MÅL 1 Afskaf fattigdom i alle dens former overalt
Afskaffelsen af alle former for fattigdom er fortsat en af de største udfordringer for menneskeheden. Mens antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er halveret – fra 1,9 milliarder i 1990 til 836 millioner i 2015 – kæmper alt for mange stadig med at få opfyldt deres mest basale menneskelige behov.
Globalt set lever mere end 800 millioner mennesker stadig for mindre end 1,25 dollars om dagen; mange mangler adgang til tilstrækkeligt mad, rent drikkevand og sanitet. Hurtig økonomisk vækst i lande som Kina og Indien har løftet millioner ud af fattigdom, men fremskridtene har også været ujævne. Kvinder lever oftere i fattigdom end mænd på grund af ulige adgang til lønnet arbejde, uddannelse og ejendom.
Fremskridtene har også været begrænset i andre regioner såsom Sydasien og Afrika syd for Sahara, hvor 80 procent af verdens ekstremt fattige lever. Denne andel forventes at stige på grund af nye trusler fra klimaforandringer, konflikter og fødevareusikkerhed.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling er en modig forpligtelse til at afslutte, hvad vi startede med 2015-målene, og til at afskaffe alle former for fattigdom inden 2030. Det indebærer en målrettet indsats overfor sårbare grupper, øget adgang til basale ressourcer og tjenesteydelser og støtte til samfund, der er ramt af konflikter og klimarelaterede katastrofer.
Afskaffelsen af fattigdom er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 1 i delmål
Delmål 1.1. Inden 2030 skal ekstrem fattigdom være udryddet for alle mennesker overalt i verden, for øjeblikket målt som mennesker, der lever for mindre end USD 1,25 om dagen.
Delmål 1.2. Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i alle dens dimensioner, halveres i henhold til nationale definitioner.
Delmål 1.3. Gennemførelse af nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 opnå en substantiel dækning af de fattige og de udsatte grupper.
Delmål 1.4. Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og kvinder, især de fattige og de udsatte, har lige ret til de økonomiske ressourcer samt adgang til basale serviceydelser, ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom, arv, naturressourcer, passende ny teknologi og finansielle tjenesteydelser herunder mikrofinansiering.
Delmål 1.5. Inden 2030 skal modstandsdygtigheden opbygges hos de fattige og hos mennesker, der lever i udsatte situationer, og deres eksponering og sårbarhed over for klimarelaterede ekstreme hændelser og andre økonomiske, sociale og miljømæssige chok og katastrofer skal reduceres.
Delmål 1.a. Sikring af en betydelig mobilisering af ressourcer fra en række forskellige kilder, herunder gennem øget udviklingssamarbejde, med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelige og forudsigelige midler til udviklingslandene, i særdeleshed de mindst udviklede lande, til gennemførelse af programmer og politikker for at udrydde fattigdom i alle dens dimensioner.
Delmål 1.b. Skabelse af solide politiske rammer på nationalt, regionalt og internationalt plan, baseret på udviklingsstrategier med særlig fokus på de fattige og på ligestilling, for at fremskynde investeringer i tiltag til udryddelse af fattigdom.
Mål 2: Stop sult
Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug
Hurtig økonomisk vækst og øget landbrugsproduktivitet har i de seneste to årtier fået andelen af underernærede mennesker i verden til at falde med næsten halvdelen. Mange udviklingslande, som tidligere led af hungersnød og sult, kan nu opfylde de mest sårbare menneskers ernæringsmæssige behov. Central- og Østasien, Latinamerika og Caribien er regioner, der alle har gjort store fremskridt i udryddelsen af ekstrem hungersnød.
Disse er alle væsentlige resultater for opnåelsen af det mål, der blev fastsat i 2015-Målene. Desværre er ekstrem hungersnød og underernæring fortsat en enorm barriere for udviklingen i mange lande.
795 millioner mennesker skønnes at være kronisk underernærede i 2014. Det er ofte en direkte konsekvens af miljøforringelse, tørke og tab af biodiversitet. Over 90 millioner børn under fem år er faretruende undervægtige, og hver fjerde indbygger i Afrika går stadigt sulten i seng.
Verdensmålene for bæredygtige udvikling vil afskaffe alle former for sult og underernæring inden 2030 og sikre, at alle mennesker – især børn og de mest sårbare – har adgang til tilstrækkelig og nærende mad hele året rundt. Det indebærer fremme af bæredygtige landbrugsmetoder: forbedring af livsgrundlag og kapacitet i små landbrug samt at sikre lige adgang til jord, teknologi og markeder.
Afskaffelse af sult kræver også internationalt samarbejde for at sikre investeringer i infrastruktur og teknologi, som kan forbedre landbrugets produktivitet. Sammen med de øvrige verdensmål kan vi afskaffe sult inden 2030.
Stop sult er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 2 i delmål
2.1 Inden 2030 skal sult være udryddet, og alle mennesker – især de fattige og de mest sårbare, herunder småbørn, – skal sikres adgang til sikker, ernæringsrig og tilstrækkelig mad hele året rundt.
2.2 Inden 2030 skal alle former for fejlernæring udryddes, herunder skal de internationalt aftalte delmål for væksthæmmede og afmagrede børn under 5 år nås inden 2025, og ernæringsbehovet hos unge piger, gravide og ammende kvinder samt ældre mennesker skal tilgodeses.
2.3 Inden 2030 skal produktiviteten i landbruget og indkomsterne for små fødevareproducenter fordobles, særlig for kvinder, oprindelig folk, familiebønder, kvægavlere og fiskere, herunder gennem sikker og lige adgang til jord, andre produktive ressourcer og tilførsler, viden, finansielle tjenester, markeder og muligheder for værditilvækst, samt beskæftigelse uden for landbruget.
2.4 Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare økosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af land og jordkvalitet.
2.5 Inden 2020 skal den genetiske diversitet bevares for såsæd, opdyrkede planter, landbrugsopdræt og husdyr, samt deres relaterede vilde arter, herunder gennem fornuftigt forvaltet og diversificerede såsæd- og plantebanker på nationalt, regionalt og internationalt niveau, og der skal fremmes adgang til, samt retfærdig fordeling af goderne ved udnyttelse af de generiske ressourcer og den associerede traditionelle viden, som internationalt aftalt.
2.a Investeringer skal øges, blandt andet gennem forbedret internationalt samarbejde, i landdistrikternes infrastruktur, i landbrugsforskning og konsulenttjenester, i teknologiudvikling samt i genbanker for planter og husdyr, for at forbedre landbrugets produktivitetskapacitet i udviklingslande, især i de mindst udviklede lande.
2.b Handelsbarrierer og forvridninger i de globale landbrugsmarkeder skal fjernes og forebygges, herunder via parallel afskaffelse af alle former for eksportstøtte til landbruget og alle eksportforanstaltninger med tilsvarende effekt, i overensstemmelse med mandatet fra Doha-udviklingsrunden.
2.c Der skal vedtages tiltag, der skal sikre, at fødevaremarkederne og de heraf afledte markeder fungerer ordentligt, og som er med til at sikre rettidig adgang til markedsinformationer, herunder fødevarelagre, for derved at hjælpe med at begrænse ekstreme udsving i fødevarepriserne.
Mål 3: Sundhed og trivsel
Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper
Siden vedtagelsen af 2015-Målene er der opnået historiske resultater i reducering af børnedødelighed, i forbedring af mødres sundhed og i bekæmpelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme.
Siden 1990 har der på verdensplan været en nedgang på over 50 procent i dødsfald blandt børn. Mødredødeligheden er også faldet med 45 procent. Nye HIV/AIDS-infektioner faldt med 30 procent mellem 2000 og 2013, og over 6,2 millioner liv blev reddet fra malaria.
På trods af de utrolige fremskridt dør der årligt mere end 6 millioner børn, før de fylder fem år. 16.000 børn dør hver dag på grund mæslinger og tuberkulose, som kunne være forhindret. Hver dag dør hundredvis af kvinder under graviditet eller på grund af fødselsrelaterede komplikationer.
I udviklingslande foregår kun 56% af fødsler i landdistrikterne med hjælp fra trænet fagfolk. AIDS er nu den største dødsårsag blandt unge i Afrika syd for Sahara, som stadigt hærges af HIV-epidemien.
Disse dødsfald kan undgås gennem bedre forebyggelse og behandling, uddannelse, immuniseringskampagner og seksuel og reproduktiv sundhed.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling forpligter sig til at gøre en ende på epidemier af AIDS, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme inden 2030. Målet er at udbrede universel sygeforsikring og give adgang til sikre og effektive lægemidler samt vacciner til alle. Støtte til forskning og udvikling af vacciner er en væsentlig del af denne proces, samt adgang til medicin til en overkommelig pris.
Sundt liv og trivsel er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 3 i delmål
3.1 Inden 2030 skal den globale mødredødelighed reduceres til under 70 dødsfald pr. 100.000 levendefødte.
3.2 Inden 2030 skal der sættes en stopper for dødsfald blandt nyfødte og børn under 5 år, der kan forebygges, med en målsætning i alle lande om at reducere den neonatale dødelighed til maksimalt 12 dødsfald pr. 1000 levendefødte, og reducere dødelighed hos børn under 5 år til maksimum 25 dødsfald pr. 1.000 levendefødte fødsler.
3.3 Inden 2030 skal der sættes en stopper for epidemier af AIDS, tuberkulose, malaria og negligerede tropiske sygdomme, og sygdomme som hepatitis, vandbårne sygdomme og andre smitsomme sygdomme skal bekæmpes.
3.4 Inden 2030 skal præmatur dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling samt fremme af mental sundhed og trivsel.
3.5 Forebyggelse og behandling af stofmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, skal styrkes.
3.6 Inden 2020 skal antallet af globale dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker halveres.
3.7 Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer.
3.8 Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til livsvigtige sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle.
3.9 Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomme som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening og kontaminering, væsentligt reduceres.
3.a Implementering af WHO’s (Verdenssundhedsorganisationen) Rammekonvention vedrørerende Tobakskontrol i alle lande, som relevant, skal styrkes.
3.b Forskning og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og ikke‑smitsomme sygdomme skal støttes, og primært indenfor områder, som påvirker udviklingslandene, fremmer adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris i overensstemmelse med Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og Offentlig Sundhed, og som bekræfter udviklingslandenes ret til i fuldt omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede Intellektuelle Ejendomsrettigheder vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af offentlig sundhed, og især at sikre adgang til medicin for alle.
3.c Der skal opnås en væsentlig forøgelse af sundhedsfinansiering og rekruttering, udvikling, uddannelse og fastholdelse af sundhedsarbejdsstyrken i udviklingslande, især i de mindst udviklede lande og de udviklingslande, som består af småøer.
3.d Alle lande, og især udviklingslandene, skal styrke deres kapacitet for tidlig varsling, risikoreduktion og håndtering af nationale og globale sundhedsrisici.
Mål 4: Kvalitetsuddannelse
Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring
Siden 2000 er der sket enorme fremskridt i forhold til målet om grundskoleuddannelse for alle. Den samlede indskrivningsrate i udviklingslande nåede op på 91 procent i 2015, og antallet af børn, der dropper ud af skolen, er faldet med næsten halvdelen. Der har også været en dramatisk stigning i antallet af børn, der kan læse, og der er flere piger i skole end nogensinde før. Disse er alle bemærkelsesværdige succeser.
Fremgangen har også mødt store udfordringer i udviklingslandene på grund af stor fattigdom, væbnede konflikter og andre nødsituationer. I det vestlige Asien og Nordafrika har væbnede konflikter skabt en stigning i andelen af børn, som ikke går i skole. Det er en bekymrende tendens. Mens Afrika syd for Sahara har gjort størst fremskridt blandt alle udviklingslande i forhold til indskrivningen i grundskolen – fra 52 procent i 1990 og op til 78 procent i 2012 – eksisterer der forsat store forskelle.
Børn fra de fattigste husholdninger har fire gange større sandsynlighed for at være ude af skolen end de rigeste husstande. Forskellene mellem landdistrikter og byområder er også fortsat høj.
Opnåelse af uddannelse af høj kvalitet for alle, bekræfter troen på, at uddannelse er en af de mest kraftfulde og gennemprøvede motorer for en bæredygtig udvikling. Dette mål skal sikre, at alle piger og drenge fuldfører en gratis primær- og sekundær skolegang inden 2030. Det sigter også mod at give lige adgang til erhvervsuddannelser samt fjerne kønsrelaterede og økonomiske uligheder med henblik på at opnå universel adgang til en videregående uddannelse af høj kvalitet.
Kvalitetsuddannelse er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 4 i delmål
4.1 Inden 2030 skal det sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, rummelig grundskoleuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater.
4.2 Inden 2030 skal alle piger og drenge sikres adgang til tidlig barndomsudvikling, omsorg og før-skoleundervisning af høj kvalitet, så de er klar til grundskoleundervisningen.
4.3 Inden 2030 skal alle kvinder og mænd sikres lige adgang til teknisk, erhvervs- og højere uddannelse, herunder universitet, i høj kvalitet og til en overkommelig pris.
4.4 Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsfærdigheder, for ansættelse, anstændige job og iværksætteri, øges væsentligt.
4.5 Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelse afskaffes, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsundervisning for de mest udsatte, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i sårbare situationer.
4.6 Inden 2030 skal alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, have opnået færdigheder i at læse og regne.
4.7 Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.
4.a Uddannelsesinstitutioner skal bygges og opgraderes, så de tager hensyn til barnets tarv, handicap og køn, og så de skaber et sikkert, ikke-voldeligt, rummeligt og effektivt læringsmiljø for alle.
4.b Inden 2020 skal antallet af stipendier til udviklingslande øges væsentligt globalt, især til de mindst udviklede lande, udviklingslande, der består af små øer, og afrikanske lande, for brug til indskrivning på højere uddannelser, herunder erhvervsundervisning og informations- og kommunikationsteknologi, tekniske, ingeniør- og videnskabelige programmer, i udviklede lande og andre udviklingslande.
4.c Inden 2030 skal antallet af uddannede lærere øges væsentligt, bl.a. gennem internationalt samarbejde om lærerundervisning i udviklingslande, især de mindst udviklede lande og udviklingslande, der består af små øer.
Mål 5: Ligestilling mellem kønnene
Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder
Mål 6: Rent vand og sanitet
Sikre at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt
Mål 7: Bæredygtig energi
Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris
Mellem 1990 og 2010 er antallet af personer med adgang til elektricitet steget med 1,7 milliarder, og da den globale befolkning fortsætter med at stige, vil efterspørgslen efter billig energi også blive større. En global økonomi, der er afhængig af fossile brændstoffer, og stigningen i udledningen af drivhusgasser skaber drastiske ændringer i vores klimasystem. Det har en synlig effekt på alle kontinenter.
Men der er sket et skift i retning af alternative energikilder, og i 2011 stod vedvarende energi for mere end 20 procent af den globale energiproduktion. Men hver femte person mangler stadig adgang til elektricitet, og da efterspørgslen bliver større, er der behov for en betydelig stigning i produktionen af vedvarende energi i hele verden.
Universel adgang til elekticitet til en overkommelig pris inden 2030 er lig med investeringer i rene energikilder som sol, vind og termisk. Vedtagelsen af omkostningseffektive standarder for en bredere vifte af teknologier kan også reducere det globale elforbrug fra bygninger og industri med 14 procent. Det svarer til omtrent 1,300 mellemstore kraftværker. Udvidelse af infrastruktur og opgradering af teknologi til at levere rene energikilder i alle udviklingslande er et essentielt mål, som både kan fremme væksten og hjælpe miljøet.
Bæredygtig energi er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 7 i delmål
7.1 Inden 2030 skal alle sikres adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris.
7.2 Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.
7.3 Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles.
7.a Inden 2030 skal det internationale samarbejde udvides for at lette adgang til forskning i ren energi og teknologi, herunder vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere teknologi indenfor fossile brændstoffer, og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi.
7.b Inden 2030 skal infrastrukturen udvides og teknologien opgraderes til at kunne leverere moderne og bæredygtige energiforsyning til alle i udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, udviklingslande bestående af små øer og udviklingslande uden adgang til havet, i overensstemmelse med deres respektive støtteprogrammer.
Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle
I løbet af de sidste 25 år er antallet af arbejdstagere, som lever i ekstrem fattigdom, faldet drastisk. Dette er på trods af den langvarige effekt af den økonomiske krise i 2008/2009. I udviklingslandene udgør middelklassen nu mere end 34 procent af den samlede beskæftigelse – et tal, der er næsten tredoblet mellem 1991 og 2015.
Men i mens den globale økonomi forsætter med at komme sig, ser vi en langsommere vækst, større uligheder og en beskæftigelsesrate, der ikke vokser hurtigt nok til at holde trit med den voksende arbejdsstyrke. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) var mere end 204 millioner mennesker arbejdsløse i 2015.
Verdensmålene for bæredygtige udvikling søger at fremme vedvarende økonomisk vækst ved at skabe højere produktivitet og teknologiske gennembrud. Fokus på politikker, som er gunstige for iværksætterkultur og jobskabelse er nøglen til dette. Det er samtidig vigtigt at indsætte effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, slaveri og menneskehandel. Målet er at opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændige jobs for alle kvinder og mænd i 2030.
Anstændige jobs og økonomisk vækst er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 8 i delmål
8.1 Den årlige økonomisk vækst pr. indbygger skal fastholdes i overensstemmelse med nationale forhold og, især, på mindst 7% vækst i bruttonationalproduktet (BNP) pr. år i de mindst udviklede lande.
8.2 Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer.
8.3 Udviklingsorienterede politikker skal fremmes, der støtter produktive aktiviteter, skaber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og innovation, og som fremmer en formalisering og udvikling af mikro-, små- og mellemstore virksomheder, gennem bl.a. adgang til finansielle tjenesteydelser.
8.4 Gradvist forbedre indtil 2030 den globale ressourceudnyttelse inden for forbrug og produktion, og forsøge at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse, i overensstemmelse med den 10‑årige Ramme for Programmer for Bæredygtig Forbrug- og Produktion, med de udviklede lande i spidsen.
8.5 Inden 2030 skal der opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle kvinder og mænd, herunder også unge og personer med handicap, og med lige løn for arbejde af samme værdi.
8.6 Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse væsentligt reduceres.
8.7 Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel og for at sikre forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde, herunder rekruttering og anvendelse af børnesoldater, og for at udrydde børnearbejde i alle dens former inden 2025.
8.8 Arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere skal fremmes, herunder for migrantarbejdere, især kvindelige migranter, og dem i usikre beskæftigelsesforhold.
8.9 Inden 2030 skal der udformes og gennemføres politikker, der fremmer bæredygtig turisme, som skaber arbejdspladser og fremmer lokale kultur og produkter.
8.10 Styrke indenlandske finansielle institutioners kapacitet til at fremme og udvide adgang til bankforretninger, forsikring og finansielle tjenesteydelser.
8.a Handelsrelateret bistand til udviklingslandene skal øges, især til de mindst udviklede lande, bl.a. gennem den Styrkede Integrerede Ramme for Handelsrelateret Teknisk Bistand til de Mindst Udviklede Lande.
8.b Inden 2020 skal der udvikles og igangsættes en global strategi for at få unge i arbejde, og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) Globale Jobpagt skal gennemføres.
MÅL 9
Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation
Vedvarende investeringer i infrastruktur og innovation er afgørende drivkræfter for økonomisk vækst og udvikling. Da over halvdelen af verdens befolkning bor i byer bliver massetransport og vedvarende energi kun vigtigere, og det samme bliver væksten af nye industrier og informations- og kommunikationsteknologier.
Den teknologiske udvikling er også nøglen til at finde varige løsninger på både økonomiske og miljømæssige udfordringer, eksempelvis ved at skabe nye arbejdspladser og fremme energieffektivitet. Fremme bæredygtig industri og investere i videnskabelig forskning og innovation er alle vigtige måder til at fremskynde bæredygtig udvikling.
Mere end 4 milliarder mennesker har stadig ikke adgang til internettet, og 90 procent af dem bor i udviklingslandene. Det er afgørende at overvinde den digitale kløft for at sikre lige adgang til information og viden, og derigennem fremme innovation og iværksætteri.
Industri, innovation og infrastruktur er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 9 i delmål
9.1 Der skal udvikles god kvalitet, pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur, herunder regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med fokus på fornuftig og lige adgang for alle.
9.2 En inklusiv og bæredygtig industrialisering skal fremmes, og industriens andel af beskæftigelsen og bruttonationalproduktet skal øges i betydelig grad inden 2030 i overensstemmelse med nationale forhold. l de mindst udviklede lande skal industriens markedsandel fordobles.
9.3 Små og mellemstore virksomheders adgang til finansielle tjenesteydelser, herunder lånemuligheder skal øges, især i udviklingslandene, og de skal integreres bedre i værdikæder og markeder.
9.4 Inden 2030, skal infrastrukturen og eftermonteringsindustrien opgraderes for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet.
9.5 Videnskabelig forskning skal udvides og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030, at fremme innovation og væsentlig forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling.
9.a Facilitere en bæredygtig og robust infrastrukturudvikling i udviklingslandene gennem øget økonomisk, teknologisk og teknisk støtte til afrikanske lande, de mindst udviklede lande, udviklingslande uden adgang til havet, og små østater under udvikling.
9.b Støtte national teknologiudvikling, forskning og innovation i udviklingslande, bl.a. ved at sikre et gunstigt politisk miljø for bl.a. industriel diversificering og højere merværdi for varer.
9.c Adgang til informations- og kommunikationsteknologi skal øges betydeligt og det skal tilstræbes at
Mål 10: Mindre ulighed
Reducer ulighed i og mellem lande
Det er veldokumenteret, at indkomstuligheden er stigende. De rigeste 10 procent tjener op til 40 procent af den samlede globale indkomst. De fattigste 10 procent tjener kun mellem 2 og 7 procent af den samlede globale indkomst. I udviklingslandene er uligheden vokset med 11 procent, hvis vi tager hensyn til befolkningstilvæksten.
Den voksende ulighed kræver handling i form af vedtagelse af fornuftige politikker, der vil styrke de laveste indkomstgrupper og fremme en større økonomisk inddragelse af alle samfundsgrupper uanset køn, race eller etnicitet.
Ulighed er et globalt problem, som kræver globale løsninger. Det indebærer en forbedring af regulering og overvågning af de finansielle markeder og institutioner, samt større udviklingsbistand og udenlandske investeringer til de regioner, hvor behovet er størst. Støtte til mere sikker migration og mobilitet for mennesker vil også være vigtigt for at mindske den stigende ulighedskløft.
Reduceringen af ulighed er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 10 i delmål
10.1 Inden 2030 skal der opnås og fastholdes en indkomststigning for de nederste 40% af befolkningen, der er højere end landsgennemsnittet.
10.2 Inden 2030 social, økonomisk og politisk inddragelse af alle styrkes og fremmes, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status.
10.3 Der skal sikres lige muligheder og samfundsforårsaget uligheder skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette.
10.4 Der skal vedtages politikker, især finans-, løn og socialpolitik, og gradvist opnås større lighed.
10.5 Regulering og overvågning af de globale finansielle markeder og institutioner skal forbedres, og implementering af disse regulativer skal styrkes.
10.6 Udviklingslandene skal sikres øget repræsentation og stemme i beslutningstagning i de internationale økonomiske og finansielle institutioner med henblik på at opnå mere effektive, troværdige, ansvarlige og legitime institutioner.
10.7 Facilitere en velordnet, sikker, regelmæssig og ansvarlige migration og mobilitet af mennesker, bl.a. ved at gennemføre planlagte og velforvaltet migrationspolitikker.
10.a Implementering af princippet om særlig og differentieret hensyn til udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationen WTO-aftalerne.
10.b Der skal opmuntres til at give officiel udviklingsbistand og finansielle tilførsler, herunder direkte udenlandske investeringer, til lande, hvor behovet er størst, og især til de mindst udviklede lande, de afrikanske lande, udviklingslande uden adgang til havet, små udviklings-østater. Bidrag og investeringer skal gives i overensstemmelse med udviklingslandenes nationale planer og programmer.
10.c Inden 2030 skal omkostninger i forbindelse migranters pengeoverførsler reduceres til mindre end 3%, og overførselsveje med omkostninger over 5% skal elimineres.
Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Gør byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.
ere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder mennesker – svarende til to tredjedele af jordens befolkning. Bæredygtig udvikling kan ikke opnås, hvis vi ikke ændrer den måde, vi bygger og styrer vores byrum.
Den hurtige byvækst i udviklingslandene, kombineret med stigende migration fra land til by, har ført til et boom af såkaldte megabyer. I 1990 var der ti megabyer med 10 millioner indbyggere eller mere. I 2014 er der 28 megabyer, som huser i alt 453 millioner mennesker.
Ekstrem fattigdom er ofte koncentreret i byer, og de nationale og lokale myndigheder kæmper for at imødekomme den stigende befolkning i disse områder. At gøre byer sikre og bæredygtige betyder at garantere adgang til sikre og billige boliger samt opgradere beboelse i slumkvarterer. Bæredygtighed indebærer også investeringer i offentlig transport, skabelsen af grønne offentlige rum og forbedring af byplanlægning og bystyring, på en måde, hvorpå der opnås både større deltagelse og inddragelse.
Bæredygtige byer og samfund er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 11 i delmål
11.1 Inden 2030 skal alle sikres adgang til egnede og sikre bolig til en overkommelige pris og grundlæggende tjenesteydelser og sanering af slumkvarterer.
11.2 Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og de ældre.
11.3 Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig og kapaciteten skal øges til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og styring i alle lande.
11.4 Styrke indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv.
11.5 Inden 2030 skal der være et betydelig fald i antallet af dødsfald og antallet af berørte personer, samt reduktion i de direkte økonomiske tab i forhold til det globale bruttonationalprodukt, som følge af katastrofer, herunder vandrelaterede katastrofer, med fokus på beskyttelse af de fattige og mennesker i sårbare situationer.
11.6 Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. Indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på kommunalt og anden affaldsforvaltning.
11.7 Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.
11.a Støtte positive økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem by, opland og landdistrikter ved at styrke den nationale og regionale udviklingsplanlægning.
11.b Inden 2020 skal der ske en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der vedtager og gennemfører integrerede politikker og planer, der stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastrofer, og som udvikler og gennemfører helhedsorienteret katastrofe- risikostyring på alle niveauer, i overensstemmelse med Sendai-rammen for Katastrofe- og Risikoforebyggelse (Sendai Framework for Disaster Risk Reduction 2015-2030).
11.c Støtte de mindst udviklede lande, bl.a. gennem finansiel og teknisk bistand, til at konstruere bæredygtige og robuste bygninger med anvendelse af lokale materialer.
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer
Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducere vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Landbruget er den største forbruger af vand på verdensplan, og kunstig vanding står nu for ca. 70 procent af alt forbrug af ferskvand beregnet til menneskeligt brug.
Effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætninger for at nå dette mål. At tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald er også vigtigt. Det samme er støtte til udviklingslande så de kan bevæge sig i en retning af mere bæredygtige forbrugsmønstre inden 2030.
En stor del af verdens befolkning forbruger alt for lidt til at opfylde deres grundlæggende behov. En halvering af det globale madspild per indbygger på forhandler- og forbrugerniveau er vigtigt for at skabe mere effektive produktionsmetoder og forsyningskæder. Det kan forbedre fødevaresikkerheden og skubbe os i retning af en mere ressourceeffektiv økonomi.
Ansvarligt forbrug og produktion er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 12 i delmål
12.1 Gennemføre det 10-årige Rammeprogram for Bæredygtige Forbrug- og Produktionsmønstre, alle lande skal tage handling, med de udviklede lande i spidsen, under hensyntagen til udviklingen og mulighederne i udviklingslandene.
12.2 Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.
12.3 Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres.
12.4 Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammebetingelser, og deres udledning i luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at mindske deres negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.
12.5 Inden 2030 skal affaldsmængden væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.
12.6 Opmuntre virksomheder, især store og transnationale virksomheder, til at arbejde bæredygtig og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus.
12.7 Fremme bæredygtige offentlige indkøbspraksis, der er i overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter.
12.8 Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.
12.a Støtte udviklingslande i at styrke deres videnskabelige og teknologiske kapacitet til at bevæge sig i retning af mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
12.b Udvikle og indføre værktøjer til at overvåge indvirkningerne af bæredygtig udvikling på bæredygtig turisme, der skaber arbejdspladser og fremmer lokal kultur og produkter.
12.c Rationalisere ineffektive fossile brændstof-subsidier, der tilskynder unødvendigt forbrug, ved at fjerne markedsforvridninger, i overensstemmelse med nationale forhold, herunder omlægning af beskatningsregler og udfasning af skadelige subsidier, hvor de eksisterer, for at afspejle deres miljøpåvirkninger, under fuld hensyntagen til de særlige behov og vilkår, der gør sig gældende for udviklingslande, og minimere eventuelle negative virkninger på deres udvikling på en måde, der beskytter de fattige og de berørte samfund.
Mål 13: Klimaindsats
Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser
Alle lande i verden kan se de drastiske konsekvenser af klimaforandringer. Udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige, og udledningen er i dag mere end 50 procent højere end niveauet i 1990. Endvidere forårsager den globale opvarmning langvarige ændringer i vores klimasystem, som truer med uoprettelige konsekvenser, hvis vi ikke handler nu.
De gennemsnitlige årlige tab fra jordskælv, tsunamier, tropiske cykloner og oversvømmelser kan tælles i hundreder milliarder kroner, og kræver en årlig investering på 40 milliarder kroner i katastrofestyring alene. Målet er at mobilisere ca. 680 miliarder kroner om året i 2020 for at imødekomme udviklingslandenes behov samt bidrage til afbødning af klimarelaterede katastrofer.
En styrkelse af modstandsdygtighed og klimatilpasning i sårbare regioner, herunder bl.a. lande uden kyster og østater, skal gå hånd i hånd med oplysningsarbejde og større fokus på forebyggelsesindsatser i nationale politikker og strategier. Hvis den politisk vilje er til stede og den kombineres med en bred vifte af tekniske foranstaltninger, er det muligt at begrænse stigningen af den globale gennemsnitstemperatur til to grader over det før-industrielle niveau. Men det kræver en øjeblikkelig kollektiv indsats.
Klimahandling er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 13 i delmål
13.1 Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande.
13.2 Integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlægning.
13.3 Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer.
13.a Indfri de udviklede landes forpligtelse, som underskrivere af FN’s Rammekonvention om Klimaændringer, til målet om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD årligt inden 2020 fra alle kilder, for at imødekomme udviklingslandenes behov for meningsfulde modvirkningstiltag og gennemskuelighed ved gennemførelse og fuld igangsættelse af Den Grønne Klimafond via dens kapitalgrundlag snarest muligt.
13.b Fremme mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer i de mindst udviklede lande og små østater, og med fokus på kvinder, de unge samt lokale og marginaliserede samfund.
Mål 14: Livet i havet
Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer
Verdenshavene – deres temperatur, kemi, strøm og liv – driver de globale systemer, som gør Jorden beboelig for mennesker. Håndteringen af denne livsvigtige ressource er afgørende for menneskeheden som helhed, men også for afbødningen af klimaforandringernes konsekvenser.
Over tre milliarder menneskers levebrød er afhængig af biodiversiteten i hav- og kystområder. Men i dag bliver der overfisket med omkring 30 procent, hvilket er langt over det niveau, hvor fiskebestandene kan reproducere bæredygtigt.
Verdenshavene absorberer omkring 30 procent af den CO2, der produceres af mennesker, og der er sket en stigning i havforsurning på 26 procent siden starten af den industrielle revolution. Havforurening, som hovedsagligt stammer fra landbaserede kilder, er ved at nå et alarmerende niveau. I gennemsnit er der 13.000 stykker plastikaffald på hver kvadratkilometer i havet.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling skaber en ramme for bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og kystnære økosystemer i forhold til landbaseret forurening og adresserer påvirkningerne af havforsuring. Bedre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havbaserede ressourcer gennem international lovgivning vil også bidrage til at afbøde nogle af de udfordringer, som vores verdenshave står overfor.
Livet i havet er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 14 i delmål
14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer.
14.2 Inden 2020, skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at undgå større negativ indvirkning, bl.a. ved at styrke deres modstandskraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og produktive have.
14.3 Minimering og håndtering af indvirkningen af forsuringen af havene, bl.a. gennem øget videnskabeligt samarbejde på alle niveauer.
14.4 Inden 2020, skal fiskeri effektivt reguleres, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder. Der skal implementeres videnskabsbaserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande hurtigst mulig, og som minimum til et niveau, der giver et bæredygtigt udbytte vurderet alt efter deres biologiske karakteristika.
14.5 Inden 2020, skal mindst 10% af kyst- og havområder være beskyttet, i overensstemmelse med national og international lovgivning og baseret på den bedste tilgængelige videnskabelig information.
14.6 Inden 2020, skal vise former for fiskeristøtte, der forårsager overkapacitet og overfiskeri, forbydes, og støtteordninger, der bidrager til ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri, skal fjernes, og der skal afstås fra at indføre nye lignende støtteordninger, idet det erkendes at passende og effektiv special- og differentieret behandling af udviklingslande og de mindst udviklede lande bør være en integreret del af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om fiskeristøtteordninger [c].
14.7 Inden 2030, skal de økonomiske fordele øges for små østater under udvikling og de mindst udviklede lande i forhold til bæredygtig brug af havressourcer, herunder bæredygtig forvaltning af dambrug, akvakultur og turisme.
14.a Øge den videnskabelig viden, udvikle forskningskapacitet og overføre havteknologi, i henhold til “the Intergovernmental Oceanographic Commission Criteria and Guidelines on the Transfer of Marine Technology”, for at forbedre havenes sundhedstilstand og for at øge havbiodiversitetens bidrag til udviklingen i udviklingslande, især små østater under udvikling og de mindst udviklede lande.
14.b Give småfiskere adgang til havressourcer og markeder.
14.c Øge beskyttelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer ved at implementere den internationale lovgivning, som afspejlet i De Forenede Nationers Havretskonvention, som angiver de juridiske rammer for bevarelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer, som anført i paragraf 158 i “The future we want”.
Mål 15: Livet på land
Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet
Vores liv er lige så afhængig af jorden som af havet i forhold til vores ernæring og vores levebrød. Planteliv leverer 80 procent af vores kost, og vi er afhængige af landbruget, som en vigtig økonomisk ressource og som middel til udvikling. Skove dækker 30 procent af jordens overflade og er vitale levesteder for millioner af arter, og vigtige kilder til ren luft og vand, samt afgørende for bekæmpelse af klimaforandringer.
I dag ser vi en hidtil uset jordforringelse. Tab af landbrugsjord foregår 30 til 35 gange hurtigere end den historiske hastighed. Tørke og ørkendannelse vokser også hvert år. 12 millioner hektar går tabt hvert år, og det påvirker fattige samfund over hele verden. Af de 8,300 dyreracer, vi kender, er 8 procent uddøde og 22 procent er i fare for at uddø.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling søger at bevare og genoprette brugen af terrestriske økosystemer som skove, vådområder, tørre områder og bjerge inden 2030. Fremme af bæredygtig forvaltning af skove og standsning af afskovning vil også være afgørende for at afbøde konsekvenserne af klimaforandringer. Hurtig handling er nødvendigt, hvis vi skal begrænse tabet af naturlige levesteder og biodiversiteten, som er del af vores fælles arv.
Livet på land er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 15 i delmål
15.1 Inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.
15.2 Inden 2020, fremme bæredygtig forvaltning af alle typer af skove, stoppe skovrydning, genskabe forringede skove og væsentligt øge skovrejsning og skovplantning globalt set.
15.3 Inden 2030, bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet land og jord, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og forsøge at opnå en jordforringelses-neutral verden.
15.4 Inden 2030, sikre beskyttelse af bjergøkosystemer, herunder deres biodiversitet, for at kunne øge deres evne til at bidrage til bæredygtig udvikling.
15.5 Tage omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.
15.6 Fremme retfærdig og ligelig fordeling af fordelene ved at bruge genetiske ressourcer og fremme en passende adgang til sådanne ressourcer, som aftalt internationalt.
15.7 Tage omgående handling for at stoppe krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede dyre- og plantearter og adressere både efterspørgsel og udbud af ulovlige vildtdyrprodukter.
15.8 Inden 2020, introducere foranstaltninger for at forhindre indførelsen, og væsentlig begrænse indvirkningen, af naturfremmede arter på land- og i vandøkosystemer, og kontrollere eller udrydde de prioriterede arter.
15.9 Inden 2020, integrere økosystem- og biodiversitetsværdier ind i national og lokal planlægning, i udviklingsprocesser, og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier og redegørelser.
15.a Mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle kilder til at beskytte og bruge biodiversitet og økosystemer bæredygtigt.
15.b Mobilisere betydelige ressourcer fra alle kilder og alle niveauer til at finansiere bæredygtig skovforvaltning og til at give tilstrækkelige incitamenter for udviklingslande til at fremme denne form for forvaltning, herunder beskyttelse og genplantning af fældede skovområder.
15.c Øge den globale støtte til kampen mod krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede arter, bl.a. gennem styrkelse af lokalsamfunds muligheder for at forfølge en bæredygtig levevis.
Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer
Fred, stabilitet, menneskerettigheder og effektiv regeringsførelse baseret på retsstatsprincipper er vigtige betingelser for en bæredygtig udvikling. Vi lever i en verden, der i stigende grad er opdelt. Nogle regioner nyder vedvarende fred, sikkerhed og velstand, mens andre er plaget af tilsyneladende uendelige cyklusser af konflikter og vold. Dette er på ingen måde uundgåeligt, og skal løses.
Væbnet vold og usikkerhed har en ødelæggende effekt på et lands udvikling, det påvirker den økonomiske vækst, og medfører ofte langvarigt fjendskab mellem lokalsamfund, der kan vare ved i flere generationer. Seksuel vold, kriminalitet, udnyttelse og tortur er også mere fremherskende hvor der eksisterer en konflikt eller er mangel på en retsstat. Lande bliver nødt til at træffe foranstaltninger for at beskytte dem, der er mest udsatte.
Verdensmålene for bæredygtig udviklingsmål vil søge at reducere alle former for vold, og gennem samarbejde med regeringer og lokalsamfund finde varige løsninger på konflikter og usikkerhed. Styrkelse af retsstatsprincipper og fremme af menneskerettigheder er helt central for denne proces. Det samme gælder begrænsning af ulovlige våbenstrømme og større inddragelse af udviklingslande i globale beslutningsorganer.
Fred, retfærdighed og stærke institutioner er et af 17 verdensmål, som indgår udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 16 i delmål
16.1 Alle former for vold, og voldsrelaterede dødsfald skal reduceres væsentligt overalt.
16.2 Der skal sættes en stopper for mishandling, udnyttelse og menneskehandel, og alle former for vold og tortur mod børn.
16.3 Retssikkerheden skal fremmes på nationalt og internationalt niveau og der skal sikres lige adgang til en retfærdig rettergang.
16.4 Inden 2030, skal ulovlige penge- og våbenstrømme væsentlig reduceres, og indsatsen for tilvejebringelse af stjålne værdier og bekæmpelse af alle former for organiseret kriminalitet skal styrkes.
16.5 Alle former for korruption og bestikkelse skal nedbringes betydeligt.
16.6 Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer.
16.7 Der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer.
16.8 Udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner skal udbygges og styrkes.
16.9 Inden 2030, skal der gives en retlig identitet til alle, herunder fødselsregistrering.
16.10 Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler.
16.a Relevante nationale institutioner skal styrkes, blandt andet gennem internationalt samarbejde, for at opbygge kapacitet på alle niveauer, og i særdeleshed i udviklingslande, for at forhindre vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet.
16.b Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes og håndhæves.
Mål 17: Partnerskab for handling
Styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og øg midlerne til at nå målene
Verdensmålene for bæredygtig udvikling kan kun realiseres gennem stærkt globalt engagement og og samarbejde. Mens udviklingsbistanden fra de udviklede lande er steget med 66 procent mellem 2000 og 2014, har en række humanitære kriser, forårsaget af konflikter og naturkatastrofer, forsat krævet finansielle ressourcer og bistand. Mange lande har også brug for udviklingsbistand for at fremme deres vækst og handel.
Verden i dag er tættere forbundet end nogensinde før. Bedre adgang til teknologi og viden er en vigtig måde at dele ideer og fremme innovation. Koordineret politikker, der vil hjælpe udviklingslandene med afvikling af deres gæld, samt øget investeringer i de mindst udviklede lande, er afgørende for at opnå bæredygtig vækst og udvikling.
Målet er at styrke nord-syd og syd-syd-samarbejde ved at støtte nationale planer for at nå alle verdensmålene. Gennem fremme af internationale handel og støtte til øget eksport fra udviklingslandene vil bidrage til at opnå et universelt, regelbaseret og retfærdigt handelssystem, der er fair og åbent og til fordel for alle.
Styrkelse af global solidaritet er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
Nedbrydning af mål 17 i delmål
17.1 National ressourcemobilisering skal styrkes, blandt andet gennem international støtte til udviklingslande, for at forbedre den nationale kapacitet til skatte- og andre indtægtsopkrævninger.
17.2 Udviklede lande skal leve fuldt op til deres officielle forpligtelser til at give udviklingsbistand, herunder mange udviklede landes løfte om at nå målet på 0,7% af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand (ODA/BNI) til udviklingslande og 0,15% til 0,20% af ODA/BNI til de mindst udviklede lande. ODA-støtter tilskyndes til at sætte et mål om at give mindst 0,20% af ODA/BNI til de mindst udviklede lande.
17.3 Der skal mobiliseres yderligere finansielle ressourcer til udviklingslande fra forskellige kilder.
17.4 Udviklingslande skal hjælpes til at opnå langsigtet gældsstabilitet gennem koordinerede politikker, der skal fremme gældsfinansiering og gældssanering, alt efter hvad der er passende, og den eksterne gæld for meget gældsatte fattige lande skal adresseres med henblik på at nedsætte gældspresset.
17.5 Der skal vedtages og implementeres investeringsfremmende tiltag for de mindst udviklede lande.
17.6 Forbedre Nord-Syd-, Syd-Syd- og det regionale trekantssamarbejde samt det internationale samarbejde omkring, og adgang til, videnskab, teknologi og innovation, og øge vidensdeling igennem gensidige aftalevilkår, herunder forbedret koordinering af eksisterende mekanismer, især på FN niveau, og gennem en global teknologi-faciliteringsmekanisme.
17.7 Fremme udvikling, overførsel, udbredelse og spredning af miljømæssig fornuftige teknologier til udviklingslande på gunstige vilkår, herunder koncessionsvilkår og begunstigede vilkår, efter gensidig aftale.
17.8 Teknologibanken og videnskab-, teknologi- og innovation kapacitets-opbygningsmekanismer skal operationaliseres for de mindst udviklede lande inden 2017 og der skal ske en øget brug af støtteteknologier, især informations- og kommunikationsteknologier.
17.9 Øge international støtte til implementering af effektiv og målrettet kapacitetsopbygning i udviklingslande for at støtte nationale planer til implementering af verdensmålene for bæredygtig udvikling, herunder gennem Nord-Syd-, Syd-Syd- og trekantssamarbejde.
17.10 Fremme et universelt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem under Verdenshandelsorganisationen (WTO), bl.a. gennem forhandlingskonklusionerne fra “Doha-udviklingsdagsordenen”.
17.11 Udviklingslandenes eksport skal øges betydeligt, og der skal særligt stiles efter at fordoble de mindst udviklede landes andel af den globale eksport inden 2020.
17.12 Der skal implementeres vedvarende toldfri og kvotefri markedsadgang for alle de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens beslutninger, bl.a. ved at sikre at regler vedrørende præferenceoprindelsesland, gældende for import fra de mindst udviklede lande, er gennemsigtige og enkle, og bidrager til at give lettere markedsadgang.
17.13 Den globale makroøkonomiske stabilitet skal forbedres, bl.a. gennem koordination og kohærens af politikker.
17.14 Der skal være bedre kohærens mellem politikker for bæredygtig udvikling.
17.15 Der skal udvises respekt for hvert lands politiske handlerum og lederskab i forhold til at indføre og implementere politikker til udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling.
17.16 Det globale partnerskab for bæredygtig udvikling skal styrkes, suppleret af partnerskaber med mange forskellige interessenter, der mobiliserer og deler viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer, for at støtte alle lande i at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, især udviklingslandene.
17.17 Tilskynde til og fremme effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber.
17.18 Inden 2020, skal støtten til kapacitetsopbygning i udviklingslandene øges, herunder til de mindst udviklede lande og små østater under udvikling, for i væsentlig grad at øge tilgængeligheden af høj kvalitets, opdatereret og pålidelig data, der er sorteret efter indkomst, køn, alder, race, etnicitet, migrationsstatus, handicap, geografisk placering og andre relevante kendetegn i en national kontekst.
17.19 Inden 2030 skal der bygges videre på eksisterende initiativer for at udvikle måling af fremskridt mod bæredygtig udvikling, som supplerer bruttonationalproduktet og støtter den statistiske kapacitetsopbygning i udviklingslandene.