Hver fjerde bliver psykisk syg – Stop vanviddet, sæt en ny kurs!

Af Niels Aagaard

FØRST ET PAR TAL: Psykisk sygdom rammer hver fjerde dansker, inden vedkommende er fyldt 50 år. Halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen, og 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24 års alderen. Hver tredje dansker får en psykisk sygdom i løbet af deres samlede levetid og der er 1,7 mio. danskere, som er pårørende til psykisk syge (Kilde: Bedre Psykiatri, Vidensbank).

Det er hårdt for den, der rammes af en psykisk lidelse, og hårdt for pårørende, venner mv. – Så virkningen er omfattende og voldsom. Det rammer livskvalitet, jobmuligheder, selvværd, alle personens relationer og det fysiske helbred. For mange betyder det fyringer, skilsmisser, ensomhed – og svære, svære liv. Børn til psykisk syge forældre rammes særlig hårdt: De splittes mellem at skulle påtage sig rollen som voksen og være børn i afmagt, vidner til at deres allerkæreste lider.

Meget psykisk sygdom har misbrug som følgesvend. Alkohol, piller, junk bliver selvmedicinering for at dæmpe lidelsen. Alvorligt psykisk syge lever 16-25 år kortere end gennemsnitsbefolkningen (Bedre Psykiatri).

Psykisk sygdom er tabu

Sygdommen har den pinlige tavshed som trofast følgesvend. Den findes nærmest ikke. Hvis du har brækket et ben eller har cancer, så får du sympati. Hvis du er psykisk syg, så bliver du stemplet. Bad-standing. Tys-tys. Jo værre sygdom, jo større tabu.

Det gør ondt at blive behandlet sådan – oveni sygdommen.

Angst og depression er de store sygdomsgrupper i Danmark. Angst udløses typisk af stress. Stress er livssituationer, man ikke kan håndtere. Måske et arbejde der giver stress. Måske et parforhold, der ikke virker. Måske tabet af børn efter en skilsmisse. Måske ting man bærer i sit livs rygsæk.

Skizofreni er en anden stor gruppe. Psykiatrien aner i virkeligheden ikke hvad skizofreni er, og man har aldrig fundet videnskabeligt bevis for ’skizokokken’ – genetikken bag. Så man nøjes med en samlekasse af symptomer: Hvis du har nogen af dem, så kan du komme ind under diagnosen: Skizofren. Hvis du hører stemmer, snakker uforståeligt (sproglige tankeforstyrrelse, neologismer), er gået ind i din egen verden, hvis du har flere ’personligheder’ (roller), eller ”…har “bizarre” vrangforestillinger, dvs. forestillinger som er kulturfremmede og fuldstændigt umulige” så er du nok skizofren.

Om ens forestillinger er vrange og bizarre eller kulturfremmede, om ens snak er uforståelig osv. er op til psykiateren at afgøre.

I ET LAND DER GØR ALT OP I PENGE, siger man, at angst, depression og skizofreni koster 17,37 mia. kr. i tabt produktion og at psykiske sygdomme tegner sig for i alt 25 pct. af den totale sygdomsbyrde efterfulgt af kræft og kredsløbssygdomme (Vidensbanken).

Galebevægelsen opstod i 70erne og 80erne 

Antipsykiatrien var en af dens store mærkesager – vi skal have en ny psykiatri. Psykiateren der er medicinsk uddannet læge med en mindre overbygning skal erstattes af mennesker med viden om psyken og dens lidelser – psykologer, terapeuter – og deres uddannelser skal forbedres, og behandlerne skal begynde for alvor at lytte til de psykisk syge.

Det hang fint sammen med en anden af bevægelsens mærkesager: Kritikken af behandlingsformerne. MEDICINEN som den primære behandlingsform – man talte om ’kemiske spændetrøjer’, om de mange, voldsomme og tit bizarre bivirkninger – fedme, hukommelsessvigt, talebesvær, blodpropper, ufrivillige rystelser. Man talte om symptombehandling, der ikke gjorde noget ved årsagerne.

Man kritiserede Det hvide snit – en behandlingsform hvor lægen ’med en fejende bevægelse af skapellen’ skærer hjerneforbindelser over uden egentlig nærmere at vide hvilke og hvorfor – men effekten var stærk: Patienterne blev rolige. Jeg har stadig på nethinden billederne fra ”Gøgereden” hvor Jack Nicholson bliver opereret til grøntsag. Og man kritiserede Danmarks verdensrekord i elektrochock. – Masser af kritik.

MAN KRITISEREDE SAMFUNDET: Er det samfundet eller den gale der er normal? Er det ikke naturligt at blive gal i et sygt samfund? Er det i virkeligheden DEN NORMALE, DER ER GAL, ved at finde sig i et GALT SAMFUND? Sådan sagde man, og argumenterede at psykisk sygdom først og fremmest er socialt og kulturelt – ikke genetisk – betinget.

GALEBEVÆGELSEN skrev bøger om psykiatriens historie. Fra dens start omkring 1890erne, hvor man anvendte tortur som behandling ud fra tankegangen: Patienten skal undertvinges, så han/hun er villig til at lade sig lede af lægens råd. Dårekister. Isbade. Isolation i små, mørke rum. Stadig skæld-ud vekslende med total tavshed. Middelalderlig tankegang helt op i 30’ernes Danmark.

I 90erne og 0’erne opstod RECOVERY BEVÆGELSEN. Tidligere patienter som Ron Coleman fra England lavede opsigtsvækkende undersøgelser, som viste, at omkring 65% – 2 ud af 3 patienter med skizofreni – kom sig og fik et rimelig normalt liv.

Det brød med hele psykiatriens verdensbillede

Psykiatrien har altid hævdet, at psykisk sygdom, fx skizofreni, var genetisk betinget. Ja, at langt hovedparten af al psykisk sygdom har en biologisk årsag, – at der er tale om EN APPARATFEJL, som man sagde. Nogen psykiatere brugte billedet af fejlen i en bilmotor. Og lige netop skizofrenien var dén psykiske lidelse, som man mente allerklarest var endogen, dvs. inde-fra-kommende, uden ydre årsag. Altså rent biologisk betinget. Af samme grund var psykiatriens grundantagelse, at skizofreni DERFOR er en livslang sygdom, som man af princip aldrig kommer sig af. Med Colemans undersøgelser stod det nu sort på hvidt: Man kan komme sig. Faktisk kommer de fleste sig – to ud af tre. Det skabte RECOVERY BEVÆGELSEN – du kan komme dig, selv af svære sindslidelser.

RECOVERY BEVÆGELSEN voksede sig stærk blandt behandlere og psykisk syge. I stedet for galebevægelsen, hvis kritik var død i afmagt over for et system, der var fakta-resistent, kun interesseret i økonomi og stokdøv over for kritikken, voksede en bevægelse, med et budskab om håb: Du kan komme dig af din psykiske lidelse. Recovery = at komme sig. Netværk, tryghed (økonomisk og socialt), samtale, ro, terapi osv. blev formuleret som alternativer. Medicin er en nødplan, hvis absolut nødvendig.

En stærk bevægelse gennem mange år, som nærmest intet indtryk gjorde på psykiatrien og den herskende lægevidenskab. Psykiaterne vedblev at gentage: Psykisk sygdom er biologisk betinget. Punktum. Det behandles derfor bedst med medicin. Punktum. Måske elektrochock. Nogen gange tilføjede man så lidt nuancerende, at nogen patienter kan man have fordel af samtaleterapi. Offentligt var man nok en anelse mere lavmælt, men på de indre linjer arbejdede psykiatrien videre – business as usual.

Psykiatrien er i dag domineret af psykiatere

Uddannelsen er rent lægelig, med en kortere, specialiserende overbygning. Kun de har ret til at lave diagnoser. Nogen laves efter helt korte samtaler, måske 10-15 min. Andre efter længere forløb. Det er fuldstændig vilkårligt. Afhængig af, hvor du bor i landet og af din psykiaters personlige indstilling.

Således fik en bekendt som 15 årig diagnosen skizofren efter kun én helt kort samtale med en psykiater under en 3 måneders indlæggelse på ungdomspsykiatrien. Stemplet for livet. For diagnoser er svære at få ændret. Senere er det dog lykkes for samme person dog at få adskillige andre diagnoser, efterhånden som psykiatrien indså at skizofreni-diagnosen nok var lovlig populær en overgang. ADHD blev den næste populære diagnose. Sidenhen Autisme, Asperger.

Generelt får stadig flere danskere og verdensborgere stadig flere diagnoser. Og det starter stadig tidligere – unge får diagnoser som 11 årige i USA, hvor man i nogle stater og nogle byer screener hele årgange.

I DAG ER DET DANSKE BEHANDLINGSSYSTEM opdelt i to grundformer: I PSYKIATRIEN under regionerne og i SOCIALPSYKIATRIEN under kommunerne. De første står for udredning (sygdomsafdækning, indlæggelser, den egentlige behandling, ordinering af medicin) og den anden for den sociale dimension: Hjælpe med at søge arbejde, finde bolig, etablere netværk, få hverdagen til at fungere osv. Psykiatrien er – selv om der rent fysisk ikke er mange af dem – stadig domineret af psykiatere, og det er dem, der sætter dagsorden for dét område. Socialpsykiatrien er ledet af socialrådgivere, psykologer, kontaktpersoner og ergoterapeuter.

De to systemer snakker meget, meget dårligt sammen

Det har det gjort i snart mange år uden at ret meget er sket. Et sygdomsforløb er typisk sådan: Du bliver indlagt under psykiatrien, (hvis du er syg nok), bliver udskrevet efter kort tid, hvorefter du – som regel, der kan være lange ventetider – kommer ind under socialpsykiatrien. Mange går i et svingdørspendul imellem de to systemer.

Psykiatrien forsøger at forkorte indlæggelser, behandlinger etc. af pengehensyn. De gennemsnitlige antal indlæggelsesdage for personer med skizofreni er således faldet fra 77 dage i 2007 til 58 dage i 2015 (25 pct.). Socialpsykiatrien vånder sig under de mange, hurtige udskrivninger til en socialpsykiatri, som aldrig rigtig har fungeret efter kommunalreformen i 2007, bl.a. pga. mangel på kompetencer og ressourcer.

TAL FOR DET: 23 pct. af alle psykiatriske indlæggelser efterfølges af en genindlæggelse. Ca. 25 pct. af alle genindlæggelser finder sted inden for de første tre dage (Bedre Psykiatri).

PSYKISK SYGDOM BLIVER STADIG MERE UDBREDT: Antal personer i kontakt med psykiatrien fra 1995 til 2015 er steget 237 pct. På verdensplan forudser WHO, at depression vil være en af de to mest belastende sygdomme i 2020, og at depression i 2030 GLOBALT vil udgøre den største sygdomsbyrde (Vidensbank).

For 30 år siden sagde analyserne, at hver femte dansker bliver psykisk syg i sit liv. I dag siger man hver fjerde før de 50 år, og hver tredje i et samlet livsforløb. Det tyder på, at vi bliver mere syge psykisk, og at ’behandlingerne’ tilsyneladende ikke fungerer. Alligevel beholder vi forsat dette ikke-fungerende ’behandlings’system. Samtidig er psykiatrien for alvor blevet en svingdørspsykiatri (har nok altid været det), hvor man kommer hurtig ind, hurtig ud, hurtig tilbage igen. Fuldstændig absurd. Set med den psykisk syges øjne er det overgreb og mishandling.

Og lægerne, undskyld psykiaterne, er fortsat dem, der har monopol på at uddele diagnoser. De er uddannet til fysiske sygdomme, men behandler psykiske. Det svarer til, at du går til autoværkstedet med din bil og møder – ikke en mekaniker – men en vvs’er. Bilen er stadig itu, når du kommer hjem, men den har fået installeret blandingsbatteri.

DER ER EN GOD GRUND TIL ALT DETTE: Det er pengene og systemerne, der er i centrum – ikke menneskene.

Diagnoser bliver ikke til ud fra videnskabelige undersøgelser

Ej heller fordi man har talt med en masse patienter om deres erfaringer, som man naivt kunne tro. De defineres af et udvalg af amerikanske psykiatere, der mødes én gang årligt og under et 2-3 dages symposium formulerer og når til konsensusbeslutninger om de kommende diagnoser. Alle disse psykiatere har en relation til medicinalindustrien. Diagnoserne samles og formuleres herefter i et internationalt system. Det seneste kaldes for ICD-10 som via WHO er indført som diagnosesystemet: ICD-10, en forkortelse for ”International Classification of Disease – 10.de udgave” (se filmen ”History of a Killing”, som skildrer denne proces). For hver diagnose har man underkategorier, fx har Skizofreni godt 20 undertyper. Man kan blive ganske rundtosset over alle de fine navne – fx ”Katagon Skizofreni”, hvilket dækker over det krystalklare begreb: sjælespaltningssindslidelse med bevægeforstyrrelse.

Men tag det roligt, de bruges fuldstændig vilkårligt og med stor rummelighed ift. psykiaternes ansvar.

MEDICINALINDUSTRIEN HAR SOM BEKENDT en endog meget stor indflydelse på den psykiske behandling. Man betaler en stor del af al forskning i psykisk sygdom. Betaler kendte psykiatere for at lægge navn til firmaernes forskning, som sjovt nok viser at netop deres præparat er fantastisk virkningsfuld ift. en bestemt psykisk lidelse. Betaler forskningskonferencer til læger og psykiatere i eksotiske omgivelser med golfture og alt betalt. Tag endelig konen med. Osv.

DEN INDFLYDELSE blev fx tydelig, da sundhedsstyrelsen i 2010 ønskede et referenceprogram for ADHD, som var begyndt at blive for en stor omkostningsfaktor. I nogen kommuner var det måske 20% af de unge drenge, som fik diagnosen. Et referenceprogram rummer den bedste aktuelle viden, og ud fra det foreslås den bedst mulige behandling. Det danske referenceprogram blev udformet af en gruppe, hvoraf læger med kobling til medicinalindustrien indtog de centrale poster i udvalget. Man nåede frem til, at den vigtigste behandlingsform ved ADH skulle være medicinen ritalin.

PARENTES: Ritalin produceres fx af firmaet Novartis, der blev dannet i 1996 ved en fusion mellem de to store medicinalvirksomheder Ciba-Geigy og Sandoz. Ritalin er et såkaldt centralstimulerende virkemiddel i tråd med amfetamin og har en lang række bivirkninger:

PARENTES FORTSAT: MIN.MEDICIN.DK nævner, at op til 10% ved brug af Ritalin får: Diarré, Fordøjelsesbesvær, Mavesmerter, Opkastning, Tandsmerter. Forhøjet blodtryk, Hjertebanken, Hjerterytmeforstyrrelser, Hoste, Hurtig puls, Smerter i øvre luftveje, Ændret puls, Ændringer i blodtrykket, Åndenød. Væksthæmning. Adfærdsforstyrrelse, Aggressivitet, Angst, Depression, Følelsesmæssig ustabilitet, Hyperaktivitet, Irritabilitet, Rastløshed, Rysten, Svimmelhed, Søvnforstyrrelser, Søvnighed, Ufrivillige rykkende bevægelser, Uro og rastløshed.

Lyder det som en sygdom – eller som en behandling?

I ENGLAND LAVEDE MAN PRÆCIS DEN SAMME ØVELSE, blot med den forskel, at udvalget var sammensat helt anderledes, med mange flere socialfaglige kompetencer, færre læger og flere psykologer, terapeuter m.v. Man havde et langt større forskningsprogram, der gav et langt grundigere resultat. Her nåede man frem til, at den psykosociale indsats var det vigtigste, og at ritalin må betragtes som en nødløsning. Men sundhedsstyrelsen valgte naturligvis at anvende det danske referenceprogram.

Og kun fordi det er blevet svært at rekruttere personale til psykiatrien – både psykiatere og andre sundhedsprofessionelle (I dag mangler man fx 1100 sundhedsprofessionelle indenfor den ambulante psykiatri) – KUN derfor er man begyndt at åbne op for psykologer, sygeplejersker, terapeuter ift. diagnosticering og behandling. Men det er penge som er bevæggrund, ikke faglig erkendelse.

DET ER PRÆCIS DERFOR VI AFHOLDER FOLKETRÆFFET FOR ET BÆREDYGTIGT DANMARK i Vejle den 10.-12. maj.

For det er ikke bæredygtigt, at vi i dagens samfund har skabt nogle livsrammer, som gør befolkningen syge. Vi har glemt menneskehensynet i vores samfund. Ligesom vi ikke respekterer planetens grænser, sådan respekterer vi heller ikke menneskets. Tempoet på arbejdsmarkedet er løbet løbsk og skaber stressede og udbrændte borgere med ringe livskvalitet. Uddannelsessystemet skaber stressede teenagere allerede fra gymnasiet. Alt går for hurtigt. Pengene driver os rundt i manegen. Ensomhed er blevet mange menneskers åg. Kravet om perfektion det samme. Egoismen gør os til hinandens konkurrenter. Det er hårdt at få succes. Og det er dobbelt hårdt ikke at få det. Der er koldt på toppen. Men der er iskoldt på bunden.

Vi bliver nødt til at sætte foden ned, sætte en ny dagsorden og vise andre veje.

DET ER DET FOLKETRÆFFET – OGSÅ – HANDLER OM: At skabe sunde menneskelige rammer for vores liv. Mere Fællesskab. Mere omsorg for hinanden. En ny bæredygtig mentalitet. Mindre stress. Mere tid. Ro på. Livsglæde.

Vi behøver ikke at nå igennem 4 fantastiske samtalekøkkener i sjældne træsorter og italienske kakler før pensionen. Vi behøver ikke alle køre i AUDI’er. Vi kan vælge livet.