DET LÅ UDEN FOR VORES FORESTILLINGSEVNE: BILERNES ANTAL EKSPLODEREDE OG DE OVERTOG DET MESTE AF TRANSPORTEN FRA SKIBE OG JERNBANER
”I 1910 var der knap 700 biler i Danmark. (..) Da de oprindelige planer for en Lillebæltsbro blev tegnet i 1920, var det jernbanen, der var det vigtigste transportmiddel, hvorimod bilerne spillede så lille en rolle, at de blev tænkt anbragt i en kasse under broen, hvori de kunne blive trukket frem og tilbage. Projektet stod stille nogle år, og allerede fem år senere var der kommet så mange biler, at det var nødvendigt at revidere planerne om en ren jernbanebro og i stedet bygge en bro, hvor der kunne køre både tog og biler.”
”Antallet af biler i Danmark voksede med en hast, ingen havde forestillet sig i 1896, da de to første biler kørte rundt på de danske veje (…) Hvor vandet tidligere bandt Danmark sammen, og det vigtigste transportmiddel var skibe, blev det senere jernbaner og biler, man brugte til rejser over land, understøttet af brobyggerier over hele landet”. (…)
”Det 20. århundrede har været bilernes og broernes århundrede. Men tegningerne af den første Lillebæltsbro viser, at det i 1920 lå uden for befolkningens forestillingsevne, at antallet af biler ville vokse i et næsten ubegribeligt tempo, så der hundrede år senere ville være mere end 3 mio. biler i Danmark”.
KAN VI FORESTILLE OS, HVORDAN INFRASTRUKTUREN SER UD OM 140 ÅR? – Og er det klogt at satse 136 mia. kr. på at tingene ikke ændrer sig?
”I diskussionen om Kattegatforbindelsens berettigelse må man rejse det spørgsmål, om det i 2020 overhovedet er muligt at forudse, hvordan infrastrukturen i Danmark vil se ud om 50, 100 eller 124 år? På grund af klimaforandringerne står vi netop nu i en situation, hvor vi ikke aner, om der overhovedet findes biler og tog, som vi kender dem, om 100 år, og dermed om der er behov for en broforbindelse af gigantiske dimensioner. Skal vi fortsætte med at have ”mere af det samme”, eller er vi nødt til at tænke helt nye forhold ind i fremtiden?
Vejdirektoratet, Sund og Bælt og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gik i 2019 i gang med en forundersøgelse til et anlægsarbejde, der vil blive langt det største og dyreste i landets historie. Forundersøgelsen skal være afsluttet ultimo 2021 og koste 60 mio. kr. Anlægsperioden skønnes at vare mindst 10 – 15 år, dvs. at Kattegatforbindelsen i bedste fald står færdig i 2035. Projektet er estimeret til at koste 136 mia. kr., hvilket svarer omtrent til prisen for Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Femernbroen tilsammen.”
EN FORUNDERSØGELSE DER BYGGER PÅ FORMODNINGER OM: MOBILITET = BILISME OG: VI FÅR BARE FLERE BILER
”Forundersøgelsen er baseret på en fremskrivning af eksisterende erfaringer med hensyn til, hvordan køretøjer kommer til at bevæge sig rundt i fremtiden, idet det antages, at der fortsat vil være veje, som vi kender dem, hvorpå der kører biler, der i stigende omfang vil være el-biler og evt. selvkørende biler. De selvkørende biler vil køre tættere, og en af effekterne vil ifølge forundersøgelsen være en øget tilbøjelighed til at køre bil. Undersøgelsen bygger altså på en formodning om, at der vil komme flere biler.”
Her kunne man tilføje: Hvis man bygger ud fra antagelser om at man skal bygge til biler og til flere biler – ja, så kommer der nok flere biler. Men er dét synderlig smart i lyset af klima- og biodiversitetskriserne?
DA DET HELE BLEV ÆNDRET – ALLIGEVEL FORTSÆTTER PROGNOSERNE BLOT NUVÆRENDE SCENARIER
– IKKE ENGANG KLIMA OG MILJØ HAR MAN MED!
COVID -19 har haft indflydelse på trafikken. Der er færre biler på vejene. Og det er ikke første gang, at teknologiske forandringer har ændret alle forudsigelser. – ”Pandemien har nødvendiggjort, at mange har arbejdet hjemme og gjort den erfaring, at det giver større fleksibilitet og effektivitet i hverdagen. Ligeledes er fysiske møder i vidt omfang blevet erstattet af virtuelle møder.
En mulig Kattegatforbindelse skønnes at skulle bestå i 120 år. Hvis man dertil lægger anlægsfasen samt tiden til forundersøgelsen, skal planerne for projektet være holdbare i ca. 140 år, dvs. til midten af det 22. århundrede.”
Forundersøgelsen ser ikke på de konsekvenser for mennesker og natur, som Kattegatforbindelsen vil have for de områder den gennemskærer. Den ser heller ikke på de konsekvenser fremtidens vandstandsstigninger vil få – vil tilkørselsområderne blive oversvømmet af flodbølger, eller oversvømmes af monsterregn og regnskyl eller som følge af grundvandsstigninger?
”I forundersøgelsen arbejdes med prognoser på baggrund af de scenarier, vi kender. Men prognoser viser sig ofte at være forkerte, og ukritisk at benytte nuværende scenarier som basis for et gigantprojekt, der skal kunne fungere i 120 år, er hovedløst, da der med stor sandsynlighed vil ske ændringer, der er utænkelige i dag. I argumenterne for fordelene ved en Kattegatforbindelse glemmer man de historiske erfaringer, man kunne tage ved lære af, og fremskriver beregninger på baggrund af et nutidigt – og fortidigt – transportmønster i stedet for at inddrage langsigtet forskning i fremtidens infrastrukturer.”
FRA EN TID, HVOR ’TID ER GUD’ TIL EN TID HVOR VI FORMENTLIG LEVER HELT ANDERLEDES / – HVOR KLIMAINDSATS OG NATURBEVARELSE BLIVER VIGTIGST / – HVOR VI KAN SE FX VÆRDIEN AF AT BO OG ARBEJDE CIRKA SAMME STED
”Gevinsterne ved en Kattegatforbindelse er ifølge forundersøgelsen omfattende og overstiger ulemperne som f.eks. støj og påvirkninger af landskabet. Det hævdes, at tidsfaktoren er det afgørende, da det vil afspejles i samfundsøkonomien, hvis der spares ét minuts rejsetid for hver rejsende. CO2-udledningen vil være stor i anlægsfasen, men til gengæld vil den blive reduceret en smule, når forbindelsen er færdig, bl.a. fordi færge- og indenrigsflyforbindelserne bliver nedlagt.
Projektet vil angiveligt åbne nye muligheder, også for den enkelte borger, der f.eks. kan bo i Aarhus og arbejde på Novo Nordisk i Kalundborg. Men ville det ikke være mere indlysende at bo i Kalundborg, hvis man arbejder på Novo Nordisk, især da det er et samfundsmæssigt problem, at landdistrikterne affolkes, fordi danskerne klumper sig sammen i København og Aarhus?”
Det var Liberal Alliances transportminister Ole Birk Olesen, der hentede Kattegatprojektet frem af glemslen og gjorde det til sit barn. Kun for biler, forstås. Hans mest tungtvejende argumenter var tidsbesparelser for bilisterne og fordele for erhvervslivet.
Da Socialdemokratiet stillede krav om, at forbindelsen også skulle forsynes med tog, kaldte Ole Birk Olesen det for sabotage og en dødsdom over projektet på grund af de ekstra udgifter. Men han skiftede mening, fordi Kattegatforbindelsen ikke kunne blive en realitet uden Socialdemokratiets støtte.
Han bad derfor Vejdirektoratet om at udarbejde en økonomisk screening, som skulle færdiggøres på en uge. – En uge, til et gigantprojekt! – ”Dette var naturligvis uladsiggørligt, så Vejdirektoratet foretog i al hast nogle skønsmæssige beregninger, som blev offentliggjort efter kort tid, uden at baggrunden for udregningerne blev offentliggjort.”
På baggrund af disse skøn – lavet i hast og uden præcise beregninger – påstod Ole Birk Olesen i en valgflyer fra 2019, at en Kattegatforbindelse ”….ville forkorte rejsetiden for bilister mellem Aarhus og København så markant, at man kunne køre i bil fra Aarhus til København på 1½ time eller mindre. Skønt DR afdækkede, at man i så fald var tvunget til at overskride fartgrænserne, og på trods af, at det var i strid med Transportministeriets egne udregninger, der nåede frem til en køretid på 2 timer og 20 minutter fra Aarhus’ til Københavns bymidte, fastholdt Ole Birk Olesen sine udregninger, idet han henviste til, at tallene byggede på en køretur fra kommunegrænse til kommunegrænse. Men, forklarede han, man sætter jo tingene lidt på spidsen i en valgflyer ….”
Sådan blev et useriøst regnestykke grundlag for, at forundersøgelserne til en kombineret tog- og motorvejsbro tværs over landet nu i fuld gang. Politik i en nøddeskal: Det handler om at kapre stemmer og magt. Og selvfølgelig ikke om klima og ansvaret for fremtidige generationer.
UNDREN – FORUNDERSØGELSERNE REGNER IKKE MED DE STORE ÆNDRINGER I VORES TRAFIKMØNSTER!
”Det kan undre, at der i forundersøgelsen ikke bliver taget højde for, at der i de kommende årtier sandsynligvis vil ske store ændringer i det trafikmønster, som startede med opfindelsen af bilerne, hvis antal er vokset og vokset, så man nu ser motorveje i Kina med 50 spor.
– Gør politikerne sig overvejelser over, hvor mange motorvejsspor vi skal op på i Danmark, og hvornår grænsen er nået for, hvor mange biler, motorveje og togskinner landet kan rumme?
– Hvordan ser infrastrukturen ud i verden af i morgen, hvilken teknologisk udvikling og innovation vil finde sted?
– Vil trafikmønstret forandre sig langt hurtigere og mere drastisk, end vi kan forestille os i dag, sådan som det skete, da bilerne blev allemandseje?”
BILERNE FORSVINDER – PRIVATEJE BLIVER FORTID – OFFENTLIG OG PRIVAT SMELTER SAMMEN – DRONER OVERTAGER
”Omkring forrige århundredeskifte havde ingen fantasi til at forestille sig, at der i 2020 ville være ca. én mia. biler i verden, som i rasende fart har forandret byer og landskaber til ukendelighed. Har vi i dag fantasi til at forestille os, at biler, som vi kender dem, forsvinder igen, at de måske bliver fortidslevn? Mange vil være skeptiske over for en sådan tanke og mene, at vi udelukkende kan bruge nutidens teknologi til at forudsige fremtidens trafik, men set i lyset af, hvilke enorme forandringer der er sket i den nærmeste fortid, er det visionsløst.
Samtidig med at antallet af el-biler og -tog hastigt forøges, forskes der da også i langt mere radikale omlægninger af infrastrukturen. Nogle mener, at privatejede biler vil forsvinde, og offentlige og private transportmidler smelte sammen. Hvis privatejede biler erstattes af Carsharing i form af førerløse delebiler, kan de store byer indrettes anderledes: Der vil ikke være behov for store parkeringsarealer, hvis der hele tiden cirkulerer intelligente køretøjer rundt, som man kan stige på ved sin adresse eller ved Access-Points og derefter blive fragtet til f.eks. sin arbejdsplads sammen med andre, der skal sættes af andre steder.”
EN KATTEGATFORBINDELSE DER ER FORÆLDET FØR DEN ER FÆRDIG
”Vi ved ikke, hvad der vil afløse bilerne, hvis de forsvinder, men fremtidsforskere har luftet ideer om droner, såvel til transport af mennesker som til fragt, flyvende biler, svævende magnetkøretøjer m.m. Meget kan allerede nu teknologisk set lade sig gøre, og der foretages eksperimenter med disse alternativer til bilerne, men omkostningerne er endnu for høje. Det er imidlertid ikke svært at forudse, at antallet af benzinbiler vil skrumpe dels på grund af forurening, dels fordi olien er ved at slippe op. Elbiler, som er godt på vej til at afløse benzinbilerne, er heller ikke problemløse, og den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det ville være en total fadæse at sætte gang i bygningen af en Kattegatforbindelse, der kan være forældet, før den er færdigbygget. Det er mildest talt det forkerte tidspunkt!”
TILFLYTNING TIL BYER VENDES TIL FRAFLYTNING OG UD PÅ LANDET
”Der er i de senere år i Aarhus og København blevet bygget boliger som aldrig før ud fra den betragtning, at byfortætning er en nødvendighed på grund af den store tilflytning. Nogle vil mene, at boligbyggeriet er ved at gå over gevind, fordi tendensen til, at unge mennesker vil bo i storbyerne eller i nærheden af dem, er ved at vende. Stadigt flere får øjnene op for, at der er fordele ved at bosætte sig i yderområderne; stilhed, naturskønhed og deraf følgende bedre psykisk helbred og mindre stress bliver i stigende grad efterspurgte kvaliteter for unge familier, der vælger bylivet fra, når de er færdige med deres uddannelse. Det er billigere at købe et hus i Thisted eller på Møn end en lejlighed i en storby, der er et større socialt fællesskab i mindre byer, og mulighederne for fysisk udfoldelse er bedre både for voksne og børn et sted, hvor man kan gå eller cykle til skoven eller vandet. Desuden kan man udføre mange jobfunktioner på en virksomhed i en større by ved sin computer i hjemmekontoret i huset på Ærø.”
KATASTROFERNES TIDSALDER ER STARTET – SKAL VI STADIG BARE SÆTTE OS UD I VORES TO BILER OG KØRE PÅ ARBEJDE?
”På vores skærme ser vi i Nyhederne katastroferne som følge af den globale opvarmning i form af oversvømmelser eller tørke, vi ser, at skovene brænder, dyrearter uddør, og polerne smelter. Og vi gyser ved tanken om klimaforandringernes betydning for vores børn og børnebørn, men sætter os næste morgen alligevel ud i en af familiens to biler, som i gennemsnit holder parkeret 90 % – 95 % af døgnets timer, for at køre på arbejde og parkere bilen igen. Er det dette scenarie, Kattegatforbindelsen skal bygge videre på, så vi kan få flere biler og spare kørselstid, indtil vi sidder fast i en kø i København eller Aarhus?
Det vil være fatalt at spolere naturskønne områder som Røsnæs, Samsø og Østjylland for at opføre en Kattegatforbindelse. Projektet er tilfældigt og unødvendigt og baseret på transportformer, der måske snart er forældede, og skaderne på naturen vil være uoprettelige. Vi har broer og motorveje nok, så lad nu være med at spolere den kostbare natur, der endnu er intakt. Den er livsvigtig for mennesker.”