Minimalisme, gældfrihed og et hav af andre bæredygtige løsninger

Af Niels Aagaard

Masser af mennesker i Danmark og over hele kloden er allerede i gang med at omstille til en mere bæredygtig livsstil.

Nogen gør det via selvforsyning, andre ved at leve uden gæld. Eller leve i Off Grid hhv. Tiny Houses. Måske gennem minimalisme eller en enkel grøn livsstil. Måske ved at leve vegansk.
– Eller en kombination af dét og mange andre løsninger.

PÅ FOLKETRÆFFET får du et hav af løsninger fra engagerede mennesker, der har brugt år på at undersøge de mange muligheder for at leve langt mere bæredygtigt.

Dét de alle sammen har til fælles er ønsket om et bedre og mere meningsfyldt liv med færre ting.

MÅSKE DIT FORBRUG HAR TAGET OVERHÅND?
Så se fx dokumentarfilmen Minimalism på Netflix. Filmen sætter den minimalistiske livsstil under lup, når de besøger forskellige former for minimalister: familier, entreprenører, arkitekter, kunstnere, forskere og journalister.

FOLKETRÆFFET FORTÆLLER GENNEM WORKSHOPS, OPLÆG, FILM, udstillinger, boder og events om de mange muligheder for at leve langt mere grønt og bæredygtigt.

Træffet er både for børn og for voksne. Der er mad, musik og liv i gaden. Det foregår i Spinderihallerne i Vejle og området deromkring.

Kom og bliv inspireret, få håb og viden om de mange muligheder for at handle.

Et netværk af 70 grønne foreninger samlet i Det Fælles Bedste står bag arrangementet. Vi vil hjælpe hinanden, borgere i Vejle og fra hele landet til at styrke grønne, økologiske og bæredygtige løsninger lokalt og på landsplan.

Vi vil gøre de mange grønne løsninger synlige i bredere kredse. Igangsætte nye fælles initiativer og få en større stemme overfor de politikere, der skal hjælpe omstillingen i gang oppe fra.

Filmen “MInimalisme” er her fra hjemmesiden 
https://groenforskel.dk/dokumentarfilm-om-miljoet/ – Her kan du se 15 spændende film om at gøre en Grøn Forskel

15 dokumentarer om klima, miljø og bæredygtighed