DEN SPÆDE START PÅ EN FÆLLES PLAN – EN DREJEBOG – FOR OMSTILLINGEN.

Det er ved at blive så lysende klart, at vi må skabe en fælles, KONKRET OG DETALJERET PLAN for, hvordan vi omstiller. En konkret og detaljeret plan for alle samfundets sektorer, som vi begynder at omstille alt ud fra.

Og ”vi”, det er befolkningen, så mange som muligt. Og vi omstiller som en fælles bevægelse, en borgerbevægelse, som bare går i gang. Uden at det skal gennem politiske processer i Folketing og Byråd, hvor det dør. Og ”borgerbevægelsen” det er både civilsamfundet, virksomhederne der vil være med og det offentlige, fx skoler, forskning, forvaltninger (dem som vil være med).

Vi omstiller simpelthen det hele – landbruget, hvor vi opkøber land og starter CO2 lagrende, muldopbyggende jordbrug. Byerne, hvor vi indretter byer og bydele, så de bliver bæredygtige, dvs. vi tænker dem forfra, indtænker CO2 lagring og biodiversitet.

Produktionen, hvor vi starter med at iværksætte nye virksomheder og værksteder, og med dem producerer vi vores basale livsfornødenheder 100% bæredygtigt. Transporten hvor vi begynder at samkøre, lave lokale decentrale arbejdspladser, deles om biler, cykle langt mere, igangsætte offentlig bæredygtig transport. Og sådan videre. Det er ikke raketvidenskab. Vi skal bare gøre det – handle.

Men først en bemærkning om COP25. – Bl.a. om hvorfor COP25 hjalp med at demonstrere, hvorfor verdens befolkninger er nødt til at skabe et helt nyt økonomisk system, en klimavenlig økonomi.

PENGENE STYRER, DET BLEV SÅ KLART

COP25 demonstrerede til overmål klart, at pengene styrer. Det var landene Australien, Brasilien, USA, Indien, Japan som gik forrest i at vise verden, at man IKKE VIL gøre noget i forhold til klimakrisen, og at man gerne tryner de lande, som er allermest udsat for klimaforandringer. Og det skyldes hensynet til penge, nemlig sådan:

AUSTRALIEN satser på indtjening fra sine store kulforekomster i landets vestlige del. Derfor kan landets premierminister stå i landets parlament og holde en tale, hvori han benægter klimaforandringerne i stærke vendinger, SAMTIDIG med at selvsamme klimaforandringer er skyld i, at Australien brænder – nærmest lige uden for vinduet. For han repræsenterer pengeinteresser i den fossile industri. Og de er fløjtende ligeglade med klima og sandhed. Helt enkelt.

USA’s PRÆSIDENT TRUMP blev valgt på at skaffe flere jobs, bl.a. i kulindustrien. Men han blev især valgt fordi fossilindustrien udvalgte ham som sin mand. Han kvitterede ved omgående efter valgsejren at give olie-, kul- og gasindustriens repræsentanter de vigtigste pladser i sin stab. Trump holder derfor gerne sin

’store’ årlige tale til kongressen i Washington om landets økonomi, hvori han håner al snak om klimaforandringer, SAMTIDIG med at brandfolk samme dag er ved at tømme kældrene i det Hvide Hus og mange andre steder i Washington, fordi de er oversvømmede som følge af samme klimaforandringer.

Det er pengene i amerikansk fossilindustri, der har købt præsidenten. Og han leverer bare varen som tak for valget. I øvrigt er Trump ved at bygge dæmninger omkring sine store anlæg af golfbaner, så selvfølgelig ved han, at der er en klimakrise, han er bare en hyret reality-star.

BRASILIEN – verdens 5. største land og 7. største økonomi – har interesser i at sælge træ, derfor fælder man regnskov; interesser i at producere oksekød på græsningsarealer, derfor fælder man regnskov til græsning. Brasilien har interesse i at producere sojabønner til kødproduktionen i alle verdens lande (fx Danmark), hvilket kræver omfattende jordarealer; også derfor fælder man regnskov.

Derfor påsætter man brande, der fjerner regnskoven, så man kan producere soja og kød – jævnfør de voldsomme brande sommeren 2019. Og derfor fælder man regnskov til træ.

Det er desværre den regnskov, som klodens klima er afhængig af, og som skulle opsuge CO2, som herved ryger. Men klimaet må vige for økonomien.

Brasilien har også store økonomiske interesser knyttet til at producere og sælge biler, fly, maskiner, elektronik verden over. Det er produkter, som fossilindustrien leverer brændstoffet til – fx til bilerne og flyene.  Så Brasilien følger bare pengene og déres interesser – og er i øvrigt i lommen på sin stenrige onkel storebror i landet mod nord: USA.

Og sådan er der indlysende økonomiske interesser – og dermed god logik – bag den hårrejsende kendsgerning, at disse lande konsekvent har stukket en kæp i hjulet på alle forhandlinger ved COP25.  MIDDELALDEREN OG FREMTIDEN

KINA har et ben i begge lejre: Den fossile industri og den vedvarende energi. Middelalderen og fremtiden. Kina starter et nyt kulværk op hver 14. dag. Omkring en fjerdedel af alle kulkraftværker under opførsel i hele verden bliver bygget med finansiering fra Kina.

Men Kina er SAMTIDIG det land i verden som hurtigst vinder terræn – produktion, teknologiudvikling og markedsandele – hvad angår sol og vindenergi.

Så XI JINPING, KINAS PRÆSIDENT, satser på lidt af begge dele. Og kan derfor bare læne sig tilbage og se til, mens Brasiliens præsident, amerikanske repræsentanter osv. – bøllerne – gør det beskidte arbejde og destruerer de globale forhandlinger for verdens klimaindsats.

Kina satser som bekendt SAMTIDIG på at blive verdens fabrik, dvs. det land der inden for et par årtier producerer langt hovedparten af alle varer til vesten, især USA og Europa. Ligesom Kina satser på at gennemføre SILKEVEJEN – klodens hidtil langt største og mest ambitiøse transportsystem fra Kina til Afrika, Rusland, EU osv. – som er tænkt som alle de transportsystemer, der skal føre kinesisk producerede varer til alle verdens forbrugere.

Det er der – som man måske fornemmer – ENDOG MEGET STORE PENGEINTERESSER I. Og Kina er ikke særlig romantisk, hvad angår det med klimaet. Jo, det er selvfølgelig ok, hvis planeten overlever, men der er jo også lige økonomien at tænke på. Man må også kunne være lidt pragmatisk. Og netop pragmatik er nok – ved siden af magt – Kinas primære styrings-dna. Mennesker og planet kommer et stykke nede på skalaen. Og her er Kina fuldstændig på bølgelængde med alle klimabenægterlandene:

”Jo, det kan da godt være at vi ødelægger planeten, hvis vi ikke standser CO2 udledningerne. Og jo, det kan da godt være, at kloden kun holder ½ generation mere, hvis vi bare fortsætter ’business as usual’, dvs. det globale olie-, kul- og gaseventyr. Det har vi sådan set hele tiden vidst, prøv bare at spørge Shell og Exxon, som vidste det allerede i 1960’erne – Men prøv nu lige at være realistisk: Skulle vi skippe en pokkers god forretning – hele fossilindustrien, flyindustrien, bilindustrien, kødindustrien, monokulturlandbruget, forbrugsindustrien, reklamerne, tømmerindustrien osv. – bare for at redde planeten?”  – hvor dum og naiv kan man være.

ET ØKONOMISK SYSTEM DEMONSTRERER SIN UDUELIGHED

Og hvor vi andre gik og troede, at når videnskaben nu så krystalklart har sagt, at vi står i en ”planetær nødstilstand”, og at vi SKAL reducere alle CO2 udledninger VOLDSOMT hvert år fra nu af, så ville alle verdens regeringer lytte til det og lave passende reformer. Øv, det gjorde de bare ikke.

Og hvor jeg – måske vi – troede at noget tilsvarende gjaldt alle klodens store kapitalinteresser – landbruget, våbenindustrien, kemiindustrien, transportindustrien og industrien i bred forstand: De ville forstå, at vi er nødt til at tænke på klodens overlevelse og de fremtidige generationer, når de nu fik at vide fra klimavidenskaben, hvordan det hele står til.

EKSEMPELVIS: Når økonomiens og magtens elite mødtes ved Klimatopmødet i Davos, Schweiz feb. 2019, hvor selveste David Attenborough blev interviewet af selveste prins William (begge: England), og hvor David A. så levende, vitalt og intelligent fik fortalt, hvordan vi mennesker er i færd med at ødelægge selve menneskehedens naturgrundlag, – planeten; eller som Attenboroughs Netflix-serie hedder ”Our Planet”.

– At SÅ ville de sadle om, disse magtens mænd, og handle anderledes. Det ville få deltagerne til at tage alle de supersmarte privatjetfly de var ankommet i til Klimatopmødet for understrege, hvad der var vigtigst for dem: ’Bæredygtighed og Klodens fremtid – eller deres Ego’, – og øjeblikkelig sælge dem…

..og ..og så ville de tage… toget hjem. Ja eller måske bare flyve hjem (mest praktisk) og så først dér sælge flyene og omlægge deres produktion i deres mange fabrikker verden over. Næste dag. Som first movers – den ny tids pionerer og andre seje titler. Til en bæredygtig produktion fra a til z.

Det er bare ikke tilfældet. Kapitalen interesserer sig mere for kapital, end for klode. Og regeringer interesserer sig mere for økonomi, end befolkninger – endsige klode. Det er for det meste kun befolkningerne, der interesserer sig for befolkninger.

DÉT ER EN DEL AF LÆREN FRA COP25.

Og det rummer selvfølgelig en stærk forenkling for at tydeliggøre pointen: at vores økonomiske system skal opgraderes til klimavenlighed. Forenklingen ligger bl.a. i, at mange af verdens virksomheder også gerne vil omstille. Og at mange regeringer og politikere (stadig flere er det) gerne vil lytte til deres vælgere.

Men ikke desto mindre er læren fra COP25, at vi har et økonomisk system, som nu er ved vejs ende, rent klodemæssigt: De er ved at brugt planeten ned eller op, færdig.

Det er et system, som – anskuet på de store linjer der blev så tydeligt illustreret på COP25 – er fuldstændig ligeglad med planet og befolkninger. Man vil VÆKST – ustandselig og meget mere: produktion. Mer handel. Voldsom meget mere reklame. Mere forbrug. Øget overskud til de få. Globalisering af hele dette vækstsystem til alle verdens afkroge.

Og man vil tjene penge på alle mulige lovlige og gerne også ulovlige måder: Finansspekulationer. Valutahandel.  Hvidvask. Skattely. Gældsopbygning hos alle borgere, så de får stoppet munden ud med banklån og kreditter. Omstille storbyerne til at være for de rige.  I København huserer Blackstone. Og Smilets by bliver kapitalens by.

Og når klimaforandringerne kommer for alvor, så vil man såmænd også bare tjene på dem: Køb vores nye dæmninger. Køb vore huse på stilladser fra første etage, bygget til at modstå stormflod. Køb vores vand på flaske. Osv.

Penge er gud i disse systemer. Og vores økonomiske system som en helhed gør ALT, hvad det kan for at understøtte os i at tænke PENGE – før mennesker og planet. Sådan er det i al enkelhed skruet sammen, og det er ikke nogen enkeltpersons fejl. Der er ingen dårlige mennesker, (jo, det er der måske også, men det er der så mange steder). Der er kun dårlig, forældet kontekst og struktur.

Et superdårligt fundament af ler, der glemte at indtænke kloden og alle økosystemerne i alle sine indviklede matematiske formler.

FOR: – Forestil dig bare et kort sekund et bestyrelsesmøde eller en generalforsamling i en virksomhed, hvor direktøren stolt fortæller aktionærerne, at man i år har valgt at lukke ned for produktionen og dermed omsætningen i en række sektioner (altså ikke bare som image-pleje a la IKEA, men virkelig for alvor) af hensyn til klimaforandringerne, og at aktionærerne derfor nok må se frem til røde tal på bundlinjen næste år. – Av, – kort karriere, stejl indlæringskurve for direktøren.

Eller forestil dig et mobilselskab, hvor direktionen bekendtgør at man ønsker at stoppe produktionen af næste års nye mobil med henvisning til at væsentlige råstoffer i mobilen kommer fra børnearbejde i Congo, og at produktionen involverer slavelignende produktionsforhold i Asien, og at vi i øvrigt er ved at tømme kloden for afgørende ressourcer, bl.a. pga. netop mobilindustrien. – Av, – Aktieindekset i Wall Street vil styrtdykke, og direktionen vil være jobsøgende, før de kan nå at udtale ordet ”Vækst” igen.

Derfor skal den næste økonomi indrettes, så den evner at tage hensyn til begge dele – mennesker og planet. Det behøver ikke at være svært, det skal bare gøres.

SÅ HER STÅR VI, OG NU SKAL VI HANDLE – EN START: STOP NORDSØOLIEN

Herhjemme er der formentlig under en uge til at Dan Jørgensen skal aflevere sit svar vedrørende en forlængelse af Nordsøolien. Siger han ja til at fortsætte udvindingen, så har han dermed også sagt, at vi ikke skal tage regeringens mål om 70% reduktion af CO2 til 2030 alvorligt. Det var imagepleje og hold-kæft bolsche.

Radikale Venstre har meldt ud, at de ikke vil være med til en forlængelse. Enhedslisten, SF og Alternativet heller ikke. Men Dan Jørgensen kan få sin støtte fra den anden side af salen.

Den nuværende aftale sikrer, at olieproduktionen kan fortsætte til 2046. Temmelig mange år, hvor CO2 udledningerne bare vedbliver, på trods af vores viden om, at vi skal standse dem, hvis vi skal overleve.

Så al videnskab og al fornuft taler imod en fortsættelse af olie- og gasudvindingen.

Men ligesom det gælder alle de rigtig store lande, så er Danmark jo også i høj grad styret af penge. Det er ikke længere Mærsk, som tjener på dansk undergrund; det bliver i stedet det franske oliefirma Total. Men er der én ting, kapitalen stadig kan, så er det at stå sammen – SOLIDARITET. For der er store penge på spil.

Solidariteten gælder stærkt for især ”oliefirmaer i alle lande – forén eder” jævnfør arbejderbevægelsens start i 1848: ”Proletarer i alle lande – forén eder”.

Derfor kan man forvente at fossillobbyen i Danmark – og den er vidtforgrenet, stor og stærk – vil kæmpe med næb og klør for at få gennemtvunget en forlængelse. Et stop kunne meget let tænkes at smitte til andre lande, og andre store kapitalinteresser kunne dermed lide skade. Så der er spot på Olien fra dansk undergrund.

Et samlet pengedynasti bestående af alle de kapitalinteresser, der er knyttet til den fossile industri, vil stå frem i samlet flok og med deres enorme økonomiske interesser presse klimaministeren for at få et ja.

Her er den første opgave, som melder sig for alle klimainteresserede: Stop det. Hjælp Dan Jørgensen til at standse det. Danmark skal ikke melde sig i række af klimabenægterlande, der fortsætter sin olieproduktion.

Klimabevægelsens enormt mange grene kan skabe klangbund for et nej til en forlængelse af Nordsøolien. Om det så er i julen, der udgår besked fra klimaministeriet, om at ”…et hensyn til dansk økonomis interesser og arbejdspladser tilsiger regeringen at forlænge Nordsøudvindingen…”, ja så er det dér, klimabevægelsen markerer sin styrke ved dagen efter at arrangere kæmpedemonstrationer i alle byer. Og bliver ved.

LÆREN AF COP25: VI ER TVUNGET TIL AT GØRE DET SELV. HER ER BEGYNDELSEN PÅ EN PLAN, SOM VI KAN BYGGE VIDERE PÅ I FÆLLESSKAB.

DET ER ALVOR. Vi når ikke at redde planeten, hvis vi ikke tager skeen i den anden hånd. Befolkningen i Danmark har tidligere skabt store, bemærkelsesværdige ændringer. Vi kan gøre det igen.

Det kræver selvfølgelig, at vi har en plan og nogle mål, som sætter en retning. Her er starten på et bud på en PLAN.

Målene finder man fx i FN’s 17 Verdensmål, som man finder alle vegne, med 169 delmål som konkretiserer hvad målene går ud på.

Vi har globalt set langt de fleste ’løsninger’ – forstået som de redskaber, vi skal bruge til at handle og omstille med – i al fald i store træk; så det er mest bare at gå i gang og skabe handlinger med virkning.

DET GODE VED AT VÆRE DET LAND, DER GÅR FORREST i verdens omstilling til bæredygtighed er, at det giver en masse fordele ved at skabe nye grønne og sociale jobs. Det giver også en masse andre fordele, fx i forhold til teknologi og know-how, som igen giver en række øvrige fordele økonomisk og produktionsmæssigt.

Det betyder også, at Danmark udvikler modeller og metoder til bæredygtighed, som andre i verden kan anvende. Så hvor vi starter, følger andre formentlig med. Så selv om vi er et lille land, så får det stor virkning.

EKSEMPEL: Da den første vindmølle blev opstillet på Tvind grinte hele det danske establishment. I dag griner ingen. For vindmølleindustrien er blevet en global multimilliardindustri og en af Danmarks to største økonomiske vinderindustrier.

OG: Den anden frontløber-vækst-industri er Novo Nordisk, som primært er baseret på, at dansk og vestlig livsstil er så forkert, at livsstilen giver fedme, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, hvilket vi har tilfælles med det meste af resten af vesten, især USA, hvilket betyder store og stabile markeder for pille-industrien, fx til insulin. Der er store, store penge i sygdom, bare den er udbredt nok. Og det ska fødevareindustrien nok hjælpe med.

DET VISER: Sådan kan vi opnå vigtige økonomiske fordele a la vindmøllerne ved at omstille til og opbygge nye innovative og bæredygtige produktioner.

Til gengæld kan vi pænt undlade pille-eventyret ved nationalt at skabe en grøn enkel livsstil, som ikke medfører alle disse sygdomme. Hvilket illustrerer en anden vigtig pointe:

For det problem, som dét vil skabe for virksomheden Novo Nordisk, kan vi I FÆLLESSKAB HJÆLPES OM at løse ved fx at omstille virksomhedens mange, stærke kompetencer til at arbejde for global udbredelse af EKSEMPELVIS økosamfund – dvs. bæredygtige, selvforsynende lokalsamfund a la de 55 økosamfund, vi allerede har i Danmark.  Sådan kan vi HJÆLPES om alle danske virksomheders omstillinger.

Med det talent, Novo Nordisk har vist for at kunne bruge dårlig livsstil og sygdom som grundlag for sund økonomi, vil de formentlig have let ved at omstille sig til at kunne bruge den sygt u-bæredygtige livsstil, vi har i Danmark og vesten, til en økonomisk givende bæredygtig indretning af alle vore lokalsamfund. Det kan gøres til en glimrende forretning, ikke bare nationalt, men globalt.

Og hvis du ikke rigtig tror på denne ide (dette eksempel med økosamfund), så skal du vide, at Kina for nylig har henvendt sig til foreningen på økosamfundsområdet i Danmark og spurgt om vi kunne hjælpe dem med at bygge i hundred af tusindvis af økosamfund i Kina.  For de ved i Kina, at økosamfund har et CO2 aftryk som ligger væsentligt lavere end gennemsnittet.  Og Danmark er som bekendt et foregangsland på netop økosamfundsområdet: Nemlig det land i verden, som har flest økosamfund per indbygger.

Men tilbage til PLANEN – den kan begynde her:

1.      FORBRUGET – DET VI HVER ISÆR KAN GØRE ANDERLEDES

Ingen vil nyde afsavn, når vi som borgere selv nedsætter vores forbrug til et minimum. For vi skærer bare en del af et overforbrug væk. Og der er intet som kan stoppe os, vi kan bare gøre det: Undlade at forbruge.

Begynd gerne med flyrejser og oksekød – de er begge ekstremt klimabelastende. 1 kg oksekød svarer til en biltur til Rom. Verdens kødproduktion står for 18% af al CO2. Fly vil i 2040 stå for 25% af verdens CO2 udledninger, siger videnskaben. Altså hvis vi ikke gør noget og bare lader stå til.

Gå direkte og med det samme videre til store nye huse og tøj – vi bygger i dag huse der gennemsnitligt er 250 m2, bygget i materialer der er stærkt klimabelastende. En familie med 2 børn kan snildt leve fint på 80 m2, og i huse, hvor alt er 100% bæredygtigt bygget eller renoveret. Vi ved præcis, hvordan man bygger sådan.

Produktionen af tøj er ansvarlig for 6,7 % af verdens samlede CO2-udledning. Det svarer til hele Indiens samlede CO2-udledning. Vores tøjmode skifter 10 gange om året; tøjet er produceret og transporteret på stærkt klimabelastende måder – hvorefter vi smider tøjet væk, når moden skifter cirka måneden efter. Det meste brændes, – HVERT SEKUND brændes på kloden én lastbil fyldt med fuldstændig ubrugt tøj. Det er absurd.

Ligeså absurd som det er, at 1/3 af al mad produceret i DK og Europa smides ud. Eller at vi ødelægger kloden ved at streame film og underholdning, spil osv. Så meget gør vi det, at vi må have store datacentre, som vil bruge store dele af dén danske vedvarende energi, som vores vindmøller og solceller producerer.

DET ER IKKE RAKETVIDENSKAB AT UNDLADE at købe nyt tøj. – Eller at undlade fx at købe en ny firehjulstrækker fuld af elektronik, stor og tung som et ondt år til en hulens masse penge. Eller nye mobiler osv.

– Det kræver bare at man lader være.

Muligvis er det raketvidenskab IKKE at kunne undvære sit forbrugskick – for vi er jo optrænet i netop dét.

Kicket fra nye look Mega Model Agency, som får kvinden til at se 10-15 år yngre ud; for ikke at tale om kicket fra at gå i butikker med veninden og finde det helt rigtige. Eller for manden at skulle undvære imagekicket fra den nye AUDI R8, Coupé V10 quattro. Wow – magt. En prestige- og scoregenstand. Der er noget mere power over at køre op foran sin arbejdsplads i sådan en bil, end en el-bil i familieklassen.

Men omvendt kunne det måske være på tide, ikke at basere sin anerkendelse fra omverden på noget elegant turneret bomuld eller noget veldrejet metal. Og i stedet basere den på personlighed, værdighed, kærlighed og lignende, der så let forsvinder i forbrugsfesten.

Og yes, det er da en hel kultur og livsstil, der skal aflægges. Men det er jo også muligheden for at skabe sig et nyt liv, med nye værdier baseret på livskvalitet i stedet for forbrug, med fare for at blive rigere som menneske.

–  Og sidegevindsten – at undgå klodens sammenbrud – er vel ok.

Og sådan kan vi stille og roligt gøre med alt det, vi forbruger: Hr og fru Danmark kan vænne sig til at lave lækker mad, som overvejende er plantebaseret kost.

Tag cyklen, – de fleste danske bilture er på under 7 km, altså ikke længere end at man kan cykle.  Gør alt det, som mange hjemmesider allerede kan hjælpe til at forklare indgående: ’Sådan kan du leve bæredygtigt i praksis’.

Og lad venligst være med at lade som om du ikke ved, at det skal ske, og at DU skal ændre noget.  Og lad os hjælpe hinanden med at gøre det både legitimt og forståeligt over for omgangskredsen, at vi ALLESAMMEN omstiller. Og at vi alle sammen er en smule amatører på dette felt.

Lad os lave kurser i, hvordan man gør konkret i hverdagen. Lavpraktisk, enkelt og bredt ud i befolkningen. Hvordan erstatter vi bøffer af oksekød og brun sovs med grønne retter, der smager godt. Og hvordan får vi 60-årige Madsen, for hvem bøfferne er dagens højdepunkt, til at synes det er ok med det nye.

Det finder vi svarene på, for vi mennesker er – når det kommer til stykket – i virkeligheden kvikke.

NÅR KATASTROFER MELDER SIG, så omstiller befolkninger på et split-sekund. Krige, brande, tørke, orkaner, oversvømmelser. Og i stedet for at gå rundt om grøden, og åh så høfligt og konfliktsky tale om en ’smule’ mere bæredygtighed og den ’uha så svære samtale om ’omstilling af vore vaner. Så kunne vi jo også gå anderledes direkte til sagen. Simpelthen tale om tingene som de er. At det ikke handler om marginale ændringer. Det handler om massive, radikale ændringer. Hos os alle. Og det kan sikkert være svært, men sådan er det nu en gang nødt til at være.

OG DU KAN VÆLGE:

ENTEN gør du og jeg og vi alle sammen sådan, ret hurtigt, på alle områder af vores livsstil.

ELLER også går vi ind i katastrofer af overvældende karakter inden for max. én generation.

De gader, du skal køre på med din nye AUDI, forsvinder i vandmasser. Det tøj du skal have produceret i Pakistan, når ikke frem pga. en orkan, der umuliggjorde transporten. Intet bliver som det var.

Det er et fælles projekt. For hele den danske befolkning. Hvor vi i fællesskab skaber en enkel grøn livsstil. Hvor livskvalitet træder i stedet for forbrug. Vi kan deles, og vi kan hjælpes.

På hverdagsplan. Sådan kan vi gøre en masse. Både mennesker sammen – som familier, naboskaber, institutioner, vores arbejde, blandt kolleger osv. –   og mennesker individuelt, hver for sig, én og én.

På samfundsplan. Men mange ting kan ikke gøres på den måde. De vil først virke, hvis de gøres på et samfundsmæssigt niveau, hvor det kræver større grupper af mennesker, som går sammen og skaber handlingerne i fællesskab. Eller hvor det måske kræver politiske beslutninger i politiske institutioner, ofte og gerne i tæt samspil med civilsamfund og privat sektor. Eller hvor forandringerne skabes i samspil mellem civilsamfundets store kræfter, fx fagbevægelsen, virksomhederne, skolerne, civilsamfundets hav af foreninger, landsbyerne, borgergrupper af mange slags osv.

Følgende afsnit foregår på det samfundsmæssige plan:

2.      ENERGIEN

FØRST LIGE ET PAR VIGTIGE TAL:

GLOBALT: Verdens energiforsyning kom i 2019 for 80%’s vedkommende stadig fra kul, olie og gas, dvs. de fossile brændstoffer, der som bekendt er den største enkeltårsag til klimaforandringer.  Det tal signalerer med andre ord en katastrofe, som vi SKAL gøre noget ved.

Den globale statslige støtte til den fossile energi er stigende og var i 2018 cirka dobbelt så stor som støtten til den vedvarende energi på verdensplan, selvom vi har en verdensaftale (Parisaftalen fra 2015) om at standse brugen af fossile brændsler og overgå til vedvarende energi.

FN’s klimapanel, IPCC, siger at minimum 80 % af alle fossile brændstoffer skal blive i jorden, hvis vi skal have en chance for at nå 1,5 graders målet. I 2014 stod vedvarende energi kun for 2½ % af al global energiforsyning.

DANMARK: Vedvarende energi dækker i 2017 i Danmark cirka 1/3 af det samlede danske energiforbrug. Men af disse 33% er hele 2/3 fra biomasse, som bekendt hverken er en vedvarende eller bæredygtig energikilde. Fossile brændstoffer står altså for 67% af dansk energiforsyning. Stadigvæk, efter 35-40 års omstillingsindsats. Og resten er i virkeligheden ikke særlig bæredygtigt.

DERFOR SKAL VI MEGET, MEGET HURTIGT STANDSE BRUGEN AF FOSSILE BRÆNDSTOFFER. Det skal ske i maksimalt tempo, måske på 6-9 år. I stedet skal vi overgå til 100% vedvarende energi, både til varme og til el.  For den fossile energi er den største enkeltfaktor bag de danske CO2-udledninger, ligesom det gælder globalt.

DEN MEST BÆREDYGTIGE ENERGI ER DEN, VI IKKE BRUGER.  Så det kan starte her.

Overgang til Vedvarende Energi og bæredygtighed kræver, at alle danskere radikalt mindsker vores energiforbrug. Ellers kan vi helt enkelt ikke producere tilstrækkelig med bæredygtig energi, for så fantastisk er vores vedvarende energiproduktion ikke.  På el området dækker vind i dag cirka 43%, men på varmeområdet er dækningen ganske ringe.

Det kræver nogle ting, her nævnes kun nogle få, og blot som eksempler:

1) VI SKAL MINDSKE VORT SAMLEDE ENERGIFORBRUG gennem energibesparelse og energieffektiviseringer. Minimeringen gælder alt og alle: Forbrugere, producenter, offentlig, privat. Fritid og arbejdsliv.

Vi kan sætte os ned i fællesskab en masse borgere med interesse for klimaet og fordele denne minimering af energiforbruget på alle de vigtigste samfundsområder: Transport, boliger/byggeri, forbrug, produktion, landbrug og fødevarer og finde ud af, hvor i hver sektor, vi skal minimere og hvordan. Og så gøre det. 

MED TRANSPORT SOM EKSEMPEL kan vi nedbringe energibehovet på et hav af måder, her er nævnt et par stykker. Transporten står for 28% af Danmarks samlede CO2 udledning. Energiforbruget i den sektor kan bl.a. mindskes ved:

• Etabler en masse lokale kontorer, værksteder og arbejdspladser, hvorfra folk kan arbejde i stedet for at transportere sig ind til diverse by-midter og by-omegne – Arbejdspladserne opbygger og organiserer vi selv. Arbejdsgiverne får bedre globalt klima og mindre stressede medarbejdere. Al kommunikation mellem medarbejdere kan sagtens ordnes via skype, video, mail, pc osv.
• Vi kører sammen. Fulde biler, for vi deles om bilerne. Lav lokale kørselsordninger for fælleskørsel – det kan borgerne gøre selv, det er ikke svært – der findes mange sådanne ordninger, man kan kopiere. Også for deleordninger (hvordan ejer man i fællesskab osv.) og for el-cykel-deleordninger.
• Indfør betalingsringe ved alle større byer – det gør de lokale borgere støttet af hele borgerbevægelsen sammen med byrådet (som opstart laver vi en borgergruppe / et borgerråd, som alle de steder, hvor det lader sig gøre begynder at demonstrere ved alle byens indkørselsveje: ”Vi bor her i byen, vil du VENLIGST undlade at svine vores hjem og by til og ødelægge klimaet. Vi respekterer selvfølgelig, at du skal på arbejde e.l., men vælg venligst en bæredygtig transportform” – respektfuldt, men med kant og retning.
• Bilfrie søndage – det gør vi selv ved at lave kæmpekampagner lokalt i alle byer: ”Forstå venligst nødvendigheden af dette, udvis hensyn til kommende generationer”. Vi ku’ finde ud af det dengang i 1973, da der var en såkaldt oliekrise (OPEC-landene ville egentlig bare have en højere pris for deres olie og så rationerede de olien et stykke tid). Nu er der klimakrise, så nu SKAL vi bare kunne finde ud af det. Vi behøver ikke at have regering og Folketing i ryggen, vi kan bare UNDLADE at gøre visse ting – i dette tilfælde undlade at køre i bil om søndagen. Det er nok til at finde ud af, – vi kan jo vandre, cykle, lave ting & sager i stedet for. Lege med børnene.
• Giv ’gulerod’ til dem der (el-)cykler på arbejde – skattefradrag eller medarbejderaktier, kontant betaling, frokosten betalt i 3 måneder – osv.

Omdan P-pladser til grønne områder, koblet med betalingsring – dét gør vi sammen med byrådet og kommunen.

• Afskaf firehjulstrækkere, krydstogtskibe, motorsport, privatfly, sænk fartgrænserne, afskaf 1. klasses kupeer, de står alligevel halvtomme – ja, der bliver godt nok delte meninger om dét. Men argumenterne imod for eksempel krydstogtskibe og privatfly må siges at være ganske massive. Og vi er i en noget usædvanlig ’planetær nødstilstand’, så hvorfor i al verden skal vi fortsætte med alle disse DYBT urimelige ting, der belaster klimaet. – Vil vi, eller vil vi ikke overleve?
• Stands al udbygning af motorveje og alle lufthavne – Vi aktiverer lokalbefolkning, fagforeninger og industri, kommunen. Vi formulere i fællesskab iværksætterier for grønne jobs og produktion i bæredygtige virksomheder i lokalområdet, så det evige argument for lokale motorveje: Jobs og handel, udtyndes og får konkurrence fra bæredygtige alternativer.
• Fly-transporten minimeres gennem rationering: Vi presser regeringer til at acceptere at standse videre ødelæggelse af klimaet fra flytransporten. Det bliver ikke let. Det kræver en halv befolkning.

Men i dag er det 2-3% af verdens befolkning, der foretager alle klodens fly-rejser. Så det er måske alligevel kun spørgsmålet om et bestemt samfundssegment, som vi bliver nødt til at tale med. Og vores holdning kunne måske være: Vil vi acceptere at nogle få personer ødelægger alles klima og levevilkårerne for fremtidige generationer for deres egen skyld? Nej.

SAMTIDIG KAN VI GØRE SÅDAN: Priserne på fossiltransport skal – kan vi forhåbentlig enes om – afspejle belastningen på klima, ressourcer og miljø. Jeg ved ikke, hvad en planet står i nu om dage, men jeg er sikker på, at når man ganger ud og deler op, så vil dét resultere i nogle massive forhøjelser af afgifterne på fossilbiler.

Samtidig indføres betalingsringe i alle større byer.  Til begge dele er vi, befolkningen, nødt til at have hjælp fra regering og byråd. Men det er som bekendt mest af alt et spørgsmål om magt. Så den må vi opbygge i form af en borgerbevægelse.

Herudover kan hele transportområdet omlægges til el – baseret på vind og sol med el-biler, el-busser, letbaner, el-cykler. Vi, borgerne i Danmark, kan opbygge lokale ordninger overalt – el-biler, el-cykler osv. Vi er i gang med at gøre det her i en lokal landsby ved Aarhus, det kan gøres overalt.  No big deal.

HELE ENERGIOMRÅDET UDVIKLES OG OMLÆGGES…

Og der er mange andre ting, der kan og skal ske. Her bare kort et par bud for at give en fornemmelse:

VI SKAL ANVENDE ENERGIKILDER SOM JORDVARME, SOLCELLER, VARMEPUMPER i lang større stil.

Vi skal drastisk forbedre vor ENERGITEKNOLOGI. Teknologien bag jordvarme og bølgeenergi er uudviklet.

Vi skal udvikle teknologien til ENERGILAGRING. Så energi kan opbevares fra dag til nat og fra sommer til vinter. Og fra én form for energi til andre.

– For Trump har jo for én gangs skyld ret: Når vinden ikke blæser og solen ikke skinner, hvad gør vi så? Der er stærkt brug for at blive langt bedre til at lagre energi, så der er energi OGSÅ, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner.

DET KRÆVER FORSKNING, OG AL FORSKNING KRÆVER PENGE. TID. Manpower i form af forskere og praktikere. Demonstrations- og udviklingsfaciliteter. Osv.

Det kan realiseres på mange måder, hvor det er noget vi som befolkning selv styrer. Fx:

Ligesom det måske skal ske med landbruget: at større befolkningsgrupper gennem økologiske jordbrugsfonde opkøber jorde og igangsætter jordbrugseksperimenter som er biodiverse, CO2 lagrende og

muldopbyggende – fx permakultur i en udviklet version 2.0 – sådan kan man forestille sig, at vi tilvejebringer penge til denne energiforskning gennem folkelige fonde. – Hvis altså ikke staten kan overtales til at igangsætte en sådan forskning.

Det giver ikke flere penge at indbetale til skat og derfra til statslige udgifter til forskning, end det gør, hvis vi

bliver enige om – befolkningen imellem – at indbetale til en forsknings- og udviklingsfond på

energiområdet. Så kan regeringen være med eller ej. Så lad os give fx 3% af al indtægt til den forskning. Det sparer vi snildt, når vi nedsætter vores forbrug så radikalt, som det er påkrævet. Og lad alle dem, der kan forstå vigtigheden af dette være med.

MAGT OG STYRING. Og endelig til sidst en vigtig ting: Styring og drift af energi er altid vigtig. Skal det være store koncerner, kapitalfonde, private som styrer ud fra privatøkonomiske hensyn? – Næppe en god ide. Vi kan lade fremtidens drift af energianlæg styres af lokale vindmølle- og sollaug i fælleseje.

SLAVEMENTALITETEN OG BORGERBEVÆGELSEN

Vi mener i Det Fælles Bedste, at det er nødvendigt at skabe en BORGERBEVÆGELSE i alle lande, også i Danmark.

Det Fælles Bedste er skabt, fordi mange mennesker og foreninger mener, det er tvingende nødvendigt at gennemføre en omstilling til et bæredygtigt samfund, hvor bæredygtigheden er både økologisk, økonomisk, social og kulturel.

Vi tror på, at der er brug for denne borgerbevægelse. En stærk, visionær, bredt samlende bevægelse som igangsætter, inspirerer og koordinerer omstillingen. Skaber samspil mellem de mange kræfter inden for civilsamfund, privat og offentlig sektor, som arbejder for den bæredygtige dagsorden.

Vores samfund ÉR ALLEREDE i bevægelse. Vi er ved at ændre den måde vi arbejder på, bor på, spiser på, vores deltagelse i demokratiet, vores måde at holde os sunde på. Nyskabende fællesskaber myldrer frem og gentænker vores hverdag og liv. Nye økologiske virksomheder dukker op overalt og gamle virksomheder omstiller deres måde at producere på. Offentlige forvaltninger gentænker sine aktiviteter.

Vi er ved at skabe fremtiden. Bevægelsen er i gang, men det haster, og vi er nødt til at hjælpes, hvis det skal lykkes. Det er urealistisk at forestille sig, at politikerne kan klare denne omstilling alene, – alle samfundets sektorer, alle borgere, forvaltninger og virksomheder er nødt til at bidrage med bæredygtige løsninger.

Det Fælles Bedste er et netværk af grønne og sociale aktører i Danmark, der arbejder for bæredygtighed på alle planer: Klima, natur og miljø, økologi og biodiversitet. Social retfærdighed, inklusion og fællesskaber. En ny klimavenlig økonomi og en bæredygtig kultur, mentalitet og livsstil.

Vi arbejder med andre ord for en bevægelse, hvor civilsamfundets mangfoldighed af grønne og sociale foreninger, landsbyer og aktive borgere spiller sammen med de økologiske og bæredygtige virksomheder og med det offentlige i form af forskning, uddannelser, byråd, forvaltninger etc. – alle gode kræfter der vil en grøn og social dagsorden. I en fælles bevægelse, hvor vi fokuserer på ’det fælles bedste’ og på dét, der samler, frem for dét, der skiller. For vi har en kæmpe opgave foran os.

SLAVEMENTALITET? – en nabo nævnte ordet. Et sigende ord, som jeg har tænkt over i noget tid. Måske har vi – store dele af den danske befolkning – udviklet en tendens til en vis slavementalitet. Dette med at vi egentlig ikke tiltror os selv at kunne ændre vores omstændigheder, fx de store kapitalers magtfulde dominans af verdens regeringer, af klimapolitik, af motorveje, broer, mere reklame.

Og den anden del af slavementaliteten, det er janteloven, dovenskaben, evnen til at holde hinanden nede og i skak, finde fejl hos hinanden og søge den mindste fællesnævner. Hvis fx nogen skriver et indlæg på mere end 3 sider (som her), så er vi alle enige om, at dét er for langt. Åhr, – vi orker det ikke.

Kun i nogen sammenhænge. Jo hvis det fx er en vigtig rapport til vores arbejde, så læser vi gerne 300 sider. Eller hvis det er en kriminalroman, så er det også ok. Men ellers – nej tak.

Men måske kunne man også spørge om det nu var et vigtigt emne, der blev behandlet? Forholde sig indholdet. På en konstruktiv og seriøs måde. Måske kunne vi begynde at tage hele menneskehedens situation meget mere seriøst. Uden ironi.

Det er ikke hver dag, man står over for udsigten til at blive udslettet, men det gør vi faktisk nu.

Så måske er det tiden til, at vi udvikler langt mere værdighed og selvstændighed. Tiden hvor vi standser med at spørge reklame- og underholdningsindustrien, hvordan vi skal være – hvordan skal min

selviscenesættelse skal være for tiden? Og i stedet spørger os selv om: Hvad giver egentlig mening at gøre, sige, mene og handle…. nu, ved udgangen af året 2019, i den situation, kloden og vi mennesker står i?

Og i stedet for en evindelig kritik af hinanden, så begynde at bygge op. Droppe slavementaliteten til fordel for den mest konstruktive af alle tiltag: at skabe en borgerbevægelse, der påbegynder omstillingen. Lidt som den amerikanske ånd, der ligger bag forfatningen fra 1787, da man vandt sin frihed (godt nok kun for de hvide) og skabte sit eget samfund. Det var en ånd af: Vi gør. Vi skaber. Vi vil noget. We, the people.

Og det er præcis det, vi vil med borgerbevægelsen: Omstille i handling, skabe det nye kommende samfund. Som noget der er bæredygtigt.

Derfor vil dette opslag afsluttes med uddrag af Bedsteforældrenes (BKa, klimapolitisk gruppe i Aarhus) udtalelse til COP25, – som noget der bygger til en måske startende fælles plan for omstillingen – hvor man opfordrer alle verdens lande til at gøre nedenstående.

Fra Bedsteforældrenes Klimaaktions i Aarhus udtalelse til COP25:

• ”Lad olie-, kul- og gasreserver blive i jorden og havet – brugen af dem vil slå planeten ihjel. Udfas de fossile brændstoffer på 6-9 år, de står for 75% af verdens energiforsyning og bærer hovedansvaret for klimakrisen. Indfør i stedet 100 % vedvarende energi i løbet af få år. Gennemfør en massiv teknologiudvikling på alle de nødvendige områder som energilagring, batterier og varmeforsyning fra vedvarende energi.
• Stop skovrydningerne globalt og genopbyg skovene. Regnskovene kan redde planeten ved at opsuge og lagre CO2; men de fældes i stadig hurtigere tempo, fordi store private og globale tømrervirksomheder kan tjene på træet og fordi fødevareindustriens giganter kan tjene på at producere kød og foder til dyr, der indgår i verdens helt uholdbart store kødproduktion.
• Genopbyg systematisk biodiversiteten – skaf plads til naturen, plant træer, planter, blomster, genopbyg økosystemer – vi er midt i den 6. masseudryddelse. Naturen er ved at dø, og når den dør, så dør vi, menneskene. Gør verdens byer biodiverse.
• Omstil verdens landbrug til giftfrie, biodiverse og CO2 lagrende jordbrug. Lav økologiske jordbrugsfonde der opkøber landbrug til bæredygtighed, biodiversitet og intensiv, klimavenlig drift.
• Omstil verdens transport: Fly, fossilbiler, toge m.m. – alt gøres CO2 neutralt. Minimer det samlede transport behov. Stands hovedparten af den globale handel og skab i stedet en lokal. Indfør en særlig rationering på flyrejser. Det kan man under krig, så det kan vi nu, hvor kloden og vores liv er truet.
• Opbyg en ny bæredygtig og lokalt baseret klimavenlig økonomi overalt på kloden. Med 3 bundlinjer: Planet, People, Profit – i dén rækkefølge. Økonomiens mål skal være at skabe livskvalitet og opfylde menneskers legitime krav om basale livsfornødenheder.  Økonomi betyder husholdning – ikke spekulation eller grådighed.
• Den klimavenlige økonomi skal overholde de 17 verdensmål som et socialt fundament og holde sig inden for de 9 planetære grænser som et miljømæssigt loft. Enhver produktion skal respektere One Planet-princippet og være reelt økologisk set i samlet livscyklus, dvs. være en cirkulær økonomi, uden affald.
• Vi skal lokalt og globalt kun – kun – producere til behovene i en grøn enkel livsstil. Og vi arbejder for overalt at skabe social retfærdighed og mest mulig lighed, så ingen lider nød. Vores forbrug skal tjene alles gode liv, – den skal ikke tjene spliden og konkurrencen mellem mennesker, hvor de få rige vinder over resten. Vi omstiller øjeblikkeligt klodens forbrug, så vi globalt i fællesskab definerer den fremtidige, grønne livsstil: Hvad er nødvendigt, og hvad er ikke? Herefter producerer vi kun til det nødvendige. Reklamer udfases og omstilles til bæredygtig forbrugerrådgivning. Den rige verden forlader sine privilegier til fordel for alles velstand, og vi begynder at se verden som ét stort, menneskeligt fællesskab – a brotherhood of man.
• Opret Klimaborgerting i alle lande. Alt det, politikerne ikke kan få sig selv til at gøre, det foreslår borgertinget. Tingene rådgiver, inspirerer og presser politikerne til at skabe de nødvendige radikale skridt mod bæredygtighed.
• Gennemfør klimalove, som definerer mål for CO2 reduktion fra nu til 2050. Med 70%s reduktion i 2030 for hele verden. Loven skal fortælle hvordan hver enkelt samfundssektor præcist skal bidrage til reduktionen. Og angive konkrete, forpligtende og målbare mål for reduktionen, som man kan måle på hvert anden år.
• Uddan alle mennesker i nødvendigheden af ovenstående tiltag.

Alt dette er egentlig kun svært, på grund af de fås magtfulde interesser og de manges manglende kendskab til krisens alarmerende karakter.

Men vi befinder os i en ’planetær nødstilstand’. Alle har pligt til at handle, for vi ved, det haster. Vi ved at opgaven er enorm. Vi tror, det lykkes bedst, hvis vi samarbejder.

Vi tror klimaforandringerne kan blive vejen til at skabe en bedre fremtid, med fokus på livskvalitet og menneskelig omsorg. For kloden og for alt levende. Det giver os håb.”