Farvel til de globale giganter. Vi starter selv en ny økonomi

Af Niels Aagaard

”Verdens ressourcer er helt skævt fordelt. I Vesten opfører vi os som om, vi er den sidste generation, der skal bruge jorden. Det er helt galt.” Citat Steen Møller, 2018.

På bare 11 år har vi globalt produceret og forbrugt lige så meget som i alle de første 2000 år af vores tidsregning tilsammen (Steen Hildebrandt, tiltrædelsesforelæsning, 2016). Væksten er blevet eksponentiel. Sidste år voksede den europæiske økonomi med 2,5%. Og hvis vi fortsætter med en vækst omkring de 2% globalt, så vil alle ressourcer om 30 år være væk. Så er der ikke noget at leve af, for de næste generationer.

Forskere regner med at vi har fældet al skov år 2050, hvis vi fortsætter som nu (Jason Hichel, The Guardien, 2016). De seneste 40 år er 30% af planetens dyrkbare jord forsvundet alene pga. jorderosion og muldflugt som følge af det industrielle landbrugs dyrkningsmåde (NOAH, Bæredygtig Omstilling).

År 2050 vil store dele af den dyrkbare jord være ødelagt, hvis vi ikke gør noget fra nu af (FN’s globale rapport om brugen af klodens jord fra 2016: ”From Uniformity to Diversity”). I ”Den store omstilling” viser Jørgen Steen Nielsen, hvor meget af klodens ressourcer, vi allerede har brugt, og hvor hurtigt de vil forsvinde fremadrettet.

Metaller, mineraler, skov, jord, drikkevand, ren luft – alle de ting vi regner som en selvfølge i dag vil være væk. Der vil være rungende tomt på supermarkedets hylder.

DET ER JAGTEN PÅ OVERSKUD OG VÆKST, som skaber den udvikling og dermed truer planeten. Vores økonomiske system er ikke skabt for mennesker, det er skabt for at skabe overskud. Til stadig færre. Vi må simpelthen starte et nyt økonomisk system, fra neden.

I dag er der 147 globale firmaer, som sidder på 40% af alle værdier i verden og har en indflydelse, der er langt større end det. Økonomien skaber en absurd ulighed, hvor de rigeste 42 personer ejer lige så meget som den fattigste halvdel af klodens befolkning tilsammen – lige så meget som 3½ milliard personer (Oxfams globale ulighedsundersøgelse, jan. 2018).

Man siger at vi har demokrati i Vesten. Men det allervigtigste – økonomien, som afgør om der er jobs, om du er rig eller fattig, om der er varer og produktion eller krise – er fuldstændig uden for befolkningens indflydelse.

DET ER PRÆCIS DERFOR VI HOLDER FOLKETRÆFFET FOR ET BÆREDYGTIGT DANMARK. For vi kan gøre det hele på en anden måde, skabe en ny økonomi. Vi kan lokalt selv producere det hele.

Den grønne bevægelse har igennem de sidste 30-40 år ageret laboratorier for en bæredygtig fremtid og har udviklet et hav af løsninger og en ny måde at producere på – både de enkelte ting som huse, fødevarer, energi – og måden at organisere sig på med deleøkonomi, cirkulær økonomi, enkel livsstil, socialøkonomi osv. Det får du præsenteret på Folketræffet.

I stedet for privat ejendomsret kan vi eje og producere i fællesskab, ligesom andelsbevægelsen en gang gjorde det (i sin storhedstid stod andelsbevægelsen for 1/3 af al dansk økonomi). I stedet for markedet kan vi have direkte forbindelse mellem producenter og forbrugere, ligesom fødevarefællesskaberne gør det i dag.

I stedet for spekulationsbomber som banker og finans kan vi lave folkeejet Andelskredit, som J.A.K. gjorde det i 30erne. I stedet for gæld kan vi leve gældfrit, hvis vi organiserer os sådan. I stedet for betonhøjhuse, der ødelægger klimaet, kan vi leve i off grid huse, som passer på både klima og mennesker. I stedet for giftige varer kan vi leve med 100% økologi for alle varer og alle produktioner. I stedet for et giftigt, industrialiseret monokultur landbrug, der snart har malet sig fuldstændig op i et hjørne, kan vi have et samfundsnyttigt landbrug, der er biodiverst, har en sund økonomi og producerer sunde fødevarer uden at ødelægge klimaet. Og sådan kan vi gøre hele vejen igennem. Vi har alle brikkerne, det er bare at gå i gang og handle.

Civilsamfundet kan starte den nye økonomi, ligesom mange grønne foreninger og økosamfund så småt allerede er i gang med det. Og vi kan tage demokratiet på ordet og lave borgerlister, som stille og roligt overtager byrådene i de enkelte kommuner, for de gamle byråd ville ikke noget. Og sammen kan civilsamfund og byråd skabe den nye økonomi.

“instead of fighting a dysfunctional institution, create the alternative”, som det hedder.