Flygtningesituationen i Danmark er en udfordring, der ikke ser ud til at blive mindre. Kommunerne skal finde måder at imødekomme flygtningene, integrere dem og sikre, at de på alle måder kan blive en del af Danmark. Økosamfund kan vise vejen.

Af Mette Qvist /LØS

Skærmbillede 2016-04-16 kl. 13.17.26

Om at favne flygtninge i et økosamfund – udvikle ‘nye rødder’
I projektet ’Nye Rødder’ inviterer Økosamfundet Hallingelille flygtninge, asylansøgere og indvandrere indenfor til en blanding af naturskole og naturterapi. Målet er at hjælpe dem mod et mere bæredygtigt liv – fysisk, følelsesmæssigt, socialt og praktisk. Gennem dette ønsker man at skabe mulighed for en vellykket inklusion af flygtningene i det danske samfund.

Gruppen fra det lokale asylcenter kommer ud i økosamfundet to gange ugentlig á fire timer. I løbet af disse timer arbejder man sammen i marken, laver mad af afgrøderne og nyder et måltid, går ture i skoven eller mødes og taler med andre medlemmer af økosamfundet. Man er mest muligt udendørs. For naturen har en enestående helende effekt og virker beroligende på alle, især på mennesker, som har gennemlevet traumatiske oplevelser.

Nogle dage går man i skoven, for f.eks. at samle blommer, og så lave marmelade og spise den sammen med friskbagt brød til frokost. Undervejs deler man fortællinger, betragter planter, bevæger sig og trækker vejret. Sammen. Omkring det fælles frokostbord taler man sammen eller nyder blot måltidet i stilhed. Deltagerne møder også andre beboere i økosamfundet. – På en måde er det ret simpelt. Vi viser flygtningene omsorg, og de mærker den. Og naturen i sig selv gør underværker, forklarer Sasja Iza Christensen.

Økosamfund er den perfekte ramme
Generelt er et økosamfund den perfekte ramme til at tilbyde flygtninge naturoplevelser og en følelse af fællesskab. Her er trygge omgivelser og et fælleskab, der drager omsorg og tilbyder masser af inspiration, nye kontakter, læring og helende oplevelser.

Hvordan deltagerne oplever ’Nye Rødder’, udtrykkes stærkest i deres varme kram, når de møder i økosamfundet om morgenen, og i lyset i deres øjne, når de oplever deres behov blive set og imødekommet i løbet af dagen.

Samtidig giver arbejdet med jorden flygtningene mulighed for at lære at dyrke jorden på måder, der genopbygger dens ressourcer, fx ved hjælp af permakultur. En læring, der kan bruges, både hvis de bliver i Danmark og hvis de vender tilbage til deres hjemlande.  Bæredygtig fødevareproduktion er en særdeles effektiv måde at genopbygge jordens frugtbarhed og ressourcer på og derigennem skabe liv og vækst i udmarvede lokalsamfund. 

Også andre økosamfund kan vise vejen frem
I Danmark har vi flygtningelejre spredt over hele landet – ligesom vi har økosamfund spredt over det meste af landet. Fra eksemplets økosamfund, Hallingelille, opfordrer man der alle, som selv vil påtage sig projektet, at videreudvikle konceptet og promovere det overfor deres kommuner og andre interessenter med indflydelse.

For, som Sasja Iza Christensen siger:
– Tænk, hvis alle danske økosamfund ville modtage grupper af flygtninge og dele tid, arbejde og fællesskab med dem? Tænk, hvis alle økosamfund i Europa gjorde det samme?
– Det synes ret oplagt, ikk’? – at økosamfund, baseret på alt hvad vi står for, inkluderer vores nysankomne i de fælleskaber vi deler.

Bliv klogere på økosamfund og fællesskaber – mød Landsforeningen for Økosamfund, når Det Fælles Bedste d. 22.-24. april inviterer til Folketræf i Hvalsø 

Hallingelille er medlem af GEN (Global Ecovillage Network), et netværk af økosamfund verden over. Artiklen bygger på en artikel af Sasja Iza Christensen, Hallingelille, til GEN’s nyhedsbrev, udgivet på okosamfund.dk den 25. november 2015