Andelssamfundet i Hjortshøj, AIH

Af Niels Aagaard

Økosamfund handler om at leve bæredygtigt, med livskvalitet og fællesskab. FN’s 17 verdensmål lever og praktiseres mange steder i disse små samfund uden at det nødvendigvis er formuleret som Verdensmål. Vi kan lade os inspirere af disse erfaringer, når vi skal udbrede en bæredygtig levevis.

Andelssamfundet i Hjortshøj har en materialeplads med ting og sager. Alt fra fliser og beton til jern, maskiner, rør, grus, træ m.m. For det er ekstremt billigt at genbruge. Og let, for det ligger jo lige dér. Vi er samtidig så heldige at have nogen personer med forkærlighed for at passe dette sted; som kan fortælle dig præcis hvor du finder dét, du søger, hvis det altså findes: ’Til højre for tredje flisebunke efter den røde traktor’.

Genbrug
Kodeordet er genbrug. Det der gør at AIH’s erhvervsgrund i dag har butikker, værksteder og mødesteder lavet af genbrugsmaterialer, hvor udslidte skurvogne er omformet til kunstnerværksted, en halvrådden Cirkusvogn renoveret til ungeklub. Hvor en udtjent hestetrailer er lavet til mobilt pizzaria. Nyt liv opstår af gamle bygninger og materialer. Det koster så lidt, at det bliver realistisk. Og det belaster kun i beskedent omfang vor ellers hårdt prøvede klode med drivhusgasser og brug af planetens begrænsede ressourcer.

Væksten lige uden for i normalsamfundet
Men når jeg stikker hovedet uden for Andelssamfundet så buldrer væksten afsted. Reklamerne fortæller mig – overalt og på stadigt mere raffinerede steder og måder – at jeg skal forbruge. Virksomheder producerer globalt stadigt flere varer, som transporteres stadig længere. Vi bygger kæmpebyer i beton. Fælder verdens skove. Opbruger mineraler og metaller. Udvikler næste års mobiler, pc’er, biler osv. som tilsammen skal tjene ét formål: Jagten på overskud til verdens firmaer. Gennem vækst og globalisering. Skabt med stadig et større energiforbrug baseret på stadig mere olie, kul og gas.
Og om aftenen kan vi så hvile ud ved vores fladskærme med nærbilleder af, hvordan denne menneskelige aktivitet er i gang med at destruere planeten.

Det er vigtigt for os at have en bæredygtig energi
Vores energisystemer i andelssamfundet forsøger at minimere energiforbruget. Højisolering, brug af passiv solvarme m.m. De nyeste bebyggelser har et beregnet energiforbrug som ligger på ca. det halve af det, som kravet til nybyggeri forventes at blive i 2020. I nogen bogrupper har vi individuelle solvarmeanlæg som står for varmen halvdelen af året, i andre fælles solanlæg. Vi har alle en fælles varmeforsyning i vinterhalvåret, hvor 95% af brændselsforbruget er fra træflis, altså biomasse, fra lokale skove på og omkring Djursland. Men biomasse er som bekendt ikke bæredygtigt. Derfor har vi vedtaget at vi vil have et nyt fælles varmesystem baseret på reelt vedvarende energi fra sol, jord og luft: 200 m2 solfangere, varmepumper med jordvarme og luft-vand varmepumper.
Det er en fantastisk ting, at vi sådan selv har mulighed for at bestemme, hvordan vores energiforsyning skal være. Og lave den om, når vi synes den ikke er tilstrækkelig bæredygtig.

Men klodens energi er fossil
I 2019 er mere end 80% af verdens energi fortsat baseret på de fossile brændstoffer: Kul, olie og gas. Det betyder en voldsom og stigende udledning af drivhusgasser. Helt i modstrid med, at udledningerne skal være reduceret til nul senest inden 2050.
Vi har godt nok demokratier i vesten, men det er private virksomheder som ejer de fossile brændstoffer, og de har så stor økonomisk magt og sidder så tungt på systemer der afgør vækst og produktion, at få politikere tør stoppe dem.
Men tænk hvis vi insisterede på at indrette vores demokratier, så borgerne i vores samfund kan bestemme på samme måde, som vi gør i vores beskedne lokalsamfund: Vi vil have en ren energi. Så stands den fossile energi så hurtigt det er teknisk muligt og erstat den med 100% vedvarende energi. Det kan vi, hvis vi er mange nok. Og det skal vi, hvis vi vil overleve som menneskehed. Indrette os efter, hvad der er nødvendigt uden at blive forhindret af store økonomiske magtgrupper.

Som dement vil jeg nok helst bo her i Andelssamfundet
Forleden sagde en nabo ved den årlige sommerfest: ”Hvis jeg bliver dement, vil jeg være meget tryggere ved at bo her, for der er der altid nogen som gerne vil hjælpe mig hjem, hvis jeg står et sted og ikke ved hvor jeg er”. I et fællesskab kommer vi til at kende hinanden, og lidt efter lidt kommer vi til at betyde noget for hinanden. Man fornemmer at der er altid en hånd – skriv ud og bed om hjælp og 2 sekunder efter er den der. Det giver en fundamental tryghed. Og en styrke, for fællesskaber kan en masse – socialt, politisk, økologisk og økonomisk. Fællesskab og nærhed er med til at skabe mental sundhed. Netværk giver menneskelig varme og forebygger ensomhed.

Den store trend er stigende ensomhed og ’mig først’
Det står i kontrast til, hvordan fællesskaberne udtyndes i ’det store samfund’. Tre årtiers hyldest af liberalismen og dyrkelse af den enkeltes ’frihed’ har spændt den amerikanske drøm for mange danskeres vogn. Hækkene mellem menneskene er blevet højere og ensomheden er en følgesvend. FN’s verdenssundhedsorganisation WHO erklærede for et par år siden ensomhed for en folkesygdom i vesten. Siden fulgte deres forudsigelse om, at depression ville være den mest udbredte folkesygdom i vesten inden 2030.
Mangel på fællesskab gør os syge. Og det gør os svage. Bl.a. over for de meget stærke kræfter som ønsker mere vækst, mere frihandel, mere globalisering og yderligere individualisering. Og over for de klimaforandringer vi meget snart skal tackle i fællesskab.Så vi må gentænke og opprioritere vores fællesskaber, måske lidt i stil med andels- og højskolebevægelsen for 150 år siden.

Lokal økologisk fødevareproduktion der opbygger mulden
Andelssamfundet har en grøntsagsordning, hvor ca. 100 frivillige producerer økologiske og biodynamiske grøntsager på en del af vores landbrugsarealer. Man betaler 1400 kr. per voksen, 550 for unge og 150 for børn. Hver lægger vi 20 arbejdstimer årligt. Det hele styres kompetent og stramt, men venligt, af frivillige. Det giver sunde, velsmagende, friske grøntsager, så lokalt som det kan tænkes og dermed fri for transport; et bredt udvalg af grøntsager til 3-5 måneders forbrug, som vi frit høster, når de meldes klar.

AIH har også køer, geder, nogle grise, et landbrug, æglæggende høns, bistader, æbleplantage som sammen med grøntsagerne tilsammen rummer kim til en begyndende selvforsyning med lokale økologiske fødevarer. Vi har et sædskifte, hvor de i mange år har været sådan, at græssende kvæg (og geder) det ene år afløses af grøntsager det næste, og året efter afløses af landbrug med dyrkning af brødkorn. I alle årene har vi arbejdet på at øge jordens frugtbarhed og humuslag af hensyn til livet i jorden, biodiversiteten og den fremtidige dyrkning. Dyrene har god plads, behandles godt og giver vidunderligt kød, som sælges i vores lokale Høker, der har økologiske dagligvarer. Landbrugets mel går bl.a. til vores bageri, hvor det bliver til brød som sælges i Høkeren. Vi forsøger i stigende omfang at indrette os, så vi understøtter biodiversiteten overalt med vilde planter og blomster.

Verdens industrielle landbrug ødelægger mulden og biodiversiteten
Disse dyrkningsformer står i skærende kontrast til det moderne monokulturelle landbrug. FN’s ekspertpanel på landbrug udgav i 2016 rapporten ”From Uniformity til Diversity” som konkluderede, at der formentlig ikke findes større trussel mod verdens fødevareforsyning end at fastholde det industrielle landbrug, fordi det skaber muldflugt, næreringsfattige fødevarer, ødelægger biodiversiteten, misbruger drikkevandet og er årsag til udledning af drivhusgasser. Det er den samme konklusion IPCC, FN’s klimapanel, forleden støttede i sin seneste klimarapport: Vi skal anvende jordens arealer på en helt anden måde, hvis vi vil løse klimakrisen, siger de. Meget mindre areal til græssende dyr, mindre kødproduktion, mere plantebaseret kost og helt andre dyrkningsmetoder, som absorberer drivhusgasser (”Ny klimarapport fra FN: Klimakrisen kræver massiv omlægning af landbrug og mindre kød”, Inf. 9. aug. 2019).

Et CO2 aftryk der er langt mindre end gennemsnittet i Danmark
En CO2 aftryks analyse foretaget foråret 2019 tyder på, at AIH og andre økosamfund har et CO2 udslip, der ligger væsentligt under det danske gennemsnit (analysen er foretaget af COMPASS projektet, et samarbejde mellem 2 fakulteter på Københavns Universitet og 9 miljøorganisationer. Du kan læse om projektet på https://compass.ku.dk/om-projektet ).

Det er summen af de mange små og større ting, beboerne gør anderledes, som tilsammen skaber et langt mindre aftryk. At bo sammen i et forpligtende fællesskab skaber nye miljønormer for mange områder af hverdagslivet. Du begynder måske at cykle til arbejde. Deles om haveredskaber og maskiner, så du ikke længere behøver eje det hele selv. Undlader flyrejser, spiser mindre kød, er med i fællesspisning osv.

Samtidig giver det mulighed for at lave fælles løsninger på mange af de større områder som energi, fødevarer, boliger, fællesindkøb, genbrug, deleordninger osv. Netop fordi vi er mange.
På transportområdet har vi fx lavet et projekt med elcykler i en deleordning, som gør det billigere og lettere at låne en elcykel, og pludselig bliver det overkommeligt for flere at nå Århus på cykel. Tilsvarende med en deleordning for elbil. Og lidt efter lidt ændrer vores transportvaner sig.

Og der udvikles nye normer omkring bæredygtighed i dette fællesskab. Fx normer om, at bæredygtighed for os også indbefatter inklusion af dem, der normalt er sat udenfor. Derfor har AIH skabt et inklusionsprojekt for 16 mennesker med særlige behov med lokale jobs, boliger osv. midt i Andelssamfundet.
Eller der opstår normer om, at bæredygtighed også handler om at leve med et ansvarligt forbrug i, hvad man kan kalde for ’en grøn enkel livsstil’. Eller at bæredygtighed også handler om fx værdier og en mentalitet, hvor vi hjælpes frem for at konkurrere. Sådan bliver der skabt mange elementer til en samlet, ganske omfangsrig mosaik af, hvad ’bæredygtighed’ er.

Politikere, grønne foreninger, forskere – brug erfaringerne fra økosamfundene, udbred dem
Økosamfundene blev opbygget for at indfri mange forskellige mål – økologi, bæredygtighed, klimaindsats, fællesskaber, lighed, naturhensyn, en bæredygtig mentalitet, et godt børneliv, cirkulære systemer, ingen affald / ingen gæld, en lokal økonomi eller en enkel livsstil.

Hvert økosamfund har sine temaer, forskellige men med ens træk. I forsøgene på at realisere disse mål er der udviklet mange løsninger, som rummer redskaber til arbejdet med verdensmålene. Eksempelvis er Andelssamfundet i Hjortshøj for mig en oplagt inspiration til følgende 6 af FN’s i alt 17 verdensmål:

Verdensmål 11: BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND. Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel  Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

Verdensmål 7:  Bæredygtig Energi. Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.

Verdensmål 12: ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION. Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. 

Verdensmål 13: KLIMAINDSATS. Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

Verdensmål 15: Livet på land. Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.

Det er oplagt for forskere, grønne foreninger, politikere, ja alle der arbejder for omstillingen til et bæredygtigt Danmark at kende og udbrede de mange bæredygtige løsninger fra Danmarks økosamfund. De er resultatet af praktiske eksperimenter igennem 30-40 år. På nogen områder er det kun ansatser eller principper, andre gange er det gennemprøvet og velfungerende praksis.

Denne livsstil kan anvendes bredere ud i Danmark til omstillingen henimod et bæredygtigt samfund. Ved at inspirere, give redskaber, viden og blive anvendt som modeller i bredere mainstream sammenhænge.

Vi kan omstille til og skabe nye bæredygtige lokalsamfund, landsbyer, bykvarterer og parcelhusområder overalt i landet med en sådan inspiration.

I økosamfundene finder du fx mange ansatser til en ny, bæredygtig økonomi
Vores nuværende form for økonomi vil ødelægge planeten, hvis ikke vi ændrer den. Kloden holder ganske enkelt ikke til en stadig øget vækst. Hverken set ift. planetens begrænsede ressourcer (vand, skov, muld, råstoffer, ilt) eller i forhold til klima og biodiversitet.

Vi er nødt til at kunne regulere – altså kunne styre – vores økonomi. Det gælder i Danmark og globalt. Det gælder både vores produktion og forbrug, vores handel, transport og brug af energi: Vi er nødt til at kunne sætte (verdens)mål op for vores økonomi, så vi holder den inden for dét, kloden kan bære, de planetære grænser.  

I øjeblikket kan vi nærmest intet styre vedrørende økonomien. For det hele foregår i et system, hvor det er den enkelte private virksomheds hensyn til størst mulig indtjening som afgør, hvad der produceres, hvordan det produceres og hvor. Uanset om det sviner med ressourcerne eller ødelægger klimaet, om det transporterer unyttige varer tværs over kloden eller ødelægger drikkevandet. Det er vi nødt til at ændre, så vi kan skabe en produktion, hvor virksomhederne omstilles til bæredygtig produktion. Det kræver en regulering.

Og samtidig er vi nødt til at udvikle nye og bæredygtige måder at producere vores livsfornødenheder på, så vi snarest kan producere disse uden at ødelægge planeten eller skabe konflikter mellem mennesker forårsaget af klimaforandringerne og kampen om ressourcer. Bæredygtige huse, fødevarer, energi, tøj, dagligvarer, elektronik osv. Økosamfundene og de grønne foreninger rummer mange erfaringer hvad det angår.

Bæredygtigheden indebærer en økonomi der har de 17 verdensmål som socialt fundament og de 9 planetære grænser som miljømæssigt loft. Det indebærer, at vi ændrer hele vores livsstil og måde at tænke produktion på. At vi ændrer vores forbrugsmønstre og skaber en ny form for demokrati omkring produktion og arbejdspladser, så befolkningen – os alle sammen – har reel indflydelse på økonomien. Både lokalt og på landsbasis.
På den enkelte arbejdsplads kan demokratiet fx være baseret på andelstanken, socialøkonomi, kooperative virksomheder og fælleseje. Økosamfundene rummer eksempler på det, ligesom Danmarks historisk og aktuelt har erfaringer for den måde at producere på.

Der er masser af grønne jobs i omstillingen til bæredygtighed. Meget lighed og inklusion. Masser af muligheder for demokrati og indflydelse. Meget fri tid, sundhed, naturhensyn, fællesskab og livskvalitet, hvis vi indretter os efter, at produktionen skal have som mål at skabe livskvalitet for flest mulig i stedet for vækst og stadig større overskud til de få, økonomisk magtfulde.
Og dét opfylder mange verdensmål på én gang.