Indledning
Verdens økonomiske system, kapitalismen, har indlejret sig i vores tanker og bevidsthed og er blevet til vores måde at forstå verden på. Den er vores briller, hvorigennem vi ser verden – vores mentalitet. Men mentaliteten gør os blinde som muldvarpe, så vi ikke ser hverken alle mulighederne for at gå andre veje, endsige dagens kurs mod kaos.
Vi tror simpelthen på kapitalismen, flertallet i al fald. Den er blevet os så naturlig, at vi nærmest ikke ser den som noget særligt eller historisk unikt. Og vi ser da slet ikke, at den er bare én mulig måde at organisere økonomien på, ud af et hav af muligheder. Vi har lært, at alternativet til kapitalisme er enten stenalder eller kommunisme. Derfor tror vi også på kapitalismens myter. Først og fremmest på vækst. Uden vækst, tror vi, så ryger arbejdspladserne. Vi tror på, at al produktion skal give overskud og skal have overskud som sit egentlige formål. At det bedste system er markedet – det ’fri’ marked, som vi ynder at kalde det, – hvor forbrugerne ’frit’ kan vælge. Og vi tror på forbrug og reklamer. Vi tror på at ’udnytte’ naturen og dens ressourcer. Kapitalismen er p.t. end ikke til debat, den har fået karakter af naturlov.
Kapitalismen satte sig først på produktionen, den private sektor. Bagefter satte den sig på det offentlige. Primært staten som blev en konkurrencestat med den hovedopgave at skabe systemer, som gør os konkurrencedygtige globalt. Uddannelsessystemet bliver – ligesom alle øvrige systemer – indrettet efter dette primære formål, at styrke vores økonomiske system. Helt ned til børnehaven skal vi være klar til den globale udfordring.
Der et begreb for menneskesynet bag kapitalismen – ’Homo Economicus’. Adam Smiths teori fra 1776 om, at al klodens aktivitet bedst optimeres, hvis alle går efter økonomisk vinding til sig selv. Kernen i nyliberalismen og verdens økonomiske teori. Men vores teorier om hinanden, vores menneskesyn, har det med at blive et selvopfyldende profeti: Hvis vi tror, at mennesker skal drives af økonomisk vinding, så bliver vi sådan. Og hvis vi indretter alle vore systemer ud fra det menneskesyn, så ender vi med at blive, som det siger. Antag noget om nogen, og de vil blive sådan. Vi skaber de systemer, som fremmer kapitalismen. Og til gengæld skaber de så os og vores mentalitet. Så vi ender med at blive hinandens konkurrenter. Materialistiske forbrugere, behovsoptimerende rationelle egoister, der tænker i penge.
Men forskning – og al erfaring – viser noget andet. Hvorfor al den frivillighed uden økonomisk vinding. Hvorfor al det fællesskab. Hvorfor al den glæde ved 1000-vis af hobbyer, som bare koster dig dyrt? Helt enkelt fordi menneskesynet og teorien bag kapitalismen er forkert. Mennesker motiveres bedre gennem leg, gennem glæde, engagement eller ved at dyrke vores talenter og forfølge vore drømme. Vores aktuelle menneskesyn er fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Og ligesom kapitalismen er ved vejs ende, så er dets menneskesyn også. Menneskesynet om økonomisk vinding er, som enhver kan se, dybt skadeligt for menneskene og for kloden. Vi er ved at slå planeten ihjel for økonomisk vinding.
Men folk er ikke dovne, og drives ikke alene til at handle ved motivationen om økonomiske vinding. ”Enhver forælder ved, at børn kommer til verden fyldt med nysgerrighed og legesyghed. Men ligesom planten har brug for frodig jord for at vokse, har mennesker brug for et miljø, der stimulerer dem”, (Rutger Bregman fra den digitale avis Zetland).
Og vi kan gøre det hele – virkelig det hele – fuldstændig anderledes ved at starte med at tænke det anderledes – se virkeligheden i et nyt lys og se andre veje. Og så handle ud fra dét. Vi kan leve i harmoni og balance med hinanden og med naturen. Producere og forbruge på helt andre måder. Skabe et samfund, der hjælper mennesker til at motivere sig selv, hvor arbejdskraft er blevet til skaberkraft og grænsen mellem ”leg” og ”arbejde” er udvisket. Det er på høje tid med et nyt menneskesyn.
Første halvdel i denne artikel handler om alle de sider af vores liv, som vanrøgtes af kapitalismens tankegang og systemer. Anden halvdel handler om, hvad alternativet kan være, og om den mentalitet, der kan bære det.
1. Planeten er på vej mod ødelæggelse og borte tager menneskeheden
Al videnskab er enig: Vi er ved at destruere planeten. Alt skal omlægges fra a til z, og vi har højest 15-20 år til omstillingen. Ellers vil irreversible processer, som vi ikke kan styre, gå i gang. I 2016 var 4 af planetens 9 grænser for alt liv overskredet, – klima er blot én af dem (se en grundig gennemgang i sidste nummers tema ’Kloden tilstand’). Alle har et forståeligt behov for at benægte disse ting. Men det er virkeligheden.
Forklaringen kan søges mange steder, men primært ét sted: Vi har skabt et økonomisk system, kapitalismen, som systematisk ødelægger kloden og udsuger den for ressourcer med det ene formål at skabe et kortsigtet overskud for ejerne – de under 1% af verdens befolkning. Systemets krumtap er bestandig vækst for at skabe overskud. Men vækst kræver stadig mere produktion, acceleration og ressourceforbrug, som belaster klima og miljø. I stedet for at finde en livsform, hvor vi lever i harmoni med naturen, så bekæmper og udsuger vi den.
Billedtekst: Vi svømmer i vores eget affald.
Hvis væksten er på 2% årligt, så vil vi på 30 år have fordoblet jordens økonomi, og så er ressourcerne opbrugt. Og logikken i kapitalismen er katastrofalt nok, at alle virksomheder globalt hele tiden skal vækste for at skabe mere overskud til deres aktionærer, og forbruget skal følge trop. Og væksten er blevet eksponentiel: ¼ af alt produktion siden år 0 er skabt i de først 15 år af dette århundrede. Vi er kommet til accelerationssamfundet.
De 147 største globale firmaer ejer 40% af verdens værdier og omsætning og har en politisk indflydelse som er langt større. De store globale firmaer, Big Global Business, er blevet nutidens feudalherrer, og verdens befolkning deres livegne arbejdskraft, mens staterne har mistet indflydelse over for dem og langt hen i realiteten styres af dem.
Væksten styrer os. Vi producerer bare, også selvom vi ikke har brug for det – vi lever i stigende grad for at producere. En undersøgelse blandt 230.000 mennesker i 142 lande viste at ”90% af voksne mennesker bruger deres vågne tid på at lave noget, de egentlig ikke vil lave, på steder de egentlig ikke vil være.” (Barry Schwartz citeret i Rutger Bregman).
IKEA er verdens 3. største skovbruger. Halvdelen af træet fældes i Rusland, sendes til Kina, som producerer møblerne, hvorfra de transporteres til hele verden. Møblerne er fulde af kemi, usolide og korttidsholdbare, så man kan sælge flere. Apple og de store giganter i mobilindustrien kunne sagtens lave mobiler, der var langtidsholdbare, men laver nye serier hvert år for at øge indtjeningen. Mineralerne hertil udvindes fx i Congo, hvor man med børnearbejde, massevoldtægt og overfald skaber en stemning af angst i befolkningen, så industrien kan tjene mest mulig på den billige børnearbejdskraft i minerne. Monsanto – en af de 3 globale firmaer som sidder på al handel med såsæd – laver gensplejset såsæd, som tåler firmaets giftige ukrudtsdræber round-up. Så kan det industrielle landbrug tilsprøjte hele marker ad gangen med round-up, og vi der spiser fødevarerne indtager giften i kroppen. – ”På den måde udsletter kæmpestore koncerner liv på Jorden i løbet af en rutinepræget forretningsdag”, som Richard Smith siger i ”6 teser om at redde menneskene” fra bogen ”Økosocialisme”.
Og økonomien er ikke til afstemning, selvom den bestemmer rigtig meget af vores hverdag – vores arbejdsliv, tid, transport, løn, arbejdsmiljø. Ja og vores miljø og klima og dermed vores børns fremtid. Styringen af økonomien foregår diskret uden for rampelyset, ledet af ganske få personer, som træffer afgørende beslutninger på befolkninger og nationers vegne.
Verdens økonomiske system, kapitalismen, er kommet til vejs ende og er stødt på de naturlige grænser for vækst. Hvis vi skal overleve, skal vi omtænkte det økonomiske system radikalt fra grunden. Ikke bare fx energi, men alt. Måden vi producerer huse, fødevarer, transport, tøj, møbler osv. på. Vores livsstil. Tilpasse vores forbrug til klodens ressourcer – til de 99% af verdens befolkning. Men kapitalisme er ingen naturlov. Den er menneskeskabt, og vi kan erstatte den med noget andet. (658)
2. Vi passer ikke på menneskene
Mennesker bliver syge af det moderne liv. Lige nu er 420.000 sygemeldte i Danmark pga. stress. Tempoet på arbejdsmarkedet er løbet løbsk og skaber udbrændte og trætte borgere med ringe livskvalitet. For lang arbejdstid, lang transport, stress døgnet rundt. Ingen tid til børn og familie.
Alt for mange mistrives i vores kultur med dens individualisme og konkurrencekrav. 20% af alle over 18 lider af minimum én diagnosticeret psykisk sygdom. 25% af unge piger 14-25 år har svære psykiske men. 25% af alle over 65 år føler sig stærkt ensomme, siger en undersøgelse, mens konkurrencestaten skærer hjemmeplejen ned til 7 minutter.
Uligheden vokser i Danmark og overalt. På verdensplan ejer de rigeste 85 personer ligeså meget som hele den fattigste halvdel af menneskeheden tilsammen, 3½ mia. mennesker. Og vi er på vej mod amerikanske tilstande, hvor 1% ejer 40%. Ulighed i indtægt og uddannelse følges af ulighed i sygdom, og skaber konflikter, angst og vrede, muld for fremmedhad. Mens eliterne bliver stadig mere fremmed for flertallets skæbne.
Vores økonomi og dens voldsomme effektivitetskrav marginaliserer store grupper af mennesker. De sidste 25 år har der konstant være omkring 800.000 i den arbejdsduelige alder uden for arbejdsmarkedet – ud af en samlet arbejdsstyrke på 2,5 mio. Det kapitalistiske arbejdsmarked kunne ikke bruge dem.
Hvis du ikke kan fungere som effektiv arbejdskraft i konkurrencestaten er du nul og nix. Men der gemmer sig meget skaberkraft blandt de udstødte, og vi kan ændre på alt det ovennævnte. Har man arbejdet med mennesker ved man, hvordan hjertevarme, fællesskab, engagement og evner vokser frem, når rammerne er de rigtige. (262)
3. Demokratiet bliver en tom skal hvor kun økonomisk magt tæller
I 1982 samlede daværende leder af Volvo i Sverige 42 af de mest magtfulde industriledere i Europa og skabte European Roundtable, en tænketank der lige siden har spillet en afgørende rolle i Europa. De var arkitekterne bag ”The Missing Links”, en hvidbog som pegede på alle de ændringer, der skulle til for at skabe en højeffektiv og for virksomhederne lukrativ transport af varer i Europa. Broer, tunneler, motorveje, højhastighedstog og satellitstyret lastbilstransport med robotter. De stod blandt andet bag Storebæltsbroen, Øresundsbroen og nu Fehmernbroen. Det var alle de store i Europa, elektronikindustrien, vejindustrien, bilindustrien osv.
I EU har firmaer i dag 32.500 lobbyister fuldtidsansatte lobbyister, som skal påvirke EU’s politiske beslutninger til firmaernes fordel. I USA har Trump inviteret de store kapitaler, bl.a. den fossile industris lobbyister, med i sin nærmeste stab. Helt ned til den mindste by og kommune i Danmark kender man til den slags indflydelse.
På den måde udhules vores demokrati, når det ikke er borgerne, der bestemmer, men magtfulde kapitalgrupper usynlige for debat. Den markante centralisering af vore samfund har samtidig øget afstanden fra borger til magten. Men vi lever i et demokrati, og vi kan tage det på ordet og tage magten tilbage. Blive dem, der skaber fremtidens bæredygtige samfund, som Naomi Klein siger det i ‘This Changes Everything’: ”It will only be when the vast mass of ’ordinary’ people link together their disparate movements that the essentiel changes required to enable a sustainable future are achieved”. (242)
4. Vi ødelægger systematisk vores børn
Børn er autentiske, kreative, kompetente, livsduelige væsner. Men vi ødelægger systematisk vores børn. I vuggestuer og børnehaver med travle pædagoger, underbemanding, støj og forvirring. Med alt for lange dage helt fra barnsben, fordi far og mor er på arbejde. I skolerne med alt for stor vægtning af ’fagligt’ stof, – ikke hånd, ånd, hjerte, krop og sjæl. Bæredygtig omstilling og praksis fylder intet i skolerne. Sociale kompetencer fylder uendelig lidt. Indsigten og engagementet i virkeligheden og lokalområdet er lig nul. Håndens arbejde er nul og nix.
Konkurrencestaten skaber systemer, som har det primære formål at gøre os til konkurrencedygtige borgere i en global verden. Og skolen bliver indrettet efter det. Travlhed, lange dage, masser af lektier, stadige målinger – har du nu lært noget? I strid med al forskningsviden: Vi lærer mest, når vi selv vil lære. Når vi leger det ind. Når vi eksperimenterer og skaber. Når det er sjovt. Og ret beset, så lærte vi vist betydelig mere per år i de første 6 år af vore liv, end efter vi kom i skole.
Vi er godt i gang med at stjæle den unikke del af livet, som barndommen er. Tiden uden krav, hvor der er fri plads til leg og fantasi, og hvor man er fri for voksenstyring, forsvinder. Til gengæld gør vi børnene til forbrugere og global arbejdskraft in spe. De skal helst være små voksne allerede som 6-årige. Og klodens firmaer gør alt, hvad de kan for at børnene bliver deres købedygtige forbrugergruppe. Så børn skal underholdes, ikke finde på. (254)
5. Produktionen presser arbejdsglæden ud af os. Det handler om penge, ikke livskvalitet og lykke
Vores arbejde er stærkt ydrestyret og ofte ikke begrundet i vores lyst til at skabe, jf. Barry Schwartz citatet. Hovedparten af alle de varer og tjenesteydelser, vi producerer, behøver vi overhovedet ikke. Håndens arbejde, som gav både stolthed og identitet, er væk. Arbejdskraften er blevet en vare. Og vi kan uden videre erstatte danske chauffører, gartnere eller bygningsarbejdere med billigere arbejdskraft fra østlande, pga. af EU’s regler. I dag er hele transportsektoren uden dansk arbejdskraft, og i stigende grad gælder det også vidensindustrien – for Indiens animatører osv. er både billigere og bedre. Vores arbejdsmarked er blevet ’brutaliseret’ og tempoet er sat så meget op, at der lige nu er over 400.000 stressramte.
Næste skridt er robottiseringen. I 90erne startede robotternes erstatning af industriprocesser. I 0’erne startede robotterne med at overtage administration og service. Og det går kun en vej: Mere. Man regner med i Danmark, at robotter vil overflødiggøre cirka 25% af erhvervsstyrken de kommende 15 år. Samtidig er den gennemsnitlige arbejdstid sat op for en familie – ikke på papiret, men reelt. Og typisk koblet til en længere transport. Så produktionen, arbejdet hvor vi bruger det meste af vores vågne tid, er blevet mindre menneskeværdigt og humant. Det presser os, skaber angste og trætte borgere. (205)
6. Værdierne og etikken smuldrer
Som 10-årige drenge så vi Morten Korch film. Volden heri bestod i, at Ib Mossin på et tidspunkt fik nok af den helt urimelige godsejer og stak ham en på kassen; sådan nødtvungent. Det kunne vi snakke en del om, for det var jo lidt dramatisk. I dag er vold på film og tv af en fundamental anden og rå kaliber. Afhuggede lemmer, folk på kødkroge osv. Sådan flyttes vores grænser og værdier. Der er flere reklamepenge i vold.
Siden 2000 har Danmark været i krig i Irak og Afghanistan. Er vi også på vej i Syrien? I 50 år efter 2. verdenskrig var alene tanken om, at Danmark skulle gå i krig imod nogen, horribel. Krig var så stort og så frygteligt. Men nu er det blevet naturligt. Vores grænser og værdier har ændret sig. Og olie skal der til.
I efterkrigstiden var stemningen i befolkningen præget af chokket fra 2. verdenskrig: Jødeforfølgelsen og koncentrationslejrene. Man skulle være sød mod folk fra fremmede lande og andre racer. I dag er det stigende fremmedhad i Danmark så udbredt og dominerende, at FN’s racismekomité i 2016 udarbejdede en endog meget skarp kritik af dansk racisme i det politiske system, i mediernes racistiske skildringer og “den stigende islamofobi”. Og tonen skærpes hastigt. En undersøgelse fra 2017 placerer Danmark øverst på listen: Som det mest racistiske land i Europa (yougov.com). Voldelige overfald på flygtninge øges, og der skabes en atmosfære, hvor muslimere i hele vesten skal retfærdiggøre sig selv og vise, at de ikke er terrorister. Langt fra Martin Luther Kings berømte ord: ” I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin, but by the content of their character.”
Sådan smuldrer fundamenter for vores liv i form af vores værdier og etik. Værdier som ’ordentlighed’. Værdien om ’solidaritet’ og ’at deles’ om tingene, så de bredeste skuldre bære de tungeste byrder. Et økonomisk system, hvor alt baseres på egen økonomisk vinding, bakket op af en konkurrencestat som organiserer alle systemer for at understøtte dét, – det skal logisk nok sætte sig på vores værdier og etik. (365)
7. Mental og fysisk sundhed – kapitalismen undergraver sundhed og livskvalitet
Kapitalismen og dens livsstile gør os syge. En voksende andel af vestens befolkninger har en eller flere kroniske sygdomme: Type 2 diabetes, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, overvægt, stress, angst, depression m.v. Vor tids fremherskende livsstilsbetingede sygdomme hænger tydeligvis sammen med vækstsamfundet. De skyldes faktorer som et belastende arbejdsliv, usund og giftig kost, stresset livsstil, ensomhed, stillesiddende hverdag, skadelig kemi i vores omgivelser og minimal naturkontakt – ”Samfundet kunne undgå halvdelen af disse sygdomme gennem sundhedsfremme og forebyggelse” (Torben Jørgensen: ”Forebyggelse og Sundhedsfremme” fra ”Livet efter Væksten”).
Når to milliarder mennesker på kloden lider af fedme, mens en milliard lider af underernæring, så fortæller det sin egen historie: Vi har ikke indrettet verden efter menneskenes sundhed, men efter økonomi. Og sigende nok er Coca Colas årlige reklamebudget er lige så stort som verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, samlede årlige budget.
450.000 danske (8%) var i antidepressiv behandling i 2011. Vi har ganske vist noget, der hedder Sundhedsstyrelsen, men det sidste de gør er at styre sundheden. Derimod er medicinalindustriens rolle til at få øje på. Vi diagnosticerer som aldrig før. ”Et gennemkommercialiseret sundhedsvæsen synes at pressse teknologiske og dermed salgbare løsninger ned over samfundet langt ud over det rimelige” (Peter La Cour: ”Sundhed og det hele menneske” fra samme).
Man vælger teknologiske/medicinske løsninger på sociale, samfundsmæssige problemer. Arbejdsløshed, kærestesorg, ensomhed, alderdom, ægteskabsproblemer bliver behandlet med SSRI = lykkepiller. Og der træffes hele tiden sundhedsvalg, som vi ikke kender til. Når folk bliver arbejdsløse, landdistrikterne udtømmes, folk bor i ghettoer, gamle lever ensomt, hver femte bliver psykisk syg osv., så har det konsekvenser for sundheden. Men vi bliver ikke spurgt, for det bestemmes uden for rampelyset, hvor økonomien sætter dagsordenen.
Og det er svært for staterne at modsætte sig de store firmaer. De store sygdomsfremmende virksomheder er økonomisk stærke og truer de enkelte landes regeringer til at undlade lovindgreb pga. frygt for sagsanlæg.
1. Passe på jorden
I bogen ’This Changes Everything’ fører Naomi Kleins omfattende analyse til konklusionen, at det er nødvendigt at gøre op med kapitalismen for at afværge klimakatastrofen. Men at klimaudfordringerne samtidig giver os almindelige mennesker en historisk chance for at gøre med op systemets mange andre dårligdomme og opnå bedre rammer for tilværelsen.
Hvis vi skal passe på jorden, så skal vi først og fremmest tilrettelægge en fuldstændig alternativ måde at producere og forbruge på, som passer ind i naturens økosystemer. Og skabe en livsstil, som passer til det. Vi har alle redskaber til det, og det meste af den viden, der skal til. Resten er at tage de konkrete omstillingsinitiativer.
Bhutan kunne tjene som god inspiration for alternativet. Et helt land har besluttet sig for, at produktionen skal have til formål at skabe ’livskvalitet og lykke’. Ikke have penge som mål, eller for at skabe overskud til fjerne virksomheder. Det har man så omsat til 9 mål såsom befolkningens sundhed, netværk, uddannelse, indflydelse, arbejde, fødevaresikkerhed, livskvalitet etc. Og løbende måler man så på, om det økonomiske system understøtter de mål i praksis.
Jeg tror, økonomen Richard Smith har ret, når han i ”6 teser om at redde menneskene” siger: ”Jeg vil gætte på, at mindst tre fjerdedele af alle de varer og tjenesteydelser, vi producerer i dag, ganske enkelt ikke behøver at blive produceret.” Nej for vi kan tilrettelægge økonomien på en helt anden måde. I grove træk kunne det lyde sådan:
Vi producerer fremtidigt kun for behov, jf. Bhutan, ikke for overskud. Vores behov er defineret af vores livsstil, en bæredygtig enkel livsstil, hvor vi overholder 1 klode princippet. Det betyder at vi ikke bruger flere ressourcer end kloden kan reproducere. Al produktion er 100% økologisk, med 0 affald og en genbrugsøkonomi – cirkulær økonomi.
Vi skaber en lokal bæredygtig økonomi med en lokal valuta. Det lokale område på måske 80-100.000 mennesker er selvforsynende i store træk. Vores fødevarer produceres på måder, som opbygger jordens ressourcer, lagrer CO2, så vi forbedrer mulden, anlægger skovhaver, dyrker flerårige grøntsager og genplanter skov. Vi har dyr, men minimerer kødspisning. Vi genopbygger havenes og fjordenes bestand af fisk. Og vi opsamler og genbruger regnvand.
Vores huse produceres økologisk. Af lokale, åndbare, naturlige materialer plus genbrugsting. Vi bruger ler, sten, strå, træ, sand osv. Og vi genskaber de gamle håndværk med al deres viden om naturen og deres faglige kunnen.
Vores energi baseres på vedvarende energikilder, sol, vind, jord. Vores tøj og møbler produceres af lokale materialer eller up-cykles og gensyes fra genbrugstøj. Transporten omlægges så den minimeres, vi deles om transportmidler og kører fælles, og baseres på el-cykler og -biler, hvis el kommer fra vedvarende energi.
Det kræver mennesker der engagerer sig, samarbejde og stærke fællesskaber. Masser af praktiske eksempler og erfaring. Det kræver fællesejede virksomheder som andelsvirksomheder, kooperation og socialøkonomiske virksomheder og ved siden af en underskov af små værksteder og private virksomheder.
Vi opbygger det et skridt ad gangen. Civilsamfundet sammen med de bystyrer, kommuner og virksomheder, som kan se, at det er her fremtiden ligger. Vores produktion skal tjene livet, og den skal være bæredygtig. (513)
2. Passe på menneskene
Mennesker er geniale og kan være fantastiske, når de får de rette omstændigheder. Så lad os simpelthen skabe sådanne rammer. Og gøre det selv.
Kodeordene i det kan være: Fællesskaber. Et aktivt demokrati. Kultur. Omsorg for hinanden. Livsglæde. Vi kan skabe en ny fortælling og adfærd baseret på en ny mentalitet. Den kan handle om: At vi standser marginalisering og skaber inklusion. Standser mobning og skaber en god tone – venligmennesker. Skaber livsglæde på arbejdet, i landsbyen, i byhaverne. Skabe inkluderende fællesskaber. Vi kan deles om tingene og opgaverne. Hjælpe hinanden. Glade mennesker er store mennesker. Alt dét kan vi gøre ved at ændre produktionen, vores livsstil og vores måde at tænke på.
Uligheden skaber angst og utryghed, tabere og vindere, konflikter og ballade. Men vi kan tilrettelægge hverdagslivet, så det er uden de ødelæggende faktorer som stress, meningsløshed, ensomhed, konkurrence og de alt for store krav. Vi kan give plads til menneskelighed og forskellighed.
Kultur og kreativ udfoldelse kan samle, skabe fællesskaber og livsglæde. Give mening. Så lad os indføje det alle steder, hvor det er muligt. Latter er medicin, kærlighed er livseleksir. Nydelse er glæde. Og sammen skaber det mennesker, der egner sig til livet og kan med andre mennesker. Oplev en sauna i en vinterbadeklub – ingen har tøj på, al rang og fernis er væk, alle er lige. Tilbage er kun snakken mellem livfulde mennesker.
Så hver gang vi tilrettelægger en virksomhed, en produktion, en institution, et fællesskab, en landsby, en by kan vi spørge os selv: Gør vi det på en måde, der skaber livsduelige, glade og sunde mennesker. Passer vi på menneskene. Og hvis al produktion og hele vores livsstil tilrettelægges som punkt 1 antyder, så kan vi faktisk passe på menneskene. (287)
3. Magten og demokratiet tilbage til almindelige mennesker
Almindelige mennesker kan tage magten tilbage. Så vi engagerer os og demokratiet bliver reelt. Byen Frome i Sydengland er et godt eksempel. I 2011 stillede en gruppe borgere op til byrådsvalget. De fik 11 af 17 poster. Ved næste valg fik de alle 17 poster. Og så begyndte de på en ny stil. Borgmesteren lagde sin borgmesterkæde, og fik en ny, lavet af børnene i en af Fromes skoler. Der var ikke så meget guld i den nye, men noget mere sjæl.
Byrådsmøderne havde et stift og formelt præg. Derfor inviterer borgmesteren på sin hjemmelavede mad og tager den stive stemning ud af mødet. Lidt efter lidt ændrer man vanerne, tager almindeligt tøj på, snakker enkelt og lige ud af posen. Demokratiet bliver levende, de folkevalgte er bare sig selv, og borgerne kan gå lige ind fra gaden og tale med dem, som de har brug for.
Og bystyret begynder at gøre nye ting. Lave medborgerhus, cykelstier, byhaver som Incredible Edible, hvor borgerne hjælpes om at producere lokale fødevarer. Skabe en begyndende selvforsyning, præget af hensyn til miljø og en venlig og hjælpsom tone, menneskene imellem.
Bystyret involverer borgerne og begynder selv at bestemme mindre, og lade borgerne bestemme mere. Og man begynder at tage større spørgsmål op. Klima, miljø, flygtninge, bæredygtighed osv. for at blive en aktiv del af de udfordringer, der er i hele verden og forbinde sig til det internationale.
Sådan bliver et bystyre langsomt til starten på parallelsamfund med parallelle systemer, der danner grundlag for en helt ny livsstil. Ud af det vokser en dag borgerejede virksomheder, el-laug, andelslandbrug osv. som alt sammen former spor mod en bæredygtig fremtid. I Danmark oplever vi tendenser til sådanne tiltag, fx Langeland, Samsø, Orø, og så småt i Vejle, Sønderborg, Lejre. (291)
4. Lade børn udfolde deres bedste sider
Børn har livskundskab. De har kontakt til sig selv, er spontane, autentiske og taler fra hjertet i et ’personligt sprog’. Hvis de får lov er de både kreative, fuldt med fantasi, med anlæg for imødekommenhed, samarbejde og hjertelighed. De lever i nuet. Forskning viser at børn er formidable til allerede fra fødslen at skabe relationer til deres forældre. Vores opgave er at bevare deres grundkompetencer og kontakt til hjertets visdom. Ikke at aflære dem alt det gode.
Vores børn skal have deres barndom tilbage. Friheden til bare at være og lege. Og deres læring skal hjælpe dem til at udvikle deres hånd, krop, psyke, deres empati og evner som sociale væsner.
Det er i folkeskolen vores verdensbillede og vores kulturelle værdier formes. Den bæredygtige omstilling må derfor ind som noget grundlæggende på alle planer:
Børnene kan lære at leve i og begå sig i naturen, så den bliver vedkommende for dem. En del af undervisningen kan foregå dér og/eller tage naturen med ind i skolen, som væksthuse osv. Vores kultur prioriterer hovedet frem for kroppen, men vi kan lære børen at bruge, nyde og beherske deres kroppe, til at danse, skabe indre kontakt, synge, til yoga, mindfulness, sport og leg.
De kan lære respekt for håndens arbejde, og få evner til at sy, arbejde i træ, bygge med på skolen, anlægge haver. De kan lære at lave mad, måske til lokale arbejdspladser, måske lære at sælge og transportere det. Så de lidt efter lidt opbygger evnen til at igangsætte og skabe nyt. Og får modet og tiltroen til sig selv. Og de kan udvikle deres kreative evner ved at lave teater, spille, synge, fortælle – og gøre det åbent for andre, landsbyen, bykvarteret, som deres bidrag til en mere poetisk, musisk verden.
Nutidens og fremtidens virksomheder efterspørger mennesker, som er fleksible, kreative og socialt kompetente – netop dét som udgrænses i dagens uddannelse. Fremtiden efterspørger voksne, der kan leve under klimakriser og skabe bæredygtig omstilling. Så lad vores uddannelser og skoler uddanne børn i bæredygtig omstilling, fra grunden. Til hittepåsomhed og evnen til at imødekomme udfordringer. Vi kan skabe helt nye skoler, hvor undervisningen foregår i tæt samspil med bæredygtig omstilling af virkeligheden i lokalområdet. Hvor børn bliver engagerede samfundsborgere.
5. Arbejde for bæredygtighed, livskvalitet og lykke, arbejde som skaberkraft
I den bæredygtige omstilling ligger potentialer til fundamentale reformer af vores arbejdsmarked. Vi kan fx genskabe den faglige stolthed og respekten for håndens arbejde. I dag er der overvældende meget administration og service. Og alt for få, der fremstiller, for ikke at tale om omstiller eller fremstiller bæredygtigt.
Men vi kan gøre det anderledes. Skabe bæredygtige produktionsvirksomheder, som er demokratiske og inkluderer. Vi kan bringe de gamle håndværk tilbage. I dem ligger utrolig meget viden om at producere bæredygtigt, enkelt, lokalt og holdbart med lille ressourceforbrug. Gerne i version 2 kombineret med kunst.
Og vi kan skabe arbejdspladser, som er rare at være på. Hvor arbejdspladsen er et kollektiv, et fællesskab, med et minimum af hierarki og konkurrence. I den franske film ”Domain”, der har eksempler på omstilling fra hele verden, viser de en fransk konvolutfabrik, hvor alt fra a til z er omstillet bæredygtigt, – med genbrug, økologi, vedvarende energi, plantning af nye træer. Alle på fabrikken stråler af stolthed og glæde. Opfindsomheden har ingen ende. Og alle tager ansvar og bidrager, for det giver så meget mening.
Den nye form for landbrugsproduktion, som vi ser spire frem i Danmark, er god til at skabe fællesskaber og nye arbejdspladser. Det gælder mange andre erhverv. Fx inden for byggeri, energi, lokale værksteder med up-cykling af tøj og møbler, håndværk af mange slags, deleøkonomier, kultur, uddannelser osv. Her kan vi starte. Og byerne kan danne økologiske bykvarterer.
Arbejdskraften kan blive skaberkraft. Hvor vi bruger vores evner, kombinerer leg og arbejde, har ansvar. Hvor vi innoverer og producerer noget meningsfyldt. Produkter der er et reelt behov for, som er bæredygtige og langtidsholdbare.
I dag producerer vi ikke så meget. Det lader vi Kina om. Vores varer fragtes i snit 4.000 km før de som færdigvarer står på vores butikshylder. Men hele vores landbrug, vores husbyggeri, energisektoren, transporten, tøjet, møblerne alle vores hverdagsvarer skal inden længe – senest inden 15 år-20 år – producere på helt nye måder, lokalt og bæredygtigt, hvis planeten skal holde til det. (333)
6. Værdier og etik der hjælper os
Det er svært at se, hvad der er vores værdier i Danmark. Jeg savner, at vi som samfund formulerer fælles værdier, der støtter en omstilling til bæredygtighed, og som vi begynder at praktisere.
En af dem er for mig ORDENTLIGHED. At man kan stole på folk – et ord er et ord. Den nordiske mytologi har fortællingen om, Nåstrand, det sted, hvor mordere, voldtægsmænd, edsbrydere ender i et hus dannet af flettede og levende giftige slanger. Et gammelt billede på, at det i Norden har været en vigtig værdi, at man kan stole på folk.
Til ’ordentlighed’ hører for mig også rækken af værdier på tværs af verdensreligionerne, – fra kristendom til buddhisme, islam, taoisme m.v. – samlet til mange fælles værdier, der kan understøtte en bæredygtig verden. Værdien om næstekærlighed som eksempel: Elsk din næste, som du selv gerne vil elskes. Drag omsorg for din næste. Pas på jorden thi den er liv og skal gives til kommende generationer.
Til ordentlighed hører for mig dette AT VI DELES. Deles om ressourcerne fx. I øjeblikket ejer de 85 rigeste enkeltpersoner ligeså meget som den fattigste del af menneskeheden, altså 3½ mia., tilsammen. Det er fuldstændig absurd. Alternativet til at deles er krig om ressourcerne, sådan som vi allerede er vidne til det.
En anden af de centrale værdier er for mig FÆLLESSKAB, at vi hjælpes. I familien, på arbejdet, i landet og i verden. Den verdenskatastrofe, vi står overfor, kan ingen enkeltnation klare alene. Vi skal have nationalstaterne til at standse nationalismen, og vi skal standse de multinationale selskabers kamp om ressourcerne ved at deles om dem. Vi skal turde sige: Vi er én jord. Et folk af brødre og søstre. Og handle sådan. Hjælpe flygtninge fra krige og klimakatastrofer, i stedet for at sætte dem i koncentrationsagtige lejre. Løse problemer på verdensplan i fællesskaber a la FN, blot langt stærkere og langt mere buttom-up.
LIVSGLÆDE OG HJERTEVARME hører til de mest betydningsfulde værdier, set med mine øjne. Den kulde, der sniger sig ind, når økonomien styrer hjertet, ødelægger selve livet for os. Vi er her kun en kort stund. Og ’du kan ikke tage det med dig’. Så er det særlig klogt at bruge al din tid på at rage til dig? Hvad med at nyde livet, være tilstede. Mærke nuet.
Vi skal kort sagt opbygge en ny mentalitet. Genindføre moral, etik og nogle bæredygtige værdier, der kan fungere som retningslinjer for, hvad der er i orden, og hvad der ikke er. Alt er ikke lige godt. Vi skal ikke (gen)indføre snæversyn, kontrol og moralisme. Blot visdom og ansvarstagen.
7. Mental og fysisk sundhed, livsglæde
Sundhed er social, fysisk, psykisk og åndelig – et samspil af alle vort livs faktorer. Vores sundhed er vores hverdag, den måde vi lever på.
Sundhed er ikke bare ’fravær af sygdom’, men snarere tilstedeværelse af ressourcer eller evner. På alle planer, ikke bare fysisk men også personligt og socialt. Sundhed er livsglæde og livsappetit. Mod, lyst, håb, lykke, tillid. Evnen til at tage vare på hinanden. Til at kunne lære, forandre os, være fleksible, tilgive (også sig selv) og kunne acceptere. Evne til at kunne modnes og udvikle visdom og mening med livet.
I WHO’s sundhedsdefinition fra 1986 opfattes sundhed som personens modstandskraft over for de udfordringer, det daglige liv byder på. Balancen udtrykkes i den såkaldte sundhedsbrøk: Sundhed = Ressourcer/Krav. En brøk eller balance der gælder på alle niveauer, fra celleplan over individ til samfundsplan.
De personlige og sociale ressourcer er en vital del af menneskets sundhed – udover de biologiske, som vi altid fokuserer på. Forskning viser, at jo større fornemmelse af sammenhæng et menneske har, des bedre modstandskraft. Sammenhængsfornemmelsen bestemmes af 3 faktorer: 1) begribelighed – du forstår og kender, hvad der kræves af dig, 2) håndterbarhed – du har ressourcerne til at klare kravene og 3) meningsfuldhed – at det giver mening at engagere sig i disse krav eller udfordringer (jf. Claudi Jensen: ”Sundhed og bæredygtig omstilling”).
Med det som udgangspunkt giver det vældig god mening at satse stærkt på at omstille og udvikle skoler og arbejdspladser, så de i fremtiden fremmer trivsel, fællesskab og sundhed ved netop at rumme disse 3 faktorer. Som sundhedsfremmende rammer der udvikler menneskers ressourcer og handlekompetencer i stedet for det modsatte: Lammer dem med uoverskuelige krav, man ikke kan håndtere, og som ikke giver engagerende mening.
Social kapital er afgørende for vores sundhed. Social kapital kan forstås som den lim, der binder os sammen og de faktorer i et samfund, der fremmer sammenhold og en følelse af at høre til i et fællesskab med dets identitet og normer. Høj social kapital indebærer mindre sygdom, større trivsel, længere liv med større kvalitet.
Vi ved, at ”Ensomhed og svage sociale relationer er lige så skadeligt for helbredet, som at være storryger..” (Claudi Jensen). Derfor er revitalisering af lokale fællesskaber afgørende, ikke bare for den bæredygtige omstilling, men for vores sundhed som mennesker. Skoler og arbejdspladser er to oplagte steder at starte. Og vi kan roligt gå videre til vores boligområder, vores lokale demokrati – skabe mening, fællesskab, engagement.
Man kan sige, at vi bliver nødt til at omstille konkurrencestaten til en borgernes stat, som har den opgave at skabe ”Health in all policies” (WHO’s begreb). Skabe systemer, der skaber sunde mennesker. Systemer hvor sundhed er indtænkt på alle niveauer. Samfundets førsteprioritet må være at tage vare på og håndtere liv med omsorg.
Mennesket er natur. Hver celle er opbygget ved hjælp af luft, vand og føde fra naturen. Vi er del af større kredsløb i naturen og fuldstændig afhængig af, at naturen er sund. Naturoplevelser fremmer heling og forebygger stress. Vores hverdagsliv er ved at fjerne os fra naturen, og det gør os syge. Den bæredygtige omstilling kan vende det om igen, så vi lever forbundet med naturen.
Afslutning – Vækstsamfundet hører fortiden til. Vi skal gentænke økonomien og skabe en klimavenlig økonomi
Vækstsamfundet hører fortiden til. Det har nået sine grænser og er tvunget til omstilling. Vi lever i starten af en kriseagtig overgangsperiode, en omstillingstid, hvor alt skal nytænkes og indrettes på nye måder. Endnu har vi ikke alle dele af det nye. Men rundt om på kloden samles elementer til en stadig mere konkret vision for en bæredygtig verden. Det haster med at udvikle et konkret alternativ, der kan fungere som et bredt forståeligt og indlysende modstykke til markedsøkonomien, den globale kapitalisme og den frie konkurrences lyksaligheder. Ikke bare som en vision, men også og helt afgørende som konkrete redskaber til at omstille i praksis.
Vækstsamfundets fundament er produktionen og det økonomiske system, kapitalismen. Dens tankegang præger alle de centrale institutioner, der tilvejebringer systemets betingelser. Vi kan blive spirituelle, flytte i fællesskaber, dyrke skovhaver og alt godt. Men vi skaber ikke bæredygtig omstilling, hvis vi ikke også ændrer dette fundament og dets tankegang eller mentalitet.
Hvis vi skal overleve, skal vi omtænkte det økonomiske system radikalt fra grunden. Ikke bare fx energi, men alt: Fødevarer, byggeri, transport, transport, tøj. Al produktion. Og tilpasse vores forbrug til klodens ressourcer. Kina har lige bygget en ’lodret skov’ (højhus) med 1100 træer og 2500 planter til CO2 lagring og partikelrensning. Det giver et billede på fremtidens krav.