Vi har 4 spørgsmål, som vi håber I vil give jer tid til at besvare. Spørgsmålene har en kort indledningsvis begrundelse og lyder i al enkelhed sådan:
1. Vedrørende behovet for en udvidelse
Vi har undersøgt Havnens argumenter for at der er behov for en havneudvidelse. Vi kan ikke se, at de stemmer med fakta. Der er mange andre muligheder end en enorm udvidelse af havnen ud i bugten.
– Godsmængderne er eksempelvis samlet set faldet fra 2007 til 2020. Ingen ved om fremtidens containertransport vil vokse. Der er plads på havnens arealer, hvis man optimerer brugen af dem, fx rydder op blandt de mange ikke-havnerelaterede firmaer. Der er mange alternativer som ikke er undersøgt, fx en dryport på land, eller en godsterminal ved E45 med elektrificeret godstog fra havn til terminal, eller et øget samarbejde med havne som Grenaa Havn og Fredericia Hav, hvor hver havn gør det, de er bedst til osv.
Vi har samlet argumenterne omkring dette i et høringssvar som kan læses her
Vores konklusion er, at den egentlige grund til projektet handler om fremtidige frasalg af indre havnearealer til boligudviklere. “For (..) grunde, med havudsigt til alle sider, bygget op i 50 etager er svimlende kostbare. Havnen skal være en pengemaskine, der på sigt kan give kommunen enorme indtægter fra salg af grunde og skatter fra nye boliger og indbyggere.”
Spørgsmål: Mener jeres parti, at der er behov for en havneudvidelse? Hvad er i givet fald partiets specifikke argumenter for en havneudvidelse?
2. Klimakonsekvenserne
Miljøkonsekvensrapporten (MKR) beskriver tilsyneladende konsekvenserne for klimaet af en eventuel havneudvidelse. MKR beskriver imidlertid alene CO2udledningerne fra anlægget af havnen. I dette har man udeladt CO2 fra produktionen af den beton og det stål, der medgår til anlægget.
Begrundelsen for at udelade CO2-udledningerne fra driftsfasen – dvs. udledninger når havnen tages i brug – er, at en MKR rapport ganske vist principielt skal beskrive “alle direkte og indirekte relaterede konsekvenser” af et givent projekt, men at man i nærværende projekt ikke ser det som rimeligt at medregne klimakonsekvenserne af de flere skibe, flere varer, flere lastbiler og mere industri som en havneudvidelse vil resultere i som en konsekvens af projektet. Man vil derfor kun fokusere på selve udvidelsen, dvs. anlægget. Forklaring slut.
Hele ideen og formålet med havneudvidelsen er imidlertid netop at bane vej for flere skibe etc. Så i en verden, hvor vi er reelt interesseret i, hvordan vores aktiviteter påvirker klimaet – og ikke bare forsøger at gemme disse påvirkninger væk -, er vi selvfølgelig nødt til at medtage disse konsekvenser.
Anlægsfasen vil ifølge MKR resultere i udledninger af ekstra 170.000 tons CO2 (foruden det, man ikke har medtaget).
Driftsfasen vil ifølge MKR-rapporten resultere i udledninger fra ekstra 1000 skibe årligt, heraf ca. 400 ekstra containerskibe, der hver især udleder som en middelstor by med 60.000 indbyggere. De øvrige skibe er såkaldte ‘kommercielle skibe’, hvori krydstogtskibe og Molslinjen ikke er medtaget.
Nutidens containerskibstransport er ikke bæredygtig – den står for 5% af verdens CO2 udledninger. Havnen m.fl. argumenterer for en sådan bæredygtighed ved at sammenligne CO2 / km fra skibe med lastbiler, fly, jernbane. Men sammenligningen hviler – bl.a. – på den forudsætning at vi skal fortsætte med at modtage store og stigende mængder af forbrugsvarer som produceres i Asien etc. og transporteres tværs over klodens oceaner.
Fremtidens containerskibe bliver ikke bæredygtige, fordi PtX , det fremtidige såkaldt bæredygtige brændstof, der skal drive skibene 1) kommer for sent, 2) kommer for lidt, dvs. i alt for små forsyningsmængder, 3) reelt ikke er bæredygtigt, fordi det udleder CO2. Dette er begrundet og uddybet i vores høringssvar om Klima – læs her
Udover skibstransport bliver konsekvenserne af havneudvidelsen ifølge MKR-rapporten: 4230 ekstra køretøjer, heraf ekstra 2800 flere lastbiler i døgnet. En 50% forøgelse af varerne; dvs. ekstra godsmængder på 5,5 mio. tons gods årligt. Hver vare indlejrer CO2 – dels fra transporten, dels fra produktionen, der i mindst 80% af alle tilfælde er baseret på fossil energi fra olie, kul og gas. Vareantal udtrykker med andre ord graden af klimabelastning – jo flere varer, jo mere klimabelastning.
Konklusion: Havneudvidelsen vil i sig selv betyde, at Aarhus ikke bliver i stand til at nå sit klimamål om nul CO2 udledning i 2030. Tværtimod vil udledningerne stige. Aarhus bliver heller ikke i stand til at nå sit mål om klimaneutralitet i nogen af de følgende årtier.
PS: Man skal i dette være opmærksom på, at nettoimport af varer og international skibstransport ikke medtages i de officielle klimaregnskaber. Men derfor indvirker de selvsagt lige destruktivt på klimaet.
Spørgsmål: Er jeres parti enige i, at havneudvidelsen vil medføre stigende CO2 udledninger?
Er partiet enige i at havneudvidelsen vil forhindre Aarhus i at nå sine klimamål? Hvis ikke: Hvor mener I, at Det Fælles Bedste tager fejl?
3. Havmiljøet
Havneudvidelsen vil resultere i dumpning af slam – 2,2 mio. m3 slam ved Fløjstrup Skov og op til 1 mio. m3 ved Hjelm Dyb, hvor der er stærk strøm. Slammet indeholder miljøgifte, bl.a. en række tungmetaller som kviksølv, crom og arsen, som indgår i planternes, dyrenes og fiskenes fødekæder og til sidst ender i os mennesker som øverste led i fødekæden.
Selve dumpningen af slammet dræber havbunden og livet ved samme. Sedimenterne i slammet transporteres med strømmene og aflejres på kyster og strande, hvor det ødelægger rekreative områder. Sedimenterne skærmer gennem en længere periode for lysnedfald til planter og fisk på bunden og ødelægger dermed liv.
Eutrofiering fra næringsindholdet i slammet skaber forrådnelsesprocesser, der opbruger ilten i vandet og dermed skaber iltsvind og fiskedød. Støjen fra anlægget af havnen, herunder nedhamring af spuns, vil skræmme sæler og marsvin væk i en periode på 30 år, måske for altid. Støj fra skibstransport, især fra de kraftige motorer der driver containerskibe, ødelægger havdyrenes kommunikation, orienterings- og fangstevne m.v. og skader dermed dyreliv, biodiversitet og økosystemer der i forvejen er presset i urimelig grad.
Konsekvens: Ødelagt biodiversitet og økosystemer, herunder liv for pattedyr, fisk og planter.
Havneudvidelsen vil samtidig resultere i råstofudvinding ved Moselgrunden nær Samsø, hvor der skal hentes ca. 6 mio. m3 sand op. Det vil efterlade et stort område med død havbund, som presser et i forvejen presset havmiljø i Aarhus Bugt og Kattegat.
COWI har efter alt at dømme anvendt tal, der forsøger at skjule omfanget af miljøgifte i slammet, idet man har anvendt tal fra 2017, der ikke overskrider grænseværdierne, i stedet for tal fra 2020, som overskrider grænseværdierne. COWI kendte til eksistensen af begge målinger.
Herudover skal der brydes millioner af m3 granit i enten Sverige eller Norge; granitten skal sprænges i passende stykker og placeres som havnemole, en proces der er yderst klimaskadelig i alle led. Vores høringssvar om Havmiljø kan læses her
Spørgsmål: Er jeres parti enige i at havneudvidelsen vil medføre yderligere og betydelige belastninger på havmiljøet? Vil jeres parti være villig til at acceptere dette? Hvis I er uenige, hvad er så jeres argumenter? Har I eventuelt alternative forslag?
4. Jeres samlede holdningen til projektet?
Gruppen af ngo’er der arbejder for at stoppe havneudvidelsen har startet en underskriftsindsamling for at standse havneudvidelsen: https://beskytaarhusbugten.nu/stop/
Spørgsmål: Vil jeres parti støtte denne underskriftsindsamling? Vil byrådsmedlemmerne af jeres parti personligt underskrive den?
Samlet set: Hvad er i dag jeres partis holdning til havneudvidelsen – skal den standses? – skal de værste virkninger afbødes? – Synes I, der er positive ting ved havneudvidelsen? – skal den gennemføres? – skal der findes konkrete alternativer hhv. alternative visioner, herunder: kan ét alternativ være at tænke ”Aarhus som grøn foregangsby?”.
Se gerne uddybninger og forslag hertil i vores høringssvar om alternative visioner for Aarhus