Det kommer fra trafikken, fra den energi vi bruger til opvarmning og strøm, fra (beton)byggeriet og byens mange aktiviteter. Der er et stort spild af ressourcer, fx mad hvor 1/3 smides ud, spildevand og affald som ikke genanvendes. Luften er fuld af partikler, som forårsager sygdom.
Set med klodens øjne er vores byer meget uhensigtsmæssigt indrettet.
Byerne er også fyldt med støj, røg, travlhed, trafik og stress. De kunne værre langt bedre rammer for hverdagen. Være steder, hvor menneskenes trivsel er i højsædet. Både for voksne og børn.
Byerne kan indrettes så de fremmer gode liv – med lys og luft, arkitektonisk smukke, trafiksikre, med hyggelige byrum, cafeer, mødesteder og et spændende kulturliv. Byer med aktive borgere, der trives og engagerer sig i de mange fællesskaber. Borgerne kan udvikle byen sammen med kommunen og dens virksomheder. Og via fællesskaberne sikre, at byerne også bliver socialt bæredygtige uden den store ensomhed, som præger mange bymiljøer.
Byerne kan indrettes så de på alle de vigtige områder er miljømæssigt bæredygtige. Med økologiske huse. Bæredygtig transport. Vedvarende energi. Genbrug og 0-affald. Og meget andet. Byer kan være grønne og fyldt med natur og liv – fulde af spiselige buske og planter, med dyr, byhaver, skovområder, huse hvor der vokser grønt op af. Med trafik- og bilfrie områder.
Byerne kan rumme små butikker, værksteder og virksomheder med varer, der er bæredygtige med hensyn til både den måde de er produceret på og selve produktet. Varer som ikke belaster klimaet.
Forslag til hvordan byerne i kommunen kan blive til bæredygtige byer:
Skab ét bæredygtigt bykvarter i hver by som en start.Et økobykvarter kan være et afgrænset kvarter i byen af passende størrelse (måske 800-3000 personer), som gøres robust over for klimaændringer, et kvarter der hænger sammen og lever bæredygtigt både socialt, økologisk, økonomisk og mht. kultur og mentalitet. Det kendetegnes ved at være:
Et kvarter med fællesskaber. Det er et kvarter som udvikler en række sociale fællesskaber omkring fx lokal kultur, byhaver, energi-laug for sol- og vindenergi, fællesspisning, fødevarefællesskaber, markedsdage, frivillighed, fælles arbejdspladser, sport. Ud af fællesskaberne vokser efterhånden en fælles identitet og kommunen og borgerne hjælpes om at opbygge disse fællesskaber sammen. Det kan ske sådan:
• Markedsdage samler folk og giver mulighed for at bytte, genbruge og dele.
• Fællesspisninger giver livskvalitet, skaber fællesskab og gør at vi kender hinanden. Vi kan skiftes til at lave mad eller tage en ret med hver.
• Fødevarefællesskaber sikrer os sunde økologiske fødevarer, som vi fordeler i fællesskab. De mange fællesskaber gir livsglæde og -kvalitet. Fødevarefællesskaber kan sikre kvarterets forsyning med sund mad fra bæredygtige landbrug i en passende radius omkring byen. En supplerende selvforsyning med fødevarer kan ske gennem et netværk af omfattende byhaver, på tage, pladser, tomter samt i skolerne, som får større væksthuse, hvori eleverne dyrker fødevarer.
Klimamærkning. Kvarteret arbejder på først at blive CO2 neutral, for sidenhen at binde mere CO2 end man udleder. Der måles jævnligt på forurening af luft og vand og på C02 udledning. Kvarteret får et klimamærke, som fortæller om udviklingen i, hvor meget eller hvor lidt man belaster klima og miljø.
Selvforsynende med energi baseret på 100% vedvarende energikilder. Solfangere, vindmøller, jordvarme installeres og styres af lokale energifællesskaber. Vi ved fra Samsø og mange andre steder i landet, hvordan det kan gøres. På kvarterets torve opstilles målere for, hvor langt man er kommet i denne målsætning.
Dele- og bytteøkonomi. Borgerne og kommune laver deleordninger a la bibliotekerne. Her deles alt mulig fx elbiler og -cykler, værktøj, haveredskaber, køkkenudstyr, film, musik og bøger.
Skab et tøjbyttemarked, så vi kan bytte os til det, vi gerne vil gå i, i stedet for at købe nyt.
Opret et “Genskaberi” – et sted der er en blanding af en genbrugsstation, et bytte-marked, hvor man kan aflevere og bytte sine brugte ting, og så et værksted hvor borgerne hjælper hinanden med at reparere deres ting. Et hyggeligt sted man kan komme, få hjælp, drikke en kop kaffe og nørkle med alt lige fra hårde hvidevarer, elkogere, kommoder eller gamle mobiltelefoner, der ikke virker.
Bæredygtig lokal produktion og handel. I kvarteret kan kommune, borgere og iværksættere i fællesskab udvikle en række bæredygtige lokale grønne jobs, – små værksteder og virksomheder, som producerer bæredygtige varer, og lokale grønne butikker som sælger dem. En del heraf kan inddrage de gamle håndværk og deres kunnen i en version 2.0.
Der produceres bæredygtigt til kvarteret, til hele byen og området udenom. Det gælder fx økologiske huse, vindmøller/solcellesystemer til energi. Eller produktion og up-cykling af tøj, møbler, redskaber, elektronik. Produktionen skabes ved innovation og iværksætteri, som understøttes økonomisk, praktisk og ved kurser.
Sådan skabes et skridt ad gangen et levende lokalt handelsliv med økologi.
Boligerne gøres økologiske. De eksisterende huse renoveres så energiforbruget mindskes og husene gøres smukkere, mere menneskevenlige med orangerier, farver, gårdmiljøer, planter o.l. Nye boliger opføres som økologisk byggeri af lokale naturlige og åndbare materialer som træ, halm, ler, kalk, sand, muslinger, tang, ålegræs. Hvor der lader sig gøre opføres nye huse som off grid huse, dvs. huse som ikke er på nettet i form af el-, kloak-, varmesystemer og er uden affald (se artikel om off grid huse under tema 5)
Kvarteret indfører ’Grøn Livsstil’. Meget af klimapåvirkningen kommer fra os forbrugere. Vi kan hjælpe hinanden med at lave nye forbrugsmønstre. Børn og unge lærer om det i skolerne. De voksne får tilbudt højskolekurser som familie. Resultat: Færre flyrejser. Mindre kød, især oksekød. Tøjet udskiftes ikke længere 6-8 gange årligt. Vi køber lokale varer, som ikke er transporteret fra den anden side af kloden.
Kommunen kan indføre et Økologisk Fodaftryks mærke for kvarteret, så alle kan følge ændringerne i livsstilen. Det kan måles bl.a. på https://myfootprint.org/
Opsamling og genbrug af regnvand og spildevand. Affaldssorteringssystemer ved huse.
Et Bæredygtigt Bykvarter kendes også ved sine omsorgsfælleskaber. I stedet for at visitere handicappede, psykisk syge osv. til kostbare og isolerende institutioner, så skabes der i kvarteret rammer for inklusion og rummelighed – i butikker, værksteder, kulturliv m.m. Så dem der ellers ville sidde med hænderne i skødet, tvunget til passivitet, bliver inddraget og fornemmer, at de kan noget og bliver en del af hverdagen. Det har man omfattende erfaringer for virker.
Et levende kulturliv er vigtigt. Kvarteret styrkes, når der er et lokalt kulturliv, hvor beboerne selv skaber kulturen i stedet for at være passive tilskuere til, at professionelle underholder.
Sådan går man igennem alle områder af kvarterets liv. Og når det er lykkedes í ét kvarter, så udbredes processen til andre kvarterer eller til hele byen, afhængig af den konkrete by, størrelse osv. Og til sidst har man: EN BÆREDYGTIG BY.
Klimatilpasning. Men selvom vi gør alle disse ting, så er der allerede klimaændringer i gang, som vil ramme både land og by. Oversvømmelser pga. øget nedbør, havstigninger, flodbølger, storme og meget andet. Derfor skal vi – udover at ændre vores livsstil – sikre os gennem diger, regnvandsopsamling og -genbrug. Beplantning med skove og naturlige vækster af varieret art. Genoprette naturen.