Lokal mad styrker demokratiet

Af Bente Hessellund Andersen og Jacob Sørensen, Miljøbevægelsen NOAH,

Udgivet d. 9. juni 2021

Lokal produktion og afsætning af fødevarer kan bidrage til at øge borgenes demokratiske indflydelse og kendskab til jordbruget og dermed deres muligheder for at stille krav til, at jordbruget lokalt tager hensyn til natur, miljø og klima. Samtidig kan det give grobund for bedre madkvalitet og større variation i de produkter, der dyrkes.

I den offentlige debat ses stor tilslutning til lokalt og bæredygtigt produceret mad fra både borgere og politikere, men i realiteternes verden er det de færreste lokalsamfund, der omsætter ordene til handling. Kommunalvalget er derfor en oplagt mulighed for at få øget lokal produktion og afsætning på dagsordenen.

Lokal dialog kan give grobund for omstilling af jordbruget
Mange steder svigter jordbruget i forhold til at involvere sig i det lokale samfund. Landmændene kan for eksempel ansætte lokal arbejdskraft og involvere sig i at finde løsninger på de problemer, de påfører lokalområdet. Men lokalsamfundet svigter også. Mange lokalpolitikere vil gerne promovere lokale fødevarer, men har ingen politik over for det flertal af landmænd, der producerer til verdensmarkedet.
Gensidig dialog mellem landmænd, og dem der skal aftage deres produkter, kan få landmanden til at overveje mere miljøskånsomme dyrkningsmetoder og samtidig få forbrugerne til at betale for sociale og miljømæssige værdier. De lokale politikere må skabe rammerne for den nødvendige dialog mellem landmænd og lokalsamfund og bidrage til at udarbejde en vision for fremtidens jordbrug.

Kommunen kan være med til at sikre lokale måltider
Over hele landet har borgergrupper sat fødevarefællesskaber, fællesspisninger og folkekøkkener i værk. Når borgerne mødes på kryds og tværs for at udføre arbejdsopgaverne, går snakken om mad, og hvordan man tilbereder årstidens lokale grøntsager. Mange offentlige køkkener har lagt om til økologi og lokale fødevarer. Det har bl.a. medført en langt større arbejdsglæde blandt køkkenpersonalet, fordi det bliver interessant at sætte sig ind i, hvor råvarerne kommer fra, og fordi det bliver sværere at ty til industrielt bearbejdede produkter. For at holde budgetterne, bliver der ofte serveret mindre kød, men flere grøntsager, hvilket er godt for både sundhed, miljø og klima.
Kommunen kan indgå aftaler med de lokale producenter om at aftage deres produkter, hvis de produceres økologisk. Desuden kan kommunen stille jord til rådighed for unge jordbrugere, der vil forpligte sig til at producere økologisk til de offentlige køkkener.

Forslag til læseren, kommunerne og politikerne
Kandidaterne bør arbejde for:
• En lokal fødevarestrategi for kommunen, som fremmer lokal distribution og afsætning, økologiske og biodynamiske principper, naturpleje samt folkelig deltagelse.
• Initiativer der fremmer samarbejdet mellem lokale producenter og distributører.
• Støtte til folkelige initiativer som fremmer fællesskaber om lokale fødevarer bl.a. ved at stille lokaler til rådighed eller ved at støtte markedsføring, debatter, kampagner mod madspild, besøg hos producenter mv.
• Støtte til folkelige initiativer som fremmer kendskab til, hvordan vores mad kan produceres bæredygtigt, f.eks. ved at stille jord til rådighed for borgernes egen dyrkning af frugt og grøntsager.
• Omlægning af alle offentlige køkkener i kommunen en så høj andel af lokale fødevarer som mulig, som er økologisk eller biodynamisk produceret. Herunder hører aftaler med (og evt. støtte til) lokale producenter.

Scroll to Top
Søg

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.