”Alle lande må erklære klimaundtagelsestilstand”. Så radikalt og direkte formulerede FN’s generalsekretær Guterres sig i går til verdens ledere, der var samlet til virtuelt topmøde på 5 årsdagen for Parisaftalen, 12. dec 2015.
”Vi er på vej mod katastrofale temperaturstigninger”. ”Afgrunden mellem det vi burde gøre for klimaet, og det vi rent faktisk gør er afgrundsdyb”, sådan opsamlede DEADLINE i nat konklusionen fra FN’s topmøde.
I et usædvanligt skarpt og klart indslag om klimaet, præsenterede man først Greta Thunbergs kommentar på facebook til Parisaftalen. Her siger hun:
”Siden Parisaftalen er der sket en masse” – sagt til en billedside som viser den ene klimakatastrofe efter den anden. ”But the action needed is still nowhere in sight – Kløften mellem det, der skal gøres, og det der bliver gjort, øges hvert minut. Vi ræser stadig i den forkerte retning. – Lande forpligter sig. Der sættes fjerne, hypotetiske mål. Men når det kommer til handling, her og nu, så er vi stadig i en tilstand af fornægtelse, mens vi spiller tiden med at skabe nye smuthuller med tomme ord og kreativ bogføring.”
De samme barske toner lyder fra FN’s miljøorganisation, UNEP. I denne uge udsendte UNEP en rapport om klimaets tilstand. Inger Andersen, chef for UNEP, var i Deadline og sagde: ”Greta har jo ret”, vores rapport viser at
– vi er lige nu på vej mod 3,5 graders global opvarmning i år 2100
– HVIS alle lande overholder deres nuværende løfter til Parisaftalen vil opvarmningen blive lidt mindre, måske 3-3,5 grader
– HVIS alle de lande, der nu i EU lover at nå nul-udledning i 2050 (Net-Zero), så vil det blive 2,7 grader
– HVIS USA går med og lover Net-Zero i 2050, som Joe Biden lover det, så vil vi kunne nå ’ned’ på 2,5 graders global opvarmning – (underforstået er det selvsagt, at disse løfter følges op med passende handlinger)
– HVIS ALT DETTE SKER, SÅ ER SELV DÉT en katastrofe: 2,5 grader er helt enkelt uholdbart. Planeten vil ikke længere fungere.
Inger Andersen konkluderer: I første fase af covid-19 hjælpepakkerne har vi brugt trillioner af dollars på at genskabe økonomien UDEN at stille betingelser om grøn omstilling. I denne anden fase er vi simpelthen nødt til at stille betingelser: Hjælpepakkerne SKAL rumme krav om grøn omstilling.
Deadlines Steen Nørskov spørger meget relevant: Med Parisaftalen i 2015 lovede verdens ledere at reducere CO2 udledningerne. Siden er det kun gået den modsatte vej: CO2 udledningerne er steget. I dag lovede verdens ledere igen hinanden at reducere. ”Man har lyst til med Greta at spørge: Hvorfor skal vi tro politikerne denne gang?”
Inger Andersen: Det spørgsmål må vi stille os selv. Det er jo os der vælger de ledere, som skal lede os. Det er jo os, som har det forbrug, vi har. Vi er nødt til at handle, og alle har et medansvar.
Som borgere er vi nødt til at ændre vores livsstil og måde at leve på, og vi må vælge politikere, der vil handle. De rigeste 20 lande, G20, står for 78% af al CO2 udledning – de må gå forrest. Og de største spillere i G20, det er USA, Kina, Rusland og Europa. Det er fint, at EU nu i går formulerer et mål om en CO2-reduktion på 55% til 2030 (og nuludledning i 2050). Men det skal ske nu.
OM ET ÅR, til COP26, i nov. 2021, skal alle verdens lande lave konkrete mål for deres CO2 reduktioner, som fortæller hvor langt, man skal være nået i 2025 og 2030. Herefter skal de løfter så implementeres og blive til virkelighed. Hvis det ikke sker, ja så ….(fortsætter vi COP-møder uden resultat, naa).
Det er den 26. COP vi skal til. Det er mere end et kvart århundrede, hvor vi har talt og talt. Og nu ér det et minut til midnat – klokken er et minut i 12. Vi må og skal til at handle.
METTE FREDERIKSEN KALDER EU’S NYE MÅL OM 55% REDUKTION I 2030 FOR ”EN HISTORISK AFTALE”
Theresa Scavenius var i studiet. Deadline spurgte hende om det var rimeligt at kalde EU’s nye klimamål for en historisk aftale, – er den ’historisk god’?
Theresa Scavenius: ”Det kommer jo an på, hvad målestokken er. Hvis målestokken er ingenting, så kan det da godt være, man kan være glad. Men hvis målestokken er, hvad vi har brug for, så er det jo så godt som ingenting. Det eneste tal, der er relevant for mig, er den globale CO2 udledning. Og den er steget. Trods Parisaftalen og alle de gode intentioner hos politikerne.”
Deadline: ”Men det er vel også vigtigt hvilke mål man sigter efter?”
Theresa Scavenius: ”Men hvor troværdigt er det? Nu har politikerne lovet os noget i 5-10-15 år. Men vi er nødt til at kigge på fakta, og måle politikerne på det, de gør, i stedet for det, de siger”.
Katherine Richardson, prof. ved Københavns Universitet og mdl. af Klimarådet, erklærede sig enig med Scavenius: Det er jo kun takket være Covid-19 at de globale udledninger overhovedet er lavere i år, ellers er de bare steget og steget. Men alligevel er det jo vigtigt, at EU laver er højere mål for CO2 reduktioner – tænk hvor vi var henne, hvis de ikke engang SAGDE, at de ville dette højere mål.
Deadline: Hvordan vurderer du EU-aftalen?
Katherine Richardson: Jeg er lidt skuffet – jeg ville helst have haft de 65% reduktion som Danmark gik efter. Men Polen har virkelig været bagstræberisk, så at nå de 55% som mål er i det lys nok et flot resultat. Dér hvor det virkelig halter i EU, det er landbruget. Landbruget skal ikke producere mindre, men de skal producere anderledes. Men landbruget er et svært skib at ændre retning på.
Deadline til Theresa Scavenius: ”I går vedtog EU ikke bare et mål, men også et budget for de kommende 7 år. Er der tiltag i det, som indikerer hvor alvorligt EU-politikerne faktisk mener deres nye mål?”
Theresa Scavenius: ”I det nye budget for EU bliver klima nævnt meget få gange. Selvom der er en del pyntegrønt henover. Men der er meget lidt handling, som reelt vil ændre noget – og det varer jo altså 7 år” (af et tiår der er helt afgørende for klimaudviklingen, naa).
”For blot nogle få uger siden ændrede EU igen sit Trading System dvs. aftaler om at udfase CO2 i et markedssystem. Der gav man igen en masse frie CO2-kvoter til den tunge industri – lige netop dén industri hvis udledninger, vi gerne vil begrænse. Så samlet set er der ingen politisk handling på det her område. Grunden til at vi ser EU-intensionen om højere CO2 reduktions mål, der er jo, at de gerne vil tale på FN mødet i dag, hvor betingelsen var at man kom med nye reduktions-forpligtigelser. Men vi skal jo ikke sidde og være glade én dag, hvis vi resten af tiden er rasende på dem.”
”Vi skal jo ikke tro på, at bare fordi de lover noget, så skal vi være tilfredse. Det svarer lidt til, at en alkoholiker igen igen-igen lover sin familie, at NU holder jeg op med at drikke. Men efter 20 år med dens slags løfter, så tror familien ikke længere på det. – Det er lidt sådan jeg har det i dag.”
Deadline: Inger Andersen håber at vi vil bruge de meget store covid-19-hjælpepakker til erhvervslivet, som er på vej nu, til grøn omstilling. Har hun noget at have det håb I?
Theresa Scavenius: ”Ud fra den pessimistiske rapport, hun lige har været med til at skrive, så kan jeg slet ikke se, hvor hun skulle hente det håb fra. For det er jo tydeligt at indtil videre er covid-19 IKKE blevet brugt til at lave grøn omstilling. Og det er jo en katastrofe i forhold til, at nu havde vi pludselig med covid-19 et åbent vindue til muligheden for at omstille. Men det er ikke sket, andet end som nogle småøer i den samlede indsats. Og igen så er det de eksisterende, store CO2-tunge industrier, der får lov til at fortsætte uhindret. Så her er der intet håb. Det er en katastrofe, vi kigger ud i. ”
”Og det er det her politiske system, som fuldstændig har mistet kontakten til den virkelige virkelighed. Vi bliver nødt til at sondre mellem den politiske virkelighed, hvor politikerne lever i, og så den anden – den virkelige virkelighed – som alle vi andre lever i. Og det er her vi skal kigge på fakta, i stedet for blot at have følelser om, at nu skal vi have et håb. Jeg synes vi skal kigge på fakta og på tal, og indtil videre er der ikke blevet leveret på nogen som helst parametre.”
BORGERBEVÆGELSE – DET KAN KUN GÅ FOR LANGSOMT
Jeg selv tænker: Således illustrerer 5 års dagen for Parisaftalen og dens skæbne indtil nu kun alt for tydeligt, at vi som borgere må og skal begynde at handle selv. Skabe en samlet bred og stærk borgerbevægelse, som dels får magt til at presse og udskifte politikerne for alvor OG som påbegynder omstillingen i praksis – det sidste ikke mindst, set i lyset af politikernes store evne til at omsætte klimabevægelser, pres fra videnskaben og klimakatastrofer til tomme ord.
Vi må fx opstille borgerlister til landets Byråd. Skabe Klimaborgerråd lokalt og nationalt. Starte alle de mange initiativer i lokale og landsdækkende fællesskaber, hvor vi påbegynder omstillingen i praksis, – fra andelsbevægelse, omlægning af livsstil, til bæredygtige bosætninger og nye grønne virksomheder, der producerer vores livsfornødenheder 100% bæredygtigt – o.m.a.
Det har aldrig stået klarere: Hvis vi skal efterlade en levende klode til vore børn, så kan vi ikke 5 år mere fortsætte med løfter og tomme ord om fremtidige handlinger – vi skal handle øjeblikkeligt. Og det er os, borgerne, der skal tage teten og handle. Der er ingen andre til det.
Systemerne handler kun, når de er massivt pressede – og selv dér er de oftest som dyner at slå i; med bonede gulve der er mere glatte end ål og magtkorridorer, der mest af ligner labyrinter og vildveje. Med politikere der er både glade og stolte over nye fjerne, hypotetiske mål.
Det er derfor, vi har dannet Det Fælles Bedste. Som en start på en sådan borgerbevægelse i et samarbejde med en lang række grønne foreninger.
Bh Niels Aagaard
https://www.facebook.com/gretathunbergsweden/videos/203986638056117