CO2-AFGIFTER
”Hvis Danmark skal have en chance for at nå klimamålene i 2030 og 2050, er der brug for en markant højere CO2-afgift, som rammer alle, der udleder drivhusgasser i samfundet”. Sådan siger en gruppe på 22 førende økonomer, som dagbladet Information har spurgt. Og det kan gøres på måder der ikke øger uligheden, siger rækken af økonomer, der blandt andet tæller nuværende og tidligere vismænd (Information, 29. jan. 2020, Martin Bahn og Sebastian Gjerding: ”Økonomer i kor: Danmark skal have en grøn skattereform. Og nej, det behøver ikke øge uligheden”).
Tanken bag en afgift på al CO2-udledning er den enkle, at varer og aktiviteter, som indeholder fossile brændsler i enten materialet eller produktionen, bliver dyrere. Dyrere for virksomhederne at producere og dyrere for befolkningen at forbruge.
Det tilskynder virksomheder til at gøre produktion mindre CO2-udledende, da det vil gøre deres produkter billigere. Og det vil betyde at forbruget ændres – væk fra de CO2 tunge varer, som bliver dyrere og over til mere klimavenlige varer.
Økonomerne vurderer enstemmigt at en skat på drivhusgasser (en grøn skattereform) er det mest effektive redskab til at reducere CO2 udledningerne fra industri, landbrug og forbrug, og at det vil gøre omkostningerne til klimaindsatsen lavere end fx STØTTE til klimavenlig produktion.
I DAG AFSPEJLER VORES VARER IKKE BELASTNINGEN PÅ KLIMA OG MILJØ
Verdens varer afspejler ikke produktionens belastning af klima, biodiversitet og miljø. Omkostningerne for naturen indgår helt enkelt ikke i varernes priser. Det er gratis at ødelægge klimaet for den enkelte virksomhed, mens det koster for os alle gennem klimaforandringer.
Mange klimavenlige teknologier er samtidig dyrere end fossile brændstoffer, og så modvirker markedet en omstilling. Det er fx dyrere at producere tøj af dansk hør end at producere tøj af bomuld produceret i Indien – trods transportens klimakonsekvens.
Så man er nødt til at skabe en markant højere og mærkbar CO2 afgift, som gør de klimatunge varer væsentlig dyrere. »Det handler om, at man får inddraget den omkostning, der er for naturen og klimaet, i prisen,« siger Nina Smith professor på Aarhus Universitet og tidligere vismand
– »Hvis politikerne virkelig mener klimamålene, så bliver de nødt til at erkende, at vi ikke kommer i mål uden en højere afgift, der både påvirker vores produktion og forbrugsadfærd,« siger hun.
I dag betaler virksomheder allerede en CO2 afgift, nemlig 170 kr. per udledt ton CO2. Peter Birch Sørensen, tidligere formand for Klimarådet, mener at afgiften gradvist bør øges til cirka 1.000 kroner per udledt ton CO2 i 2025, altså en seksdobling. Og den skal sandsynligvis stige yderligere frem mod 2030, siger han begrundet i, at ’vi har travlt’, hvis vi skal nå målet om 70% reduktion.
DET BLIVER LETTERE FOR FORBRUGERNE AT GENNEMSKUE VARERNES KLIMABELASTNING
CO2-afgiften har den indlysende fordel, at den gør det nemmere for forbrugerne at navigere i junglen af forbrugsgoder og deres klimabelastning, for med en CO2-afgift vil klimabelastningen være direkte afspejlet i prisen.
Det er afgørende, at CO2-afgiften også bliver lagt på forbrugssiden, siger Nina Smith. Ellers risikerer man, at danske produkter udkonkurreres af importerede varer fra udlandet uden samme afgift. Det vil selvsagt ikke have en global klimaeffekt, hvis dansk erhvervsliv og landbrug blot erstattes af udenlandske og mere forurenende producenter.
En stor udfordring er det, om man har tilstrækkeligt gode data på, hvor meget forskellige varer rent faktisk udleder i produktionen. Det er en udfordring, der skal tackles og løses på en måde, der er til at håndtere i praksis.
VI KOMMER ALLESAMMEN TIL AT MÆRKE OMSTILLINGEN. MEN VI KAN SØRGE FOR AT DET IKKE ØGER ULIGHEDEN
Den grønne omstilling klares ikke uden at ramme hverken virksomheder eller lavindkomstfamilier. Vi kommer alle sammen til at mærke det.
Men med en CO2-afgift får vi penge til at kompensere de socialt dårligt stillede mennesker. Allerede for et år siden fremlagde Enhedslisten deres forslag til, hvordan det kan ske i praksis.
Men Socialdemokratiet vil nødig bruge CO2 afgifter. De siger, at det øger uligheden og rammer lavindkomstfamiliers pengepung hårdere end de velståendes, så det skader den folkelige opbakning til omstillingen.
»At lave en afgift så høj, at den rammer en enlig mor, der skal lave spaghetti bolognese til knægtene, synes vi ikke er den rigtige vej frem,« sagde klimaminister Dan Jørgensen sommeren 2019.
Men det taler helt ved siden af problemet. For det første kan man netop kompensere den fattigste del af befolkningen, og for det andet er hele meningen med øvelsen jo at påvirke befolkningen – rig som fattig – til at ændre vaner, fordi vi ved at nogen varer er ekstremt klimabelastende.
»Når vi putter en CO2-afgift på al CO2-udledning, så kommer der en masse penge ind i statskassen. De penge kan vi give tilbage til folk på en måde, som, vi synes, er rimelig. Hvis man er bekymret for bunden, kan vi give en ekstra stor del af pengene tilbage til de fattigste familier,« siger Jakob Egholt Søgaard.
»Vi taler meget om at afbøde fordelingsvirkninger og kompensere konkurrenceudsatte virksomheder, så en høj CO2-afgift ikke rammer for hårdt. Men vi vil jo indføre den, fordi vi vil have en adfærdsændring. Vi vil have, at også lavindkomstfamilier køber mindre hakket oksekød,« siger Peter Birch Sørensen.
Læs hele artiklen her https://www.information.dk/indland/2020/01/oekonomer-kor-danmark-groen-skattereform-nej-behoever-oege-uligheden