Info til workshopholdere

Kære deltager i workshops og aktiviteter på folketræffet

Vi har en vigtig meddelelse til alle som regner med at bruge en projektor.

Vi er i dag blevet klar over, at langt de fleste SmartBoards på Hvalsø Skole kun har et VGA-stik.
Derfor bør I sikre jer, at jeres computer enten har en VGA-udgang, eller også må I medbringe et adapterkabel (f.eks. HDMI til VGA eller USB til VGA ved en almindelig laptop eller andet afhængigt af jeres device, Projektor har et VGA hanstik).
Hvis ikke, så vil I ikke være i stand til at forbinde jeres computer til projektoren.
Vi leder med lys og lygte efter kabler vi kan låne/leje til formålet, men har i dag ikke kunnet finde en brugbar løsning på denne udfordring, og derfor håber vi, at I alle vil sørge for at medbringe de nødvendige kabler.

Vi beder om i Folketræffets ånd, at hvis I har et kabel (eller flere?), så kunne vi evt få lov til låne dette til andre workshops, som ikke har været i stand til at skaffe et sådant. Giv kablet til Teknisk Tovholder på Skolen. Sæt gerne mærkat med dit navn og telefon på kablet.
Vi skal selvfølgelig passe rigtigt godt på det, og når I ønsker at forlade Folketræffet, får I det straks tilbage.

Vi glæderos til at se jer!

Fokus på det økologiske byggeri

I forbindelse med folketræffet har Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) arbejdet på en oplysningskampagne omkring problemer med en byggelovgivning, som ikke bliver overholdt, og hvordan vi kan blive bedre til at arbejde med lokal og vedvarende energi.

I den forbindelse har de lavet en folder, som giver en god introduktion til deres fokus-områder, som du kan downloade direkte herunder:

LOB_Focus_April2016_light

 

Det grønne hjerte banker på Heartbeats

Trine Krebs har talt med Signe Wenneberg på internetradioen Heartbeats, som en del af serien ‘Tal ordentligt’.

Programmet handler om ansvarlighed og at tale ordentligt til hinanden. I dette allerførste afsnit af serien fortæller Trine Krebs om den vigtige samtale DET FÆLLES BEDSTE skal skabe plads til.

Hør HER http://heartbeats.dk/talks/6734/tal-ordenligt

Grøn iværksætter? Så giver Lejre kommune erhvervssparring

Lejre Erhvervsservice tilbyder GRATIS og GRUNDIG erhvervssparring til grønne iværksættere på DET FÆLLES BEDSTE. HUSK at tilmelde dig.

Lejre Kommune, bidrager til folketræffet DET FÆLLES BEDSTE med en af sine gode tiltag, nemlig erhvervssparring for iværksættere. På folketræffet kan grønne iværksættere fra hele landet tilmelde sig en gratis mentor session hos Lejre Erhvervsservice  i samarbejde med Lejres Erhvervschef, Thomas Hørdam. Går du og har en iværksætterdrøm i maven, så book en tid hos Erhvervschef i Lejre Kommune på telefon: 3056 4683. Din mentor session vil foregå sammen med en del af mentorteamet i Lejre Erhvervsservice. Der er tider til mentoring for iværksættere på folketræffet lørdag den 23. april kl. 10-13 – Husk at du skal tilmelde dig pr. telefon. -For den bedste sparring, kommer ud af god forberedelse.

Læs mere om iværksætteri i Lejre kommune HER http://www.lejre.dk/nyheder/2015/december/erhvervslivets-praestationer-er-i-top-i-lejre-kommune

Thomas Hørdam, Erhvervschef i Lejre Kommune // thho@lejre.dk // 3056 4683 //Foto: Lejre Kommune

Thomas Hørdam, Erhvervschef i Lejre Kommune // thho@lejre.dk // 3056 4683 //Foto: Lejre Kommune

Økosamfund er eksperimentarier for det gode liv og bæredygtige samfund

– en livsstil, som i praksis undersøger, hvordan forudsætningerne kan skabes. 

Det gode liv er grundtanken bag økologi og økosamfund. Et liv med tid, sunde fødevarer og huse, fællesskaber og en grøn økonomi med lokale økologiske arbejdspladser.

Iværksætteri og praksiseksperimenter indgår i alle økosamfund. For som Niels Aaggaard, formand for Landsforeningen for Økosamfund udtrykker det, handler det alt sammen om:
– Omstilling til et bæredygtigt samfund i praksis. De mange små hjul og skridt, som vokser til et hav af initiativer. En bevægelse, der ikke kan standses, og på langt sigt et andet samfund, befriet for menneskers kamp mod naturen og hinanden.

Af: Mette Qvist, LØS

Økonomisk frihed og skaberkraft – en nødvendighed for bæredygtig innovation
I Økosamfundet Friland på Djursland er stifteren Steen Møller et godt eksempel på, hvordan ønsket om at kunne leve gældfrit kombineret med iværksætterånd ikke blot kan opfylde eget ønske om minimale leveomkostninger, men også sætte skub i en produktion og føre til arbejdspladser og på flere andre måde sprede positive ringe i vandet – på et bæredygtigt økologisk fundament.

Steens hus har fokus på affaldsfrihed og lave byggeomkostninger, så beboeren frisættes for gældsslaveri. Det har han bygget det af bæredygtige, lokale, recirkulerbare materialer som rundtømmer, lerpuds, halmballer, sø- og ålegræs. Han startede med at bygge sit første simple hus i 1992. Det har siden ført til flere eksperimenterende husbyggerier, og erfaringer høstet i proces. Erfaringer, der nu også har ført til en lille ’fabrik’, hvor han producere færdige halmelementer til lofter og vægge.

Indbygget i sit nuværende halmhus har Steen Møller desuden udviklet et opvarmingssystem, der inkluderer en masseovn og en særlig type skorsten med et røgvasker- system, der dels kondenserer røgen og afgiver guldvarme, dels renser røgen fuldstændig for skadelige partikler. Som sidegevinst udskilles kun stoffer, der kan udnyttes af planter til vækst. Tilsammen altså et system, der sikrer en både ren, ressourcesparsom og billig varme. Ventilationsvinduer, efter et gammelt russisk princip, som gør det muligt både at udnytte solvarmen udefra og den varme mod ruder indefra, der normalt ville gå tabt, har han også videreudviklet; Og ligeså et system til spildevandshåndtering, så spildevandet renses og bl.a. kan udnyttes til vanding i dyrkning af planter i permakultur.  Alt sammen learning-by-doing-erfaringer, der nu ’genbruges’ i opførelsen af en restaurant på Friland. En restaurant, hvor folk udover at nyde deres måltider, kan opleve, hvordan tingene faktisk kan skrues sammen på en måde, så omkostninger holdes på et minimalt niveau – og på samme tid nyde synet af de pyntelige permakulturbede – og på sigt også udsigten til et drivhus, hvortil spildevandet ledes og renses og udnyttes til dyrkning af planter, der ligesom dem i permakulturbedene vil indgå i restaurantens madlavning.

Vi må frem for alt lære selv at skabe og eksperimentere
Steen Møller oplever, at der er rigtig mange unge, som søger ud i økosamfundene, fordi de gerne vil noget andet. De søger det gode liv. Et liv, der giver mening. Den store udfordring for mange er bare, at de ikke har lært at handle selv. Deres erfaringsgrundlag er for spinkelt, mener Steen:

– De er vante til at få besked om, hvad de skal gøre helt fra skoletiden af. De mangler initiativ. De er uddannede til at være lydig arbejdskraft, og jo hurtigere de kommer gennem systemet uden at lære at tænke og handle selv, des bedre. Det er en svinestreg, der er foregået mod vores ungdom, at de på den måde er blevet passiviserede.

En af de vigtigste forudsætninger for et godt og meningsfuldt liv er, i Steens optik, at vores daglige leveomkostninger bringes ned, så vi får tid til at lære og skabe og være sammen. At underlægge sig lønslaveri affødt af stat og markeds blinde higen efter maksimal produktion, er en direkte hindring. Ligesom viden og teori alene, ikke fører til skaberkraft. Nøgleordene er erfaring, handling, samarbejde og respekt. Respekt for naturen og for hinanden.

– Vi må fremfor alt lære selv at skabe og eksperimentere. Det er udelukkende et spørgsmål om, at vi rejser os op fra tilskuerrollen og skaber vores egne livsomstændigheder og vor egen kultur. Vi har i al for lang tid overladt til stat og marked at afgøre, hvordan vores liv skal være.

– Vi må genskabe troen på, at folk kan gøre noget med hænderne, at de kan finde glæden ved og troen på, at de kan skabe deres eget liv, at de er kreative – at de kan. 

Kooperativ – til fremme for fællesskab og fastholdelse af liv i en landsby
Morten Hylleberg, der siden 2005 har boet i økosamfundet Fri og Fro i Egebjerg i Odsherred kommune, giver som medinitiativtager til Egebjerg Landsbyvirksomhed, endnu et eksempel på gældfri innovation med udgangspunkt i ’hvad har vi og hvad vil vi’.

I Egebjerg, som er en landsby med ca. 400 indbyggere, er man gået sammen og har i 2013 stiftet Egebjerg Landsbyvirksomhed (ELV), en kooperativ andelsvirksomhed, der leverer mikrolån, tager sig af bogholderi og fysiske kontorfaciliteter, så andelshavende iværksættere kan koncentrere sig om det, de hver især er gode til og brænder for. Overskud fordeles typisk i forholdet 30/70 mellem ELV og andelshaver. En ordning baseret på solidaritet, hvor de stærke hjælper de mindre stærke, så de kan vokse sig større.

Formålet med ELV er at fremme og understøtte lokalt iværksætteri og derigennem vende udviklingen i landsbyen, der med sin lokale brugs, daginstitutioner, skole, kirke, forsamlingshus stadig var levende, men mærket af et dalende børnetal og truslen og en mulig skolelukning i horisonten.

ELV driver også Odsherred IT- og Iværksætterhus, som er etableret på udlejning af kontorarbejdspladser på dags- eller månedsbasis. Målgruppen er pendlere, studerende, iværksættere, turister, sommerhusejere og virksomheder. Idéen er dels at give mennesker, der normalt arbejder hjemmefra, mulighed for lettere at adskille arbejde og fritid, dels at tilbyde dem sparring og netværksopbygning. Samtidig giver det pendlere mulighed for at få en ’hjemmearbejdsplads’, der kan spare dem tid og benzin på kørsel.

IT- og iværksætterhuset blev i forlængelse af landsbyboernes stiftelse af ELV, skabt i samarbejde med Odsherred Kommune, som et 2-årigt projekt. I dag ejes det fortsat af Odsherred Kommune og drives af ELV.

Omstilling til et bedre liv starter med i praksis at eksperimentere
Fælles for begge her nævnte og eksempler fra andre økosamfund er: Eksperimenter udsprunget af enkeltpersoners egne eller fælles behov, initiativer og drømme om en bæredygtig livsstil, som fører til iværksætteri og praksis-erfaringer og her fra til innovation, som kan sætte ringe i vandet; Ringe som kan føre til overskud på samtlige fire væsentlige bundlinjer, som Landsforeningen for Økosamfund opstiller: Den økologiske, den økonomiske, den sociale og den mentale.

Fælleskaber vokser, erfaringer deles og spredes og videreudvikles til nye initiativer – alt sammen skridt på vejen til det gode liv – for den enkelte, for de økosamfund de finder sammen og bor i – og til inspiration og gavn for lokalsamfundet omkring – og forhåbentlig videre derfra, ud over hele landet!

– At udvikle og innovere økologiske løsninger, er netop dét, Landsforeningen for Økosamfund håber at få spredt til hele landet – med økosamfund som centre for innovation, hvor stadig flere af vores hverdagsfornødenheder udvikles af praktikere gennem eksperimenter, så de kan produceres enkelt og økologisk – fra tøj til møbler og sågar huse, lyder det fra Niels Aagaard.

Bliv klogere på økosamfund og fællesskaber – mød Landsforeningen for Økosamfund, når Det Fælles Bedste d. 22.-24. april inviterer til Folketræf i Hvalsø – se mere på www.okosamfund.dk

Læs hele Landsforeningen for Økosamfund’s Strategi.

Læs mere om Friland og om ELV.

Byt dig til næsten nyt

Copyright: Ursula Bach

Byttemarkeder har længe været populære og velbesøgte i hele landet. DET FÆLLES BEDSTE får selvfølgelig også sit helt eget byttemarked, hvilket samtidig bliver en byttemarked-debut for Hvalsø.

På et byttemarked giver man ting, man ikke længere bruger, men som stadig er i fin stand. Bagefter kan man tage det, man kan bruge. Det koster ikke noget at være med – man skal bare have noget at bytte med. Det er en super enkel måde både at dele, hjælpe miljøet, andre mennesker og samtidig spare penge.

Gør det nemt at handle miljøvenligt
Tanken bag er at åbne folks øjne for, at det ikke behøver være hverken svært eller dyrt at handle miljørigtigt. Når mange mennesker går sammen om en enkelt handling, kan det have en stor effekt. I Vesten har vi et gigantisk overforbrug, og mange af os glemmer tilmed, hvor mange ressourcer det kræver at producere nye ting. Tal fra Miljøstyrelsen* viser f.eks., at det skjulte ressourceforbrug i produktionen af et par jeans er omkring 10.000 liter vand. Derfor gør det en stor forskel, når alt fra 200 kg. til flere tons ting bytter hænder på et byttemarked.

Tøj og ting får nyt liv i Hvalsø
På byttemarkedet på DET FÆLLES BEDSTE kan man bytte tøj, sko og tilbehør (alle køn og aldre), legetøj, bøger, cd’er, dvd’er og spil. Der er åbent fredag den 22. april kl. 14 – 17 og lørdag den 23. april kl. 10 – 14 i Hvalsøhallerne, Skolevej 5. Overskuddet af ting bliver doneret til Røde Kors i Hvalsø. Man vil også kunne få tips og guides til, hvordan man selv kan komme i gang med at holde byttemarkeder. Læs mere her.

Men… må man så bare tage?
Ja! Det er en overraskelse for mange, at man virkelig gerne må tage, hvad man vil. Stik imod folks forventning er der oftest ingen kontrol med, hvor meget man tager. Vi har hver især individuelle behov for tøj og ting, og det skal være disse, der styrer mængderne – ikke et tilfældigt fastsat tal. Dog opfordres deltagerne til ikke at hamstre og tænke på, at alle skal have en god oplevelse.

logo-byttemarked

Læs mere på byttemarkedernes hjemmeside eller officielle Facebookside.

*www.brugmerespildmindre.dk

Rundbordssamtale

Rundbordssamtale

Med Trine Krebs, Tanja, Ærtebjerg, Niels Aagaard, Karen Abrahamsson, Cathrine Dolleris og Sara Christensen fra Det Fælles Bedstes tillidsgruppe, som koordinerer planlægningen af Folketræffet.

Hvorfor er din forening med i Det Fælles Bedste?

Trine, PØ: Landsforeningen Praktisk Økologi ved dybt ind i sit DNA at ingen er alene eller kan løse verdens store opgaver alene, derfor ønsker vi at være med til at skabe en grøn bevægelse i Danmark.

Tanja, Omstilling Danmark (OD): Omstilling Danmark er med i DFB fordi vi ser det som en nødvendighed at samle alle de grønne kræfter der i Danmark/verden, for at få momentum i omstillingen til en bæredygtig resilient fremtid. Omstillingsbevægelsen ser på alle aspekter i omstillingen, men ser hvert enkelt initiativ som et vigtigt skridt, det være sig byggeri, samfund, økologi, permakultur, fællesskaber og økonomi. Og alle de andre foreninger repræsentere disse kræfter, og ved samarbejde kan starte videre initiativer sammen.

Niels, LØS: Verden har kurs direkte mod en klimakatastrofe hvor store dele af kloden risikerer at blive ubeboelig. De sidste 30 år har vist os, at det er civilsamfundet, som må tage initiativet for at finde løsningerne til en omstilling til andre måder at leve på. LØS er med i DFB, fordi vi ønsker at få startet denne omstilling i praksis. Sammen med alle grønne kræfter – så bredt som muligt – for at få alle synsvinkler og kompetencer med, så vi kan omstille alle aspekter af livet. Og for at skabe en slagskraftig forening af kræfterne, som ikke kan siddes overhørig.

Karen, LØB: En økologisk udvikling kræver samarbejde. Sunde huse med naturlige, lokale materialer med et minimal lokal energiforbrug i gode design med omtanke og respekt for håndværket – er stort set UMULIGT at bygge i Danmark. I LØB synes vi at det er alt for galt. At tvinge os alle til at bo inde i tvangsventilerede plastikposer opbygget med industrielt gift – vi tror det er godt for mennesker på alle måder at bo i et sundt hus i gode omgivelser. Huset hører jo sammen med menneskene og ”det udenom” – haven, maden, dyr, arbejdspladser osv. I LØB er vi super lykkelige for at være med til at skabe et stort Folketræf, sammen med de foreninger som også arbejder med økologisk udvikling.

Cathrine, PKDK: Permakultur er helhedsdesign af menneskets virke og liv på jorden i samarbejde med naturen. Hvis vi skal skabe helheder og design, vi alle kan leve godt, bæredygtigt, resilient og regenererende med, så skal vi være med dér, hvor helheden skabes. Og så findes der ikke et bedre sted at være end Folketræffet!

Sara, KBHFF: I Københavns Fødevarefællesskab har vi altid arbejdet for at gøre vores virke så bæredygtigt som muligt samtidig med at fællesskab, vidensdeling og samarbejde er helt essentielle grundpiller i vores forening. Derfor kan vi ganske simpelthen ikke lade være med at deltage i så stort og fantastisk projekt, som DET FÆLLES BEDSTE er. Det er helt i tråd med vores værdier at folk med samme dagsorden for en grønnere verden mødes og udveksler erfaringer, inspirerer og deler stort og småt med hinanden.

Hvad ser du som formålet med Folketræffet?

Trine, PØ: Vi skal gøre scenen for alle grønne entreprenører i Danmark større – flere skal vide, hvem, der ved hvad, og er på vej hvorhen og det skal være lettere at finde hinanden, bruge hinanden. Vi er sikre på denne store energi, og at så mange træder ind med det de kan på den grønne scene, betyder at vi får skabt flere jobs indenfor det grønne område.

Tanja, OD: Folketræffet er muligheden for at skabe momentum, engagement og en helt unik fællesskabsfølelse mellem alle der arbejder/ønsker at tage ansvar for en omstilling fra et samfund baseret på fossile brændstoffer og udpining af Jordens ressourcer, til en verden i balance med de ressourcer der er. Vi skal sammen blive en stemme, der først og fremmest lokalpolitisk kan høres og lyttes til, og derfra blive normen nationalt, såvel som internationalt. Foreningerne skal sammen på træffet finde de bedste måder lokalt til at få denne agenda igennem. Densitet skaber synlighed. Det er formålet med dette års træf.

Niels, LØS: Folketræffet skal vise at omstillingen allerede er mulig – vi kan producere alle fornødenheder til et bæredygtigt hverdagsliv, og vi har den nødvendige viden til at omstille. Samtidig skal det vise den kæmpebredde, der allerede er i omstillingen, skabe følelsen af samhørighed og bane vej for et stærkt fremtidigt samarbejde rettet mod de vigtigste næste skridt for omstillingen. Kommunevalget 2017 kan være et konkret skridt, hvor vi kan sætte en ny omstillingsdagsorden. På længere sigt måske en grøn bevægelse. Folketræffet skal være startskuddet på ’we the people gør det, tager ansvar, venter ikke’.

Karen, LØB: At vi mødes, at vi taler med hinanden, at vi bliver klogere om økologi, omstilling og sociale forhold. Her mødes 1000 mennesker, vi viser hinanden det bedste vi kan og har det sjovt forhåbentlig, – og om søndagen ser vi alle frem: hvordan kan der ske en økologisk udvikling i en industrialiseret og kapitaliseret verden? Hvad kan vi hver især gøre, derfra hvor vi står?

Cathrine, PKDK: Vi mærker en stigende interesse for permakultur, bæredygtighed og regeneration af ressourcer og for at gøre noget selv. Det er nu, vi skal være klar til at gribe al den energi, som folk har at lægge i en grøn forandring. Det Fælles Bedste og foreningerne kan være fokuspunkter og fødselshjælpere, hvor gode projekter kommer til verden og initiativerne går fra tanke til manifestation.

Sara, KBHFF: I min verden er formålet med Folketræffet at alle der er interesserede i grøn omstilling, erfarne som helt uerfarne og måske endda skeptiske, kan mødes og vidensdele, snakke, skabe, inspirere, lære af og med hinanden.

Hvad kan deltagerne få ud af Folketræffet?

Trine,PØ: netværk, nye løsninger, nye tanker og et mindset til at arbejde videre lokalt på tværs af foreninger. Vi skal i fællesskab have sat den grønne dagsorden smukt og konkret og glædeligt helt op foran næsen på alle politikere og borgere lokalt til næste kommunalvalg i 2017 – og det er hverken svært eller uladesiggøreligt – det kræver “bare” at vi samarbejder.

Tanja, OD: Når man kommer til DFB i år, vil man kunne få et unikt indblik i den diversitet, der er i omstillingen. Uanset om man er til havebrug, økonomi, byggematerialer, dyrehold, vegansk livsstil, indre omstilling eller skønhedspleje. Alle aspekter af livet er i fokus, så længe det er orienteret mod bæredygtig livsstil. Man kan derfor både dele egne erfaringer, og lære nyt, finde andre med fælles interesser eller bare blive inspireret.

Niels, LØS: Jeg håber de bliver overvældet, ivrige og glade, gribes i hjertet og af lyst til at tage del, og bliver engageret på en helt ny måde, fordi de kan se perspektiverne i dét, Det Fælles Bedste står for. Og at de vil gå hjem og handle (ikke kun tænke eller snakke, som også skal til J), sammen med andre, lokalt. Måske vil de starte initiativer, samle folk, blive en del af den helhed omstillingsbevægelsen er på vej til at blive.

Karen, LØB: Vi er alle deltagere og aktører på Folketræffet. Enhver vil få sin egen vej i det enorme workshop program, hvor enhver vil støde på den musik, som kan leve i hjertet, når vi går videre fra Folketræffet. Jeg ved, at jeg kommer til at samarbejde med en masse folk, om økologisk erhverv og økonomi, byggeri, permakultur osv.. Stå på markedspladsen og vise og fortælle om vores arbejde i Fornyet Energi og holde en lille workshop. Midt i al det, vil jeg finde tid til at besøge nogle workshops, hvor jeg vil vide noget mere – tænker p.t. på den om økologisk bomuld og tøjproduktion. Det bliver sjovt, inspirerende og seriøst og vil give os alle mod og styrke til at fortsætte den økologiske udvikling.

Cathrine, PKDK: Jeg håber, at deltagerne får færden af en fælles gejst, at vi er i en bølge, en folkelig bevægelse, der breder sig som ringe i vandet. Vi vil blive begejstrede sammen over at så mange tænker og vil tage ansvar for en grønnere verden. Vi vil føle, at vi er med til at skabe historie og plante frø, der spirer og gror over de næste mange år og at vi kan tage fat i hinanden, når det bliver lidt meget op ad bakke. Og så en masse konkrete idéer, kontakter og inspiration til at fortsætte derhjemme.

Sara, KBHFF: Forhåbentlig kan deltagerne få en masse inspiration og inputs til hvordan man i både store og små sammenhænge kan gøre verden til et grønnere sted både helt personligt og i større perspektiver.
Hvad håber du kommer ud af Folketræffet – det vigtigste resultat?

Trine, PØ: På den korte bane: En smuk grøn mangfoldig kampagne til kommunalvalget i 2017, hvor vi deler og lærer af hinanden. På den lidt længere: at vi gentager successen til næste folketingsvalg og at vi ses til DET FÆLLES BEDSTE igen i 2018. PÅ den lange bane, håber jeg at den grønne bevægelse i DK finder nye samarbejdsformer, så vi i fællesskab kan påvirke hele verden til at passe bedre på naturen og mennesker – bredt forstået.

Tanja, OD: Det vigtigste at få ud af Folketræffet er dels fællesskabsfølelsen, og dermed synligheden af ønsket om en grøn bæredygtig fremtid, der ligger i befolkningen, og ikke mindst hvor mange hjerter og hænder der er i den – altså folk der GØR noget. Det signal skal ud til beslutningstagerne, og dermed på lokalplan som oplæg til lokalvalgene i 2017.

Niels, LØS: Jeg håber på et gennembrud, en start på at langt flere mennesker indser, at vi er NØDT til at omstille, og at vi KAN omstille. Og at den indsigt gennem et videre arbejde breder sig, så der efterhånden skabes en bred bølge, ikke bare i Danmark, men internationalt, som igangsætter den reelle forandring frem mod sådanne nye livsformer, som skaber mennesker der trives og ikke presser kloden uholdbart.

Karen, LØB: Vi vil skabe en verden, som mennesker kan leve i. Med rent vand, ren luft, levende jord og hvor ilden er sluppet fri. Vi har behov for at være mennesker med hinanden i taknemmelighed over de gaver, som jorden forærer os. Vi vil ikke være registrerede numre i store dokumentations databaser, hvor magt og krige over fossile energikilder er dagens virkelighed. DFB er et skridt på vejen mod en fremtid, hvor vi kan være os selv bekendt. For at denne omstilling kan ske i respekt og godt samarbejde må vi lære hinanden at kende, mødes og komme videre sammen.

Cathrine, PKDK: Jeg tror at skiftet i bevidsthed er lige indenfor rækkevidde. Som et lille korn der danner kernen i en iskrystal, tror jeg at Det Fælles Bedste kan danne kernen i en krystallisering af nye organisationer, projekter og sammenhænge, hvor menneskers længsel og energi efter en grønnere fremtid skrues i vinkel og sættes sammen på en meningsfyldt måde.

Sara, KBHFF: Jeg håber inderligt, at folk vil tage den massive viden, der kan tilegnes på Folketræffet, til sig og bruge det aktivt i deres hverdag til inspiration fra sig selv og sin omverden.

Hvad ønsker du skal være de kommende skridt for DFB?

Trine,PØ: se ovenfor

Tanja, OD: DFB er starten på et mere bredt samarbejde om er organiseret organ – et talerør, en samlingsplatform om man vil – for den samlede grønne bevægelse af græsrødder og frivillige initiativer og foreninger. Vi skal arbejde sammen om at koordinere initiativer og kampagner, dele viden og erfaringer, og ikke mindst holde momentum, og fastsømme fællesskabet alle grønne hjerter imellem, så ingen står og føler sig alene og ikke set eller forstået.

Niels, LØS: Mange ting kunne være kommende skridt: Samarbejde om at udvikle en økologisk økonomi i praksis, skridt for skridt. Samarbejde om en økologisk landbrugsreform. Få bæredygtighed ind i folkeskolen. Lave samspil med kommuner og borgergrupper om at i gangsætte en bæredygtig bosætning fx i form af økolandsbyer. Omstille hele kvarterer i byerne. Koordinere den grønne bevægelse endnu bedre.

Karen, LØB: Mere samarbejde på kryds og tværs af vores forskellige foreninger. Lokale DFB grupper, som mødes efter Folketræffet og arbejder videre lokalt. At der bliver fokus på Økologiske økonomi og Økologisk Erhverv. Konkurrence, kapitalisering og industrialisering hjælper os ikke videre på en sund måde. I byggeriet har vi de enorme kapitalophobninger i jord og ejendom, som fastbinder næsten alle familier i dag i et stort økonomisk pres. Jeg håber også, at der kan komme et gennembrud i Planloven for Særlige Økologiske Zoner (link)– og en hel masse mere J

Cathrine, PKDK: Det hjælper ikke at kæmpe mod et dysfunktionelt system – vi skal skabe et nyt system, som fungerer, så de gamle ubæredygtige måder kan forlades. En nytænkning af brugen af land, hvor lokale fødevarer, energi og andre ressourcer produceres med omsorg og glæde vil være en stor gave, sammen med økologisk økonomi, erhverv, byggeri, transport og meget mere.

Sara, KBHFF: Jeg ønsker at DET FÆLLES BEDSTE igen og igen kan samle mennesker, der vil verden det bedste og at vi sammen kan få sat Jordens kurs mod afgrunden i en ny og bedre retning i store som små perspektiver, lokalt som globalt. Der er så mange fantastiske kompetencer, mennesker, eksperter, græsrødder, borgere og andet godtfolk samlet under DET FÆLLES BEDSTEs store, grønne paraply og det håber og tror jeg virkelig kan flytte bjerge, måske ikke tilbage på deres plads men et nyt og bedre sted hen.
Hvad ser du som perspektiver for Det Fælles Bedste?

Trine, PØ: Verdensfred – vi får kun fred, hvis alle mennesker er mætte og er fyldt med håb for deres fremtid.

Tanja, OD: DFB skal som allerede fastslået i 2013 være et tilbagevendende arrangement hvert andet år. Det må gerne vokse, men det skal altid afspejle frivillighed og omhandle menneskene bag det arbejde foreningerne gør. Det vil uundgåeligt blive politisk. Men det vil kun have én farve: Grønt. Til gengæld vil det kunne blive et organ, der få indflydelse politisk af lige netop den grund. Det skal være nøgternt og kompromisløst grønt i sin agenda, og dermed ikke til at blive købt.

Niels, LØS: Omstilling i praksis. De mange små hjul og skridt, som vokser til et hav af initiativer. En bevægelse, der ikke kan standses, og på langt sigt et andet samfund, befriet for menneskers kamp mod naturen og hinanden.

Karen, LØB: Håb, mod og mulig fremtid.

Cathrine, PKDK: Nye meningsfyldte og kreative samarbejder, helhedstænkning og politisk gennemslagskraft.

Sara, KBHFF: Jeg er så rørende enig med de andre!

 

 

 

 

Unge søger hen imod fællesskaber og nye livsværdier

12961289_1134748659902834_8248297997454162859_o-768x512

Af Mette Quist, LØS.

Eksemplet nedenfor, fra kollektivet land.skab på Djursland, er kun ét af rigtig mange på den tendens, der i øjeblikket finder tilslutning blandt flere og flere unge, især fra byerne: De søger alternative måder at leve livet på – og svaret for rigtig mange er at flytte sammen i økologiske bofællesskaber.

 Vi sidder over 50 mennesker i land.skab, et kollektiv på Djursland. Dets 7 unge beboere har indkaldt unge, der som de selv, vil leve på nye måder. – Stå af hamsterhjulet, som den første fortæller siger. – Leve med natur. Leve roligt, for små penge, økologisk, med tid til selve livet. Og ikke mindst; leve i fællesskab med andre.

En af dem, som flytter i fællesskab, fortæller: – Jeg er lige blevet færdig med min lange uddannelse og føler, at jeg står over for et valg for resten af livet:

– Vil jeg have job og karriere, parforhold, børn, flytte i parcelhus, sidde i bilkøer til og fra arbejdet osv.?

– Altså leve det traditionelle liv?

– Eller vil jeg noget andet?

– Og når jeg tænker over det, så står det lysende klart; Jeg vil leve på en helt anden måde, hvor der er tid til overhovedet at leve!
Det er søndag, forår, solskin og stuen vibrerer af livsenergi. Som eftermiddagen skrider frem, kommer den ene fortælling efter den anden om meget forskellige nye fællesskaber på vej. Familier eller enlige, der vil flytte ud af byen, men for nogens vedkommende gerne på en måde, hvor de bevarer muligheden for stadig at kunne bruge byen. Der er mange planer for, hvor man vil bo og hvordan; og mange udfordringer, der skal løses.
Land.skab præsenterer en ny hjemmeside, som kan bruges til at hjælpe hinanden – www.videles.dk.

”Jeg tænker, at det her kunne være starten på en ny bevægelse i Danmark for de mange unge i hele landet, i byerne, som vil disse nye livsformer.” – Niels Aagaard, Landsforeningen for Økosamfund.

Syddjurs kommune er til stede og støtter på en fin måde op om land.skab og deres initiativ. De vil gerne have nyt liv til kommunen. Med projektet “Gentænk landsbyen” har de siden 2014 samlet et netværk af mennesker, som vil starte fællesskaber, som måske kan blive til nye landsbyer med nye bæredygtige livsvilkår. Alternativer til vækstsamfundet.

 

Også formanden for Landsforeningen for Økosamfund (LØS), Niels Aagaard, deltager i mødet med de unge, denne søndag i land.skab.

– Jeg tænker, at det her kunne være starten på en ny bevægelse i Danmark for de mange unge i hele landet, i byerne, som vil disse nye livsformer, siger han.

 

Det glæder Niels Aagaard, at denne form for bæredygtigt livsstil er ved at brede sig i Danmark.

– De sidste par år har der været en klar tendens til, at mange, ikke mindst unge familier fra byen, vil starte økofællesskaber op ude på landet for at leve alternativt, med en bæredygtig livsstil, fortæller formanden for LØS.

– Vi oplever også, at kommunerne, for at få liv og mennesker til de udtømte landkommuner, i stigende grad viser interesse for at tiltrække nye landsbyfællesskaber. I LØS arbejder vi aktivt for at hjælpe kommunerne og de mange ildsjæle i opstartsfase med deres projekter.
I øjeblikket er der 26 nye økosamfund på vej. I forvejen er der godt 50 økosamfund i Danmark, hvoraf LØS organiserer de 30.

Bliv klogere på økosamfund og fællesskaber – mød Landsforeningen for Økosamfund ( www.okosamfund.dk), når Det Fælles Bedste (https://detfaellesbedste.dk/ ) d. 22.-24. april inviterer til Folketræf i Hvalsø. (Læs mere om alternative bofællesskaber på http://videles.dk/ )

Økosamfund giver flygtninge nye rødder

Flygtningesituationen i Danmark er en udfordring, der ikke ser ud til at blive mindre. Kommunerne skal finde måder at imødekomme flygtningene, integrere dem og sikre, at de på alle måder kan blive en del af Danmark. Økosamfund kan vise vejen.

Af Mette Qvist /LØS

Skærmbillede 2016-04-16 kl. 13.17.26

Om at favne flygtninge i et økosamfund – udvikle ‘nye rødder’
I projektet ’Nye Rødder’ inviterer Økosamfundet Hallingelille flygtninge, asylansøgere og indvandrere indenfor til en blanding af naturskole og naturterapi. Målet er at hjælpe dem mod et mere bæredygtigt liv – fysisk, følelsesmæssigt, socialt og praktisk. Gennem dette ønsker man at skabe mulighed for en vellykket inklusion af flygtningene i det danske samfund.

Gruppen fra det lokale asylcenter kommer ud i økosamfundet to gange ugentlig á fire timer. I løbet af disse timer arbejder man sammen i marken, laver mad af afgrøderne og nyder et måltid, går ture i skoven eller mødes og taler med andre medlemmer af økosamfundet. Man er mest muligt udendørs. For naturen har en enestående helende effekt og virker beroligende på alle, især på mennesker, som har gennemlevet traumatiske oplevelser.

Nogle dage går man i skoven, for f.eks. at samle blommer, og så lave marmelade og spise den sammen med friskbagt brød til frokost. Undervejs deler man fortællinger, betragter planter, bevæger sig og trækker vejret. Sammen. Omkring det fælles frokostbord taler man sammen eller nyder blot måltidet i stilhed. Deltagerne møder også andre beboere i økosamfundet. – På en måde er det ret simpelt. Vi viser flygtningene omsorg, og de mærker den. Og naturen i sig selv gør underværker, forklarer Sasja Iza Christensen.

Økosamfund er den perfekte ramme
Generelt er et økosamfund den perfekte ramme til at tilbyde flygtninge naturoplevelser og en følelse af fællesskab. Her er trygge omgivelser og et fælleskab, der drager omsorg og tilbyder masser af inspiration, nye kontakter, læring og helende oplevelser.

Hvordan deltagerne oplever ’Nye Rødder’, udtrykkes stærkest i deres varme kram, når de møder i økosamfundet om morgenen, og i lyset i deres øjne, når de oplever deres behov blive set og imødekommet i løbet af dagen.

Samtidig giver arbejdet med jorden flygtningene mulighed for at lære at dyrke jorden på måder, der genopbygger dens ressourcer, fx ved hjælp af permakultur. En læring, der kan bruges, både hvis de bliver i Danmark og hvis de vender tilbage til deres hjemlande.  Bæredygtig fødevareproduktion er en særdeles effektiv måde at genopbygge jordens frugtbarhed og ressourcer på og derigennem skabe liv og vækst i udmarvede lokalsamfund. 

Også andre økosamfund kan vise vejen frem
I Danmark har vi flygtningelejre spredt over hele landet – ligesom vi har økosamfund spredt over det meste af landet. Fra eksemplets økosamfund, Hallingelille, opfordrer man der alle, som selv vil påtage sig projektet, at videreudvikle konceptet og promovere det overfor deres kommuner og andre interessenter med indflydelse.

For, som Sasja Iza Christensen siger:
– Tænk, hvis alle danske økosamfund ville modtage grupper af flygtninge og dele tid, arbejde og fællesskab med dem? Tænk, hvis alle økosamfund i Europa gjorde det samme?
– Det synes ret oplagt, ikk’? – at økosamfund, baseret på alt hvad vi står for, inkluderer vores nysankomne i de fælleskaber vi deler.

Bliv klogere på økosamfund og fællesskaber – mød Landsforeningen for Økosamfund, når Det Fælles Bedste d. 22.-24. april inviterer til Folketræf i Hvalsø 

Hallingelille er medlem af GEN (Global Ecovillage Network), et netværk af økosamfund verden over. Artiklen bygger på en artikel af Sasja Iza Christensen, Hallingelille, til GEN’s nyhedsbrev, udgivet på okosamfund.dk den 25. november 2015