Klimabevægelsen vandt folketingsvalget, men vi taber hvis vi ikke bliver langt, langt stærkere.

Af Niels Aagaard

Om ikke særlig længe skal Dan Jørgensen melde ud: Vil regeringen forlænge udvindingen af olie og gas i Nordsøen, eller vil man standse den.

Vil man fortsætte den fossile æra og dermed fortsætte med at skabe endnu flere og endnu større klimaforandringer.

Desværre ser det ud til, at Dan Jørgensen giver grønt lys for udvindingen, regeringen afventer bare lige det helt rigtige øjeblik til at melde det ud – måske midt i juletravlheden? Måske sammen med regeringens udspil til klimaplanen?

Og uanset hvilken beslutning Dan Jørgensen tager, så har han flertal – et nej vil få flertal af regeringens støttepartier til venstre, et ja får flertal blandt fossilpartierne til højre.

Det vil sige, at Danmark, – det land som alle hylder for sine ambitiøse 70% mål for reduktion af CO2, – fortæller hele verden, at man godt kan være grøn i munden og sort i handling. Og hvorfor skulle de andre lande så blive ambitiøse. Den danske beslutning træffes formentlig forud for COP25 i december (2.-17.) i Madrid, den værste timing overhovedet.

FN har sagt det umisforståeligt tydeligt: Lad de fossile brændstoffer, olie, kul og gas, blive i jorden overalt i verden. Mere præcist: mindst 80% af alle kendte reserver SKAL blive i jorden siger klimavidenskaben fra FN, hvis vi skal gøre os håb om en blot nogenlunde fremtid. Men i 2019 er stadig over 80% af verdens energiforsyning baseret på olie, kul og gas – så vi har travlt.

For det betyder, at hver evig eneste dag skaber vi flere og værre klimaforandringer. Vi forværrer klimakrisen på daglig basis, vi starter mandag morgen og slutter søndag aften. Og næste mandag morgen er der igen kun meget, meget få der er i gang med i praksis at handle for bæredygtigheden ved at omstille fx landbrugene, omstille trafikken, producere huse og alting på bæredygtige måder, rationere flyrejser, stoppe overforbruget af kød gennem CO2 afgifter osv.

Vi er desværre IKKE på vej i den rigtige retning – modsat dét man tror, når man hører alle de mange grønne talere overalt, som kun bliver stadig mere begejstrede -, Vi er desværre, nøgternt talt på vej i den forkerte retning.

2018 var det år, hvor verden havde den højeste CO2 udledning nogensinde. Og lige nu brænder Australien, mens Venedig er oversvømmet.

KONSEKVENSERNE VISER SIG ALLEREDE I HVERDAGEN
Og det er jo ikke fordi, vi ikke har viden om, hvor alvorlige konsekvenser klimaforandringerne har på daglig basis: Se fx ”Klimaforandringers konsekvenser for Danmark” (udgivet af CARE), eller se Klimadanmarkskortet på  https://www.klimatilpasning.dk/vaerkto…/oversvoemmelseskort/.

De fortæller om ekstrem nedbør, veje der knækker sammen og broer der oversvømmes. Stigende grundvand som på sigt umuliggør dyrkning af store dele af vores landbrugsjord. Om oversvømmelser og havvand der oversvømmer land på Sydfyn, i Østjylland. Om varslinger af orkaner og stormfloder osv. Og klimaforandringerne sker fra nu af på måder, så de er synlige – regnvandet forsvinder ikke fra markerne, sne er en saga osv.

Og det er så i dét land, Danmark, hvor klimaforandringerne ikke er nær så slemme som mange andre steder i verden.

OLIEMINISTER – eller bare: MINISTER FOR MERE OLIE
Vi ved at energien er dén vigtigste brik i hele klimaspillet. At udfasning af olie, kul og gas og indførelse af vedvarende energi er dét afgørende led i, når vi skal imødegå klimaforandringerne. Så en fortsættelse af olie- og gasudvinding i Nordsøen er det samme som at stikke en kæp i hjulet på – ja i virkeligheden at opgive – omstillingen i praksis.

Blandt andet fordi et dansk stop vil være et vigtigt signal til hele verden, og sådanne stop vil – efterhånden som de bliver flere – tvinge vedvarende energiløsninger igennem i langt højere tempo.

Men det er kun sagt i forhold til virkeligheden og behovet for et stop. For talerne skal nok forsøge at tale selv mere olieudvinding op til at være et grønt tiltag:
Dan Jørgensen vil sige: ”Ja til mere olie, for så har vi råd til omstillingen”. Det sagde allerede Venstres klima-olie-minister Lars Chr. Lilholdt så godt. Det var faktisk hans yndlingsargument.

”Ja, vi har et klimaministerium. Men en af de vigtigste beslutninger, det ministerium er ved at træffe, er at fortsætte en ekspansiv oliepolitik. Så hvis ministeriet skulle have en mere retvisende titel, kunne det være Olieministeriet, og klimaministeren kunne vi mere retvisende kalde for minister for udvidelse af olie i Nordsøen.” Sådan skrev Theresa Scavenius forleden i Politikens kronik (10. nov.2019).
Og hun fortsætter:

”Den grundlæggende udfordring er, at klimapolitik er blevet en fest, som alle er inviteret med til. De fleste vil hellere samarbejde end de vil bekrige klimasynderne.” Og dét udnytter olieindustrien.

Ligesom tidligere tobaksindustrien og nu kødindustrien globalt betaler falsk forskning, altså en ’forskning’ der er bestilt til at betvivle farligheden af tobak eller det faktum, at kødproduktion skaber klimakatastrofer. Efterfølgende bruger man så voldsomt mange milliarder på at påvirke medier og meninger med sine ’forskningsresultater’.  – Ligesom disse industrier, sådan er olieindustrien nu i gang med at påvirke danske medier til at acceptere en forlængelse af oliekoncessionerne.

Og sørme: Når 11.000 europæiske forskere forleden står frem med en fælles erklæring om, at nu skal vi handle for det er ved at gå helt galt, så er DR2’s Deadline i sin 22-udsendelse i går aftes (14.nov. 2019) mest optaget af, om der skulle være noget af dette budskab, som er mere ”holdning” end ”videnskab”, og om der eventuelt i blandt forskerne er nogen som ikke er rigtige forskere med CV’et i orden. Langt mere end om der eventuelt skulle være noget om snakken: Om erklæringens indhold.

Og de inviterer en DTU professor ind til at forsvare den ’rene’ videnskab, en professor som i øvrigt ikke kan forstå, at der skulle være noget klimaproblem forbundet med en fortsat vækst. Det er tvivlsindustrien der arbejder. Og dansk TV er med, for vi er jo ’upartiske’ i Danmarks TV, og tv-værten Jacob er god til at afbryde Theresa Scavenius med, om hendes argumenter nu ikke bare er ’holdninger’, men han glemmer desværre at spørge DTU-professoren til sandsynligheden af alle de ”tusindvis af økonomiske forskningsartikler som (ifølge hende) kan bevidne at vækst ikke er klimafarligt”- var det nu bare ’en holdning’?

BIG BUSINESS ER MED – JO, PÅ AT UNDGÅ ÆNDRINGER
Og alle de værste klimasyndere i Danmark udsender den ene rapport efter den anden om deres planer for at bliver grønne og CO2-neutrale. Cementindustrien, Kødindustrien, Landbruget og alle smiler – wow, nu går det stærkt, selv big business er med. Vi vil så gerne tro dem. Men nærlæst er der 90% ’business as usual’, 5% greenwash og 5% grønne småtiltag bag disse rapporter.

Danish Crown fx vil fortsætte med at producere lige så mange millioner klimabelastende svin som de plejer (helst flere, men det er lidt tys for tiden, så vi nøjes med at starte virkelig store svine-produktioner op rundt i landdistrikterne), men så vil de også gøre lidt pyntegrønt i et par hjørner af deres produktion.

Den eneste grund til at man udsender disse rapporter er, at man for alt i verden vil undgå regulering. Folketinget skal ikke begynde at tage egen klimapolitik alvorligt og fx ændre på byggereglementet, så der skabes reel bæredygtighed (fx fjerne alle de indbyggede fordele til beton- og cement materialer og insistere på brug af bæredygtige materialer eller fordelene til ekstra rockwool og ekstra elektronik, som mest er skjult greenwashet industristøtte).

DER ER INGEN RATIONEL BEGRUNDELSE FOR OPTIMISME OG KLIMABEVÆGELSEN HAR IKKE SEJRET
Klimabevægelsen vandt Folketingsvalget. Men den mangler at vinde hverdagen efter valget og virkeligheden. Den mangler at være så stærk, at den kan sætte en dagsorden og ikke bare blive snakket efter munden, hvorefter alle afgørende kræfter fortsætter i samme retning som hidtil mod mere vækst, mere olie og klimakaos.

Hvis – når – klimabevægelsen bliver reelt stærk, så den er en reel magtfaktor, til stede hver dag som et voldsomt pres for handling og med igangsættelse af en masse konkrete omstillingsinitiativer, så vil Dan Jørgensen ikke kunne fortsætte med sine uld-i-munden-ting, sine ikke-handlinger og så alligevel ende med et ja-til-klimasynderne hver gang. Endsige udskyde de store vigtige klimabeslutninger.
Og borgmestrene for Danmarks to største byer, Frank Jensen og Jacob Bundsgaard, vil ikke kunne fortsætte med deres.

Nemlig dette:
Den nuværende regering med den grønneste klimamålsætning nogensinde – 70% reduktion af CO2 udledningerne inden 2030 – synes ikke det var nødvendigt at afsætte ekstra penge til klimaet på finanslovsudspillet 2019 – civilsamfundet begyndte godt nok at undre sig, men man vil jo nødig virke uvenlig.

Statsministeren havde ikke fokus på klimaet i sin åbningstale okt. 2019 (mere undren).

En af regeringens første handlinger har været at give grønt lys for Nord Stream okt. 2019, der skal føre gas fra Rusland til Vesttyskland frem til 2055 (aner man et mønster?).

Den afgørende Klimalov er bebudet til at komme en gang sidst på foråret 2020 (forslag inden jul, derefter høringer, og så 1., 2. og 3. runde) og først derefter kommer klima-HANDLINGS-planen, som skal omsætte rammeloven til handling i de enkelte sektorer. Engang i 2020, formentlig tidligst sidst på året 2020
– Jo, vi har god tid. Det dér med de ”ti år til tipping points”, det er jo mest noget vi kommer ind på i talerne, forstås.

FRANK OG JACOB HAR RET – LAD OS FORTSÆTTE VÆKSTEN
Politikerne siger at de har fod på det – København bliver CO2 neutral i 2025, Århus i 2030. 11 ud af 13 partiledere mener, at deres parti er det allermest grønne. Og kun Greta Thunberg plus de unge og bedsteforældrene i klimabevægelsen samt enkelte større foreninger fortæller, at de ikke har noget tøj på.

København havde besøg af 94 af verdens største byer i okt. 2019 ved C40 topmødet. Byens borgmester, Frank Jensen, fortalte stolt, at København er et eksempel på, at det er muligt både at skabe vækst og samtidig omstille til bæredygtighed.

Og det er rigtigt: Hvis man sætter kikkerten for det blinde øje – stirrer stift på de mange cyklister og derved undgår at se de voksende, kilometerlange bilkøer på vej fra alle dele af Sjælland på vej ind mod København.

Hvis man glad stirrer på de økologiske madpakker uden så meget kød, som børnene nu får i de københavnske daginstitutioner, og undlader at se på det eksponentielt stigende forbrug, som HELE den samlede københavnske befolkning står for. – Og hvis man gør sådan hele vejen rundt – Hvis man kort sagt undlader at se på virkeligheden, så kan man tro på denne fortælling.

Men den har intet med virkeligheden at gøre. Virkeligheden i København er en voldsom forøgelse af klimabelastende betonbyggeri. Mange flere mennesker og et stærkt stigende forbrug. Meget mere klimabelastende transport – MEGET mere fly, fossildrevne biler og lastbiler, skibe.

Energien i København er kun grøn, fordi man regner biomasse for værende CO2 neutral, hvilket Klimarådet lige har fortalt, at den ikke er. CO2 udledningen fra København har aldrig været større. Og så står Frank Jensen og fortæller, hvor bæredygtig byen er blevet.

Og så har vi intet sagt om fx Blackstone og deres spekulation i stigende københavnske boligpriser, som presser almindelige mennesker ud af byen, som selskabet tjener skyhøjt på, men alligevel undlader at betale skat af.
Eller om en kommune, der konsekvent ikke har penge til sine psykisk syge, til handicappede, til ældre, hjemløse og de mange sociale formål.

Vi har et tiår tilbage til at redde verden; og regeringen – og alle – snakker foreløbig utrolig meget udenom klima.

Århus’ socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard sagde forleden: Århus er vej til at blive grøn. Vi har løst CO2 problemet. Vi har godt nok et problem med trafikken, men det løser vi. Og når man læser Århus’ Klimastrategi og -plan, så bliver man glad i låget: Vi har løst problemet. Århus er CO2 neutral i 2030. Og er allerede godt på vej.

Fint ser det ud – på papiret eller i radioen forleden. Men tag lige et kig på virkelighedens Århus by: Betonhøjhuse overalt, benzinbiler i kilometervis og stadig flere af dem, ingen natur, træer, dyr, ingen biodiversitet i byen – et kæmpemæssigt forbrug af fødevarer, tøj, møbler, elektronik osv. der for 98%s vedkommende er produceret u-bæredygtigt mht. både materialer og proces. Tonsvis af CO2 udledning.

Den eneste grund til at man når de flotte tal i kommunens grafer er greenwashing: Alle de områder af byens liv, hvor man synes man kan tillade sig det, der bringes grafer, som viser at vi er blevet meget mere grønne (fx på energiområdet). Og på de områder, hvor det går den forkerte vej, der nævner man nogle konkrete (mindre) grønne initiativer, som skal antyde, at man har fod på problemerne.

ENERGIEN bliver kun kendt ok, fordi man overgår fra kul til biomasse. Men biomasse udleder CO2, og i en situation, hvor problemet er CO2 udledning, så er den løsning nok ikke gangbar – også selvom biomasse teknisk set – i djøffernes smukke excell verden – regnes for vedvarende energi.

TRANSPORTEN er ikke løst. Der kommer flere og flere biler, i øjeblikket kører der dagligt 200.000 biler ind mod Aarhus centrum, 95% er fossilbiler, kun 4 af 1000 nye biler er el-biler i Aarhus.
BETONHØJHUSE er dybt klimabelastende, men bygges overalt – beton står for 12-15% af de danske CO2 udledninger (consito).

PRODUKTIONEN (den århusianske) er stadig baseret på fossil energi.
90% af Århus-FORBRUGETS varer er produceret i Asien og lavet med fossil energi og er ekstra u-bæredygtig, fordi varerne ovenikøbet transporteres på super-containerskibe, der sejler på genbrugsolie.

Vi er nødt til at droppe den slags spin. Tomme ord. Vi er nødt til at handle. At gennemføre en reel, massiv omstilling fra a til z, så alt bliver 100% bæredygtigt, og vi når en CO2 udledning på nul, allersenest i 2050. Helst 10 år før.

Det er som om Socialdemokratiet og hovedparten af partierne tror, at de kan spinne sig ud af klimakrisen med talgymnastik. Pæne tal. Glad udstråling, flot jakke. Go Green. Man kan garanteret sagtens snyde vælgerne, men man kan ikke snyde naturen. Den er kun fakta- og realitets-følsom.

Noget af forklaringen er måske, at klimapåvirkninger først virker på sigt, mens politikerne er valgt for en relativ kort 4 års periode. Så politikere der omstiller skal tage skraldet og gøre det svære, men får måske ikke så meget bonus ud af det – endnu.

Eller at omstillingen – endnu – ikke er tilstrækkelig udbredt og tilstrækkelig populær i konkret handling, og så er det ikke let at være den modige politiker: For alle vil gerne have vindmøller, de skal bare ikke stå i min baghave og ødelægge min havudsigt.

Den afgørende forklaring er måske, at vi endnu ikke er dér, hvor befolkningen går på gaderne, hvis der ikke sker nok. Klimabevægelsen er endnu ikke bred og stærk nok – også selv om den er på vej.

Hele den store gruppe af forældre har alt for travlt med deres jobs og med deres børn, der skal køres til alle mulige ting, så de har umuligt tid til klima.

Alle har så travlt med ’i dag’, at det let kan virke noget urimeligt at bede nogen om at tænke på og gøre noget for ’fremtiden’. Men en dag inden så længe, er det så den fremtid, vi ikke orkede at tænke på.

EN SLAGS KLIMAETS FORDUMMENDE TREKANTSHANDEL
Medierne har også en vigtig rolle i dette. Der er meget langt imellem den barske virkelighed – klimaforandringerne – og politikernes henholdsvis befolkningernes forståelse af dem. Det er ikke så underligt: Befolkningerne får serveret forsigtige bidder om klimaeudviklingen af medierne. Klima light a la Morten Korch.

Der er lavet en slags klimaets fordummende trekantshandel, hvor medierne ikke fortæller sandheden om klimaet, fordi folk vil ikke læse det. Befolkningen vælger herefter – af uvidenhed om tingenes reelle tilstand – politikere, som matcher befolkningens egen indsigt. Og politikerne tilpasser sig det, de ved befolkning og medier vil høre. Snip, snap, snude, så er den planet jo ude.

Eller som den indiske repræsentant ved Rom Klubbens sidste møde sagde: ’De vestlige demokratier er i sin nuværende form en achilleshæl for klimaindsatsen’.

”Så på et overfladisk plan kan man få den forestilling, at den globale klimabevægelse er ved at vinde, og at vi kommer tættere på en klimapolitisk sejr”, siger Theresa Scavenius i den omtalte kronik.

Men desværre er det ikke sådan i virkeligheden, fortsætter hun: ”Trods klimabevægelsens momentum fortsætter de klimapolitiske udfordringer med at vokse sig større og større. Folk er nødt til at få øjnene op for, at klimapolitikken er blevet ved snakken. Der er ingen rationel begrundelse for optimisme og hån. Vi står endda et værre sted i dag end for 10, 20 og 30 år siden.” (Politikken 10. nov. 2019).

Det er præcis derfor vi starter Det Fælles Bedste som en samling – en borgerbevægelse – af alle kræfter for at skabe en menneskevenlig klimapolitik designet af borgerne for borgerne.

Det vil fx indebære, at vi omlægger dansk landbrug, der i dag står for udledning af mere end 25% af al dansk CO2, til et landbrug, som lagrer CO2. Og at vi gør utraditionelle ting, som fx at beplante byernes betonhøjhuse med træer, som man allerede nu gør det i Kina, Milano, Mexico City osv.

Vi skal simpelthen tænke nyt og stort og modigt.

VI HAR BRUG FOR MODIGE POLITIKERE –  DET KRÆVER MODIGE BORGERE
Vi har brug for modige politikere, og det får vi, når borgerne insisterer på mod og handling.

Vi har et tiår tilbage til denne omstilling. Dette ’10 år’ er ikke bare en ”mening” eller nogle ”vilde gæt”. Det er den samlede klimavidenskabs bedste bud på situationen. Det er fremskrivninger baseret på al relevant videnskab og støttet af alle nationers videnskab verden over, samlet i FN’s klimarapport fra oktober 2018.

FN rapporten okt. 2018 siger, at vi om cirka ti år igangsætter kædereaktioner uden for menneskelig kontrol. Med mindre vi skifter kursen totalt. Så vi har cirka 10 år cirka til at gennemføre omstillinger, der er så radikale, at de er uden fortilfælde.

Så Dan Jørgensen: Det er nu, du skal træde på bremsen. Vi støtter dig. Vi er 100% bag disse fantastiske 70%.

Men undlad venligst selv at være den, der først træder på speederen væk fra de 70% med kurs mod ragnarok, hvor de fascistiske tendenser vi allerede ser i dag, folder sig ud, og borte snupper demokratiet. Olien har haft sin tid. Verdensmålene viser en anden vej frem.

Nedenfor kan du finde et kort med verdens vigtigste tipping points, dem vi risikerer at overskride om 10 år. Du kan også læse en artikel om betydningen af disse tipping points, se https://detfaellesbedste.dk/tipping-points/