Havneudvidelse skader klima og ødelægger et smukt Aarhus

Af Niels Aagaard,

Udgivet d. 11. februar 2022

Kronik Aarhus Stiftstidende 9.2.22
Aarhus vil udvide sin havn i et gigantisk projekt, der for altid vil ændre byen. Målet er at tiltrække flere skibe, trafik og varer til byen og kunne udbygge byens industri og højhuse ud i bugten. Det er et led i magtelitens store projekt, Infrastrukturreformen, som de næste 50 år skal fortætte Danmark med broer som Kattegatforbindelsen, motorveje, lufthavne, havne, tunneller og kunstige øer som Lynetteholm.

Havnen og Aarhus Byråd planlægger en dramatisk udvidelse af Aarhus Havn. Man vil inddrage 180 ha søterritorium, svarende til 2400 parcelhusgrunde. Heraf skal 105 ha blive til nye landarealer med siloer, kraner, erhvervsbygninger og kajplads til ekstra 1.000 skibe.

Det er selve byens blå og grønne identitet, der er på spil. Nærheden til skov og strand, rekreative områder med udsigt ud over bugten, der spoleres, hvis byen i stedet for at være nabo til havet bliver nabo til en gigantisk industrihavn.

Udsigten ud over bugten bliver en udsigt til kraner på 144 m (Lighthouse er 142 m), siloer og bygninger på 30-40 m, betonhøjhuse og skibe i højder som Emma Mærsk, der rager 100 m op. Bugtens strømforhold ændres, så Tangkrogens strand vil få aflejringer af sand og tang, mudret vand og lugtgener.

Det er en anakronisme midt under klimakrisen at planlægge for øget industri og transport af varer. Støj- og lugtgener og tung, forurenende trafik på havet og gennem byen profilerer ikke byen som en moderne og bæredygtig universitetsby, der satser på vidensarbejdspladser og omstilling til bæredygtighed. En så gigantisk udvidelse af Aarhus Havn vil for altid forandre byen og står ikke til at ændre.

Aldrig har det været vigtigere, at engagerede borgere og visionære politikere benytter anledningen til at overveje, hvad det er for nogle værdier og kvaliteter vi ønsker at basere fremtidens Aarhus på.

Klimaet – og dermed os alle – er den store taber
Havneudvidelsen vil i sig selv forhindre, at Aarhus nogensinde når sine bæredygtighedsmål om nuludledning af CO2 i 2030. Alene anlægget af den udvidede havn er beregnet til at udlede 170.000 tons CO2, og i driftsfasen vil gigantiske mængder CO2 fra de mange ekstra skibe, de flere lastbiler og den ekstra CO2 som er indlejret i øgede godsmængder blive udledt:

Miljøkonsekvensrapporten forudser, at der hvert døgn i al fremtid vil køre 2800 lastbiler ekstra gennem byen. At der lodses ekstra 5,5 mio. tons gods årligt. Varer som typisk er produceret i fjerne egne ved hjælp af fossil energi og transporteret over den halve klode på containerskibe. Man venter mange flere skibe – 1.000 ekstra skibsanløb årligt, heraf knap 400 containerskibe.

Men bare ét containerskib udleder årligt, hvad der svarer til en mellemstor provinsby på 60.000 mennesker. Mærsk samlede flåde af containerskibe udleder således 34 mio. tons CO2 eller næsten det samme som Danmarks samlede udledninger, og et skib som Emma Mærsk bruger 200.000 tons såkaldt tung olie i døgnet. Containerskibstransport er med andre ord voldsomt klimabelastende, og 90% af alt varetransport i verden foregår i dag på den måde.

Klimaeffekten af dette er katastrofal. Vi har et tiår til at reducere vores udledninger drastisk, hvis vi skal undgå at overskride Tipping Points (de vendepunkter hvor der ikke er en vej tilbage), som på længere sigt vil ødelægge de systemer, der er forudsætningen for alt liv. Vi skal ikke øge forbruget af varer, tværtimod begrænse det – og dermed også antallet af skibs- og lastbiltransporter – hvis vi skal redde kloden for kommende generationer.

Den store greenwashing af fremtidens skibstransport
”Fremtidens skibe sejler på grønt brændstof – PtX – og er derfor bæredygtige” lyder forsvaret for øget skibstransport og havnens udvidelse. Det er desværre ikke rigtigt.
* Det vil tage rigtig lang tid at udskifte alle containerskibe til ’grønt’ brændstof. Mærsk, som har en flåde på godt 700 skibe, har indtil videre planlagt 12 nye skibe, som skal sejle på metanol – der er langt op til de 700 skibe.
* Der er slet ikke vedvarende energi nok til at producere den mængde strøm, man skal bruge. Energinet regner således med, at der går 49 vindmøller til at drive bare 2 moderne containerskibe af typen Trible-E. Til sammenligning vil Aarhus opstille 8 vindmøller inden 2030. Det kan ikke drive ét skib, selvom man så brugte al el her fra.
* PtX som metanol udleder drivhusgasser ved brug og forudsætter, at man først indfanger CO2 fx fra røgen fra afbrænding af biomasse, der typisk kommer fra skove, som efter fældning ikke længere kan opsuge og lagre CO2.
Det er med andre ord en myte, at fremtidens skibstransport er grøn.
Det er til gengæld rigtigt, at skibe kan transportere flere varer længere per udledt ton CO2 end lastbiler. Derfor forsvarer formand for Havnen og byens borgmester Jacob Bundsgaard havneudvidelsen med, at ”den mest bæredygtige transport er den der går ad vandvejen”. Men borgmesteren flytter fokus fra det egentlige, at vi er nødt til og vil komme til at minimere forbruget og dermed samtlige udledninger fra transport, til en snak om, at skibe skulle være lidt bedre end lastbiler.

Aarhus Bugtens havmiljø vil lide under udvidelsen
Havmiljøet i Danmark er under stort pres. Havene begynder at dø på grund af forurening fra landbrug, industri og husholdninger, overfiskeri, global opvarmning osv. Det gælder også Aarhus Bugt, hvor havnens udvidelse vil betyde ekstra belastning. Klapning af ca. 1 mio. m3 slam ved Hjelm Dyb tæt ved Syddjurs og endnu større mængder ved Fløjstrup Skov betyder, at sedimenter vil vandre til nærliggende strande og kyster.
Slammet dumpes på havbunden og fortrænger alt liv, forårsager iltsvind og fiskedød; det tager årtier at hele sådanne affaldspladser. Det er derfor borgere, fiskere samt syv borgmestre protesterer over, at man dumper slam fra Lynetteholm i Køge Bugt.
Undervandsstøj, gennemsejling og gener fra de 3800 årlige anløb af Molslinjen, krydstogtskibe og flere containerskibe vil tilsammen skabe en massiv skadelig påvirkning af dyre- og fiskelivet i bugten. Hertil kommer støjen fra nedbankning af spuns til moler og kajanlæg. VVM-rapporten siger, at marsvinene formentlig vil blive skræmt væk, men VVM er optimistisk: De kommer nok igen …

Alternativerne står i kø
Hvorfor udvide havnen så voldsomt – hvis behov er det? Får vi bedre liv, mere bæredygtighed og resiliens; bliver det et smukkere Aarhus? Tiltrækker vi flere mennesker og virksomheder, der vil være med til at skabe en bæredygtig fremtid?

Kunne man ikke anvende de eksistere havnearealer langt bedre og flytte ikke-havnerelaterede virksomheder på land. En del af de havnerelaterede virksomheder kunne måske også flyttes. Og hvorfor ikke anvende jernbane? Kan Aarhus spille sammen med andre danske havne som Grenaa og Fredericia i stedet for at konkurrere, så aktiviteter fordeles efter det, man er bedst til?

Med havneudvidelsen planlægger vi fremtiden ved at bruge gårsdagens løsninger. Aarhus skal sikres en afbalanceret og samlet udviklingsplan set i et langt perspektiv for hele Aarhus – ikke kun havnen. Aarhus vil være tjent med at få en ny havneledelse, som forpligter sig til et helhedshensyn, herunder klimabevidsthed.

I stedet for at bruge de mange milliarder til at fortsætte business as usual og dermed alt det, der har skabt klimakrisen, kan vi bruge de store midler til at skabe reel omstilling med grønne jobs og virksomheder. På den lange bane vil det sidste skabe størst værdi for Aarhus, for områdets økosystemer og det gode liv for nuværende og kommende generationer.

Scroll to Top
Søg