Tag: Landsforeningen økologisk byggeri

Fokus på det økologiske byggeri

I forbindelse med folketræffet har Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) arbejdet på en oplysningskampagne omkring problemer med en byggelovgivning, som ikke bliver overholdt, og hvordan vi kan blive bedre til at arbejde med lokal og vedvarende energi.

I den forbindelse har de lavet en folder, som giver en god introduktion til deres fokus-områder, som du kan downloade direkte herunder:

LOB_Focus_April2016_light

 

SØZ -ikke midtpunkt eller periferi men alt det ind imellem

AF Karen Abrahamsson
www.fornyetenergi.dk

Der er røre omkring Planloven. Som landbo kan jeg kun hilse det velkommen.Vores kultur og samfund falder fra hinanden i en diskussion om centrum og periferi.

Håber på liv i rummet ind i mellem, nemlig landet (1). Giv os jorden tilbage, Ikke by-zonen, ikke vandkanten -men det der er indimellem. No more rotten bananas. (2)

Jeg har den fornøjelse (synes jeg selv) at være opvokset og boet 60 år på landet. Midt- og Vestsjælland er mit hjem. Derfor tillader jeg mig at være LANDBO. Jeg glædes ved at leve i naturen. Anser mig for at være super heldig at få lov at leve på et stykke jord, som er blevet udstykket under en GAMMEL planlov tilbage i 1968.

Det var en tid, hvor meget dårligt jord blev udstykket til sommerhuse, så byboere kunne komme ud i naturen, få frisk luft i lungerne & jord under neglene. Gården her var fattig med dårlig jord til landbrug og derfor velegnet til udstykning til sommerhusgrunde. Bestemt af sogneråd og amt skulle udstykningen være på ca. 3 tønder land stor (= ca. 16.500 m2), for så kunne hvert hus BÅDE have egen brønd til rent vand -OG have nedsivning af spildevand på egen grund. Der blev udstykket 6 store grunde fra denne gård. Senere (efter gammel planlovgivning) er der givet helårstilladelser på alle 6 grunde. Snart er der gået 40 år. Den fattige jord, med sandstorme på jorden om foråret, har nu udviklet sig til en oase ! Her er et rigt og varieret plante -og dyreliv med stor biodiversitet samt en flok mennesker, som kender hinanden og trives her. På 4 af grundene er der også småerhverv.

Hvad er der galt med den nuværende planlov?

Planloven deler landet op i By- og Landzoner. I Byzoner er det under visse reglementer tilladt at bygge nyt og udstykke ny jord som ligger op til Byzoner. Således ser vi byerne vokser ved at ”der bygges udenpå”.

I Byzonerne bliver der drevet Byfornyelsesprogrammer, så boligerne og kvartererne bliver udviklet og fornyet. Der sørges normalt for offentlig transport, cykelstier, godt internet, masser af handel, erhverv og banker, parker og grønne områder, et varieret kulturtilbud, osv.
I Landzonerne bliver vi “lukket ned” – de små erhverv lukker, uddannelsesinstitution og offentlige myndigheder flytter til byen. Der kommer sjældent nye til. Den offentlige betjening med skoler, veje, genbrugsstationer, biblioteker og offentlig transport minimeres og centraliseres i de større byer og købstæder. Der er det mærkelige forhold, at selvom vi landboere bliver rasende og kede af det når genbrugsstationen, biblioteket og cykelstierne kun findes i byerne osv. osv., så har vi i DK en gammel tradition for at “rotte os sammen” – finde nye muligheder frem.

Huse på landet tilstræbes en renoverings praksis, hvor det er svært at ændre væsentligt på udseendet af huset, f.eks nye kviste og vinduer. Glas teknologien har m.h.t. energi givet os fuldstændig nye muligheder idag. – Hvorfor skal vi så beholde vinduer med sprosser, hvis et stort energiglas kunne gøre underværker for lyset i huset og for udsigten derfra.
Nye boliger skal ligge, hvor der tidligere har været et hus. Selvom det gamle hus f.eks. ligger tæt op af en landevej, er det yderst vanskeligt og meget ressourcekrævende at få tilladelse til at bygge et nyt hus med en anden placering på en måske meget stor grund. Hvis skovnærhed er inde i billedet umuliggøres en fornuftig placering på grunden.
Måske vi kunne arbejde for en lovgivning, hvor det bliver lovligt at bo & bygge med omtanke på landet? En ny planlov bør indeholde nye muligheder for at bo på landet, så det bliver tilladt at udstykke til beboelse,institutioner og erhverv på landet -udenfor bysamfundene.

Lokalrådene blomstrer og der holdes nabosammenkomster, loppemarkeder og frivillige aktiviteter sted. Landsbyen Alken (se www.alken.dk) er et eksempel på at vi – trods alle odds – prøver at holde gang i livet her på landet.

Den nuværende planlov indebærer et voldsomt bureaukrati for overhovedet at kunne bygge nyt / renovere på landet. Jeg arbejder i den økologiske byggebranche – og oplever dagligt den manglende rummelighed for fortsat at kunne bo på landet. Vi har masser af gamle bygninger, som ikke er blevet “byfornyet” men som nu bliver støttet til nedrivning.

Jeg har en drøm – SØZ : Særlig Økologisk Zone

En Særlig Økologis Zone (SØZ) er kendetegnet ved at den ligger ude på landet med en størrelse 5-15.000 m2. En økologisk udstykning hvor ganske særlige økologiske forhold gør sig gældende:

1. Økologi bygger på tillid og udvikling.
Brugen af jorden og bygninger i en SØZ, sker ud fra at give til jorden. Jorden er økologisk og bygningerne bygget af sunde, naturlige mate
rialer med lokal energi. Der er eget vand og afledning.
(Se litteraturhenvisning 4 sidst i artiklen)

2. Plads til at kunne skabe -alene eller sammen med andre.
Med energi, arbejdspladser, mad, fester og rydde op efter sig selv! I det danske samfund har ”Djøf-laget” udviklet sig enormt. Effektivitetskrav, dokumentationskrav og rigide regelsæt koster “kassen” i vores nuværende kultur og medfører en vis handlingslammelse. I SØZ arbejdes der udenfor disse kontrollag med en særlig landbo-mærkning, som er baseret på tillid. (Se litteraturhenvisning 2 sidst i artiklen).
LØS (Landsforeningen for Økosamfund) formulerer det smukt: ”Vi tror på mennesker. Vi tror på tillid i stedet for kontrol, på inklusion i stedet for marginalisering, på fællesskab og samarbejde i stedet for konkurrence.Vi hylder iværksætteri, aktivt medborgskab og mangfoldighed.Vi tror på, at mennesker lærer og udvikler bedst, når de er motiverede og engagerede” (Se litteraturhenvisning 4).
En SØZ er fritaget for bureaukratiet – lader menneskene selv tage stilling til de vilkår som de gerne vil bo under. I en SØZ er det tilladt at bygge med omtanke og økologi. Sundt, enkelt, småt og godt med passiv sol, sunde materialer, komposttoiletter og al den moderne teknologi, som lever “underneden” kapitalisering og industrialisering i vækst-samfundets vision. Giv danskerne mulighed for et frirum til den globale økobevægelse (Bl.a. repræsenteret ved Natural Builders, Permakultur, Nabo fællesskaber, Praktisk økologi etc.)

3. En økonomi, som ikke bygger på vækst, men ydmyghed, hvor menneskers behov (ikke grådighed) kan dækkes.
I virkelighedens verden styrer kreditforeningerne og bankerne om de vil give lån til mennesker, som ønsker at bo på landet. En yderst udemokratisk og fordomsfuld kreditvurdering, hvor pengeinstitutterne kun tænker på egen sikkerhed i en formodet, fremtidig prisudvikling på jord og ejendom. Menneskers mulighed for at leve i naturen i en bæredygtig fremtid indgår ikke. I en økologisk økonomi ophobes kapital ikke i jord.

En SØZ findes på lejet jord, hvor der – i lighed med den gamle stathusmandslov, gives særlige vilkår for bosætning. Staten kunne starte med nogle af de mange mindre landbrug, som forventes at gå konkurs i den nærmeste fremtid.

SØZ kan bygge på erfaringerne fra Økosamfundene.

Vi kan lære af de mange øko-samfund, som gennem de sidste 30 år har skudt op overalt i verden, som levende “laboratorier” for en bæredygtig fremtid. I Danmark er der (mig bekendt) omkring 30 fællesskaber, som alle er blevet bygget i tilknytning til en landsby eller lidt større by.
På LØS’ landsmøde udtrykkes det i oplægget: En bæredygtig omstilling af Danmark, 2015 (Se litteraturhenvisning 5)

1. Lev og Lær – Økosamfundenes mangfoldige iværksætterånd kan inspirere til udbredelsen af en bæredygtig iværksætterkultur.

2. Sociale fællesskaber mellem mennesker. Kulturer, hvori mennesker trives, med livsglæde og sammenhold. Med beslutningsveje,der baner vej for et reelt demokrati, hvor alle har indflydelse, hvor
beslutninger og processer er gennemskuelige.

3. En ny, bæredygtig økonomi.
– Skab overskuelige bæredygtige lokalsamfund, med lokal handel og produktion, hvor borgerne er fælles om et ansvar for helheden og frivillig indsats er udbredt. Det mindsker transporten og skaber lokale netværk, der binder borgere sammen. Det skaber arbejdspladser i
lokalområdet, så folk ikke behøver at flytte til byerne.
– Skab socialøkonomiske virksomheder som er rummelige og kan inkludere de ellers marginaliserede. Hvor et udbredt demokrati råder, og de arbejdende i fællesskab har afgørende indflydelse på driften. Virksomheder som har 4 bundlinjer: Den økonomiske, den økologiske, den sociale og den mentale. Og hensynet til, at alle skal trives selvom man skal klare sig på markedsvilkår, er centralt.
– Start grønne erhverv, og skab et netværk af alle de erhverv, der skal til for at en lokalbefolkning kan eksistere. På den måde vil færre ting komme langvejs fra.
En ny planlov bør give plads for mangfoldige SØZ. 90% af tiden lever vi danskere indendørs – det har uhyre omkostninger for vores samfund med hospitaler, sygdomme og stress. At færdes i naturen vinder frem som terapi og helsebringende middel. Vi lever under så sølle forhold i vores “syge huse” (Se litteraturhenvisning 6).

2

Gården i dag;  set mod vest (2015).

Læs mere i bøgerne:

(1) Oprør fra udkanten: Mulighedernes land2.0 /red af Finn Slumstrup og Viggo Mortensen eller Kaare Dybvad: Udkantsmyten

(2) Gunnar Lind Haase Svendsen: Hvorfor bliver der talt så grimt om de danske landdistrikter s. 62 i bogen: Oprør fra udkanten

(3) SØZ er en omformulering af: Special Enterprise Zones (SEZ), som ses bl.a. i USA og UK. Disse zoner er steder for man ønsker at forstærke økonomisk aktivitet ved bl.a. nedsættelse af salgsmoms, stimulering af beskæftigelse og flere dispensationsmuligheder i forhold til den generelle lovgivning. Læs mere på www.xn--oprrfraudkanten-7tb.dk/ideoplaeg/18oplaeg-fra-john-moloney

(4) Jeg har i Tidsskrift om Permakultur nr. 13 – 2015

beskrevet mere om afledning:
“Vandtoiletter og rensningsanlæg
– er noget forfærdeligt svineri.”

(5) En bæredygtig omstilling af Danmark: LØS strategi 2015-2019
– kan læses på: http://okosamfund.dk/ wp-content/uploads/Enb%C3%A6redygtig-omstilling-afDanmark-L%C3%98S-strategi2015-10.pdf

(6) Bjørn Berge:
“De siste syke hus”, Gyldendal Norsk Forlag 1990. Bogen er en grundig gennemgang af byggematerialerne sundhed (eller mangel på samme)