”DER ER ET VÆLD AF MULIGHEDER OG DET ER EGENTLIG BARE AT GÅ I GANG”.

Vejle er én blandt 100 byer i verden, som er udvalgt til resiliensby. Vejle er dermed en del af et præstigefyldt netværk og nøje udvalgt af Rockefellerfonden for sine innovative tiltag, der skal imødegå klimaforandringer, global opvarmning, og følgerne af disse.

Interview med Søren Peschardt, formand for Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune (2017) ved Niels Aagaard.

Niels: Vejle er udvalgt som Resiliensby, én blandt 100 byer verden over. Hvad ligger der i det?
Søren: Resiliens betyder modstandskraft eller robusthed over for alle de udfordringer, vi kan blive mødt af; f.eks. oversvømmelser. Sammen med 100 andre byer har Vejle forpligtet sig til at udvikle og dele løsninger med resten af verden. Det betyder, at vi samarbejder med byer som Rio de Janeiro, Rotterdam, Rom, Los Angeles, London og New York. Rockefeller Fonden står bag bynetværket ’100 Resilient Cities’, som fonden har skænket 100 mio. dollars til, heraf 1 mio til Vejle. Vores ambition er at blive en innovativ foregangskommune, der demonstrerer, hvordan små byer kan løse store problemer og udvikle et bæredygtigt samfund.
Det er klimaændringerne og Vejles særlige geografi, der er de store udfordringer. Vejle ligger for enden af en tragt med stejle skrænter, som fører meget vand ned til byen, når det regner kraftigt, med store vandløb som ender nede midt i vores by. Samtidig ligger byen med dens 55.000 indbyggere lige ud til fjorden, og når der kommer stormflodslignende hændelser fra Østersøen, så har vi store udfordringer. Vi er udpeget som en af de 10 risikobyer i Danmark og er af samme grund i gang med en række klimatiltag.

Hvad ser du som Vejles vigtigste indsatser for at skabe mere bæredygtighed?
Vores nye affaldssorteringssystem er en frontløber for den agenda, der hedder ’en verden uden affald’, hvor man vender hver eneste affaldsfraktion til at være en ressource. Sigtet er at blive et Danmark uden affald, hvor jeg synes vi er gået med forrest.
Vores busdrift og drift af skraldebiler, som kører på gas fra Vejles spildevand og husstandsaffald er et andet eksempel. Det er et godt signal at kunne sige: Det affald du smider i den grønne sæk er dét som gør, at dit affald kan blive hentet af kommunens affaldsindsamlingsbiler, eller at dine børn kan blive kørt til skole af vores lokale busser.

Klimatiltag – sluseanlæg, regnvandsafledning og resilienskvarter
I ’resiliens’ ligger at skabe tiltag, der gør én robust over for klimaændringerne. Hvad har I gjort i Vejle?
Der er områder af Vejle, som oplever oversvømmelser, især fordi byen ligger kun 80 cm over havets overflade; det giver problemer, især når der er kraftig regn og stormflodshændelser samtidig. Men vi har bygget et sluseanlæg, som har formindsket risikoen. Så sent som forleden var slusen i brug. Det virkede og er med til at skabe ejerskab til resiliens-tankegangen, for borgerne kan se, at det giver mening. Fremadrettet drøftes det at bygge en dæmning tværs over Vejle Fjord.

Klimaændringerne med fører øgede nedbørsmængder og voldsom regn, som skaber problemer i alle beboelseskvarterer. Hvad gør I ved det?
Vi er i igang med noget, vi kalder for Østerbyprojektet, hvor en boligforening i et stort område i østbyen med 4.000 mennesker arbejder med at aflede regnvand på overfladen og bruge fællesarealer o.l. til opmagasinering af regnvand. I dag løber byens regnvand ned i jorden i regnvandsledninger og direkte ud i fjorden. Fremover laver vi enten regnvandsopsamling ved tagene eller lader regnvandet løbe på overfladen af jorden og derfra til interne forsinkelsesanlæg i boligområderne.
En af tankerne bag resiliensarbejdet er at beskrive de udfordringer vi har, finde et helt katalog af løsningsmuligheder og interessenter ind i det og skabe samspil mellem flest mulige parter, især borgerne.

I er ved at skabe et ’resilienskvarter’ midt i Vejle by. Hvad går det ud på?
Det gamle Affalds-/Genbrugs Center flyttes og bliver et nyt Ressource Center, og det efterlader en stor, tom grund, hvor vi kan opbygge et resilient kvarter helt fra bunden – i mit billede en bydel, som kan klare sig under selv vanskelige klimatiske forhold og som er selvforsynende med alt, hvad der nu kræves. Men også en bydel som har en stor social sammenhængskraft. Det får vi mulighed for nu, og den resiliente bydel ligger nærmest midt i vores by med et stort areal på 80 ha. Ligesom økosamfund er et forsøg på at tænke bæredygtighed hele vejen rundt, sådan kan man også gøre i byerne i bykvarterer, hvor man tænker hele livet bæredygtigt.

Energioptimering- ’Der er et signal i at kommunen går forrest’
Energiområdet er en af de store klimasyndere. Hvad gør Vejle her?
Vi kan hjælpe den grønne omstilling med energioptimering i kommunens egne institutioner. Vi har forlænget tilbagebetalingstiden på energiforanstaltninger fra 7 til 12-15 år. Det åbner for en hel platform af muligheder for at lave energioptimering. Vi har simpelthen en pulje, hvor den enkelte institution kan byde ind og sige: Vi vil gerne lave en klimarenovering. Institutionen sparer energiudgifter, og de bruges til at betale lånet tilbage.
Energioptimeringerne er fx udskiftning af vinduer, varmesystemer, efterisolering. Der er et signal i, at kommunen går foran og energioptimerer fx vore store byggerier som svømmehaller, skoler, sportshaller, plejecentre. Der er både klimahensyn og sund økonomi i det.

Økolariet – ’børnene er de bedste pædagoger i familierne’
Det er nutidens børn, der skal leve med fremtidens udfordringer. Kan vi gøre noget for at hjælpe dem, fx i skolerne?
I Vejle har vi det, der hedder ’Økolariet’, som et eksempel på det. Det er et formidlingscenter for skoler og familier. Her fortæller vi fx: Hvad sker der med jeres affald og med det, som skylles ud i toilettet, og hvad gør vi for at recirkulere og genanvende mest mulig, bedst mulig. Økolariet bliver brugt meget i vores samarbejde med skoleklasserne. Vejle Spildevands bestyrelse har adopteret et par skoleklasser, som er inviteret til at skabe ’den gode fortælling’. Det er jo ofte sådan, at børnene er de bedste pædagoger i familierne og er gode til fx at forbedre affaldssorteringen i de enkelte familier.
Sådanne Økolarier kan alle kommuner have, og man kunne måske koble virksomheder op på temaer inden for det, Økolariet formidler, fx fremtidens fødevarer.

Grønne jobs og bæredygtig økonomi – ’bæredygtighed fører nye virksomheder med sig’
Mange af de ting Danmark står over for, vil jo vise sig i stigende grad at spille tilbage på den økonomiske bundlinje; så ekstremt at det pludselig går op for en, hvor dyrt det er at belaste klodens klima.
’Hvis alle skal den samme vej, så er det en god ide at gå foran’, siger man – og der er jo masser af eksempler på, hvordan det kan betale sig at være i forreste række, se blot Tesla. Der er ingen tvivl om, at der er arbejdspladser, økonomi og sund fornuft i bæredygtighed. Men vi skal godt nok anderledes op på beatet, hvis vi i Danmark skal kunne følge med, for det går virkelig stærkt derude i verden med at omstille. Og vi risikerer meget let at komme gevaldig bagefter. For i dag er det den grønne dagsorden, som styrer, og markedet vil hurtigere og hurtigere rette sig ind efter dét. De innovative iværksætterivirksomheder kan jo godt se, at der er virksomhedsmuligheder i den bæredygtige dagsorden.

Den grønne dagsorden rummer udvikling af kolossalt mange nye grønne jobs. Kommunerne har mange muligheder for at være fødselshjælper for det. Hvad gør I?
Det foregår bl.a. i vores iværksættermiljø nede i byen. Eller som noget andet har vi lavet det netværk, vi kalder for Madværket, som netop binder lokalt producerede fødevarer op på lokale opskrifter og madproduktion. Madværket er født i den kommunale kontekst, men er nu selvbærende. Det er hard-core fødevareproducenter og -aftagere, som er grundlaget for Madværket, som nu klarer sig uden kommunal medfinanciering. Det var et forsøg, som viste sig at være bæredygtigt.
Bæredygtighed fører nye virksomheder med sig. Noget af det, vi har været kendt for er fx, at vi formår at trække mikroplast ud af spildevandet. Mikroplast er mikroskopiske stykker plast, som ender ude i vores verdenshave og dermed i vores fisk og dermed inde i os selv igen. Der har et lokalt firma fra Vejle lavet en teknologi, som gør det muligt at fjerne mikroplasten. Det er jo præcis sådanne virksomheder, som er morgendagens virksomheder: Innovative, kreative, igangsættende – og bæredygtige.

”Mayors rule the World”
Hvad er det, kommunerne kan inden for den bæredygtige omstilling?
Kommunerne kan lige præcis det, vi vil. Der er et netværk, der hedder ”Mayors rule the World”, og det er jo sandt: Hvis de store byer vil et eller andet, så sætter de retningen. Det er byerne, der er trækkraften for, hvor denne verden skal bevæge sig henad. Hvis vi vil den grønne omstilling, så gør vi den grønne omstilling.
Man kan opliste en længere række områder, hvor kommunerne har stor indflydelse. Den sociale bæredygtighed kan man gøre noget med. Og vi kan gøre noget på transportområdet. På energiområdet. På butiks- og handelsområdet, omlægge kommunernes indkøbspolitik. Vi kan understøtte økologisk byggeri med krav til energiforhold og materialeanvendelse. Andre områder er fx cirkulær økonomi og affald som ressource. Up-cykling, iværksætteri og social sammenhængskraft. Grøn erhvervspolitik og innovative tiltag, hvor man tiltrækker grønne, nyskabende virksomheder. Vi kan gå foran og inspirere i stedet for at gå bagerst. Der er et væld af muligheder, og det er egentlig bare at gå i gang.