At forstå ’vendepunkter’ eller ’tipping points’ er fuldstændig afgørende for at forstå klimakrisen, og hvad vi kan gøre. For når vi har overskredet et vendepunkt, er det ikke til at gøre om.
HVAD ER ET VENDEPUNKT – ET ’TIPPING POINT OF NO RETURN’?
Et vendepunkt er en vigtig grænse i klodens systemer, som overskrides. Når vendepunktet overskrides, igangsættes kædereaktioner – ligesom dominobrikker, hvor én brik vælter og får resten af brikkerne til at vælte. Så når ét økosystem pludselig bryder sammen eller vælter, så vælter en masse andre.
Den globale opvarmning er ét vendepunkt. Hvis opvarmningen globalt overstiger et vist niveau – FN siger 1,5 grader – så igangsættes kædereaktioner, som påvirker mange og i sidste ende alle økosystemer:
Isen smelter, havene stiger, vejret bliver ukontrollerbart vildt, ørkenen breder sig på jordens midte, regnmasser vælter ned på jordens nordlige egne, biodiversiteten dør osv. Med alle de konsekvenser det har for alt liv på kloden. Den bliver ubeboelig. For alle, – ikke kun ’de fattige’ i 3. verdens lande.
Verdens samlede klimavidenskab siger med én stemme i FN’s klimarapport okt. 2018, at vi har et tiår, før vi rammer afgørende vendepunkter, hvor verdens store økosystemer vil begynde at bryde sammen. Når det sker, så sker det pludseligt og ganske hurtigt. Det er derfor, det haster så voldsomt med at omstille alt, fra a til z, til bæredygtighed. Indlandsisen på Grønland vil ganske vist først være smeltet helt væk om måske 150-200 år. Men VENDEPUNKTET – the tipping point of no return – er snart, inden for en horisont af cirka ti år.
EN FLOD I CANADA FORSVINDER PÅ 4 DAGE
I 2016 ankom en ekspedition til en større canadisk flod, Slims River, og opdagede, at floden var væk. Det glitrende blå smeltevand, man regnede med at møde, var erstattet af en over 3 kilometer bred slette.
Inden de landede, havde ekspeditionens medlemmer troet, at de skulle ud at sejle på et floddelta. I stedet mødtes de af en enorm støvsky fra et fuldstændig udtørret flodleje – floden var pludselig pist forsvundet, og landskabet bestod nu af denne over tre kilometer brede slette.
Floden hed Slims River, og den var på få dage forsvundet fra sit leje ude i ødemarken i den canadiske provins Yukon. I flere hundrede år var floden løbet ud i Kluane-søen, der opsamler smeltevand, som så flyder videre ud i Beringshavet.
Slims River ligger i et område, hvor der stadig er masser af gletsjere tilbage, og den gletsjer, som forsynede floden med smeltevand, lå der ganske vist stadig. Men i løbet af de seneste 100 år havde gletsjeren trukket sig næsten to kilometer tilbage, og pludselig en dag begyndte smeltevandet at løbe ned ad en anden, lidt stejlere skråning end tidligere.
”Først nogle få dråber, men i løbet af bare fire dage havde smeltevandet skåret sig vej igennem isen, så det nu havnede over 1000 kilometer fra det sted, hvor Slims River normalt løb ud i havet. Det var 26. maj 2016, at Slims River nåede et vendepunkt, og selv om det kom som resultatet af en udvikling på 100 år, tog det altså kun fire dage at lave et floddelta om til en tør slette med daglige støvstorme.
– Det første, vi tænkte på, var, hvor hurtigt ændringen var sket, og hvilket vendepunkt der mon var årsag til denne dramatiske ændring, siger James Best fra ekspeditionen.
Svaret var den globale opvarmning, der pludselig havde fået floden til at ændre retning, fordi gletsjeren, som forsynede floden med smeltevand, havde trukket sig tilbage over en højderyg.” – — (citatet er fra TV2 reportagen: ”Her væltede klimaets dominobrikker, og så forsvandt en enorm flod på fire dage” af Peter Møller, 23. maj 2019).
Hændelsen er et godt eksempel på, at miljøet kan ændre sig meget hurtigt på grund af klimaforandringerne. Eksemplet har store konsekvenser for lokalmiljøet, men ændrer intet ved de større globale økosystemer. Det gør derimod alle følgende vendepunkter, der omtales nedenfor.
Risikoen for, at den globale opvarmning udløser dominoeffekter, var et af de centrale emner i BBC’s dokumentarfilm ‘Klimakrisen – de hårde facts’, der blev vist 23. maj 2019. Udsendelsen blev sendt på britisk tv i april 2019 og blev del af den debat, som to uger senere fik det britiske parlament til at indføre undtagelsestilstand for klimaet.
Her følger en række eksempler på vendepunkter, vi er tæt på at overskride, og som til forskel fra floden handler om vendepunkter, som har enorme globale konsekvenser.
- VENDEPUNKT: REGNSKOVEN I AMAZONAS ER TÆT PÅ NEDSMELTNING
Regnskoven i Amazonas er verdens største regnskov og ligger i Sydamerika. Skoven dækker områder i 9 forskellige lande: Bolivia, Brasilien, Colombia, Peru, Venezuela, Ecuador, Guyana, Surinam og Fransk Guyana.
Amazonas er verdens vådeste regnskovsområde, og tværs gennem området snor Amazonfloden sig, som er en af verdens længste floder. Den spiller en vigtig rolle i hele Sydamerikas økosystem, fordi den fungerer som en hovedpulsåre for ferskvandet i området.
Amazonfloden er ca. 6.400 km lang og er det flodsystem i verden der fragter mest vand. Faktisk står Amazonfloden for 20 % af den mængde ferskvand, der udledes i verdenshavene.
Amazonas regnskoven producerer en femtedel af jordens ilt. Den er med andre ord afgørende for hele klodens – ikke kun Sydamerikas – økosystemer.
Skoven er så stor, at den skaber sit eget vejr. Men nu er den tæt på et vendepunkt.
Sidste år slog Thomas Lovejoy – biologisk forsker og rådgiver for Verdensbanken og FN – sammen med en brasiliansk kollega alarm:
”- Vi mener, at synergieffekterne mellem træfældning, klimaforandringer og afbrænding kan ramme et vendepunkt i Amazonsystemet og en ændring til økosystemer, der ikke er skov i den østlige, sydlige og centrale del af området, når 20 til 25 procent af skoven er væk, skriver de to forskere i det videnskabelige tidsskrift Science.”
”I dag er cirka 20 procent af skoven fældet i forhold til i 1970, og de seneste 15 år har der allerede været fire år med tørke og tre år med store oversvømmelser, som kan tyde på, at vendepunktet er nået, skriver de to forskere.”
Hvis vendepunktet indtræffer, vil Amazonas ende som savanne. Det betyder, at den ikke længere er i stand til at hjælpe med at optage CO2 fra luften. Ej heller producere nødvendig ilt til atmosfæren eller forsyne det kæmpemæssige område i Sydamerika med ferskvand til al vækst.
- VENDEPUNKT: ÆNDRINGER I MONSUNEN SKABER KLIMAKATASTROFER I AFRIKA
Klodens midter-områder – et bredt bælte omkring ækvator – oplever flere former for ændringer i klimaet. En af dem er, at regnen bliver væk, år efter år; resultatet er tørke, som ender med ørken.
Konsekvenserne er voldsomme for de enorme befolkningsgrupper i områderne, fx i Nord- og Mellem-Afrika: Man er ikke længere i stand til at dyrke tilstrækkelig med fødevarer. Befolkningerne sulter. Og det ender med massive flygtningestrømme.
En af de andre ændringer, vi ser i klimaet, er at det bliver uforudsigeligt: Det ene år tørke, det næste regn. Og begge dele for meget og for kraftigt. Det ene år en tørke, som dræber alt liv. Det næste: Oversvømmelser, som til gengæld drukner alt liv.
Et af de steder, der allerede ser ud til at have nået et vendepunkt, er et bælte af land syd for Sahara i Afrika. Det hedder Sahel og har været ramt af tørke i årtier. I 70’erne og 80’erne udeblev regnen helt. Det skabte en enorm humanitær krise, som stadig er i gang. Men nu er regnen begyndt at vende tilbage, blot på en meget uheldig måde. Men nu skifter vejret nemlig mellem store mængder regn og meget lidt regn i Sahel.
Der skyldes, at vejret i Sahel (bl.a.) hænger sammen med et globalt vejrfænomen – monsunen.
Monsunen bringer ikke længere så meget regn til Sahel som i gamle dage, og det er blevet mere uforudsigeligt, hvor meget og hvornår regnen falder. Ifølge forskerne hænger det sammen med temperaturen i Atlanterhavet, hvor havets temperatur påvirkes af den globale opvarmning. Derfor kan situationen i Sahel også blive virkelighed andre steder, for lignende monsunvinde blæser også i Asien, Amerika og Australien.
”- Det er meget svært at sige noget specifikt om de enkelte steder, men der er en global tendens, og den er, at monsunen bliver anderledes. Nogle år kommer der oversvømmelser, andre år bliver uden vand – vi får så at sige mere i begge ender af skalaen, siger klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen.”
Hvor vendepunktet ligger for monsunvinden rundt om på kloden, har forskerne ikke overblik over, men det kan få store konsekvenser for mennesker, planter og dyr, hvis monsunen forstyrres og frodige områder rammes af tørke, mens der bliver oversvømmelse i områder, der normalt er tørre.
I 2015 blev Sahel ramt af tørke. Året efter, i 2016, blev Sahel ramt af voldsomme oversvømmelser (se billederne).
i Afrika ser vi andre voldsomme konsekvenser af klimaforandringerne:
Tchad-søen var i 1973 en af Vestafrikas største søer, men klimaforandringer og menneskelig aktivitet har fået den til at skrumpe ind. I 2017 var der kun et mindre område tilbage af søen. Det er økonomisk og økologisk en meget vigtig sø, for den forsyner mere end tyve millioner mennesker i landene omkring søen med vand – Cameroun, Tchad, Niger og Nigeria.
Engang var den en af de største søer i verden, men den er skrumpet betydeligt over de sidste 40 år. I 1960’erne havde den et areal på mere end 26.000 km². I 2000 var det areal faldet til mindre end 1.500 km² og i dag er det yderligere indskrænket. Det skyldes en reduceret mængde regnvand pga. klimaforandringerne kombineret med meget øget vanding af opdyrkede arealer fra søen og de floder, der løber ud i den. I praksis betyder det tørke og massive flygtningestrømme drevet af sult.
- VENDEPUNKT: SALTVANDSPUMPEN ELLER GRØNLANDSPUMPEN RISIKERER AT STOPPE
Golfstrømmen afgør temperaturen for store dele af Europa, herunder Danmark. Havstrømmen kommer fra den mexicanske golf, passerer tværs over Atlanterhavet og går langs Europas vestkyster op til Grønland, hvor den vender.
Undervejs bliver det varme overfladevand afkølet. Det betyder, at vandet opnår en højere densititet, dvs. det bliver tungere.
Når Golfstrømmen er nået til området mellem Grønland og Island har overfladevandet opnået en så stor tyngde, at det synker til bunds. Der skabes en slags ”Vandfald i havet”, som fører overfladevandet 3,5 km. ned igennem havmasserne til bunden af havet. Herfra vender havstrømmen atter mod syd.
Det er denne mekanisme, der kaldes for Grønlandspumpen eller saltvandspumpen. Grønlandspumpen er altså et enormt undersøisk vandfald mellem Grønland og Island. Pumpen er den afsluttende del af Golfstrømmen og er drivkraften i det globale kredsløb af havstrømme.
Grønlandspumpen er en nødvendighed for Golfstrømmens transport af varmt vand til at mildne de Nordvesteuropæiske vintre, sammenlignet med vintrene på de samme breddegrader i Canada og Sibirien.
Som en konsekvens af den globale opvarmning er der følgende bekymrende perspektiv. Afsmeltningen af Grønlands indlandsis medfører nemlig tilførsel af fersk ikke-saltholdigt overfladevand til Atlanterhavet.
Der har tidligere været en balance imellem indlandsisens tilvækst og aftagen. Men i disse år foregår der en hidtil uset afsmeltning af Grønlands indlandsis (350 Gt som direkte afsmeltning og 450 Gt som isbjerge).
Det kan i yderste konsekvens – ingen kan sige noget præcist om dette, vi er en del af et stort eksperiment – at det kolde ferske vand fra indlandsisen hindrer tungtvandsdannelsen og dermed sætter en prop i Grønlandspumpen.
Det betyder at Golfstrømmen stopper, den holder op med at flyde og bringe varmt vand og varmt vejr til Europa og Danmark.
Det vil betyde store klimaændringer som vil have enorme konsekvenser for Vesteuropa. En opbremsning af saltvandspumpen kan igangsætte en ny istid i Nordeuropa.
Ifølge klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen ved videnskabsfolkene ikke ret meget om, hvad der skal til for, at vi når det vendepunkt, som kan svække – eller slukke for – Golfstrømmen.
- VENDEPUNKT: AL INDLANDSIS I GRØNLAND ER TÆT PÅ ET VENDEPUNKT, DEREFTER SMELTER DEN
Et varsel om, hvad der er ved at ske, kunne opleves 30. april 2019 på Grønlands indlandsis. Pludselig blev vejret meget varmt, og Solen gav sig til at smelte overfladen, så vandet samlede sig i blå søer ovenpå den hvide is-ørken.
Ifølge DMI begynder isen normalt at smelte 26. maj, men i år skete det altså næsten en måned før tid. Og videnskabsfolkene frygter nu, at indlandsisen på Grønland ikke længere står til at redde.
”- Uanset hvad vi gør i dag, vil vi være tæt på at miste indlandsisen, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer, til TV2”.
Indlandsisen vil være flere hundrede år om at smelte, men vi er formentlig tæt på det vendepunkt, som betyder, at den vil forsvinde, fortæller Sebastian Mernild. Når der forsvinder mere is, end der kommer sne om vinteren vil vendepunktet være nået.
”- Vi har et studie, der viser, at det er i 2042, hvis tingene fortsætter som hidtil. På det tidspunkt vil afsmeltningen være så stor, at indlandsisen ikke kan nå at komme sig, siger Sebastian Mernild.”
Men man ved det ikke med sikkerhed – der er også andre tegn på, at vi allerede er nået vendepunktet i dag.
- VENDEPUNKT: SYDPOLEN ELLER ANTARKTIS SMELTER
Store dele af sydpolens øst og især vest-side er under afsmeltning. Store blokke af isbjerge på størrelse med hele lande i Europa, brækker af og forsvinder ud i sydhavet.
”Vendepunktet for Vestantarktis er tæt på – Jens Hesselbjerg Christensen, klimaforsker ” – men det er ikke muligt at sige noget præcist tidspunkt.
- VENDEPUNKT: HIMALAYA – VERDENS TREDJE POL – SMELTER
To mia. mennesker er afhængige af vandet fra Himalaya bjergkæden i Asien. Når al sne og is smelter, forsvinder deres drikkevand. Det betyder at folk i Kina, Indien, Pakistan, Nepal, Tibet osv. – med verdens største befolkningsgrupper – kommer til at lide af mangel på frisk drikkevand. De bliver klimaflygtninge.
Processen er i gang. Afsmeltningen foregår i rasende tempo. Nogle år med mangel på vand. Andre år med vandmasser, der smelter alt for hurtigt og raser igennem områder som massive floder, der ødelægger alt på deres vej. Vi ved ikke hvor tæt på et vendepunkt, vi er.
Det var kort om 6 af de store globale vendepunkter.
Resten af de store globale vendepunkter fremgår af TV2 reportagen og af det kort, der er vedhæftet til dette opslag.
På kortet kan du se de vendepunkter, som et internationalt hold på 16 klimaforskere advarer om, at vi risikerer at nå, hvis ikke der gøres mere for at begrænse udledningen af drivhusgasser.
De siger: Det ud til, at menneskeheden i dette øjeblik er meget tæt på at overskride grænsen ved nogle af de helt store vendepunkter.
Du kan læse artiklen fra TV2 på https://nyheder.tv2.dk/…/2019-05-23-her-vaeltede-klimaets-do…
Og du kan også se BBC filmen ”Klimakrisen – de hårde facts: To grader fra en klimakatastrofe” på TV2 Play.
Dokumentarfilmen blev sendt på TV 2 torsdag 23. maj klokken 20.00. Kan nu ses på TV 2 Play. Ifølge tv-værten David Attenborough og de klimaforskere, der medvirker i filmen, findes vendepunkter over hele kloden.
”- Hvis vi forestiller os et verdenskort, viser det sig, at der er klimavendepunkter spredt ud over det hele, siger Tim Lenton, der er professor i klimaforskning ved universitetet i Exeter i den britiske dokumentar.”