Film til omstillingen

Johan Rockström interview | Planetariske grænser, Tipping Points, medregning af ‘negative udledninger’, Biosfærens overskredne grænser

Denne film rummer et interview, hvori en af verdens førende klimaforskere, Johan Rockstrøm, interviewes af en anden anerkendt klimaforsker, Kevin Anderson. Interviewet er optaget i Norge marts 2023 og handler bl.a. om, hvor langt vi som menneskehed er fra at overskride Tipping Points.

Interviewet fortæller, at FN’s klimapanel, IPCC,  konsekvent undervurderer situationens alvor, bl.a. fordi man ikke medregner konsekvenserne af at overskride Tipping Points i sine klimamodeller. Desuden har samtlige klimamodeller en indbygget forudsætning om at biosfæren er stabil, selvom al forskning viser, at grænserne for biosfæren – dvs. biodiversiteten, havene, strømmene af næringsstoffer, brugen af land og skov – er overskredet og biosfæren altså ikke er stabil. Vi er med andre ord som menneskehed og klode i en langt vanskeligere situation, end IPCC forudsiger.

Og alligevel fejler verdens lande alle som én med at overholde de fælles klimaaftaler – Prisaftalens mål om maximalt 1,5 graders global opvarmning og IPCC’s anbefalinger om en 43% reduktion frem mod 2030. 

 

Filmen om Helhedsplan for Hjortshøj

Aarhus Kommune har foreslået en Helhedsplan for Hjortshøj som hvis den gennemføres vil ødelægge vigtige modeller for fremtidens bæredygtige lokalsamfund og fremtidens bæredygtige landbrug. Du finder her en kort og en længere version af vores film om dette.

Det Fælles Bedste har stået for filmene med hjælp fra en række frivillige i Andelssamfundet i Hjortshøj (AiH).
Der er høringsfrist for Helhedsplanen 13. august; vi håber at rigtig mange vil skrive høringssvar.
På hjemmesiderne for Andelssamfundet i Hjortshøj og Det Fælles Bedste finder du praktiske råd og inspirerende eksempler som kan hjælpe til at lave høringssvar.

Kort version

 

Lang version

 

 

 

Scroll to Top
Søg