En Bæredygtig Lokal Økonomi giver grønne jobs, lokal udvikling og bæredygtighed – og sundere rammer for livet

Af Niels Aagaard, Det Fælles Bedste,

Udgivet d. 9. juni 2021

Vores økonomiske system kræver stadig ’vækst’ og dermed mere produktion og forbrug. Det holder kloden helt enkelt ikke til. Vores ressourcer bliver opbrugt inden for en kortere tidshorisont. Drivhusgasser slippes ud i et aldrig før set tempo og skaber klimaændringer og global opvarmning. Naturen og dens biodiversitet dør. Og helt almindelige ting, som vi i dag tager for givet – mad, vand, luft, dyr, natur –, forsvinder.

FN’s klimapanel sagde det ligeud i 2015: ”Risici forbundet med temperaturer på fire grader eller mere omfatter en markant udryddelse af arter, global og regional fødevareusikkerhed, og deraf følgende begrænsninger på almindelig menneskelig aktivitet”.
Det heldige er, at Danmarks og verdens økonomiske system som bekendt ikke er nogen naturlov – det er et menneskeskabt system, og vi kan hjælpes om at gøre tingene på andre måder. Borgere, foreninger, kommuner og lokale virksomheder kan hjælpes om at skabe en anden form for økonomi.
Økosamfundsbevægelsen i Danmark har arbejdet i 30-40 år med at udvikle andre former for lokal økonomi. Fra de erfaringer – og fra andre grønne foreninger i bred forstand – er her nogle bud på den nye økonomi. I første omgang principperne for en ny måde at gøre tingene på. Bagefter nogle konkrete forslag til en start.

Principperne først:
1. En grøn/bæredygtig Livsstil. Kommune og borgere hjælpes om at formulere en moderne guide til grøn livsstil, som giver (ikke-moraliserende) tommelfingerregler for fremtidens livsstil. På sigt skal vor livsstil gerne svare til, at vi ikke bruger flere ressourcer end, at der også er til kommende generationer, sådan som FN’s Brundtland rapport fra 1989 oprindelig formulerede bæredygtighed (1 klode princippet). Det handler ikke om afsavn, men om at leve enklere, klogere, deles, omlægge vaner, prioritere anderledes.

2. Vi producerer fremtidigt hovedsagelig for de behov, der ligger i denne livsstil – ingen grund til at producere bare for at producere. Eller lave vild luksus. Og vi deles om arbejdet, hvis noget viser sig overflødigt. Eller også skaber vi nyt, nødvendigt og bæredygtigt arbejde.

3. Vi skaber grønne jobs lokalt. Med de fremtidsudsigter der er, så er der masser af jobs i at udvikle klimatilpasning, i omlægningen af landbrug, plante skove og stå for naturgenopretning, redde insekter, dyreliv, genopbygge hav, fjorde og søer osv. Men først og fremmest så ligger de grønne, nye jobs i at skabe bæredygtig produktion og handel:

4. Vi udvikler lokal bæredygtig produktion og distribution af alle vores basale hverdagsvarer. I dag er under 2% af alle danske varer bæredygtige. Befolkningen igangsætter selv – sammen med kommunen og de lokale virksomheder, der er interesseret. Der udvikles nye værksteder, firmaer og virksomheder som kan skabe de nye bæredygtige varer. Vi indfører altså gradvis en lokal forsyning af varer, hvor vi ikke længere køber møbler fra Kina, tøj fra Indien, jordbær fra Sydafrika, fisk fra Japan osv. Dermed gør vi os samtidig resiliente dvs. modstandsdygtige over for globale kriser og virkningerne af klimaændringer, for vi kan producere vores livsfornødenheder selv, lokalt, hvad der end sker.

5. Vi genskaber de bedste af de gamle håndværk med al deres viden om naturen, brugen af naturlige materialer og deres faglige kunnen. Betragter arbejde (også) som skaberkraft, hvor det ikke kun er produktet, men også den kreative proces bag, der tæller. Og hvor ting produceres til at være smukke og holde længe.

6. Al produktion er inden for kort tid økologisk målt på hele varens livscyklus fra start til slut, og alle varer laves langtidsholdbare, så vi sparer på ressourcerne. Alle varer mærkes ift. økologi og klimapåvirkning og gøres emballagefri. Og kommuner, borgere og bæredygtige virksomheder hjælper hinanden med at få staten til at nedsætte momsen radikalt på økologiske varer.

7. Vi arbejder med 0-affald og en genbrugsøkonomi – en cirkulær økonomi. Affald findes ikke længere. Brugte ting gennemsorteres og alt genbruges. Alle varer kan i fremtiden skilles ad og en ødelagt del kan repareres og indgå i ny produktion – det gælder løbeskoen, cyklen, mobilen, tøjet, boremaskinen osv. Affald er ressourcer. Tøj, møbler osv. up-cykles til nye varer.

8. Lokalområdet er i hovedtræk selvforsynende. Bortset fra de større ting som biler, TV og andet som produceres bedst i helt stor skala. Men resten: Fødevarer, energi, huse, tøj, møbler og basale dagligvarer, det kommer fra lokalområdets produktion.

9. Fremtidens virksomheder er baseret på fællesskaber. Ligesom det gjaldt Danmarks andelsbevægelse 1860-1960 er de bæredygtige virksomheder – produktion og butikker – typisk fællesejet. Eller organiseret som socialøkonomiske virksomheder, der inkluderer mennesker, som normalt er uden for arbejdsmarkedet. Virksomhederne har alle et humant tempo, produktionen tilpasses menneskene ikke omvendt, og der er et udbredt medarbejderdemokrati.

10. Alle virksomheder arbejder ud fra 4 bundlinjer: De skal være bæredygtige økonomisk dvs. producere noget nødvendigt og brugbart og kunne klare sig på markedet og uden tilskud (bortset fra en eventuel opstartsperiode). Bæredygtige økologisk dvs. tage hensyn til natur og miljø, dyr. De skal være socialt bæredygtige dvs. behandle folk ordentligt samt mentalt bæredygtige dvs. ikke stresse og ødelægge folk – i dag er dårligt psykisk arbejdsmiljø største årsag til sygefravær.

11. Vores fødevarer produceres på måder, som opbygger jordens ressourcer, lagrer C02 og forbedrer mulden – vi kan omlægge til permakultur-landbrug, skovhaver, dyrker flerårige grøntsager og skabe frugthaver med dyr og høj biodiversitet. Vi kan have dyrehold, men minimere kødspisning og behandle dyrene ordentligt. Og vi genopbygger havenes og fjordenes bestand af fisk og anvender alt relevant fra havet: Tang, ålegræs, svampe, muslinger, østers osv.

12. Vi indfører bytte- og deleøkonomi. Det betyder fx at vi laver deleordninger for el-biler og el-cykler. Indfører fælles værkstedshuse og -kontorer. Vi laver byttemarkeder for tøj, møbler og elektronik.

13. Vores huse og boliger produceres økologisk af lokale, åndbare & naturlige materialer plus genbrugsting. Vi bruger ler, træ, halm, sten, strå, sand osv. Vi opsamler og genbruger regnvand. Og forsøger at undgå affald fra husenes varme, energi og menneskelige brug ved at genanvende.

14. Vores energi baseres på vedvarende energikilder, sol, vind, jord og C02-frie masseovne.

15. Transporten omlægges. Den minimeres ved lokale hjemmearbejdspladser, omlægning til cykling, gennem samkørsels-ordninger, via offentlig transport som er lavet fleksibel og ved at deles om transportmidler som el-cykler og el-biler, hvis el kommer fra vedvarende energi.
Det kræver aktive borgere, der engagerer sig. Det kræver lokalt samarbejde og stærke fællesskaber. Virksomheder som tør gå forrest og en kommune, der bakker op. Men det er her, fremtiden ligger, og det er stadig flere virksomheder ved at indse. Vores produktion skal tjene livet, og den skal være bæredygtig.

FORSLAG TIL KONKRETE TILTAG I KOMMUNERNE FOR BÆREDYGTIG LOKAL ØKONOMI
Kommunen sammen med borgergrupper, virksomheder og iværksættere, foreninger:

1. Etablering af cirkulær økonomi. Det findes så småt adskillige steder i landets kommuner, hvor man kan hente inspiration. Der indføres fuldstændig affaldssortering, alt genbruges. Krav om genbrug er indtænkt i alle varer fra design. Etablering af fællesværksteder og butikker med up-cykling.

2. ’Samskabelse’ mellem civilsamfund-kommune-privat sektor: Etablering af butikker og virksomheder/værksteder med lokale grønne jobs og økologiske dagligvarer fra a til z, – eksempelvis: økologisk kantinemad, gartnerier og byhaver, økolandbrug, økohus byggefirmaer og renovering, firmaer med bæredygtig transport, vedvarende energifirmaer, tøj- og møbel-up-cykling

3. På samme måde skabes andels- & socialøkonomiske virksomheder med inklusion ift. handicappede, psykisk syge & -sårbare, udsatte unge og voksne, flygtninge. De fællesejede virksomheder har 4 bundlinjer (social, økologisk, økonomisk og mental)

4. Der etableres et ’HÅNDVÆRKERI’ – et center for de gamle håndværk version 2.0 med erfarne håndværkere inden for måske 10-15 centrale fag, der samles i et fællesskab. De producerer til salg og underleverancer. Underviser, oplærer og giver deres viden videre gennem deltagelse i produktionen (en slags mesterlære). Værkstederne kobles til skoleklasser, der indgår i relevante dele af produktionsprocessen. Kunsthåndværkere tilknyttes centrets værksteder, så varerne tilføres et element af design og kunst. Samlet set er der tale om: Produktion og salg, undervisningssted, videnscenter, museum, turistattraktion.

5. ’OPFINDERI’ til udvikling af bæredygtige produkter
Kommunen opretter sammen med borgere og virksomheder et lokalt innovationscenter. Målet er at udvikle økologiske/bæredygtige produkter til alt det, vi bruger i vores hverdag, ét produkt ad gangen.
I dag er under 2% af Danmarks varer er bæredygtige set i livscyklus. Vi skal altså inden for kort tid udvikle bæredygtige produkter inden for alle øvrige varer og producere dem på nye måder (minus dem, vi på sigt undværer).
Det kan ske ved at oprette sådanne ’opfinderier’, hvor de nye varer og deres produktionsprocesser udvikles. I centrene samler man folk med håndværks- eller produktionsmæssig praksiserfaring, sammen med videnspersoner og dygtige innovatører inden for skiftende produktområder. I fællesskab med brugere udvikler de nye produkter.
Centrene rummer Idelaboratorier, hvor folk med viden og erfaring inden for et produktområde mødes over en periode og udvikler bæredygtige produkter inden for det givne område. Tilknyttede værksteder, hvor prototyper af det nye produceres og afprøves. Når resultatet er tilfredsstillende sættes det i produktion i større skala. Centrene rummer også uddannelseskapacitet, så andre kan uddannes i at producere og vedligeholde produktet.

6. Det lokale ’GENSKABERI’
Opret et kommunalt “Genskaberi” – et sted der er en blanding af en genbrugsstation, et bytte-marked, hvor man kan aflevere og bytte sine brugte ting, og som samtidig er et værksted hvor borgerne hjælper hinanden med at reparerer deres ting. Et hyggeligt sted man kan komme, få hjælp, drikke en kop kaffe og nørkle med alt lige fra hårde hvidevarer, elkogere, kommoder eller gamle mobiltelefoner der ikke virker. Med et Genskaberi kan vi recirkulere mange flere produkter som sagtens kan leve længere i stedet for at købe nyt og dermed belaste klimaet.

7. DELE- OG BYTTEØKONOMIER oprettes i kommunen
Deleøkonomi med el-biler, el-cykler, vindmøller/solceller, kontorfællesskaber, fællesværksteder. Bytteøkonomi med byttebutikker og –markeder, timebanker, frivillighedscentre.

8. GRØNNE BUTIKKER
Kommunen kan understøtte etablering af ’Grønne Butikker’. Grøn Butik er et landsdækkende netværk af butikker, der arbejder med løbende miljø- og energiforbedring af den daglige drift af butikken, startet i Kolding i 2000. Grøn Butik arbejder med en diplomordning, hvor mærkningen kontrolleres af Netværket for Grøn Butik og varetages af Energitjenesten.

9. LOKALE KREDITFORENINGER – uden rente, spekulationsfri og baseret på fælleseje
Finansiering er et stort problem for alle iværksættere. Så selvom du har en rigtig god ide til at starte en ny virksomhed, som kan være både bæredygtig økonomisk, økologisk og socialt, så risikerer du, at du ikke kan rejse pengene til at starte. Derfor kan kommunens borgere gå sammen om at etablere en fælles finansieringsfond specifikt knyttet til bæredygtig omstilling og udvikling. Herfra kan fx nye bosætninger og virksomheder eller butikker i kommunen låne til etablering. Der lånes uden rente. Omkostninger finansieres igennem alles årlige betaling til en fællesejet fond.

10. KOMMUNEN ETABLERER EN LOKAL BÆREDYGTIG VALUTA – evt. sammen med flere kommuner
Lokale valutaer findes mange steder i verden, hvor det fungerer i praksis. Aktuelt findes over 4.000 lokale valutaer i verden. Det er penge, som kun kan købe varer, der er lokalt og bæredygtigt produceret. Herved holdes pengene lokalt, hvorved lokal og bæredygtig produktion styrkes. Det øger antallet af lokale jobs, mindsker transport, kobler lokal producent og lokal forbruger sammen.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.