Mennesket er en truet art

Af Niels Aagaard

Vi er godt i gang med at slå naturen ihjel. Man regner med, at det i store træk vil være lykkedes omkring 2050. Om 30 år. Så vil en stor del af mulden være forsvundet ligesom skovene og størstedelen af arterne.

Ét af problemerne ved dét er, at naturen er forudsætning for menneskets eksistens. Alle vore basale livsfornødenheder kommer fra naturen, – lige fra plastikskålen, til køleskabet, bilen, betonhøjhuset, fødevarerne, tøjet, samtalekøkkenet og energien bag al varme og kraft. Det hele.

Ligesom det er naturen, som skaber alle de basale forudsætninger for livet: Luften, drikkevandet, maden; vind, regn, hav, land, dyr, atmosfæren og alle planetens cyklusser.

Så når naturen dør, så dør mennesket. Forskere på feltet er enige om, at vi er godt i gang med den sjette masseudryddelse af arter.
I løbet af klodens godt 4,5 mia. år er det sket fem gange tidligere, at størstedelen af alle levende arter er blevet udryddet.
Den femte var da dinosaurerne blev udryddet for omkring 65 mio. år siden, da meteornedslag og voldsom vulkansk aktivitet gjorde en ende på blandt andet dinosaurerne.

Biodiversitet er ikke blot artsmangfoldighed – det er også al variation af ”gener, arter og økosystemer”. Det er alt fra de små væsner som bakterier, mikroorganismer, svampesporer, regnorme, plankton, krill og insekter til de store væsner som hvaler, elefanter, næsehorn, orangutanger – og alt derimellem.

Det er alle økosystemer som mangroveskove, vådområder, savanner, marker, skove, åer, floder, søer, oceaner og ørkener – alle habitater eller levesteder for dyr og planter. Og det er alt det, der gør at en plante gror, et træ vokser, at der er liv på kloden. Og det er hele gen-mangfoldigheden i alt levende.

Biodiversitet er al variationen i den levende natur. Det ér naturen. Og naturen har betydning i sig selv. Og ikke kun fordi vi mennesker kan bruge den til vore formål eller tjene på den. Naturen er Planet Earth, Moder Jord, livet.

Det er os mennesker, der står bag ødelæggelsen af biodiversiteten, i vores hensynsløse jagt på penge. Og skidt er det, fordi jorden jo blot er noget vi har lånt af kommende generationer, og som ikke skal ødelægges af hovedløs grådighed. Men godt er det, fordi vi så kan vælge at gøre det anderledes. Men det haster.

Verdens dyrebestand er blevet halveret siden 1970. Insekterne er fx forsvundet med 80% siden 1980erne, viser et tysk studie. 75% af den genetiske biodiversitet i landbrugsafgrøder er tabt, fordi verdens bønder overgår til at dyrke kommercielle afgrøder.

70% af alle store fisk i oceanerne og 20% af dyrene på landjorden er forsvundet. Knap halvdelen af alle pattedyr på land har mistet op mod 80% af deres udbredelse. Viberne dør, ligesom alle de fugle der lever af insekter dør. Frøerne dør. Bierne dør. Regnormene forsvinder. Ugler er blevet en truet art.

Vi har vænnet os til, at verden er fuld af truede dyrearter – orangutangen, tigeren, elefanterne. Vi har blot glemt, at det er os som er årsagen til det. Vores økonomiske system. Og vores forbrug.

VI FYLDER OCEANERNE MED PLASTIKAFFALD, som sætter sig fast i hvaler, delfiner og de større fisk og kvæler dem. Snart er der affaldsplastik samlet set på størrelse med det afrikanske kontingent i havene.

VI FÆLDER SKOVENE. Når du tørrer dig med LOTUS vidunderlige toiletpapir, så er det ren urskov, der bagefter skylles ud i toilettet. Selskabet bag LOTUS og andre papirmærker bruger urskov fra det nordligste Skandinavien og Rusland i deres produkter.

Firmaet bag LOTUS, Essity, rydder hver dag urskov og forvandler det til køkkenruller osv. Hermed forsvinder uerstattelig urskov, rig på biodiversitet med et fantastisk dyreliv og hjemsted for en række oprindelige folk.

I et oplæg ved COP15 i 2009 sagde Al Gore: ”Efter mine oplæg siger folk af og til: Bare vi dog kunne finde på noget, der kan binde al den CO2. Og jeg svarer venligt: Det har vi faktisk allerede. Det hedder et træ.”

Men siden 1950 har vi fældet halvdelen af al regnskov. Dels for at få træ. Dels for at få plads til landbrug, plantager og kvægdrift fx til MacDonalds bøffer.

År 2050 vil de tropiske regnskove ifølge forskerne på feltet være fuldstændig ødelagte og have frigivet en CO2-bombe på 200 mio. tons til atmosfæren (Jason Hickel, The Guardien, 2016). Men det er ingen naturlov, vi kan standse det.

I AUGUST 2017 UDKOM et større studie fra et internationalt hold af forskere i tidsskriftet Science Advance, som viser at arter i dag globalt forsvinder mindst 100 gange hurtigere end normalt i Jordens historie. Forfatterne bag rapporten konkluderer: ”At undgå en sjette masseudryddelse vil kræve hurtige og kraftigt forstærkede indsatser for at bevare de arter, som allerede er truet, og lette presset på deres bestande – navnlig pres fra tab af levesteder, overforbrug og klimaforandringer. Alle disse ting hænger sammen med menneskelige befolkningstal og vækst, som øger forbruget (…) Vinduet for handling er dog hurtigt ved at lukke sig”.

I foreningen Verdens Skove kommenterede Nicolai Lang rapporten: ”Vi skal simpelthen have handlet på det her, og det kan kun gå for langsomt.” – ”Der er særlig stor koncentration af liv og mangfoldighed i skovene. Især i de tropiske skove, som er hjem for over halvdelen af alle levende arter. Samtidig optager skove store mængder af C02, så de bidrager også massivt til kampen mod klimaforandringerne. Derfor er skovbevarelse et rigtig godt sted at starte, hvis vi vil stoppe den masseudryddelse, der er på vej.”

DET ER PRÆCIS DERFOR VI HOLDER FOLKETRÆF i Vejle den 10.-13. maj 2018. For i fællesskab at finde alle de mange løsninger, som skal til for at skabe MEGET mere bæredygtighed og biodiversitet. Nu.

Vi kan alle sammen gøre noget. Skabe biodiversitet i vores egne haver. I landsbyerne, i bykvartererne, på hustage og husvægge, i parker, gårdmiljøer, skoler. Vi kan skabe et biodiverst landbrug. Genrejse skovene. Passe på de store, naturlige urskove.

Undlade at bruge træ fra de tropiske skove i Asien og regnskovene i Sydamerika. Vi kan indtænke biodiversitet i al vores forbrug, transport, energi, i vores bolig. Der er tusinder måder, vi sammen kan skabe løsninger på.

Det er jo derfor vi mødes: For at få viden og blive inspireret til alt det, vi kan gøre.
1 ud af 5 danskere ved, hvad biodiversitet betyder, ifølge Danmarks Naturfredningsforening. Meget snart skal det tal gerne være en hel del større. Ellers ser det ikke godt ud for den truede art: Homo Sapiens – se illustrationen.