200 års kamp mod naturen er ved at give resultater – den er ved at dø

Af Niels Aagaard, Det Fælles Bedste,

Udgivet d. 11. juni 2021

Natur er biodiversitet. Forskerne siger åbent, at vi er vidne til den sjette masseudryddelse af arter i planetens historie. Det skyldes den globale menneskelige aktivitet og dens voldsomme vækst i produktion, transport og forbrug. Naturen er ved at dø.

Biodiversitet handler ikke kun om arter, men også om miljøet og den økoregion, en organisme lever i. I ethvert økosystem er de levende organismer dele af en større helhed, som påvirker hinanden og luften, vandet og jordbunden omkring sig. Et sundt økosystem skaber sunde livsvilkår.

Biodiversiteten er helt afgørende for vores fødevarer, for reguleringen af planetens vand- og klimacyklusser samt det meste af vores produktion, lige fra brændsel, til huse, til energi, til – alt.

Biodiversitet skaffer mad i form af afgrøder, husdyr, vilde frugter og fisk. Og fibre til tøj, træ til huse og varme samt medicin og brændstof.

Biodiversitet skaffer os også forskellige grundlag for produktion: Jordbundens frugtbarhed, bestøvere som bierne, nedbrydere som bakterier. Og goder som rensning af luft og vand, eller stabilisering og dæmpning af klimaet, begrænsning af oversvømmelser, tørke og andre miljøkatastrofer.

Men først og fremmest, så er biodiversitet NATUREN. Altings forudsætning som har betydning i sig selv, og ikke kun fordi vi mennesker kan bruge den til vore formål eller tjene på den. Der er en grund til at det hedder Moder Jord – herfra livet.

Men vi er i gang med at udrydde biodiversiteten og dermed naturen. Forskerne siger åbent, at vi er vidne til den sjette masseudryddelse af arter i planetens historie – den femte var udryddelsen af dinosaurerne (fx klimaforskerne i Stockholm Resilience Center). Og at det er os mennesker, som står bag udryddelsen.

Det betyder omvendt, at vi har muligheden for at gøre tingene anderledes og ændre adfærd.
Men det haster. For verdens dyrebestand er blevet halveret siden 1970, og i øjeblikket udrydder vi 1000 arter ud af hver million art på kloden hvert år. 70% alle store fisk i oceanerne og 20% af dyrene på landjorden er forsvundet. 75% af den genetiske diversitet i landbrugsafgrøder er tabt, fordi lokale bønder opgiver deres egne afgrøder til fordel for de kommercielle. Derfor lever menneskeheden i dag af blot 12 forskellige plantearter.

I et oplæg, Al Gore holdt i forbindelse med COP15 i 2009, sagde han tørt: ”Efter mine oplæg siger folk af og til: Bare vi dog kunne finde på noget, der kan binde al den CO2. Og jeg svarer venligt: Det har vi faktisk allerede. Det hedder et træ!”
Men siden 1950 har vi fældet halvdelen af al regnskov for at få træ og plads til landbrug, plantager, kvægdrift, byer, veje osv. Den massive skovrydning overalt på kloden er katastrofal for klimaet, fordi træerne kunne have lagret CO2. År 2050 vil de tropiske regnskove, ifølge forskerne på feltet, være fuldstændig ødelagte og have frigivet en kulstofbombe på 200 mio. tons til atmosfæren (Jason Hickel, The Guardien/Information 2016). Vi skaber mere drivhuseffekt på et tidspunkt i historien, hvor vi ved, at vi må og skal mindske drivhuseffekten.

I starten af august 2017 udkom et videnskabeligt studie lavet af et internationalt hold af forskere i det videnskabelige magasin Science Advances, som viser, at arter i dag forsvinder mindst 100 gange hurtigere end normalt i Jordens historie, og at det sker på grund af os mennesker.

Vi er både vidne og årsag til den sjette såkaldte masseuddøen i planetens historie, mener forskerne bag studiet, der selv kalder deres antagelser for ”ekstremt konservative” i lyset af de aktuelle tal.

Denne udryddelse foregår med en hastighed, der kan måle sig med tidligere masseudryddelser i Jordens historie, der blev udløst af meteornedslag, forgiftning af atmosfæren og hyperaktive vulkaner.

”Vi understreger, at vores udregninger med stor sandsynlighed undervurderer alvoren af udryddelseskrisen, fordi vores mål var at sætte et realistisk minimumsniveau for menneskers påvirkning af den biologiske mangfoldighed. Så selvom biologer ikke kan sige præcis hvor mange arter der findes, eller præcis hvos mange er uddøde i en given periode, kan vi konkludere med stor sikkerhed, at moderne udryddelsesrater er exceptionelt høje, at de stiger og at de tyder på at en masseuddøen er undervejs – den sjette af slagsen i Jordens 4,5 milliarder års historie,” fortællere forskerne i undersøgelsen.

Biodiversiteten – Jordens biologiske mangfoldighed af arter – er truet af menneskelig aktivitet på mange fronter. De fleste af disse hænger sammen med, at mennesker forurener og omdanner arternes naturlige levesteder til fordel for landbrugsarealer, infrastruktur, minedrift, olieboringer med mere.

Sekundære trusler kommer fra spredningen af invasive arter (dvs. arter som truer vores natur og økonomi), der påvirker økosystemerne. Begge dele er tæt knyttet til voksende menneskelige befolkningstal, en voksende produktion og dermed et voksende ressourceforbrug.

Forfatterne bag rapporten mener, at udviklingen stadig kan vendes, men at tiden til det er knap.
”At undgå en sjette masseuddøen vil kræve hurtige og kraftigt forstærkede indsatser for at bevare de arter, der allerede er truede, og lette presset på deres bestande – navnlig pres fra tab af levesteder, overforbrug og klimaforandringer. Alle disse hænger sammen med menneskelige befolkningstal og vækst, som øger forbruget (særligt blandt de rige) og økonomisk ulighed. Vinduet for handling er dog hurtigt ved at lukke sig,” lyder det.

Den samlede konklusion, nemlig at mennesker er drivkraften bag en sjette masseuddøen, passer med en stor mængde eksisterende forskning. For eksempel kom en undersøgelse baseret på data fra det Internationale Forbund for Naturbevarelse IUCN til en lignende konklusion blot tre uger inden studiet i Science Advances blev udgivet.

Hos naturorganisationen Verdens Skove kalder kommunikationschef Nikolai Lang rapporten for chokerende:
”Dette er endnu et videnskabeligt studie, der bekræfter vores værste anelser. At så mange arter er presset til udryddelsens rand på grund af os mennesker er en ufattelig tragedie, som det er vores ansvar at stoppe inden vi gør uoprettelig skade på livet på Jorden. Vi skal simpelthen have handlet på det her, og det kan kun gå for langsomt,” siger Nikolai Lang.

Verdens Skove mener, at det er særligt vigtigt at bevare store, sammenhængende naturområder i skovene, hvis tabet af arter skal bremses:

”Der er en særligt stor koncentration af liv og mangfoldighed i skovene. Især i de tropiske skove, som er hjem for over halvdelen af alle landlevende arter. Samtidigt optager skove store mængder CO2, så de bidrager også massivt til kampen mod klimaforandringerne. Derfor er skovbevarelse et rigtig godt sted at starte hvis vi vil stoppe den masseudryddelse, der er undervejs,” forklarer Nikolai Lang. Men der skal også arbejdes med problemet på et mere globalt plan, uddyber han:
”Samtidigt er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at vi får ændret vores overforbrug i de rige lande og får gjort den globale fødevareproduktion meget mere effektiv og bæredygtig. Ellers vil vi blot skubbe problemet rundt fra det ene naturområde til det andet,” slutter Nikolai Lang.

Ved den internationale konference i Stockholm om verdens fødevaresituation, EAT, i juni 2016, sagde Johan Rockstrøm, klimaforsker ved Stockholm Resilience Center, i sit oplæg om ’A New Economic Model for Food, Planet and Health’:

Vi skal handle nu, globalt, og vi skal have et økonomisk system, hvor produktion og økonomi passer til planetens grænser – ikke omvendt!

Vi må indføre en ny form for offentlig styring, siger han, hvor vi får fokus på at udvikle vores evne til at agere fleksibelt i en verden med uforudsigelige skift. Hvor vi evner at omdanne kriser til innovation – så enhver større krise fører os til at udvikle passende svar.

Det var det, der skete i Latinamerika, fortsætter han, da man i større regioner fandt ud af, at det pløjningsbaserede, monokulturelle landbrug udpinte jorden. I stedet begyndte man med nye dyrkningsmetoder. Man gik fra CO2 udledende til CO2 oplagrende og biodiverst landbrug. Det samme sker i Sverige, hvor man genopbygger store vådområder. Vedvarende energikilders udbredelse er nok et eksempel.

Der er en mildt sagt stærk tendens til at tilsidesætte bæredygtighed af hensyn til økonomi og vækst. Argumentet lyder i al lammende enkelhed: Vi har ikke råd til at tage hensyn til planeten eller miljøet, for det vil gå ud over økonomien, væksten, arbejdspladserne.

Men intet kunne vel være mere forkert. Planeten, naturen, er selve forudsætningen for økonomien, og produktionen kan kun lade sig gøre, hvis vi har en nogenlunde stabil planet med de nødvendige ressourcer. Al produktion fra biler, til huse, fødevarer, tøj, osv. – alt kommer fra jorden. Så den er vores forudsætning. Derfor har vi ikke råd til at lade stå til. For uden bæredygtighed ingen fremtid.

Verdens Skove (tidligere kaldet Nepenthes) er en dansk græsrodsorganisation der arbejder for mere vild og biodiversitetsrig skovnatur. Foreningen blev stiftet i 1982 og er engageret i arbejdet med at bevare regnskoven og sikre oprindelige folks rettigheder i Latin-Amerika og skabe mere vild skovnatur i Danmark. Verdens Skove har 2.500 medlemmer i hele Danmark, og kontorer i Århus og København.
Læs mere her: www.verdensskove.org/

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.