Invitation til konference: Omstillingen til et demokratisk landbrug, der dyrker vores mad inden for de planetære grænser

Det Fælles Bedste har med input fra en række grønne foreninger lavet Den Nationale Handlingsplan for Mad, som præsenterer de reformer, der skal til for atkomme fra dagens landbrug til fremtidens landbrug indenfor de planetære grænser.

Verdens landbrug rummer nøglen til de mest afgørende og vitale løsninger på vores klima- og biodiversitetskriser.

Derfor afholder vi søndag d. 10. marts en konference på Christiansborg kl. 11-17 med oplæg fra en række fremtrædende eksperter og organisationer. Formålet er at få flest mulige input og kommentarer til handlingsplanen og dermed gøre den bedst mulig.

Alle er velkommen og det er gratis at deltage. Du tilmelder dig til sekretariat@detfaellesbedste.dk mrk. ”Konference”. Der er 150 pladser, så få dig tilmeldt i god tid.

PROGRAM

11:00 – Velkomst ved Alternativets folketingsgruppe, der er vært, samt Det Fælles Bedste

11:10 – Første runde med oplæg:

  • Kristian Sloth, journalist, debattør og foredragsholder
  • Esben Schultz og Mira Illeris, Foreningen Permakultur Danmark
  • Rasmus Willig, Foreningen Andelsgaarde, leder af Suhrs Højskole
  • Nanna Clifforth, NOAH

12:10 – Pause med medbragt mad

12:45 – Anden runde med oplæg:

  • Christian Fromberg / Helene Hansen, Greenpeace
  • Ole Færgemann, Frie Bønder Levende Land
  • Maria Andersen, Foreningen Regenerativt Jordbrug
  • Niels Aagaard, Det Fælles Bedste

13.45 – Kaffepause

14.00 – Gruppearbejde

15.15 – Kort fra grupperne

15.45 – Afsluttende debat

16.15 – Fælles udtalelse om omstillingen til fremtidens landbrug

16.30 – 17.00 afslutning

Begivenhed for Konferencen 10. marts https://fb.me/e/4HbKZQyzf

Efter konferencen med dens kommentarer og input skriver Det Fælles Bedste handlingsplanen igennem, hvorefter den udsendes til Folketinget, de politiske partier, byrådene, landbrugets organisationer, universiteter, tænketanke, medier, en række jordbrug, civilsamfundsbevægelser og ngo’er.

Den udsendes i tre versioner: en ultrakort på 5 sider til pressen, en version på 20-30 sider med link til den lange version. Du kan finde et ultrakort rids af planen med beskrivelse af dens indhold her.

BAGGRUNDEN FOR HANDLINGSPLANEN

Alle tidligere landbrugskulturer har efterladt sig ørkener og nedbrudt natur. Dansk landbrug er godt på vej til at gøre det samme. Det er tid til at omstille, for ingen – heller ikke landbruget – kan være tjent med at fortsætte som nu.

LANDBRUGET KAN VÆRE STØRSTE FAKTOR BAG KLIMA- OG BIODIVERSITETSLØSNINGER

Verdens landbrug rummer nøglen til de mest afgørende og vitale løsninger på vores problemer. Det viser årtiers eksperimenter og praksis og de nye landbrugsbevægelser, der er på vej.

Vi kan dyrke på nye måder med regenerative jordbrug og permakultur, som gør det muligt at undlade gifte, gyllespredning, kunstgødning og monokultur. Vi kan omstille fra kødproduktion til produktion af planter, som belaster natur og klima langt mindre og gør det muligt at dyrke den samme mængde mad på et langt mindre areal og dermed også få plads til beskyttet og vild natur.

Sådan kan vi omstille det hele. Fra stor-skala til småskala, fra få gårdejere til mange, fra kemi til naturlig, fra monokultur til diversitet, fra foder til føde, fra 0,6% der ejer 61% af vores jord til en befolkning, hvor mange ejer, måske i fællesskaber som andelsgårde. Dette er en vision for et fremtidigt landbrug, der ikke destruerer kloden.
Handlingsplanen fortæller, hvordan vi kommer til visionen.

Omstillingen er omfattende og kræver, at befolkningen tager del i landbrugets videre skæbne. Det er en folkesag som vi ikke kan overlade til politiske og erhvervet selv.

Vi håber at se så mange af jer som muligt d. 10. marts til konference om fremtidens landbrug!

De bedste hilsner,
Niels, Lil, Pia, Jonas
Det Fælles Bedste

Scroll to Top
Søg

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.