Pentagons rapport

Af Niels Aagaard

”DEN GLOBALE OPVARMNING VIL FØRE TIL EKSTREMT VEJR, DER MEDFØRER POLITISK USTABILITET OVERALT I VERDEN”

Med udgangspunkt i analyser fra det amerikanske militær og Pentagon af klimaforandringerne og den globale situation fortæller filmen om Pentagons rapport følgende historie (filmen blev bragt i Det Fælles Bedstes facebook opslag 26. august 2019):

– En varmere verden vil skabe vil orkaner, regnskyl, store bælter med tørke nogen steder og oversvømmelser andre.
– Det vil skabe knaphed på vand og på fødevarer. Skabe massiv fattigdom.
– Sammen vil det skabe kriser, krige og massiv folkeflugt i et omfang, vi ikke kender i dag.
– Dét vil føre til staters sammenbrud, politisk ustabilitet, bane vej for radikalisering og skabe sammenbrud i hele det internationale politiske og militære system. Med fare for omfattende og ukontrollerbare krige.

Og vi står midt i det nu. Det er ikke noget, der begynder at ske ‘engang’. Herfra fortæller filmen om alle de konsekvenser, klimaforandringerne vil skabe.

VI ER I “KONSEKVENSERNES TIDSALDER”
De industrialiserede landes produktion, livsstil og forbrug har skabt klimaforandringerne. Nu begynder konsekvenserne at vise sig.

MICHAEL BREEN, kaptajn i USA’s hær og sikkerhedsekspert, siger med udgangspunkt i sine erfaringer fra Afghanistan:

“Hvis 99% af alle efterretninger fortæller mig, at der ligger et baghold 3 km fremme, så siger jeg ikke: Der er 1% chance for at det ikke sker, så vi fortsætter bare. Nej, så stopper vi. Det er grundlæggende dén debat, vi har nu om klimaet. Der er overvældende enighed om at vi står over for en stor fare pga. klimaændringerne. Vi skal beslutte om vi vil handle”,

– dvs. stoppe vejen med de fossile brændstoffer og klima-ignorans og gå ad en anden vej med vedvarende energi og en helt anderledes bæredygtig livsform.

SHARON BURKE, tidligere viceminister, nu seniorrådgiver ved New America, siger:

“Når du har et område som allerede er ustabilt og dertil får udfordringer med stigende vandstand, ekstremt vejr, mangel på vand eller føde osv. så bevæger du dig fra ustabilitet til en konfliktsituation med fare for krig, masseflugt osv. Klimaændringerne er på den måde den faktor som udløser konflikter:”

” Klimaforandringerne er det vi kalder ‘en accelerator for ustabilitet’ ” siger STEPHEN CHENEY, tidl. brigadegeneral i US-marine, nu direktør i American Secutity.

– I CNA rapporten fra Pentagon 2007 kaldes klima-forandringerne for en ‘trussel-multiplikator for politisk ustabilitet’.

SYRIEN SOM EKSEMPEL
Syrien var plaget af en 3 år langt tørke fra 2006-2009. Bønderne kunne intet dyrke pga. manglende nedbør og dermed vand. Det skabte sult og folk flygtede i hobetal, i første omgang til byerne. 1,5 mio flygtede.

I forvejen havde Syrien taget imod 1,5 mio flygtninge fra Irak-krigen, så Syriens byer voksede pludselig med 30%. En katastrofe. For priserne på mad, bolig, sundhed, alt i byerne steg, men der var ingen jobs at få. Det skabte basis for utilfredshed og radikalisering. De mange unge mænd i byerne blev lovet job og mad af ISIS, hvis tilslutning voksede. Landet begyndte at gå i opløsning og en borgerkrig startede. Inden længe var stormagterne involveret, USA og Sovjet på hver sin side.

En tørke eskalerede på den måde til en konflikt, der pludselig truede verdenssamfundet, – foruden at det betød umenneskelige lidelser for og overgreb på landets befolkning.

De 3 års tørke skyldtes ikke naturlige udsving i klimaet alene. Klimaændringerne havde gjort tørke 2-3 gange mere sandsynlig, fortæller forskere i filmen.

Klimaforandringer fører til vandmangel i store bælter på jorden. Det afgør selvsagt om det er muligt at dyrke fødevarer. Dem der kontrollerer vandet fx i søer kontrollerer befolkningens levebrød og dermed befolkningen.

“Sådan viser Syrien tydeligt, hvordan det kan komme til at fungere, og det er jo kun tidligt i spillet, dvs, tidligt i klimaforandringernes konsekvenser”.

TIMOTHY SNYDER, forfatter til ‘Sort jord’, siger i filmen: “Jo, Syrien skyldes ISIS, og det skyldes Assad. Men BAGGRUNDEN har med klimaet at gøre. Og det vil komme til at ske igen og igen.”

EKSEMPEL 2: RUSLAND BRÆNDER. ÆGYPTEN SULTER. DET ARABISKE FORÅR BEGYNDER.
I 2010 var Rusland, Ukraine og Kina ramt af voldsomme hedebølger og tørke. For Kinas vedkommende den værste i 200 år. I Rusland skabte hedebølgen og tørken over 500 brande, der ødelagde kæmpemæssige områder med bl.a. hvede.

De 3 lande måtte ud og købe korn på verdensmarkedet, hvorved hvede- og kornpriser blev presset op. Efterfølgende standsede Putin al hvedeeksport fra Rusland til verdensmarkedet, herunder Mellemøsten.

Tilsammen skabte de stigende priser og eksportstoppet krise. Fx for Ægypten hvis befolkning på 80 millioner er helt afhængig af det globale fødevaremarked, herunder import af hvede. Befolkningen i det korrupte, i forvejen ustablile regime blev nu pludselig også plaget af mangel på mad. Prisen på hvede steg 300%, hvedemel blev guld.

Det startede en kædereaktion i hele Mellemøsten og blev en af de udløsende faktorer for det arabiske forår og “kampen for fred og frihed”. – “I årtier havde den arabiske verden været præget af vrede over korrupte regeringer, fattigdom og manglende frihed. Sådan blev tørken et helt andet sted i verden en vigtig faktor, der var med til at udløse en allerede betændt situation. Kairo blev kampzone.”

“Vi har skabt vores samfund på den implicitte antagelse, at der vil være stabilt klima. Men sådan er det ikke mere – vi kan ikke tage klima, vand, tørke, temperaturer osv. for givet.”

SAHEL – EN AFRIKANSK REGION I TØRKE OG KRISE
Sahel er den semi-arabiske region, der strækker sig fra Atlanterhavet til Ethiopien med lande som Sudan, Chad osv.

Omkring 30 mio. mennesker er afhængige af Tschad-søens økosystem. Det der engang var en af verdens største søer er nu på blot 40 år skrumpet med 90%. Og alle modeller over Nordafrika viser væsentlig mere tørke er i vente. Tørke og vandmangel har tvunget 2 mio væk fra Sudan, der er præget af sult og borgerkrige. Det samme ser man i hele regionen.

Afrika er det sted i verden, hvor flest mennesker mangler jord. Det er samtidig det sted, hvor cirka halvdelen af AL ubrugt agerjord i verden findes. Den frodige agerjord betyder at rigere lande som Kina begynder at opkøbe store landområder, fx i Congo, Tanzania, Mozambique, i Keynia.

Hvad der starter som klimaforandringer bliver nu til store geopolitiske ændringer, hvor nogle lande sulter, mens andre dyrker sin føde på de første landes jord.

FLYGTNINGESTRØMME
Vi forveksler livsstil med selve livet. Tror at vi er nødt til at leve i stort parcelhus, ha’ 2 biler, flyve på ferie til den anden halvdel af kloden, leve med et stadig stigende forbrug, godt understøttet af en evig reklamestrøm. – Indtil vi en dag opdager, at netop dén livsstil ødelægger klimaet og dermed planeten. At den livsstil truer selve vores liv, ikke mindst vores børns liv. For vi – de industrialiserede lande – undgår ikke klimaforandringerne og deres konsekvenser; det kommer blot lidt senere her.

Og klimaforandringerne skaber flygtningestrømme i et omfang, vi overhovedet ikke har kendt til. 2,3 mio fra Somalia, 3,1 mio fra Sudan, Irak 4,5 mio, Syrien 12 mio, Afghanistan 4 mio mennesker.

De fleste flygtninge opholder sig i nogle af verdens fattigste lande. Det er flygtninge der har oplevet drab, bortførsler, sult, fattigdom og økonomisk kaos. Og nu er de så havnet i lejre i lande, der på ingen måde har råd til at huse dem, et land som Jordan fx. Ifølge FN er der på verdensplan 60 mio flygtninge. Og FN’s generalsekretær siger: “Vi kan ikke længere hjælpe – Vi har ikke ressourcerne og det er for stort.”

Derfor tvinges stadig flere til at flygte videre. I 100.000-vis flygter videre til Europa. Europa har svaret igen ved at lukke grænser, har indsat politi, militær og har bygget hegn. Europas reaktion er blevet med filmens ord kaldt ‘usammenhængende, sågar afstumpet og umenneskelig.’

Ifølge folkeretten kan man ikke få status som klimaflygtning. Hvis man kunne, så ville bl.a. Europas stater være tvunget til at give asyl til disse klimaflygtninge. Men strømmen tager kun til.

VERDENSSAMFUNDET har tegnet grafer over den globale opvarmning og flygtningestrømme. Og hver gang har de været tænkt lineært, og hver gang har virkeligheden overhalet vores statistikker. For klimaændringerne er ikke lineære:

– hastigheden hvormed Arktis, Grønland og Antarktis smelter er ikke lineær, men tegner en kurve, der bliver stadig mere stejl – afsmeltningen går stadig hurtigere.

– det samme gælder hastigheden hvormed verdens gletchere smelter.

Det betyder at verdenshavene vil stige tilsvarende hurtigere.

Alle vore prognoser er overdrevent konservative og rummer slet ikke den hastigt ændrede virkelighed.

BANGLADESH – GROUND ZERO FOR KLIMAFORANDRINGER – OG HIMALAYA
Verdenshavene stiger. Hurtigt. Havene vil i de kommende år stige stadig hurtigere, for isen smelter med rekordfart.

Når havene stiger med én meter vil et lavtliggende land som Bangladesh miste 20% af dets landområder. Man anslår at det vil tvinge 30 mio. mennesker til at flygte.

Indien har sat verdens største klimahegn op omkring Bangladesh, på landets 3 sider, hele vejen rundt i 3 meters højde. 80.000 indiske soldater bevogter grænsen. Med hegnet vil Indien undgå klima-migration fra Bangladesh.

Men hvis den globale opvarmning medfører oversvømmelser i Bangladesh, hvad vil der så ske med Himalaya-bjergene, hvis iskapper i dag forsyner store dele af Asien og Stillehavsomrdet med vand til fødevareproduktionen? Vil det skabe omfattende tørke og dermed sult, og vil det skabe kriser og flygtningestrømme. Risikerer vi, at en optrapning af konflikter ender ved lande, som har masseødelæggelsesvåben, fx Kina, Indien, Pakistan og Nordkorea?

“Det der holder mig vågen om natten, er tanken om, at vi kan få en verden, hvor risiciene forbundet med klimaforandringerne er så dystre, så uoverskuelige, at regeringer begynder at handle på måder der er autoritære. (…) Det er en sådan verden, vi ser i de scenarier, USA’s militær producerer.”

HVAD MED SIMPELTHEN AT STARTE HANDLINGER FOR AT STANDSE OG MINDSKE KLIMAKATASTROFERNE?
Under den kolde krig brugte verden milliarder og atter milliarder af dollars for at forhindre og skræmme modparten fra en atomkrig. I virkeligheden var denne krig relativ lidt sandsynlig.

Nu står vi i en situation, hvor truslen er langt større og har en sandsynlighed der er langt større. Var det så ikke en ide, spørger filmen, om vi anvender tilsvarende (eller langt flere) midler til en indsats for at ændre klimaforandringerne.

Og den indsats kan ikke kun handle om USA – “De industrielle lande må tage lederskabet. Det er os, der står for størstedelen af forureningen. Vi må tage ansvar.” ALLE industrielle lande må gå forrest. Vi må og skal sætte ind for at skabe modstandsdygtighed/resiliens og reducere klimaændringerne ved indgreb over for CO2 (m.v.).

Den indsigt er ved at brede sig som en lavine. Lad os stande de fossile brændstoffers æra, udfase dem og basere fremtiden på vedvarende energi. “Vi afsluttede ikke stenalderen fordi vi løb tør for sten. Vi fandt på noget bedre. Winston Churchill sagde, at USA altid ender med at gøre det rigtige – men først når man har prøvet alle andre muligheder. Nu er vi ved at have afprøvet alle andre muligheder.”, siger en af filmens hovedpersoner.

Vi står over for en industriel revolution – væk fra de fossile brændstoffer. Vejen frem eksisterer allerede, teknologien er der. Og det handler ikke kun om energi – det er AL PRODUKTION, AL FORBRUG, hele vores livsstil, der skal ændres.

Alternativet er at selv små forandringer, og de kommer med sikkerhed, ligesom SOMMERFUGLEEFFEKTEN, hvor et vingeslag af en sommerfugl én del af verden, bliver til en orkan i en anden del af verden, truer med at skabe store, voldsomme forandringer, når de vokser sig store, forstærkes og fjerner al politisk stabilitet.

Derfor starter handlingerne med at ALLE lande og stater handler. Alle mennesker handler. Alle regeringer, alle virksomheder, foreninger, byer osv. jorden rundt.

Og med en helt ny tid, hvor vi indser at klimakrisen er det største der har ramt menneskeheden. Så al udenomssnak må standse. Vi standser ikke klimakriser ved at bygge hegn eller stramme asylpolitikken – Kun ved at skabe en bæredygtig verden.