AF RASMUS WILLIG, FORPERSON I ANDELSGAARDE.

Klima- og biodiversitetskrisen kan virke abstrakt og umulig at løse, men måske er det lige til. Hvis vi i stedet for at analysere, diskutere og protestere over at vores politikere ikke handler, men i stedet for selv tager ansvaret og bliver gårdejere kan vi for vende udviklingen hurtigt. Og det er lige netop det som skal til, for vi kan ikke vente længere.

Vi stiftede Andelsgaarde i marts 2018. I juni 2019 erhvervede vi den første gård, leje med en forkøbsret, og i 2020, efter en succesfuld første sæson, kunne vi allerede begynde at se os om efter den næste gård. Årsagen til Andelsgaardes hurtige succes, hviler ikke kun på en masse frivilligt arbejde, men i høj grad på en videreudvikling af den gamle andelstanke.

Andelstanken 2.0
Andelstanken går i hovedtræk ud på, at en gruppe mennesker ser et problem og går sammen om at løse det. Historisk har der været udstedt andelsbeviser til medlemmerne, der kunne stige og falde i værdi. Andelsgaarde udsteder ikke andelsbeviser, men opererer med et foreningsmedlemskab på 150 kroner om måneden. Heraf foreningen Andelsgaarde. Til fælles med den oprindelige andelstanke har alle én stemme per andel, dvs. per medlemskab. Fokus ligger ikke på værdistigning i landbruget eller afkast i form af grøntsager og frugt. I stedet går medlemskabet til at fjerne gælden hurtigt og investere i jorden, så der kan dyrkes efter de mest optimale bæredygtige principper.

Skalerbar andelsmodel
Den markante forskel fra den traditionelle andelstanke er, at der ikke er tale om en stor engangsydelse i form af et andelsbevis, men om en meget lille månedlig ydelse, hvor alle kan være med, men samtidig være ejere. Det har den fordel, at en gård hurtigt kan blive gældfri og få en bæredygtig økonomi i form af en kapital, der kan investeres løbende og aldrig under økonomisk pres. Andelsgaarde har i skrivende stund et stigende medlemstal på over 1700 og således en medlemsindtægt på sin første gård på en kvart million om måneden. Det betyder, at den næste snart kan købes kontant og omlægges, og så er medlemmerne blevet ejere af endnu en gård.

Vi har store andelsejede virksomheder i Danmark, men der stiftes ikke andelsvirksomheder eller andelsforeninger i samme omfang længere. Det er som om vi har glemt en ellers velfungerende ejerskabsform. Vi kender også disse ejerskabsformer som kooperativer, der er karakteriseret ved 7 principper:

Andelsgaarde og de kooperativer principper
1. Frit og ligevægtigt medlemskab. Alle kan melde sig ind, og kan frit forlade foreningen efter fx en bindingsperiode.
2. Demokratisk medlemskontrol. Alle har én stemme, ofte uanset indskud.
3. Økonomisk deltagelse. Alle bidrager med det samme og hvis med mere er man stadigvæk ligestillet.
4. Uafhængig. Andelsvirksomhed eller -forening operer på lige fod med andre virksomheder som et selvstændigt juridisk subjekt.
5. Uddannelse og oplysning. En andelsvirksomhed eller -forening stiller ofte uddannelse og viden til rådighed for sine medlemmer og ansatte, så man kan blive mere effektiv.
6. Samarbejde. Andelsvirksomheder og -foreninger samarbejder ofte med andre former for kooperativer.
7. Samfundsansvar.
I hovedreglen arbejder andelsvirksomheder og -foreninger for en mere bæredygtig udvikling eller oplysning (kilde: Iværksætteri i fællesskab/Kooperationen). De samme principper gør sig gældende for Andelsgaarde, hvor en daglig professionel arbejdende bestyrelse søger for at principperne gennemtænkes i videst muligt omfang ud i alle beslutninger.

Fitness økonomi
Men enhver model og principper skal hele tiden gentænkes, og det var også formålet med at stifte Andelsgaarde. Ideen til at gentænke den oprindelige andelstanke på landet kom fra et nærstudie af fitness-økonomi. Et fitness-abonnement koster nemlig kun omkring 150 kroner om måneden, og op mod en million danskere har sådan et abonnement (i hvert fald før corona-pandemien ramte). Det er med andre ord en milliardindustri og en simpel model, vi kan overføre til landbruget, så vi hele tiden kan opkøbe mere jord og samtidige forblive gældsfrie eller have minimal gæld.

Det interessante ved denne nytænkte andels-model er, at den kan skaleres på samme måde som fitnesscentrene. For hvis vi forestiller os, at Andelsgaarde får langt flere medlemmer, ikke 1700 efter kun 18 måneder med betalende medlemmer, men 17.000, ja, så ville der være store gårde over hele landet, der ville kunne forsyne deres medlemmer med lokalt producerede, sprøjtefri grøntsager i mængder, vi aldrig har set tidligere. Ja, og skovlandbrug så langt øjet rækker.