Hvis vi fortsætter med en vækst på 2% årligt, så vil vi om 30 år have fordoblet jordens økonomi, og så er ressourcerne opbrugt – så er der ikke noget at leve af.
I dag er væksten blevet eksponentiel, den stiger hurtigere og hurtigere, ligesom renters rente: 25% af al produktion siden år 0 – vores tidsregnings start – er fx skabt i de første 11 år af dette århundrede. En fjerdedel af al produktion gennem 2000 år på blot 11 år.
Vi er kommet til det såkaldte ’Accelerationssamfund’ eller ’Vækstsamfundet’ – mere og mere, hurtigere og hurtigere. Og alle virksomheder og regeringer på hele kloden kalder bare på mere ’vækst’. Men det kan kloden og for den sags skyld menneskene ikke bære mere.
Økonomien skulle være et redskab for os til at skaffe vore fornødenheder. Men i dag styrer den os så meget, at vi i stedet er blevet dens redskab. Vi producerer bare, også selvom vi ikke har brug for det. En undersøgelse blandt 230.000 mennesker i 142 lande viste, at ”90% af voksne mennesker bruger deres vågne tid på at lave noget, de egentlig ikke vil lave, på steder de egentlig ikke vil være” (Barry Schwartz).
Vi lever i en verden med endelige ressourcer. Alligevel opfører vi os som om de var uendelige, og at vi bare kan producere løs. Men der er ’Grænser for Vækst’ – det er vi ved at opdage for alvor.
Derfor må vi begynde at producere på en måde, hvor vi indtænker klima, miljø, ressourcer og mennesker. Kun producere dét, der er brug for. Producere lokalt og uden at transportere fra den anden side af kloden. Gøre det muligt at skille ad og reparere. Genbruger så affald bliver til ressourcer. Og meget mere.
Tænk på din mobil: I dag bliver en mobil udskiftet hvert andet år. Men alle mobiler kan produceres, så de kan holde længe, genbruges og så dele der går itu kan repareres.
Eller tænk på dit tøj – det meste af Danmarks tøj kommer fra den anden side af kloden, produceret i Indien, Pakistan, Kina af voksne og børn til en ringe løn. Vi smider det væk efter kort tid, fordi moden i dag skifter 8 gange årligt i Danmark. Det er billigt for os lige nu og her. Men dyrt for kloden.
Tænk på dine møbler eller al plastik fra olien – det ene produkt efter det andet. Det er svært ikke at tænke: Det kan vi gøre bedre.
I sin jagt på overskud og markedsandele kommer kæmpestore koncerner verden over – jf. kassens eksempler – til at ødelægge klodens liv. De 147 største globale firmaer ejer 40% af verdens værdier og omsætning og har en politisk indflydelse, som er langt større. Og de 85 rigeste mennesker ejer ligeså meget som halvdelen af jordens befolkning tilsammen, dvs. som 3½ milliard mennesker.
Vi kan håbe på, at de forstår omstillingens nødvendighed. Men indtil videre har de ikke ageret sådan. Så vi må starte selv. Borgere, foreninger, grønne virksomheder og kommuner. I det små, men seriøst og virkningsfuldt.
Det kan vi gøre ved simpelthen at sætte vores egen form for bæredygtig produktion og handel i gang. Så vi ikke længere er afhængige af kæmpemæssige globale firmaer langt væk, men lokalt kan producere vores egne basale livsfornødenheder. Det vil gøre os modstandsdygtige og robuste over for globale kriser, finanskaos og klimaændringer, der ellers om nogle år kan forhindre, at vi får varer, mad og arbejdspladser.
Tre eksempler:
• IKEA som udadtil gør meget ud af sin grønne profil er verdens 3. største skovbruger. Halvdelen af træet fældes i Rusland og sendes til Kina, som producerer møbler, hvorfra de transporteres til hele verden. Møblerne er fulde af kemi, usolide og korttidsholdbare, men det gør, at man kan sælge flere af dem, selv om det er spild af ressourcer. ”Ikea lyver om sin grønne profil og ødelægger kæmpe skovområder. Derudover er koncernen ligeglad med verdens klimaproblemer”, som en tidligere topdirektør i Ikea, Johan Stenebo, siger det i sin bog fra 2009 med oplevelser fra virksomheden.
• Apple og de store giganter i mobilindustrien kunne sagtens lave mobiler, der er langtidsholdbare, men laver nye serier hvert år for at øge indtjeningen. Mineralerne hertil udvindes fx i Congo, hvor man med børnearbejde, massevoldtægt og overfald skaber angst hos befolkningen, så industrien kan tjene mest muligt på den billige børnearbejdskraft i minerne.
• Monsanto – et af de tre globale firmaer, som sidder på al handel med såsæd – laver gensplejset såsæd, som tåler firmaets giftige ukrudtsdræber round-up. Så kan det industrielle landbrug tilsprøjte hele marker ad gangen med round-up fra fly. Mens vi, der spiser fødevarerne, indtager giften i kroppen.