelser her: https://baeredygtigtrafik.dk/det-mener-rbt-om-tvillingeprojekterne-lynetteholm-og-oestlig-ringvej/ og her https://kbh.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/30/2020/09/Hvem-er-interesseret-i-Lynetteholmen-1.pdf

Så igen er det pengene, der driver tingene. Ikke befolkningen. Ikke kærligheden til København, eller ansvarsfølelsen over for byen, landet og demokratiet endsige HENSYNET TIL VORES BØRN OG BØRNEBØRN.

Politikere og magtelite planlægger en kaotisk fremtid for andre, som de ikke selv skal leve i, og hvor de så ganske tydeligt blæser på klima og miljøhensyn. De bruger vores jord (muld, sand, sten og grus) som om det var affald, der bare skal deponeres, i stedet for som en ressource, vi kan dyrke på. De bygger betonbyer med motorveje, broer og tunneller ind og ud, i stedet for smukke hyggelige byer, bygget for mennesker, der vil trives.

Det var og er bare helt kølige overvejelser: Hvad-kan-vi-tjene-på-overvejelser fra de to statsførende partier: Venstre og Socialdemokratiet. Støttet af den vækstorienterede del af fagbevægelsen, erhvervslivet og finanssektoren.
Men vi kan jo undlade at stemme på dem her til kommunalvalget i november. Stemme på nogle andre, simpelthen.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.