Når havet kommer og grundvandet stiger

Af Niels Aagaard

Der findes mange fremtidsscenarier som beskæftiger sig med det store billede, fx fra FNs klimapanel og Stockholm Resilience Center om det globale klima år 2030, eller havstigningerne år 2100, ørkenens udbredelse osv. Men der er kun få scenarier som handler om det nære, vores vej, have, landbrugsmarkerne i vores landsby osv. – her hvor vi bor. Dette er et forsøg på at konkretisere klimaændringerne en smule.

I BAGHAVEN: På grunden bag Andelssamfundet, hvor vores familie bor, har man bygget rækkehuse i årene 2015 -2017. Ingeniørfirmaet lavede som udgangspunkt analyser af grundvandsstanden. De viser at grundvandsspejlet år 2007 lå 10 m under jordoverfladen. I 2014 var dette ændret til 7 m. Og i 2024 – sagde deres prognose, – vil grundvandsspejlet ligge 4 m under jordoverfladen, men ved skybrud kun 1,7 m. under rækkehushavernes niveau. Prognosen gik klogt nok ikke længere frem i årstal, for så ville det ende med tal der viste, at haverne tit – og til sidst permanent – lå under vand. Og det sælger jo ikke ligefrem huse.

ÅRSAG: Det skyldes den forøgede regnmængde, som er et resultat af klimaændringerne. På den nordlige halvkugle, vil det regne mere og mere og stadig kraftigere, og regnen vil antage karakter af skybrud og såkaldt monsterregn koblet med orkaner. Det hæver grundvandsspejlet. Dels pga. de langt større regnmængder, dels fordi jorden ikke længere kan opsuge og transportere den større mængde nedbør bl.a. som et resultat af vores monokulturlandbrug, der fylder 61% af al landjord i Danmark. Men også fordi biodiversiteten, vådområder og skove er stærkt forringet i udbredelse, hvilket mindsker evnen til at opsuge regnvand.

VEJLE, STOR TRUET HANDELSBY: Af samme grund er fx grundvandet i Vejle By hævet, så flere af byens parker ofte ligger med våde græsplæner, eller ligefrem små søer på plænerne og bliver lettere ubrugelige indimellem.
Vejle ligger i en ’tragt’ med stejle skråninger ned mod selve byen. Det gør at regnvandet fosser ned ad villaveje og -haver og skaber oversvømmelser i byen. Af og til river regnvandet også grusveje og bidder af villahaver med sig.

For at undgå oversvømmelserne nede i byen har man derfor bygget et sluseanlæg, der skal forhindre vandmængderne i at oversvømme bymidten. Fremadrettet drøftes det også at bygge en dæmning tværs over Vejle Fjord. Det sidste hænger sammen med, at Vejle oplever stormflodshændelser, når vinden er kraftig og kommer fra nord eller øst og havet derfor presses ind i Vejle Fjord og op i byen, som kun ligger 80 cm over havoverfladen. Vejles Økolarie havde efteråret 2017 en udstilling med en model af byen, hvor man kunne se, hvor meget af Vejle by, der vil være oversvømmet afhængig af vindstyrke, -retning og årstal. 2030 vil cirka 80% af byen ifølge udstillingen opleve oversvømmelser ved kraftige vindstyrker. Og som bekendt vil klimaændringerne også betyde stadig kraftigere vindforhold i form af orkaner, stormfloder, tyfoner m.v.

DAMAGE CONTROL UDEN FOREBYGGELSE: Det er den samme problematik, der ligger bag, at flere og flere både små og store byer i parker og græsplæner laver regnvandsbassiner, som skal opsamle de øgede regnmængder, indtil de kan sive ud i kloakkerne. Fx i Lystrup – 3 km fra hvor vi bor – har man på mange plæner ved boligblokke lavet fordybninger til regnen.

Det ville være klogere, at plante skov, frugttræer, buske, biodiverse skovhaver osv., som kunne opsuge regnen til noget nyttigt og samtidig forebygge klimaændringer ved at opsuge C02. Men kommuner tænker kortsigtet, i 4 års valgperioder. Så de laver kun den allermest nødvendige damage control. Det bliver borgernes opgave at overbevise dem om, at vi bliver nødt til i hele landet, alle steder, at skabe løsninger, som forebygger. ved at opsuge og lagre C02. Planter, skove, hele pakken.

LANDBRUGET I VORES NABOOMRÅDE. Den øgede nedbør er også grunden til, at mange landmænd omkring nabobyen Lystrup har store områder af deres marker – lavninger og de mere lavtliggende dele af markerne -, som ligger under vand. Det betyder, at det er umuligt at tilså disse områder, hvilket selvfølgelig betyder at de i forvejen pressede landmænd mister høst.

Samtidig betyder den forøgede mængde regn i landbrugsjorden (og det hævede grundvandsspejl), at det bliver stadig sværere at køre rundt med fx 20 tons tunge høstmaskiner, de store traktorer med kæmpehjul og øvrige landbrugsmaskiner. De kommer simpelthen til at skøjte rundt i stadig mere mudderagtig jord. Indtil videre forsøger man her i Hjortshøj og Lystrup at klare sig med jordpåkørsel af lavninger. Det er en forståelig, men kortsigtet løsning, som ikke tager højde for at det er selve grundvandsspejlet, som stiger.

KLIMAÆNDRINGERNE BETYDER OGSÅ HAVSTIGNINGER. Klimaændringerne betyder som bekendt også havstigninger, både globalt og lokalt. Både som følge af at indlandsisen og gletscherne smelter, og pga. den globale opvarmning, som får vandet til at udvide sig. Der er 10 byer i Danmark, der er kategoriseret som truet af havstigninger. Jyllandsposten Indland skrev allerede i jan. 2012:

”Sluser, betonmure og huse med indbyggede plader, der holder vandet ude. Den slags investeringer bliver nødvendige i 10 danske byer, som er udpeget som truet af oversvømmelse af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen. Områderne der er i farezonen er: Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov. Hvis man ikke handler på truslen i byerne, er godt 23.000 ejendomme og ejendomsværdier for næsten 84 mia. kr. i farezonen.” – igen et kortsigtet fokus på skadesminimering frem for en kombination med vægten på en samtidig forebyggelse.

FN’s klimapanel regner med globale havstigninger på 2 m år 2100 (ICPP, Klimapanelets Synteserapport, nov. 2014). Der er et meget forsigtigt og konservativt skøn som bl.a. ikke medtager permafrostens afsmeltning.

Den permanent frosne jord dækker 24% af den nordlige halvkugle, bl.a. store områder i Rusland, Canada, Alaska. Når den smelter frigives drivhusgasserne CO2 og (i endnu større mængder) metan pga. forrådnelsesprocesser, som været frosset nede og nu går i gang igen. Metan er en drivhusgas, der er 25 gange kraftigere end CO2, og alene permafrost-smeltningen vil derfor betyde langt større havstigninger som følge af den forstærkede udledning af drivhusgasser og den dermed forøgede drivhuseffekt.

FN’s klimapanel har heller ikke taget hensyn til, at Grønlands indlandsis de sidste 8-10 år er smeltet langt hurtigere end forudsat og at dette foregår i såkaldte smeltevandsfloder dybt under indlandsisen overflade. Hvis fx al Grønlands indlandsis smelter, vil det – alene af den grund – betyde globale havstigninger på 7 m år 2100. Samtidig har man ikke taget hensyn til, at Antarktis smelter langt hurtigere end beregnet i klimapanelets prognoser. Derfor regner bl.a. det Internationale Energi Agentur (IEA) med at den globale havstigning snarere vil være på 6 m, end på disse 2 m år 2100 (læs mere i ”Økosamfund i Danmark”, Klimaets tilstand, #80, findes på www.okosamfund.dk.

DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) havde en overgang i 2010 en lille sigende film på deres hjemmeside – et godt stykke nede i menuerne. Den viste Nyhavns kaj i København ved globale havstigninger på hhv. 2 m, 4 m og 6 m. Ved de 2 m var der ca. en ½ m op til kajkanten. Ved 4 m stod havvandet 2-3 meter over kajkanten og restaurantlivet var naturligt nok væk. Og ved 6 m’s global havstigning kunne man kun se toppene af husene, Marmorkirken, Grundtvigs kirke, Rådhustårnet osv. Konklusion: København må flyttes.

THYBORØN OPGIVES. EN USMUK HISTORIE. I Thyborøn er det præcis sådanne havstigninger, man er oppe imod. Byen og dens havn ligger lavt og direkte ud til Vesterhavet. Man er truet af både grundvandsstigninger og havstigninger. Derfor indkaldte kommunen til et borgermøde, hvortil man havde inviteret Rambøll konsulentfirma for at drøfte problemerne samt placering af et fremtidigt ’Klimatorium’ til 80 mio. kr. ved Lemvig (underforstået: med så stor en investering i Lemvig, der også er truet af havstigninger, så måtte man nok opgive Thyborøn).

Rambøll skriver i sit oplæg “Klimatilpasning Thyborøn”, at behovet for “….klimatilpasningsindsats i de næste mange år er meget afhængig af fremtidige ændringer af en række forskellige parametre: – Stigende havvandsstande – Hyppigere og voldsommere stormfloder – Hyppigere skybrud – Stigende grundvandsstand – Øget tilstrømning til vandløb – Sætninger i jordoverfladen.
Screeninger har vist, at dele af Thyborøn kan blive oversvømmet af fremtidens 5 års stormflod. Det vil sandsynligvis ske endnu hyppigere, ikke mindst på grund af landsænkningerne i store dele af Thyborøn.”

Borgere, kommune og Rambøll var enige om at konstatere, at Thyborøn risikerer – på ikke så langt sigt endda – lejlighedsvist og stadig oftere at stå under vand. Konsulenterne foreslog derfor – som altid -, at man vendte denne ’udfordring’ til noget positivt. Man kunne jo lave havvandsbassiner i hovedstrøgene og dermed invitere turisternes børn til at bruge det som et vandland. En klar win-win: Mere turisme, glade børn. På nær den detalje, at Thyborøn blev opgivet og Thyborøns borgere reelt fik at vide, at de måtte klare sig selv. Samtidig ville man så tjene penge på at invitere verdens forskere til at studere, hvad der sker med en by som Thyborøn, der synker i havet og oversvømmes. Rent win-win.

En Thyborøn borger skrev bagefter et læserbrev med overskriften “Fremtid.Thyborøn må sejle sin egen sø”:
“Vil Thyborøn blive sikret? Der er jo ingen løsningsforslag! Så sig det dog! Sig det højt! Kan rørledninger knække ved det pres der bliver bygget op? Hvad så med drikkevandsledningen? Byen synker én centimeter hvert år, hvornår rammer det et kritisk punkt? Er det allerede nu? Hvad med digebrud? Hvis hele området synker, hvad så med Høfde 42 depotet (giftdepot, naa), giften på Rønland og Knopper Enge?”

Realiteten er, at man har tænkt sig at lade Thyborøn synke i havet, mens verdens klimaforskere kan komme og studere det ske, for at blive klogere på, hvad man gøre andre steder. Lemvig og kommunen i øvrigt har så tænkt sig – gennem deres Klimatorium – at tjene penge på, at forskerne studerer fænomenet. Som et indlæg på mødet sagde: ‘Vi får soppebassinner og forskere som studerer os, mens byen synker.’ Læserbrevet om mødet slutter sigende: “Sjældent har jeg oplevet noget så surrealistisk! “

DET ER DYBEST SET AF SAMME GRUND, at man har stiftet FSB, Forum for Samfundets Beredskab, hvis mission er at udbrede kendskab til indsatser ydet af politi, brand og redning, det præhospitale akutberedskab, forsvaret, m.fl. se mere på https://www.facebook.com/pg/samfundetsberedskab/about/?ref=page_internal. På FSB’s første møde 30. april 2018 vil man diskutere:

“Dagsorden

– De klimatiske forandringer og økonomiske udfordringer for kommuner og lodsejer med kystsikring af kritisk infrastruktur og privat ejendom
– Regeringens initiativer og mangler i kysthandlingsplanen og aftalen mellem regeringen og kommunerne indgået den 1. juni 2017
– Sagsbehandlingskonsekvenser, manglende tiltag og forebyggelse, samt igangværende projekter og udfordringer
– De kommunale beredskabers opgavekompleks og økonomiske omkostninger i forbindelse med stadig flere indsatser mod stigende vandmasser”

FOR SELV OM MAN STORT SET ALDRIG diskuterer klimaændringerne offentligt, i regeringen, hos de politiske partier, i Folketinget, i kommunerne, i TV, i Clements up-tempo programmer, i vejrudsigter, i Deadline, i aviser, ugeblade osv. – Så ved man det: Vi skal til at gøre noget seriøst imod havstigninger, øget nedbør og grundvandet der stiger. Noget virkelig radikalt.

DET ER PRÆCIS DERFOR VI AFHOLDER FOLKETRÆFFET for et Bæredygtigt Danmark den 10.-13. maj 2018 i Vejle.

Der mødes vi en masse ildsjæle, engagerede aktive borger og et hav af grønne foreninger, økosamfund, bofællesskaber, landsbyer, højskoler, universiteter, grundskoler osv., for at drøfte alle de mange ting, vi kan gøre for at forebygge og seriøst gøre noget ved klimaændringerne i form af havstigninger, øget nedbør, grundvandsstigninger og orkaner.

Der er 1000-vis af løsninger, lige fra at plante skove, omstille landbruget til biodiverst landbrug, øge byernes CO2 optag med byhaver, lodrette skove, som man nu bygger det i Kinas storbyer. Til at leve mere grønt, mere enkelt og med mindre kød, så vi standser drivhusgassernes himmelflugt og påvirkning af klimaet.

Leve med udstrakt affaldssortering og genbrug, fællestransport i elbiler og -cykler baseret på el fra vindmøller. Deleøkonomi, cirkulær økonomi, bytteøkonomi. Vedvarende energi, lokal bæredygtig produktion. Grønne lokale valutaer. Bygge økologiske huse, leve i tiny houses. Leve af økologiske og biodynamiske fødevarer. Osv.

Du får et hav af løsninger, masser af inspiration og håb. Det er torsdag og fredag den 10. og 11. maj i Spinderihallerne og 3 parker, en lokal skole m.v. at det udadvendte foregår. Lørdag den 12. maj er det møder for alle grønne foreninger og omegn, som drøfter, hvordan vi fremadrettet kan skabe meget mere fælles samspil og flere fælles initiativer. Og dermed opnå langt større slagkraft. Det haster. Og det er nu. Så kom og deltag! Eller bliv frivillig.