Eksempler på fællesskaber skabt af aktive borgere

Af Niels Aagaard, Det Fælles Bedste,

Udgivet d. 10. juni 2021

Her er en stribe eksempler på, hvordan borgere lokalt går sammen om at skabe fællesskaber, hentet fra Informations særavis 4. maj 2017, derfra også citaterne:

• Folkebevægelsen mod ensomhed arrangerer hvert år ’Danmark spiser sammen’, en række spisearrangementer landet over. Fem store middage landet over og mange tusind lokale spisearrangementer. Der er omkring 70 organisationer med i Folkebevægelsen. Målet er at halvere ensomheden i Danmark.

• Skovsgård Hotel. Et gammelt jernbanehotel, som ikke længere kunne løbe rundt nord for Limfjorden, blev i 1993 købt af borgerne i Brovst i fællesskab og omskabt til et moderne hotel. I dag er der 370 andelsejere. Foruden hotel blev stedet til Kultursted med musiknavne som Kim Larsen og Allan Olsen. Til konferencested, restaurant, en del af et netværk af lokale arbejdspladser o.m.m. Det drives af 15 mennesker med særlige behov i beskyttede stillinger plus et par professionelle. I dag er hotellet reelt den lokale dynamo, der skaber liv og arbejdspladser, samtidig med at man inkluderer mennesker, der normalt vil sidde placeret isoleret på institutioner.

• Jordbrugsfonde. De to jordbrugsfonde SamsØkologisk og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond vil bygge bro mellem land og by ved at lade borgere i fællesskab købe jordbrugsbedrifter og tilbyde landmænd at forpagte dem mod at omlægge til – eller fastholde – en økologisk drift. Sidstnævnte fond lader borgere tegne aktier, som skaber kapital til at opkøbe et stigende antal bedrifter rundt om i Danmark. De fortæller, at de allerede nu har over 1.000 henvendelser fra folk, som er interesserede i at blive medejere af landbrug.” (Rikke Lundsgård fra Danmarks Naturfredningsforening).

• Ørsted Kro. Kroen på Djursland er folkeejet af 567 borgere med en aktiekapital på 1,6 mio. kr. Hver torsdag er der stegt flæsk med persillesovs o.l., mad der trækker. Da kroen i 2013 blev truet af lukning opkøbte lokale ildsjæle den og driver den nu videre med succes. Frivillige har lagt over 6.000 timer i en renovering af kroen. ”Hvis du ikke gør noget, sker der ikke en bjælde” siger formanden for kroens bestyrelse. På sidste generalforsamling blev man i den ånd enige om et byskilt, der hedder ”Ørsted – en glad landsby”. Kroen er i dag et borger- og foreningshus med masse af aktiviteter. Og Ørsted er i dag blevet en landsby, som folk flytter til, og hvor der bliver flere børn i skolen.

• GoMore. Et helt enkelt koncept. Et netside, hvor du kan køre sammen med andre. Det er billigt, det er samkørsel og dermed miljøvenligt. Medstifteren siger: ”Prøv at overveje det: En halv million mennesker møder hvert år hinanden og vænner sig til, at man deles om ting og kommer hjem fra en tur og tænker, at verden egentlig er god nok. Man opdager at det faktisk er fint at møde andre mennesker og langt de fleste er søde og rare og åbne og hjælpsomme og fulde af gode motiver. Det er en måde at være sammen på, som vi ikke oplever særlig tit i det moderne samfund, hvor vi lever.”

• Venligboerne er en gruppe af borgere over hele landet, som blandt andet arrangerer aktiviteter for at få asylansøgere og flygtninge til at føle sig venligt modtaget i Danmark. Venligboerne handler om at møde sin omverden med venlighed, nysgerrighed og respekt. Det kan handle om at cykle rundt i fx rickshaw med plejehjemsbeboere, som sjældent kommer ud. I dag er der venligbogrupper i omkring 100 byer i Danmark. De praktiske opgaver kan være mange ting. Skaffe møbler og tøj, til folk der mangler. Lektiehjælp, lave mad sammen. Men mest af alt handler Venligboerne om bare at gå i gang. Gøre noget for at andre også har det godt. Om at hjælpes. Det kan være de helt små ting, sige godmorgen. Men de virker, og det er magisk.


Sådan kunne vi blive ved:
Vrads Købmandshandel ved Silkeborg drevet af lokale borgere i 25 år. Settlementet en handelsgade på Vesterbro i København med sociale tilbud og jobs skabt af lokale. Grønt Forum et netværk af 150 natur- og miljøinteresserede foreninger og private borgere i Vejle. Jordløse landsby omdannet fra lukningstruet landsby på Fyn til en levende, aktiv borgerstyret landsby.

Overalt sker der noget. Her et eksempel fra Sydengland – Byen Frome
Nogen steder tager borgerne handlekraften tilbage og genskaber et reelt demokrati – her et eksempel fra Frome i Sydengland, en såkaldt ”One Planet Town”.

Almindelige mennesker kan tage handlekraften tilbage, vi kan engagere os og gøre demokratiet reelt. Byen Frome i Sydengland kan tjene som eksempel. I 2011 stillede en gruppe borgere op til byrådsvalget. De fik 11 af 17 poster. Ved næste valg fik de alle 17 poster. Og så begyndte de på en ny stil.
De folkevalgte er bare sig selv, kommunalforvaltningen lægger en åben og imødekommende stil, og borgerne kan gå lige ind fra gaden og tale med dem, de har brug for. Demokratiet bliver levende.

Og bystyret begynder at skabe nye ting. Laver medborgerhus, cykelstier, byhaver hvor borgerne hjælpes med at producere lokale fødevarer. Skaber en begyndende selvforsyning præget af hensyn til miljø, og en venlig og hjælpsom tone menneskene imellem a la ’Venligboerne’ herhjemme.

Bystyret involverer borgerne og begynder selv at bestemme mindre, og lade borgerne bestemme mere. Og man begynder at tage større spørgsmål op. Klima, miljø, flygtninge, bæredygtighed osv. for at blive en aktiv del af de udfordringer, der er i hele verden, og forbinde sig til det internationale. ”What does a One Town Planet looks like” (dvs. en by hvor man ikke over-forbruger klodens ressourcer) spørger borgere og bystyre hinanden og forsøger i fællesskab at skabe svaret.

Sådan bliver et bystyre langsomt til starten på samfund med nye bæredygtige systemer, der danner grundlag for en helt ny livsstil. Ud af det vokser efterhånden borger- og fællesejede virksomheder, el-laug, andelslandbrug, butikker og virksomheder, fødevarefællesskaber osv. som alt sammen former veje mod en bæredygtig fremtid.

Scroll to Top
Søg