Program for film

Programmet opdateres løbende – med forbehold for ændringer

Nepal Prakriti Pathshala

Lokation: Spinderihallerne, Lokale B14

Tidspunkt: Torsdag 16:00-17:00

Beskrivelse:

Skovdyrkerne/ Danish Forestry Extension arbejder b.la. med miljøundervisning i Nepal. I samarbejde med vores Nepalesiske partner Wildlife Conservation Nepal har vi lavet en kort dokumentarfilm, der viser vores arbejde igennem de seneste 10 år med at fremme interaktiv miljøundervisning i Nepalesiske folkeskoler. Filmen giver et indblik i den traditionelle nepalesiske skoledag, de daglige miljøudfordringer og hvordan man gennem interaktive metoder kan motivere skolebørn, lærere og myndigheder til at interessere sig for lokalmiljøet. Filmen varer ca. 10 minutter og der er efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål til den medarbejder fra Skovdyrkerne / Danish Forestry Extension, som arbejder med projektet og har været forfatter på filmen. Hvis der er tid vises filmen to gange dvs. kl. 16 og igen kl. 16.30.

 

Climate Planet – Filmen om jordens klimaændringer

Lokation: Spinderihallerne, Lokale B14

Tidspunkt: Torsdag kl. 18:40-19:20 og fredag kl. 17:20-18:00

Beskrivelse:

Folketræffet har, takket være velvillig hjælp fra Jesper Theilgaard, fået en unik mulighed for at vise filmen ”Climate Planet”. Den blev vist i Kulturåret for Århus 2017 i en kæmpe globe på Århus havn. Og i Bonn i forbindelse med COP23, hvor den blev set af mere end 23.000 mennesker.

Filmen fortæller historien om klimaet og de forandringer vi ser. Den skaber forståelsen for klimaet og hvorfor vi skal passe på vores jord. Der er ikke løftede pegefingre, men når man har set den har man bedre mulighed for at diskutere problemet og måske få lyst til at gøre noget aktivt.

Normalt ses filmen i en globe med jordkuglen i centrum, så man ser ned på jorden fra rummet, og filmen vises på jordkuglen. I denne 2-D version har man måske ikke selve rumfornemmelsen, men historien er den samme.

På filmens hjemmeside hedder det bl.a.: “We have just left Bonn and COP23 which was a great success for CLIMATE PLANET with more than 23.000 visitors. We are now planning our European Tour and are looking for host cities for the next three years. Climate Planet is a new and unique experience unlike anything the world has ever seen. During the 40 minutes show, the audience are taken on a visual journey through the development of our climate from the Big Bang to far into the future.”