Ud i det grønne, ud i det blå

Af Karen MacLean, Den Grønne Friskole,

Udgivet d. 11. juni 2021

Hvordan skoler kan fremme den grønne dagsorden

Dagens skolebørn er morgendagens borgere; hvordan sikrer vi at de vil og kan arbejde aktivt for en grøn dagsorden. Hvad skal vi, der arbejder med børn og uddannelse, gøre for bedst muligt at forberede dem til at skabe en grøn dagsorden og føre den ud i livet?

Vi ved at viden i dag fordobles med eksponentiel hast: hvis vi fokuserer for ensidigt på indhold, – altså det at kende eksisterende viden fremfor evnen til at lære nyt og selv skabe løsninger – risikerer vi, at vores børn står tilbage med forældet viden, når de når frem til videregående uddannelser eller arbejdsmarkedet.

Samtidig er den viden som menneskeheden har opbygget over årtusinder ved at blive nedbrudt og gå i glemmebogen. Noget af den viden er essentiel for den grønne dagsorden, især lokal viden, som for eksempel et grundigt kendskab til den lokale natur og lokal madproduktion, eller viden om lokalområdets specifikke ressourcer og udfordringer. Det samme gælder evnen til at bruge hænderne, lære håndværk og skabe produktion til vores basale behov.

Den Grønne Friskoles mål er at uddanne børn til at deltage i den grønne omstilling, og her fokuserer vi på at lære børnene at se nøgternt på komplekse situationer og analysere dem, samarbejde med andre om at udtænke en bred vifte af løsninger, afprøve dem uden at miste modet, samt vælge og implementere den bedste. Og så starte på den næste udfordring.

Baseret på de erfaringer vi har gjort os på Den Grønne Friskole, mener vi at alle danske skolebørn bør have udeskole, ugentlige skolehavebesøg i vækstsæsonen, samt et robust antal håndværkstimer på skemaet fra 0. klasse og opefter.

Ud i det blå – verden er vores klasseværelse

I udeskole opdager børn, at verden omkring dem er fuld af spændende læring, og at læring kan foregå mange forskellige og uventede steder og måder. Børnene på Den Grønne Friskole besøger samme plet i naturen – en bestemt lysning eller et særligt træ i skoven, for eksempel – på forskellige tider af året. Her kan de undersøge og tale om, hvad der har ændret sig og hvad der ligger til grund for ændringerne. Vi bruger børnenes egne oplevelser som grundlag for udforskning og diskussion, og for en bredere faglig læring.

Udeskole giver også rig lejlighed til at øve sig i at traske når man er træt og synge sange for at holde modet oppe, samarbejde om at slå lejr og opfinde helt nye lege. De kreative og samarbejdende kompetencer der opøves og den robusthed der fremelskes kommer børnene til gode både i resten af deres skoletid, i deres liv generelt, og i særdeleshed i deres evne til at arbejde for en grøn dagsorden.

Ud i det grønne – skolehave for alle
På Den Grønne Friskole er alle børn i skolehave en gang om ugen i vækstsæsonen. De er med til at forberede planterne og jorden, til at plante ud og så, luge, vande og høste; et lille stykke jord til hvert makkerpar af børn.

Her er det vigtige selve arbejdet – der måske lykkes, måske ikke – med real-life konsekvenser, fordi det foregår i naturen, hvor alt har en konsekvens, der dog ikke berør selvværdet så negativt som test og karakterer. Og det er samarbejdet på tværs af alder og andre kompetencer, samt indlevelsen år efter år i naturens rytmer og økosystemernes gang.

Det er også vigtigt at børnene oplever at deres anstrengelser i bogstaveligste forstand bærer frugt; at deres slid og samarbejde (i bagende sol og i regn og når de er trætte) sætter mad på bordet i skolen, i sfo’en eller måske endda derhjemme. Der er en særlig tilfredsstillelse ved at brødføde sig selv, der bygger selvtillid og handlekraft fra bunden af.

Sammen med udeskolelivet giver skolehaven børnene et indgående kendskab til den lokale natur. Fornemmelsen af ekspertise og den inderlighed der opstår, når man føler sig tæt forbundet med sit nærmiljø er første led i at lære børn, hvor vigtig planetens trivsel er og hvorfor, samt hvad den grønne dagsorden egentlig er til for. Disse spørgsmål nærmer sig nu børnenes daglige liv i et positivt og bemyndigende perspektiv.

Ting tager tid
Ser man på de vejledende timetal for faget håndværk og design (4. til 7. klasse) så ligger de på mindre end en femtedel af det samlede antal timer som vores børn skal have i dansk (395 versus 2160). Tilføjer man billedkunst (0. til 5. klasse) er vi oppe på lige under en tredjedel (635).

Håndværksfagene er dog essentielle i alle grundskoleårene. De understøtter udviklingen af de kompetencer, der skal bruges i de mere akademiske fag, som for eksempel finmotorik, planlægning og abstrakt tænkning.

Det er også vigtigt at vores børn får timevis af erfaring med at bygge og skabe. En grøn dagsorden vil fordre at de kan bygge og tænke nyt; at de kan komme op med helt nye løsninger på både gamle og nyopståede problemstillinger. På Den Grønne Friskole bruger børnene lige så ofte et kunstværk, en sang eller et håndværksprodukt (hellere end en tekst) til at demonstrere det, de har lært. Derved lærer de at give deres tanker og planer materiel, fysisk form.

Sidst men ikke mindst er det vigtig at børn lærer, hvor lang tid det tager at skabe og mestre kompetencer. Kulturens høje tempo og skolens fokus på overskuelige bidder af opgaver kan nemt give børn den illusion at hvis det ikke lykkes for dem med det samme, så duer de ikke. Via håndværket lærer de at det rigtige livs processer altid tager tid, om det er tankens arbejde (en analyse, en artikel, et policy udkast) eller samarbejdsprocesser med mange medvirkende, eller en virtuel eller materiel struktur, der skal bygges op.

Forslag til læseren:
• Kommunen bør udstyre alle skoler – nye som gamle –med skolehaver i nærmiljøet, gerne på tagene.
• Kommunen bør afsætte ressourcer og tid til efteruddannelse af ledere og lærerstab på kommunens skoler i udeskole- og skolehaveundervisning, så alle føler sig klædt på og trygge.
• Kommunen bør investere i flere håndværks- og billedkunsttimer på alle klassetrin: klasserum, materialer, lærere.
• Kommunen bør gøre det muligt, at en del af undervisningen kan foregå i ude i virkeligheden i et samspil med lokalsamfundets processer – fra produktion til kultur og fællesskab, hvor børnene får opgaver der giver dem et ansvar

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.