Der er 9 temaer, som danner rammen for alle aktiviteter på FolkeTræffet

  1. Bæredygtig hverdag – livsstil, fødevarer, tøj/møbler, energi, transport
  2. Bæredygtige byer og lokalsamfund
  3. Bæredygtig lokal økonomi
  4. Fællesskaber og involvering af aktive borgere
  5. Børnene og skolerne. Voksne og højskolerne
  6. Naturen
  7. Sundhed
  8. Bæredygtige boliger
  9. En bæredygtig mentalitet med nye værdier

Foreløbig har 115 personer fra 90 grønne foreninger sagt ja til at de gerne vil bidrage 

Enten med workshop/oplæg/foredrag/panel eller udstillinger, stande, boder, events, musik osv. 
Blandt dem er folk som Ross Jackson, Steen Hildebrandt, Steen Møller, Jørgen Steen Nielsen, Peter MacFayden (borgmester i omstillingsbyen Frome i England), Per Kølster fra Økologisk Landsforening, Nanna Clifforth fra NOAH, som nogle af de mere kendte. 
Foreløbig er der godt 70 workshops/oplæg – og 8 paneler med hver 5-7 deltagere.

Der vil være et væld af inspirerende workshops og oplæg, udstillinger, stande og boder, paneldebatter og events hen over dagene, hvor du får inspiration til, hvordan du er med til at tage ansvar og skabe en bæredygtig udvikling. Hvordan man kan INDFRI DE 17 VERDENSMÅL I PRAKSIS ved fx at:

  • Lære om biodiversitet og hvordan du, jeg, vi, alle kan genskabe den – fra det små til det store
  • Få viden om, hvordan vi lagrer CO2, så vi vender klimaudviklingen og skaber et bæredygtigt landbrug, skaber grønne byer og bæredygtige haver, laver permakultur. genopbygger økosystemer på land og i hav
  • Eller bygger off-grid-huse og halmhuse
  • Starter dit eget økosamfund med bæredygtighed hele vejen rundt
  • Hvordan du laver insekthoteller, fremmer de vilde bier, planter skov, skaber biodivers natur
  • Hvordan du kan leve med gældfrihed og affaldsfrihed og træde ud af HAMSTERHJULET og VÆKSTEN
  • Deltage i madworkshops, og lær at lave lækker vegansk og vegetarisk mad. Omlægge til grøn livsstil.
  • Eller få inspiration til at skabe helt nye bæredygtige lokalsamfund

Der er bidrag fra et stort udsnit af de grønne foreninger

Med Økologisk Landsforening, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, CISU som nogle af de større og fx NOAH, Verdens Skove, Praktisk Økologi, Venligboerne, SamsØkologisk, Permakultur Danmark, Levende Hav, Sociale Entreprenører i DK, Omstilling Danmark, Landsforeningen for Økosamfund som nogle af de mellemstore og mindre foreninger.

Herudover kommer bl.a. Brandbjerg og Brenderup Højskoler, Københavns Universitet (Antropologi og Statskundskab), Den Grønne Friskole inden for uddannelsesverden.  Og der kommer folk fra Psykiatrilisten,  Recovery-bevægelsen og Ældresagen som andre.

Fra den kommunale verden kommer fx Søren Peschardt fra Natur & MIljø i Vejle, Økolariet i Vejle som stiller hele deres udstilling til rådighed, Green Tech Center Vejle, Teknik & Miljøforvaltningen Vejle. Og folk fra Vejle lokalt fx DyrkVejle, Sommerfuglebevægelsen Vejle, Cyklistforbundet i Vejle, Biavlerforeningen osv.

Programmet bliver sjovt og alsidigt

Fra støvlekast, til bueskydning, til Cirkus Mongo (3 daglige forestillinger). Et Street Food lige uden for Spinderihallerne. Alsang torsdag og fredag aften kl. 20 ledet af orkestret ”Sange hvoraf man får et smukt ansigt”. Brandbjerg musiklinje komponerer en ”Sang for Et bæredygtigt Danmark” til træffet. Der blliver cykelevents. B-Plantning. Frøsåning. 
Borgmesteren fra Omstillingsbyen Frome går  med i åbningsceremonien torsdag kl. 13-14 og bliver alle 3 dage med fortællinger om en omstillingsby. 
Steen Hildebrandt taler ved åbningen om De 17 Verdensmål. Levende Hav kommer og lægger til med et museumsskib i Vejle havn. Økolariet har udstilling om ”Biodiversitet”. 
Event-linjen fra Brandbjerg laver events. CISU er gået ind med 6 foreninger, et panel de selv laver om Nord-Syd, en stand m.v. 
Syng, Spis og Snak laver sang-workshop om deres projekt mod ensomhed. Grobund, økosamfund, Bæredygtig Kystkultur, Grandmothers Circle The Earth, Frie Bønder Levende Land, Biodynamisk Jordbrug osv. dukker op og beriger os.

Musikken spiller

Vikingebandet, Krauka, spiller bagsiden ud af bukserne. Et middelalderband, Virelai, gør også. Et permakultur-band, Skrammelbanden, laver musikfortællinger set med dyrenes øjne. Skrallebang-orkestret spiller for børnene. Protest-pop bandet, som i dagens anledning kalder sig ”Nu til Det Fælles Bedste”, laver deres funky protest sange.


Siden bliver løbende opdateret med nyt til programmet, så tjek tilbage løbende!