Kommunen kan sammen med borgere og virksomheder gøre fx sådan:
Iværksættercentraler i alle kommuner. Her kan iværksættere gratis få hjælp til administrative opgaver, hjælp til finansiering, produktudvikling, salg, hjælp til lokaler osv. – produkterne skal blot være bæredygtige. Lidt som Hundested Havn med møbelsnedkeri, glassmedie, bryghus, trædrejeri, kunsthåndværk m.m. Eller Iværksætterfabrikken i Svendborg.
Et bæredygtighedsråd, hvor borgere og kommune i fællesskab formulerer initiativer til fremme af bæredygtighed og involvering af borgere
Håndværkshuse hvor de gamle erhverv genopfindes og udvikles til produktion og salg
Grønne guider, der kan fungere som tovholdere for borgernes aktiviteter. Understøtte markedsdage, torvedage, byfester, byhaver, fællesspisning osv.
Økologisk Jordbrugsfonde hvormed borgere opkøber landbrugsjord og omlægger til økologisk
Fødevarefællesskaber hvor borgerne står for at organisere sunde økologiske fødevarer fra egne omkring byen til byens borgere
Energilaug om vindmøller, solceller, jordvarme
Lav en lavpraktisk plan for Borgerinvolvering i kommunens styring, med reelt demokrati og buttom-up
Kultur som ramme om fællesskaber – skaber selv
Skab Bofællesskaber, Økobykvarterer og økosamfund lokalt som rammer om bæredygtige fællesskaber
ByhaveFællesskaber omkring: Skolehaver, byhaver, fælleshaver og urban farming
Deleordning til lokale grejbanker med værkstøj og maskiner
Fællesspisning for beboerne i et kvarter – VIMBY – Velkommen i min bydel, her vil vi hinanden
Samskabelse mellem kommuner, borgere og virksomheder om alt fra idræt, til kultur, til værksteder, virksomheder, butikker, festivals
Et BiblioTing – et bibiliotek for ting, man deles om
En fritidsFolkeklub for alle – voksne og børn, som har lyst til at mødes og være lidt sociale. Lidt ligesom vi havde fritidsklubben som børn. Der mangler sociale fælleskaber i mange byer. Fælleskaber som ikke er bundet op om specifikke klokkebestemte sports-aktiviteter, men om det hyggelige sociale møde og mange forskellige mindre aktiviteter. Det kunne være centreret omkring et folkekøkken, en social cafe hvor folk mødes ved langborde til god sund økologisk og primært vegetarisk mad. Et sted hvor byens borgere kan komme og få et godt og sundt måltid mad for 25-40 kr. og samtidig have en hyggelig aften med andre. Og samtidig et sted hvor man som medlem kan deltage i mange små aktiviteter, som fx miljøforedrag, gå-ture i byen, små workshops om bæredygtighed, reparation af mobiler eller andre ting eller workshops hvor man kan lære at bygge et højbed. Alt sammen små aktiviteter som har social- og miljømæssig bæredygtighed som omdrejningspunkt. Og børnene kan jo indgå. Aktiviteter for børn og unge, eller for voksne og børn sammen kunne blive et hit.
Nye måder
Vores fællesskaber binder de lokale samfund sammen på mange måder. Det gælder vores økonomi, kulturlivet, vores sociale liv, vores fritidsliv, hele vores mentalitet og attituder ift. andre mennesker.
Hver gang vi tilrettelægger en arbejdsplads, en produktion, en institution, et fællesskab, en landsby, en by, en skole, et system, kan vi spørge os selv: Gør vi det på en måde, der skaber social bæredygtighed – som skaber livsduelige, glade og sunde mennesker? Passer vi på menneskene?
Læs også gerne artiklen: “Eksempler på fællesskaber skabt af aktive borgere” under menupunkt Løsninger -> Fremtidens demokrati