Stiftende generalforsamling lørdag den 16. november 2019 kl. 12-16 – REFERAT

Fjordsgades Forenings- og Fritidshus, N. J. Fjordsgade 2, 8000 Aarhus C. Foredragssalen, lokale 2.4 på anden sal, indgang fra gårdens hovedindgang

  1. Velkomst ved Niels Aagaard fra Det Fælles Bedste. Kort præsentation af alle. Fællessang.
    Niels Aagaard bød velkommen og de fremmødte præsenterede sig kort (deltagerliste vedhæftet). Fællessang.

  2. Inspirationsoplæg ved Paul Natorp
    Paul Natorp fra Sager der Samler holdt oplæg. Sager der Samler er opstået ud fra et ønske om at gå på tværs og udfordre de eksisterende forvaltningssiloer og den kommunalt styrede ’samskabelse’ ved at samle mange forskellige slags mennesker om dét, de brænder for at gøre og forandre, så det bliver nemmere for dem at handle og tage fat (hverdagsaktivisme).

    En stor del af de opgaver, folk brænder for, handler om større miljømæssig og social bæredygtighed: affaldsindsamling, madindsamling (og -uddeling), biodiversitet (som blev til Arternes Stemme i Aarhus), værdighed og medborgerskab for udviklingshæmmede (”Vaskeriet” i Brabrand), skraldecafé, tilgængelighed for handicappede (Tours on Wheels)…

    Sager der Samler er blevet en platform, hvor aktivister kan give hinanden viden, netværk og social kapital, som mange kan trække på. Sager der Samler stod bag Rethink Activism Folkefestivalen, hvis formål bl.a. var at udbrede en anden borger-selvforståelse:  At vi er engagerede borgere, som er medskabere af en anden og bedre verden.

    Sager der Samler har 3 grund-dogmer:
    #Egen virkelighed – Tag udgangspunkt i din egen virkelighed eller livssituation. Det handler ikke om velgørenhed, men om at tage ansvar. Derigennem får man autoritet og adgang til egen ekspertise – og evnen til at genkende den hos andre.
    #Øjenhøjde – gør ikke noget for men med andre. Vi skal ikke gøre hinanden til serviceorganer for andre, eller til genstande (målgrupper, brugere, klienter).
    #Frihed – start dér, hvor du ikke skal spørge om lov eller om penge. Vent ikke på at nogen andre giver dig lov eller muligheder – start hvor du er med det, du kan.

    Generelt: Vi skal ikke være kunder i kommunens eller statens velfærdsbutik, men gå fra at være passive til aktive borgere. ”Der ligger en fare i at politikerne overvurderer sig selv og undervurderer borgernes opfindsomhed”.

  3. Baggrunden for en stiftende generalforsamling – ved Niels Aagaard
    Det Fælles Bedste – I Indkaldelsen til stiftende generalforsamling hedder det bl.a.:
    ”Det Fælles Bedste er skabt, fordi vi mener det er tvingende nødvendigt at gennemføre en omstilling til et bæredygtigt samfund, hvor bæredygtigheden er både økologisk, økonomisk, social og kulturel. Klimaforandringer og biodiversitetskrisen viser til overmål nødvendigheden, men i virkeligheden også en række andre grundlæggende kriser, som allerede er på vej, fx fødevarekrisen, flygtningekriser og manglen på vand.”

    ”Vi tror på, at der er brug for en borgerbevægelse. En stærk, visionær, bredt samlende bevægelse som igangsætter, inspirerer og koordinerer omstillingen. En bevægelse som skaber samspil mellem de mange kræfter inden for civilsamfund, privat og offentlig sektor, som arbejder for den bæredygtige dagsorden.” 

    ”Det er derfor vi stifter ’Det Fælles Bedste’ – som starten på en regulær borgerbevægelse, der tager klimakrisen præcis så alvorligt, som den fortjener.”
    – I indkaldelsen henvises til Det Fælles Bedstes Grundlag, hvoraf bl.a. foreningens bud på handlinger fremgår, se https://detfaellesbedste.dk/grundlag-for-det-faelles-bedste/

    Initiativet Det Fælles Bedste startede i 2012 og kulminerede indtil videre med Folketræffet i Vejle i 2018. I mellemtiden er tidshorisonten for omstillingen blevet kortere og omstillingsbehovet langt tydeligere – ifølge FN’s Klimapanel skal den grønne omstilling ske i løbet af ganske få år, hvis vi skal nå Parisaftalens mål om 1,5 graders global opvarmning.
    Det kræver en stærk borgerbevægelse i samarbejde med forskere, erhvervsliv, NGO’er, kommuner og andre aktører, der kan skabe omstilling nedefra.
    Det kræver samarbejde på tværs: Civilsamfund, offentlig og privat sektor må arbejde sammen for at skabe fremtidens løsninger ligesom det kræver handlinger – nu.
    Nedenstående punkter er fra Niels Aagaards oplæg:

    Baggrunden for Det Fælles Bedste
    Fra et køkkenbord til et Folketræf – historien helt kort
    På initiativ af Landsforeningen for Økosamfund startes et uformelt samspil med 4 andre grønne foreninger. Det leder frem til:
    Fællesmøde på Samsø 2014 – stormøde på Samsø for et samarbejde mellem grønne foreninger. Samsø pga. øens status som ’Vedvarende Energiø’, og fordi Økologisk Samsø og Økologisk Jordbrugsfond lige var stiftet. Man beslutter på baggrund af mødets succes at gå stort og lave et egentlig Folketræf i Lejre Danmarks første økologiske kommune
    Folketræf i Hvalsø 2016 – initiativet henvender sig nu til alle grønne og sociale kræfter i Danmark, herunder civilsamfundets foreninger og ildsjæle, bæredygtige virksomheder, offentlige uddannelser, forvaltninger, forskernetværk etc.
    Folkeavisen til kommunalvalget 2017 – 37 grønne og sociale foreninger udgiver en fælles avis op til kommunalvalget nov. 2017 med bud på en bæredygtig kommunalpolitik (avisen lå uddelt på bordene)
    Folketræf for et Bæredygtigt Danmark i Vejle 2018 – Vejle valgt som en af verdens 100 resiliensbyer. Messer, workshops, paneler, foredrag, film etc. om bæredygtighed med fokus på viden og løsninger samt – på tredjedagen – et fokus på og debat om: Hvordan skaber vi bæredygtige handlinger på tværs inden for bestemte områder, fx fødevarer, byer og hvordan laver vi omstillingsreformer bredt.

    Nye tanker bliver nødvendige
    Efter FN’s klimarapport i okt. 2018: Klimakrisen bliver meget presserende. Det samme gør den voldsomt korte tidshorisont. Vi må tænke stort, visionært og modigt – ”Cathedral thinking” som Greta Thunberg siger det i talen til det engelske parlament, foråret 2019.

    Fra foråret 2019 til generalforsamlingen har Det Fælles Bedste været på rundtur til en lang række danske foreninger, virksomheder og virksomhedsnetværk, offentlige forvaltninger, forskernetværk etc. Sammen med erfaringerne fra hele Det Fælles Bedste udviklingsproces og Det Fælles Bedstes drøftelser på Folkemødet juni 2019 samt baggrundsgruppens arbejde efter Folketræffet i Vejle gav det baggrunden for at præcisere foreningens grundlag med disse hovedpunkter:
    Vi må skabe en dansk bred, stærk borgerbevægelse som er både grøn og social
    Som samler på tværs af samfundets tre hovedsektorer – Om 20 år er der ingen u-bæredygtige virksomheder – for de vil ikke overleve – og ingen kommuner uden massiv bæredygtighed
    Skaber omstillingshandlinger der virkelig har principiel stor betydning – vigtige model-projekter opstår undervejs i processen: Byer. Biodiverst landbrug. Vision for et bæredygtigt Danmark. Kulturkaravaner med teater og Alsang.
    Borgerforslag viser deres værd i folketingsvalgkampen foråret 2019 – dem vil vi gerne anvende meget mere systematisk.

    Aktivisme og klimastrejker viser sig værdifulde, eksempelvis Fridays for Future der starter med én person – Greta Thunberg, august 2018 der sætter sig foran det svenske parlament – og foreløbig er endt med at være en millionbevægelse af mennesker over hele kloden, – eller initiativer som klimamarcher, alsang for omstilling, demonstrationer af mange slags viser sig værdifulde.
    Folketingsvalgkampen 2019 blev en klimakamp og vi begynder at ane, at det er muligt at nå bredt ud i befolkningen – bredde bliver vigtig. Ideer til formidlingsprojekter opstår, hvor opgaven er at gøre omstilling til en sag for den bredere befolkning, – herunder udbrede civilsamfundets mange løsninger og eksperimenter fra de sidste 30-40 års aktiviteter.
    Gentænke og udvikle demokratiet bliver centralt – fx opbygge borgerråd i kommunerne og skabe et nationalt Klima-borgerting – organer for demokrati og involvering som formidler borgernes deltagelse – starten til sådanne ser vi allerede nu.
    Forskning bliver vigtig: Omstillingsforskning der knyttes til handling, som samler praktikere og forskere – COMPASS som eks., Bæredygtige Byer osv.
    Vi kommer rundt i landet med klimaforedrag – og drøfter med lokale kræfter mulighederne og udfordringerne ved omstilling af hele geografier – øer, regioner, byer.
    Kulturen bliver inddraget – Alsang, fællessang for omstilling, teater, film, Kulturkaravane
    Vækst-økonomien viser sin fallit og indflydelse overalt. Det fører til: Så lad os skabe en klimavenlig økonomi – i praksis og lad os starte nu! Ideer til opstart udkrystalliseres.
    Penge til Det Fælles Bedstes initiativer er vigtigt. Vi starter projektbeskrivelser og ansøgninger til projekter: ”Folketræf 2020”. ”De unge og Verdensmålene”. ”Klimadage i Aarhus”. Begynder så småt at tænke stort –  pensionsselskaber, kommuner, store fonde etc.
    Og vi tænker ‘Organisation’: Forening.Bestyrelse. Sekretariat. Tænketank. Medlemmerne af den foreløbige Tænketank præsenteres.  Som led i organisationen udvikles en række konkrete projekter: Rundrejsen resulterer bl.a. i at Det Fælles Bedste formulerer 4 større projekter. Ideer til Folketræf for et bæredygtigt Danmark 2020. Ideer til 2 eller 3 temadage foråret 2020.

  4. Stiftende Generalforsamling
    • Valg af dirigent og referent – Carsten Borup fra Frivilligcenter for Seniorer valgtes som dirigent og Karen Lumholt fra Selskabet for Fremtidsforskning valgtes som referent.

      Carsten Borup konstaterede at antallet af fremmødte deltagere i generalforsamlingen var 41 og præciserede, at afstemninger ville foregå ved almindeligt flertal, bortses fra evt. kampvalg til bestyrelsen, hvor alle deltagere i generalforsamlingen har hver 5 stemmer.
      Valg af 2 stemmetællere: Tenna og Birgitte.
    • Vedtægtsforslag og diskussion heraf. Beslutning.
      Dirigenten gennemgik de enkelte paragraffer i vedtægterne og efterlyste kommentarer og ændringsforslag. Vedtægterne vedtoges med de ændringer, som fremgår af de vedhæftede reviderede vedtægter (vedtægter som vedtaget er vedhæftet)

      Kontingent. Generalforsamlingen vedtog efter vedtægtspunktets afslutning følgende satser for kontingentstørrelse:
      Enkeltpersoner og husstande: 100 kr.
      Foreninger under 500 medlemmer: 200 kr.
      Foreninger over 500 medlemmer: 500 kr.
      Virksomheder med under 20 ansatte: 300 kr.
      Virksomheder med mellem 20 og 200 ansatte: 1500 kr.

      Virksomheder med over 200 ansatte: 3000 kr.
      Offentlige virksomheder, forvaltninger, uddannelser etc.: Samme takster som virksomheder
    • Valg af bestyrelse. Præsentation af kandidater. Valg til bestyrelse
      Følgende 9 kandidater blev valgt med akklamation:
      Jacob Skjødt Nielsen, ansat i Køge Kommune og initiativtager til ”Varigheden”- Living Lab for det bæredygtige liv
      Anne Bregendahl, demokrati- og bæredygtighedsforsker, med i foreningen KLAK  
      Jacob Lænsø, far til to piger, som gerne skal have en fremtid, projektmanager i ”Bæredygtighedens Hus” i Grenå
      Inge-Lise Rauhe, aktiv i Bedsteforældrenes Klimaaktion, tidl. socialrådgiver og iværksætter
      Tonny Hansen, økologisk landmand, aktiv i Frie Bønder – Levende Land og kritisk medlem af Landbrug & Fødevarer
      Rasmus Ejsing – beskæftiger sig med uddannelse, forskning og demokratikoncepter (inddragelse i demokratiudvikling)
      Klaus Bang – fra virksomhedsnetværket Go Green Danmark, som styrker grønne virksomheder (primært opstartsvirksomheder) og understøtter deres videndeling
      Niels Aagaard – tidl. formand for Landsforeningen af Økosamfund, har været med i Det Fælles Bedste siden 2014
      Præsenteret af Tenna Schaldemose: Jakob Baungaard fra World Perfect, en konsulentvirksomhed, der arbejder for grøn omstilling, Jakob er også aktiv i den lille by Mørke (valgt in absentia) 
      Suppleanter – følgende to suppleanter blev valgt med akklamation;
      Solveig Carton (1. suppleant)
      Malene Rauhe (2. suppleant)
    • Valg af registreret revisor og kritisk revisor
      Som autoriseret revisor valgtes Tommy Larsen i Rønde
      Som kritisk revisor valgtes Thorkild Petersen, stifter af Økologisk Samsø
    • Eventuelt – der var intet til dette punkt, bortset fra et godt slogan: ”Ingen grænseværdier, kun værdier!”

  5. Brainstorm til det kommende arbejde – punktet udgik pga. tidsmangel

  6. Afslutning på dagen og en fælles sang med melodi og tekst af Mette Ramsgaard fra Grobund

Bestyrelsens konstituerende bestyrelsesmøde aftaltes i den valgte bestyrelse.
Dirigenten takkede for en god generalforsamling.
Niels Aagaard takkede Tenna Schaldemose for det store arbejde i Det Fælles Bedste.

Aarhus Fjordsgade Foreningshus, 16. nov. 2019