BØRN DER LÆRER HITTEPÅSOMHED, ANSVAR OG BÆREDYGTIGHED. VOKSNE DER LÆRER AT BYGGE BÆREDYGTIGE LIVSRAMMER

Af Niels Aagaard, Det Fælles Bedste,

Udgivet d. 11. juni 2021

Fremtiden efterspørger voksne, der kan leve under klimakriser og skabe bæredygtig omstilling. Og det er nutidens børn, der skal leve under disse kriser. Så vores uddannelser og skoler må nødvendigvis uddanne børn i bæredygtig omstilling, fra grunden. Til hittepåsomhed og evnen til at imødekomme udfordringer.
Vi kan skabe helt nye skoler, hvor børn lærer disse ting og hvor undervisningen foregår i tæt samspil med bæredygtig omstilling af virkeligheden i lokalområdet – hvor børn bliver engagerede samfundsborgere.
På samme måde kan Danmarks højskoler kan uddanne voksne i alle aldersgrupper til at tage del i den bæredygtige omstilling

Børn er autentiske, kreative, kompetente, livsduelige væsner. Men vi ødelægger systematisk vores børn. I vuggestuer og børnehaver med stressede pædagoger, underbemanding, støj og forvirring. Med alt for lange dage helt fra barnsben, fordi far og mor er på arbejde. I skolerne med alt for stor vægtning af ’fagligt’ stof, – ikke hånd, ånd, hjerte, krop og sjæl. Bæredygtig omstilling og praksis fylder intet i skolerne. Sociale kompetencer fylder alt for lidt – ofte på tværs af folkeskolelærernes ønsker – og foregår mere som kaos-kontrol, fremfor på en forebyggende, opbyggende måde.
Indsigten og engagementet i virkeligheden og lokalområdet er lig nul. Og håndens arbejde er nul og nix.

Fremtiden efterspørger voksne, der kan leve under klimakriser og skabe bæredygtig omstilling. Og det er nutidens børn, der skal leve under disse kriser. Så lad vores uddannelser og skoler uddanne børn i bæredygtig omstilling, fra grunden. Til hittepåsomhed og evnen til at imødekomme udfordringer. Vi kan skabe helt nye skoler, hvor undervisningen foregår i tæt samspil med bæredygtig omstilling af virkeligheden i lokalområdet – hvor børn bliver engagerede samfundsborgere.

Børnene kan lære at leve i og begå sig i naturen, så den bliver vedkommende for dem. Og naturen kan tages med ind i læringen, både i klasseværelset, på skolen og uden for denne.

Børn kan lære respekt for håndens arbejde, og dyrke evner til at sy, arbejde i træ, bygge med på fx skolen, anlægge haver. De kan lære at lave mad, måske til lokale arbejdspladser, måske lære at sælge og transportere det. Så de lidt efter lidt opbygger evnen til at igangsætte og skabe nyt og får mod og tiltro til sig selv. Og de kan udvikle deres kreative evner ved at lave teater, spille, synge, fortælle – og gøre det åbent for andre, landsbyen, bykvarteret, som deres bidrag til en mere poetisk, musisk verden.

Vores kultur prioriterer hovedet – informationer – frem for kroppen, men vi kan lære børn at bruge, nyde og beherske deres kroppe – danse, synge, dyrke yoga, mindfulness, sport og leg.

Den moderne stat skaber systemer, som har det primære formål at gøre os til konkurrencedygtige borgere i en global verden. Og skolen bliver indrettet efter det. Travlhed, lange dage, masser af lektier, stadige målinger – har du nu lært noget? I strid med al forskningsviden: Vi lærer mest, når vi selv vil lære. Når vi leger det ind. Når vi eksperimenterer og skaber. Når det er sjovt. Og ret beset, så lærte vi vist betydelig mere per år i de første 6 år af vore liv, end efter vi kom i skole.

Vi er godt i gang med at stjæle den unikke del af livet, som barndommen er. Tiden uden krav, hvor der er fri plads til leg og fantasi, og hvor man er fri for voksenstyring, forsvinder. Til gengæld gør vi børnene til forbrugere og global arbejdskraft in spe. De skal helst være små voksne allerede som 6-årige. Og klodens firmaer gør alt, hvad de kan, for at børnene bliver deres købedygtige forbrugergruppe. Så børn skal underholdes, ikke finde på. Vores børn må have deres barndom tilbage. Friheden til bare at være og lege.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.