ET NYT DANMARK, SKABT NEDEFRA

Af Niels Aagaard

”I HAVE A DREAM” sagde Martin Luther King i sin berømte tale fra 1963. Talen var afslutningen og højdepunktet for den store amerikanske borgerrettighedsmarch for frihed.

Talen fortæller om alle uretfærdighederne, den sorte befolkning har været igennem og stadig er udsat for i USA. Han gentager Uafhængighedserklæringens (1776) stærke formulering om “All men are created equal”– nok den enkeltsætning, som har været det stærkeste element i den amerikanske drøm: Alle har lige muligheder. ”Men 200 år senere lever vi stadig ikke som frie mennesker i USA”, siger han, og formulerer så drømmen om en ny fremtid:

”Now is the time” – til at indfri de mange løfter om frihed og lighed.
“Free at last!” – tiden er kommet til at skabe frihed. Til at bygge en ny virkelighed ud af visioner, drømme og håb for fremtidens samfund.
“I have a dream “ – til i fællesskab at skabe alles frihed og fred mellem mennesker i handling.
“Let freedom ring” – og at lade den frihed spredes fra stat til stat. Skabt af os alle, i et stærkt, men fredeligt fællesskab.

En stor og smuk tale som samlede og gav håb. Som formulerede en vej til en ny verden.

VI ER I GANG MED AT FORMULERE DRØMMEN I PRAKSIS

I dag står Danmark og hele verden i en situation, hvor vi ved, der skal handles – og handles NU. Stockholm Resilience Center har samlet den viden i helt kort form. De siger:

Alt liv på planeten jorden kan meningsfuldt samles i 9 hovedområder af økosystemer, af liv, siger de baseret på 50 års global klimaforskning. I 2016 var de planetære grænser for 4 af disse 9 områder overskredet. Klima er blot én af dem. Biodiversitet en anden. Og vi ved, at mindst 2 andre planetære grænser er på vej til at blive overskredet, frisk drikkevand, der bliver en mangelvare for 3 mia. mennesker senest i 2050, og havene, der forsures og ødelægges af forurening.

I 11.000 år har menneskeheden levet i den Holocene tidsalder, som var den bedst tænkelige ramme om menneskehedens liv med stabile, forudsigelige økosystemer.  Nu bevæger vi os ind i den Antropocene tidsalder, hvor det er menneskeheden, som afgør planetens udvikling og skæbne, fordi vores påvirkning på kloden nu er blevet så markant og voldsomt.

JOHAN ROCKSTRØM fra centret samler denne viden i sætningen ”Busines as usual is not an option” – vi har mange muligheder, men at fortsætte som nu er IKKE en af dem. Vi skal simpelthen lave grundlæggende om på vore måde at producere og forbruge på, vores livsstil som helhed. Vi skal gennem en MASSIV OMSTILLING. Ændre alt, fra a til z. Hele vores livsførelse.
Dét er krævende. Men det er den eneste mulighed vi har.

De sidste 30-40 år har grønne foreninger over hele verden udviklet en masse bæredygtige løsninger på alt muligt, fra det små til det store. Tilsammen er disse løsninger et fundament og et udgangspunkt for at opbygge en ny verden. Og hvor drømme og visioner tidligere var temmelig abstrakte og ukonkrete, så er visionen for fremtidens Danmark og verden for den sags skyld i dag helt anderledes konkrete. Selvom de også skal udvikles videre.

DET ER PRÆCIS DERFOR vi holder ”Folketræffet for et bæredygtigt Danmark” i Vejle 10.-12. maj: For at udbrede et bredt udsnit af de løsninger. Kickstarte drømmenes realisering i praksis.

Folketræffet for et bæredygtigt Danmark handler om at starte en ny fremtid. Lægge krigene på hylden. Standse parlamenternes bragesnak og magtelitens katastrofale skalten og valten med kloden. Standse finans- og bankverdenens rå regime. Erstatte pengemagt med menneskelighed. Og bygge op. Med fællesskaber. Og hvordan gør vi så det?

Den canadiske psykiater Gabor Maté eVed FN’s verdenskonference i 2012 om “En bæredygtig fremtid” RIO 20 sagde det så godt:

”Og hvis vi ser på denne svære verden, med dens globale opvarmning, ødelæggelser af biodiversiteten og havene osv., så lad os ikke se i retning af magteliterne for at få noget ændret noget. For ‘the people in power’ er ofte nogle af de tommeste mennesker i verden. Og de vil ikke ændre noget for os. Vi bliver nødt til at finde dette lys i os selv. I fællesskaberne og i vores egen/befolkningernes visdom og kreativitet.

Man siger, at menneskets natur er konkurrence, at vi er selviske, egoistiske og aggressive. Men det er lige modsat: Menneskets natur er faktisk at være samarbejdende, generøse og hjælpsomme. Og det jeg siger er, at hvis vi finder lyset i os selv, så vil vi blive venligere over for os selv, over for andre mennesker. Og dermed venligere og mere omsorgsfulde ift. naturen og alt levende.”

Det er præcis det, Folketræffet 2018, 10.-13. maj 2018 i Vejle handler om: At finde vores indre værdier, vores etik, lys og handlekraft for i fællesskab at skabe “Et bæredygtigt Danmark” og en bæredygtig fremtid. Skabt af mennesker, skabt nedefra af civilsamfundet og med omsorg for kommende generationer – og ikke fra hovedkvartererne og magtens eliter.

CIVILSAMFUNDETS GRØNNE FORENINGER SKAL VÆRE DRIVKRAFTEN I LØSNINGERNE

Omstillingen kommer ikke fra hovedkvartererne, den kommer nedefra, fra befolkningen med de grønne foreninger som oplagt udgangspunkt.
Selvom Mette Frederiksen og Socialdemokratiet nu pludselig har fundet et grønt image frem i store annoncer, – måske fordi man tænker der snart kommer valg og ved at 80% af befolkningen vil mere bæredygtighed – så er det ikke noget vi kan bygge noget seriøst på.  Partiet har ingen forestilling om en samlet omstilling til bæredygtighed.
Dejligt at de i ord støtter en grøn udvikling. Dejligt når Nikolaj Vammen spørger: Hvad er det for en jord vi vil efterlade til vores børn. Men på intet tidspunkt har de så meget som bare forsøgt at lytte til de grønne foreningers hav af erfaringer. Så vi skal selv til høvlebænken.

Hvis de grønne foreninger skal være fundament for omstillingen er det afgørende vigtigt, at de grønne foreninger kan spille langt stærkere sammen. For at vinde styrke og opnå en langt større udbredelse. Skabe synergier, udvikle nye fælles indsatser på tværs og få gennemslagskraft.

De grønne foreninger kan på sigt samles til en fælles bevægelse, hvor vi gør hinanden bedre, lytter til hinanden, deles om viden og indsatser. Hvor vi støtter hinanden og giver til hinanden frem for at tænke blot i egen forening, så tænker bredere – tænker: Hvad er det Fælles Bedste for helheden.

De grønne foreninger kan skabe en fælles kreativitet, opfindsomhed og en fælles ånd af tillid, så vi styrker det fælles bedste, dvs. alt dét, som vi i fællesskab synes giver mening at arbejde for.

Vi kan fokusere på dét, vi kan blive enige om, frem for dét, som adskiller os. Uenigheder skal der også være plads til, men vi kunne rumme dem og mestre dem, så de ikke ødelægger samspillet. Vi kan forsøge at lade uenigheder stå tydelige, men samtidigt acceptere dem og rumme dem. Der er altid udviklingspunkter for os alle og altid mange perspektiver på de store, vigtige spørgsmål. Og vi er mange foreninger med mange holdninger, og vi kan umuligt blive enige om det hele.

Alene til Folketræffet kommer der repræsentanter for mere end 90 grønne foreninger, og Det Fælles Bedste arbejder nu med et netværk af mere end 120 foreninger.
Men hvis de grønne kræfter i Danmark skal have gennemslagskraft og kunne agere fundament for en omfattende omstilling til bæredygtighed i hele landet, så skal vi være mange. Vi skal nå bredt ud med omstillingsbudskabet, – også nå hr. og fru Danmark.  Vi skal kunne lave fælles aktiviteter og understøtte hinanden med fælles projekter og initiativer.

Og vi må begynde at spille sammen med de kommuner og byråd som vil bæredygtighed og med de mange former for virksomheder som er begyndt at se, at fremtidens erhvervsliv, eksportmuligheder, nicheproduktion, ekspansions- og innovationsmuligheder ligger i det bæredygtige.

Og hvis der skal være håb om ordentlige liv for de kommende generationer, så skal noget i den stil ganske snart lykkes I PRAKSIS.

DET ER DERFOR LØRDAGEN PÅ FOLKETRÆFFET er sat af til en fælles dialog mellem de grønne foreninger – gerne også aktive borgere og ildsjæle – til at sætte fokus på fremtiden. Du kan læse programmet for lørdagen på www.detfaellesbedste.dk

VI ER PÅ VEJ

80% af den danske befolkning vil gerne leve mere bæredygtigt (www.grønforskel.dk).  Der har aldrig været flere grønne foreninger end der er i dag. Folk vil have ændringer. De kommende generationer gider ikke at overvære mere passivitet. Skoler bliver Verdensmålsskoler. Grønne grundskoler starter. Byer bliver omstillingsbyer, som Frome i Sydengland. Udstillingssteder bliver Økolarier som laver udstillinger om fx ’Biodiversitet’ – det der med at vi er i gang med den sjette udryddelse af arter i planetens historie. Men det ved I.

Virksomheder omstiller til bæredygtig produktion. Højskolerne vil være bæredygtige. Folk begynder at samle plastik på strandene. Der bliver lavet Folketræf om et bæredygtigt Danmark. Rema 1000 giver mad væk for at undgå madspild. Netto vil mindske brugen af plastikposer. FN laver 17 verdensmål.

FOLKETRÆFFET er én stor inspiration til, hvordan du, jeg og vi allesammen kan tage ansvar og skabe en bæredygtig udvikling.
INDFRI DE 17 VERDENSMÅL I PRAKSIS – fx ved at lære om biodiversitet og hvordan du, jeg, vi, alle kan genskabe den – fra det små til det store. Få viden om, hvordan vi LAGRER CO2, så vi vender klimaudviklingen og skaber et bæredygtigt landbrug, skaber grønne byer og bæredygtige haver, laver permakultur, genopbygger økosystemer på land og i hav. Eller hvordan vi bygger off-grid-huse og halmhuse. Starter dit og vores eget økosamfund med bæredygtighed hele vejen igennem. Hvordan du laver insekthoteller, fremmer de vilde bier, planter skov, skaber biodivers natur. Hvordan du kan leve med gældfrihed og affaldsfrihed og træde ud af HAMSTERHJULET. Eller få inspiration til at skabe helt nye bæredygtige lokalsamfund

PÅ VEJ MED EN NY ØKONOMI

Det vi er på vej med repræsenterer et opgør med det nuværende økonomiske system, som driver kloden mod et kæmpe ragnerok, et kaos, pga. systemets indbyggede krav om stadig vækst og jagten på overskud.

”Verdens ressourcer er helt skævt fordelt. I Vesten opfører vi os som om, vi er den sidste generation, der skal bruge jorden. Det er helt galt.” Citat Steen Møller, 2018.

På bare 11 år har vi globalt produceret og forbrugt lige så meget som i alle de første 2000 år af vores tidsregning tilsammen (Steen Hildebrandt, tiltrædelsesforelæsning, 2016). Væksten er blevet eksponentiel. Sidste år voksede den europæiske økonomi med 2,5%. Og hvis vi fortsætter med en vækst omkring de 2% globalt, så vil alle ressourcer om 30 år være væk. Så er der ikke noget at leve af, for de næste generationer.

Forskere regner med at vi har fældet al skov år 2050, hvis vi fortsætter som nu (Jason Hichel, The Guardien, 2016). De seneste 40 år er 30% af planetens dyrkbare jord forsvundet alene pga. jorderosion og muldflugt som følge af det industrielle landbrugs dyrkningsmåde (NOAH, Bæredygtig Omstilling).

År 2050 vil store dele af den dyrkbare jord være ødelagt, hvis vi ikke gør noget fra nu af (FN’s globale rapport om brugen af klodens jord fra 2016: ”From Uniformity to Diversity”). I ”Den store omstilling” viser Jørgen Steen Nielsen, hvor meget af klodens ressourcer, vi allerede har brugt, og hvor hurtigt de vil forsvinde fremadrettet.

Metaller, mineraler, skov, jord, drikkevand, ren luft – alle de ting vi regner som en selvfølge i dag vil være væk. Der vil være rungende tomt på supermarkedets hylder.

DET ER JAGTEN PÅ OVERSKUD OG VÆKST, som skaber den udvikling og dermed truer planeten. Vores økonomiske system er ikke skabt for mennesker, det er skabt for at skabe overskud. Til stadig færre. Vi må simpelthen starte et nyt økonomisk system, fra neden.

I dag er der 147 globale firmaer, som sidder på 40% af alle værdier i verden og har en indflydelse, der er langt større end det. Økonomien skaber en absurd ulighed, hvor de rigeste 42 personer ejer lige så meget som den fattigste halvdel af klodens befolkning tilsammen – lige så meget som 3½ milliard personer (Oxfams globale ulighedsundersøgelse, jan. 2018).

Man siger at vi har demokrati i Vesten. Men det allervigtigste – økonomien, som afgør om der er jobs, om du er rig eller fattig, om der er varer og produktion eller krise – er fuldstændig uden for befolkningens indflydelse.

Det er dette økonomiske system vi er i gang med at formulere et alternativ til. Et demokratisk opbygget økologisk økonomisk system, hvor al produktion, forbrug, handel – al økonomi – sker med respekt for naturens kredsløb og inden for rammerne af planetens bæreevne. En gennemgribende demokratisering af vores økonomi og samfund, som skal sikre oplevelsen af mening og sikre en fair fordeling af ressourcerne.

Det er samtidig et opgør med vores arbejds- og kontrolkultur til fordel for en dialog- og tillidskultur, som gør det muligt for alle at leve det gode liv, hvor rigdom – også – måles på andet end materielle goder. På livskvalitet.

PÅ VEJ TIL ET FÆLLSSKABS DANMARK

BRUNDTLANDFOLKENE definerede i 80erne en ny vej for verdenssamfundet, en BÆREDYGTIG UDVIKLING: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” (Vor Fælles Fremtid, ’88).

Det er den vej vi kan skabe. Ikke som et samfund for de få, men for de mange. Baseret på fællesskaber. Hvor vi gentager og opdaterer andelsbevægelsen og højskolebevægelsens kæmpe succes i 100 året fra 1850 og frem, som to stærke og livsduelige bevægelser, der var baseret på fællesskaber.

En ny vej, hvor vi skaber et mangfoldigt og tolerant Danmark, der tror på det bedste i mennesket. Hvor vi både anerkender det enkelte menneskes universelle og ukrænkelige ret og værd, og samtidig anerkender at vi alle har et ansvar for helheden, landet, kloden. Ser det enkelte menneske som en ansvarlig del af alles samlede fællesskab. Du er din egen lykkes smed, og du er helhedens lykkesmed. Så smed.

Der skal være plads til det enkelte menneske og samtidig til helheden. 42 mennesker skal ikke eje lige så meget som halvdelen af menneskeheden tilsammen. Og vi har alle et ansvar.

Hver tredje dansker får en psykisk sygdom i løbet af deres samlede levetid. Halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen og der er 1,7 mio. danskere, som er pårørende til psykisk syge (Kilde: Bedre Psykiatri, Vidensbank).

Det er ikke bæredygtigt, at vi i dagens samfund har skabt nogle livsrammer, som gør befolkningen syge. Vi har glemt menneskehensynet i vores samfund. Ligesom vi ikke respekterer planetens grænser, sådan respekterer vi heller ikke menneskets.

Tempoet på arbejdsmarkedet er løbet løbsk og skaber stressede og udbrændte borgere med ringe livskvalitet. Uddannelsessystemet skaber stressede teenagere allerede fra gymnasiet. Alt går for hurtigt. Pengene driver os rundt i manegen. Ensomhed er blevet mange menneskers åg. Kravet om perfektion det samme. Egoismen gør os til hinandens konkurrenter. Det er hårdt at få succes. Og det er dobbelt hårdt ikke at få det. Der er koldt på toppen. Men der er iskoldt på bunden.

Vi bliver nødt til at sætte foden ned, sætte en ny dagsorden og vise andre veje.

DET ER DET FOLKETRÆFFET – OGSÅ – HANDLER OM: At skabe sunde menneskelige rammer for vores liv. Mere Fællesskab. Mere omsorg for hinanden. En ny bæredygtig mentalitet. Mindre stress. Mere tid. Ro på. Livsglæde. En ny vej. ET NYT DANMARK.

SOM MOGENS LYKKETOFT SIGER OM OMSTILLINGEN: ”Det kan gøres. Vi har viden og teknologi. Vi kan skaffe midlerne til den nødvendige investering.”(Bæredygtig GLOBAL udvikling”, 2016).

Og som Jesper Theilgaard sekunderede, da han besluttede sig for at forlade DMI og bruge sit liv på at gøre klimaforandringerne forståelige for HR. og FRU DANMARK: “Den grønne omstilling er det vigtigste, der eksisterer”.

OG FOR NU AT GIVE DEN AFSLUTTENDE RESPLIK TIL STEEN HILDEBRANDT der om Verdensmålene siger: ”Verdensmålene er en del af en ny bevidsthed. Verdensmålene er den største og mest betydningsfulde sociale kontrakt, der nogensinde er indgået i verden. Verdensmålenes realisering afhænger mere af dig og mig, end af FN.”

Det er præcis pointen ved Folketræffet: Omstillingen afhænger af dig og mig, af civilsamfundet. Af stærke fællesskaber mellem alle der vil en grøn fremtid.

GODT FOLKETRÆF.