Brikker til en økologisk og bæredygtig økonomi

Af Niels Aagaard

Artiklen giver brikker til en samlet økologisk eller bæredygtig økonomi. Vores globale økonomiske system er i gang med at destruere planeten og selve vores livsgrundlag. Intet mindre.  Vi er nødt til at omlægge til nye måder at producere, sælge og forbruge på, hvor vi tager hensyn til naturen, mennesker og miljø. Dvs. udvikle en helt ny form for økonomi.
Det er et kernepunkt i al fremtidig omstilling, uden hvilket den vil være virkningsløs. Her er bud på en sådan alternativ økonomi. 

Kloden holder helt enkelt ikke til mere blind vækst, som er krumtappen i vores nuværende økonomi. Vores ressourcer bliver opbrugt inden for en kortere tidshorisont på blot 30 år, hvis vi bare fortsætter. Den blinde vækst og dens udbredelse globalt betyder, at drivhusgasser slipper ud i et aldrig før set tempo, skaber klimaforandringer og global opvarmning samtidig med at biodiversiteten forsvinder. Samtidig skaber kapitalismen en nærmest ufattelig forskel mellem rig og fattig.

Derfor skal vi omstille nu. Og det kan vi, for det økonomiske system er ingen naturlov, det er et menneskeskabt system, og vi kan vælge at skabe et nyt.

De grønne foreninger har gennem de sidste 30-40 år eksperimenteret med at udvikle andre former for økonomi. Det primære fokus er ikke på penge, valutaer og banker, men på alt dét som gør, at vi kan producere vores basale livsfornødenheder på en måde, der er ansvarlig ift. klode og mennesker.

Dét er grundlaget for MIDTERTEMAET, hvor du får du en enkel, forhåbentlig let fattelig indgang til, hvordan vi kan skabe en samlet bæredygtig økonomi, som giver os lokalt baseret selvforsyning, så vi kan klare os, når klimaet umuliggør transport fra fjerne dele af kloden. Hvor vi ikke er afhængige af globale virksomheder. Selv kan bestemme graden af bæredygtighed. Selv styrer tingene i fællesskab. God læselyst.  

De første 3 brikker handler om mindre forbrug og dermed mindre pres på klodens ressourcer.

Brik 1: GRØN ENKEL LIVSSTILen lavt hængende frugt, hvis vi vil. Vi kan selv bestemme, at gøre tingene anderledes, og hjælpes om dét.
DANSKERNE BRUGER i gennemsnit hvad der svarer til 4 jordkloder, hvis alle skulle leve som vi. Det er der helt enkelt ikke ressourcer til. Hvis vi globalt fortsætter med en vækst på 2% om året, så er jordens ressourcer opbrugt om 30 år og klimaet vil være gået amok. Så vi skal omlægge vores livsstil. Det handler ikke om stenalder og afsavn, men om at leve enklere, deles, prioritere, leve klogere, omlægge vaner. Og det man sagtens, viser al erfaring. Og når vores behov mindskes, så mindskes ressourceforbruget og dermed presset på kloden.

VI KAN FX leve i mindre huse, som er generationsfleksible, dvs. udvides ved behov, indskrænkes sidenhen. Vi kan leve med få flyrejser. Genbruge og up-cykle dvs. skabe nyt af gammelt, fx tøj og møbler eller elektronik. Leve med mindre kød, måske endda vegetarisk eller vegansk, for fx køer belaster klimaet voldsomt og dyrehold bruger for mange ressourcer ift. den energi, der skabes.
Vi kan skifte tøjmoden langt sjældnere, i dag skifter den 8-10 gange om året. Vi kan cykle på arbejde, hvor det er muligt. Vi kan producere varer så de har høj kvalitet og lang holdbarhed, i stedet for at indbygge forældelse, som det sker i dag i mange varer.

PRINCIPPET er at leve, så vi kun bruger ressourcer svarende til den ene jordklode, som vi nu engang har. Vægten ligger på vores basale livsfornødenheder, ikke luksus, stadig større og selviscenesættende ting.
Du kan læse et eksempel, som viser hvordan en beboer i Den Selvforsynende Landsby ’lever bæredygtigt uden askese’ i Folkeavisen s. 3, find den på www.okosamfund.dk 

Brik 2: DELEØKONOMI – at deles om ressourcerne ved at eje og anvende dem i fællesskab
Det kan være vaskemaskiner, værktøj, haveredskaber, bøger, transportmidler, fællesjorde til dyrkning, virksomheder, kreditforeninger.

EKSEMPLER: Svanholms el-cykel deleordning, hvor man i fællesskab ejer og lejer el-cykler. El-biler man skiftes til at bruge, som i bofællesskabet Svalin. Det fælles musikrum på Toustrup Mark, hvor alle beboere kan låne instrumenter og spille sammen. Fællesspisning på Dyssekilde hvor mange mennesker spiser fælles og derfor kun bruger én ovn, et komfur, en opvaskemaskine osv. i stedet for måske 40-50. Fælles værksted i Andelssamfundet i Hjortshøj, hvor alle kan bruge det værktøj/maskiner, man har fælles. Eller biblioteket i Alken landsby: Man sætter sin læste bog derop, tager en ny, som afleveres efter læsning.

VÆRDIEN AF DELEØKONOMI: Snart mangler planeten fødevarer, vand, metaller og en masse andre ressourcer, vi i dag tager for givet. Deleøkonomi er en enkel og ligetil måde at deles om ressourcerne på. Det fremmer samtidig fællesskaber, fordi vi hjælpes og vi deles og arrangerer ting i fællesskab.

PRINCIPPET er at deles om. Alle behøver ikke eje alt, vi kan leje/låne det noget af tiden. I forvejen deles vi om en masse ting, fx bibliotekernes bøger og film. Hospitalsfaciliteter. Skoler. En masse af de offentlige ydelser. Nu udvider vi blot mængden og karakteren, så det virkelig kan mærkes på det samlede ressourceforbrug.

Brik 3: CIRKULÆR ØKONOMI – affald er guld
I dag består kloden fortrinsvis af lineære økonomier: Produktion – forbrug – smid væk som affald.
I fremtiden kan vi skabe cirkulære økonomier: Brugte varer bliver råstof for nye – fra ’vugge til vugge’ – uden affald, for affald og varer der er brugt ud bliver fremover genanvendt som ressourcer til at skabe nye varer.

I 2018 smides 1/3 af al mad i EU væk. Danmarks madspild koster os årligt 13,5 mia. og skader klimaet. Tøjmoden skifter 8-10 gange årligt og det meste tøj smides stadig væk efter brug, selvom det måske er produceret på den anden side af kloden. Alene genbrug af elektronik vil spare britterne for 15% af deres drivhusgasudledning. Og tyskerne mangler metal, men smider alligevel stadig biler, komfurer, køleskabe ud.

I STEDET KAN VI genbruge, up-cykle (give gamle varer nyt liv) og give nye varer lang holdbarhed. Lave 100% affaldssortering, så alt genbruges. Gentænke varernes livscyklus, helt fra designfasen, så genbruget er indtænkt fra start. Vi kan give affald værdi, så det koster penge at smide ud; det mindsker affaldsmængden. Og vi kan reducere vores forbrug, som sagt, med en grøn livsstil; det giver langt mindre affald. Og helt enkelt kan vi reparere og på den måde skabe en masse bæredygtige arbejdspladser.

EKSEMPLERNE ER ALLEREDE MANGE, fra Nikes kondisko der kan skilles og repareres, til Fords bilmodel, hvor sæderne er af majs, eller Fairphone med reservedele – et væld af genbrugs- og up-cyklingbutikker er på vej.

DE MEST PROBLEMATISKE VARER er ordnet efter klimabelastning: 1) Fødevarer, 2) transport, 3) bolig, 4) tekstiler/tøj (energi er indregnet i hver varetype), hvor forbrugerne kan vælge at gøre ting anderledes.
I filmen ’Demain’ kan du se nogle inspirerende eksempler på effektiv affaldssortering.

De næste 3 brikker handler om, hvordan produktionen af alt det, vi skal bruge, gøres bæredygtig

Brik 4: 100% ØKOLOGI – produktionen indrettes så alle vore basale livsfornødenheder laves økologisk set i varens samlede livscyklus
HUSE og BOLIGER produceres økologisk – bygges af lokale materialer som ler, træ, sand, halm, strå osv. – uden kemi, materialer der kan ånde og giver sundt indeklima, brug af genbrugsmaterialer – Modsat fx betonbyggeri som i dag står for 8% af CO2 aftrykket. Vi bygger husene affaldsfrie og så vidt muligt off grid  (ikke på de offentlige net), så vi ikke er afhængige af og belaster el-, vand-, varme- og kloaknettene.

TØJ kan produceres lokalt af bæredygtige materialer- uld, hør, hamp, ålegræs, tang osv. – suppleret af genbrug, omsyning og lang holdbarhed – bæredygtigt tøj kan brandes som moderigtigt,.

MØBLER kanlaves af lokale naturmaterialer eller som genbrug, re-design og up-cykling og udvikles, så de er egnet til mindre huse ved at kunne have flere funktioner og kunne samles til små møbler (se eksempler på youtube og facebook)

ENERGI baseres på lokal, vedvarende energi – sol, vind, jord, bølge, luft – lokale værker, ejet af fællesskaber og energilaug

TRANSPORT – ved el-biler, el-bils-deleordninger, fællestransport, decentrale arbejdspladser, offentlig fælles-transport, el-cykler, langt flere cykelstier i byerne, offentlige deleordninger om transportmidler

FØDEVARER fra et samfundsnyttigt landbrugbaseret på permakultur, økologiske og biodynamiske metoder – helst sådanne som er fri for gifte, CO2 lagrende, skaber biodiversitet og frugtbar muld

DE GAMLE HÅNDVÆRK tilbage i version 2.0– huse, fødevarer, kurve, kedler, reb, sko, hatte, redskaber, hegn, tæpper, krukker osv. skaber holdbare kvalitetsvarer på en bæredygtig måde, fordi de gamle håndværk ved en masse om naturlige materialer, holdbarhed, enkelhed.

NATURENOPRETNING OG GENSKABT BIODIVERSITET som produktion.Naturen skal genskabes med biodiversitet, vi skal plante skove, genskabe vådområder, plante grønt i byer, udvikle biodiversitet med eksempelvis insekthoteller.

INGEN SÅKALDTE ”økologiske” varerfra fjerne lande med en voldsom u-økologisk transport. Ingen indpakning i plast, og ingen u-økologisk emballage, helst emballagefri – du medtager blot din egen emballage og fylder op. Udfasning af alle reklamer.

EN ØKOLOGISK SKATTEREFORM SOM HJÆLP TIL OMSTILLING TIL 100% ØKOLOGI –  fjerner moms på økologiske varer. Og til gengæld hæver den på alle giftholdige, klima- og menneskeskadelige varer. Indeholder klimamærkning af alle varer og mærkning ift. dyrevelfærd. 

Brik 5: Eksempel på hvordan vi kan producere anderledes
VI KAN PRODUCERE ALLE VARER ANDERLEDES – her er et eksempel på:

ØKOLOGISKE HUSE: Vore huse kan bygges af lokale, naturlige materialer som ler, strå, halm, tang, muslinger, træ, sand, sø- og ålegræs osv. som alle er åndbare og findes lokalt. Dvs. materialer som alle kan genbruges eller komposteres, når huset en gang skal rives ned. Husene bygges uden kemi og med genbrug af materialer, hvor det lader sig gøre. Ingen rockwool og minimalt med beton. Brug af økologisk, giftfri og åndbar maling. Vinduerne er flerlags fx med åbninger yderst, som tillader luft at trænge ind, blive opvarmet indefra eller af solen, og sikrer en naturlig udluftning i rummene via det overtryk der skabes.

Husene bygges, så de har lave omkostninger både ved drift og fremstilling og dermed muliggør gældfrihed og minimale leveomkostninger. De bygges enkle, ikke for store og med tanke for, at alting kan have flere funktioner. Stort solindfald fra syd og vægge hhv. gulv med en stor masse, som kan optage solvarmen og langsomt afgive den igen. Betydelig isolering mod nord især og i lofte/tag. De store vinduer mod syd betyder, at få timers sol selv om vinteren er nok til at holde en rimelig temperatur.

Opvarmning kan fx produceres ved brug af masseovn med højtemperaturforbrænding, hvorfra røgen for at anvende spildvarmen cirkulerer i rør gennem vægge og gulv ud, hvor den blandes og renses til den bliver til gødning for udeområdets vækster og er uden partikelforurening. Masseovnen bruger kun lidt træ pga. tung masse og effektiv forbrænding ved høje temperaturer; træet kan være spildtræ fra anden produktion. Varmen herfra kan evt. suppleres med sol- eller jordvarme, eller en luftpumpe. Masseovnen kan indrettes, så den også producerer el, og yderligere el kan komme fra en lokal vindmølle eller solceller. Regnvand opsamles og anvendes til toilet, bad og køkken.
Huset produceres, så det er affaldsfrit; al affald fra huset anvendes som gødning til vækster uden for huset. Hvis huset suppleres af en 200 m2 have og et 100 m2 væksthus udenfor, så siger erfaringen, at man kan skaffe sig 80% af det, husets beboere har brug for. Husene kan bygges så de er off grid og dermed ikke kræver dyre ledningsnet (se artiklen om Off Grid huset, her i bladet).

Vi kan uddanne os selv til at bygge, være medbygger, bygge sammen i hold eller vi kan lave gave- og bytteøkonomi, så nogen producerer dit hus, hvis du ikke har lyst eller mulighed for dét, mens du lave noget andet for dem. På den måde er vi med til at holde prisen nede (læs mere i ”Økosamfund i Danmark” #79 s. 10 og #82 s. 8).

TINY HOUSES KAN VÆRE ET ANDET EKSEMPEL. De indrettes småt, som navnet siger,- virkelig småt. Måske 18 m2, 30 m2, 50 m2, men til gengæld så smart eller klogt, at du kan have mange funktioner på den beskedne plads, og hver ting har flere funktioner. Fordi de er små, så kan du leve billigt. Du kan tage huset med dig, hvis du vil flytte. Du kan vælge at leve generationsfleksibelt, så det/de centrale husrum suppleres med flere, når der kommer børn til, og færre når børnene flytter. Sådanne huse laves også off grid, de laves nøglefærdige; det er en hel bevægelse i USA og er på vej i Danmark. I dag er et nyt dansk hus gnsm. på 250 m2. Vi kan altså producere vores basale fornødenheder – i dette tilfælde huse –  på helt andre måder, og dermed mindske vores økologiske fodaftryk væsentligt og samtidig leve i sundere huse, til en helt anden økonomi, der frisætter os fra gældsslaveri.

Brik 6: Et andet eksempel på fremtidens produktion: ET SAMFUNDSNYTTIGT LANDBRUG OG BÆREDYGTIGE FØDEVARER
ET SAMFUNDSNYTTIGT LANDBRUG – som skaber sunde fødevarer, lagrer CO2, opbygger humuslaget

KØD I LANGE BANER: Dansk landbrug køber fodersoja i Latinamerika til danske dyr, fx vores 32 mio. grise. Fodersoja er en primær årsag til, at regnskov bliver ryddet i Sydamerika. Svinene opfostres, herefter de køres til Tyskland og slagtes, køres tilbage og bliver opskåret og frosset, hvorefter de sendes til Tyskland, EU og fx Kina. Absurd meget transport, som udleder C02. 88% af alle svin har nu MRSA (Kilde: Ingeniøren), og de har penicillinrester samt gmo-soja i sig.
Svin og køer står for en femtedel af Danmarks samlede klimapåvirkning. Hver femte pattegris dør inden den bliver 4 uger gammel, det er 1000 i timen. 80% af vores landareal bruges alene til at producere foder til køer og grise, og de urimeligt billige svin fremmer et alt for højt forbrug af kød.

DEN GRØNNE ØRKEN: Dansk landbrug er industrielt og dyrkes monokulturelt. Man bruger kunstig gødning og anvender pesticider og round-up, gifte der holder insekter og ukrudt væk. Det er tilsammen opskriften på at udpine og forgifte jorden. Resultatet er bl.a. mindre udbytte og muldflugt. Man forsøger at modgå det ved stadig større brug. Men det er en dødsspiral, hvor stadig større landbrug producerer stadig mindre. Landbrugets samlede gæld er i dag 400 mia. kr. Hver dag går to landbrug konkurs. I dag er der under 10.000 brug tilbage, som i gsnm. skylder 40 mio.  Inden længe vil store dele af vores landbrugsjord være overtaget af banker eller solgt til internationale kapitalfonde. Samtidig lider biodiversiteten og alt dyreliv voldsomt under den form for landbrug, som bruger 61% af vores jord. Og vi får fødevarer, der er usunde og fremmer fedme og kræft. Landbruget er en af de største udledere af drivhusgas. 

HVAD KAN VI GØRE FOR AT REDDE OG STØTTE VORES LANDMÆND OG DEN DANSKE NATUR: Vi kan opbygge et landbrug som er baseret på intensiv smådrift. Opkøbe jorden via økologiske jordbrugsfonde, fx  1-10 ha per brug. Skabe et såkaldt regenerativt landbrug, baseret på økosystemer, hvor vi imiterer naturen og arbejder med den frem for imod den. Indtænke biodiversitet i alt og udvikle landbrugssystemer hvor forskellige afgrøder vokser sammen og bidrager til hinanden gennem deres forskellige egenskaber, og hvor det ikke er nødvendigt at bruge kunstgødning, sprøjtegifte eller pløje.

Vi kan plante bælter af træer. Det giver læ for vinden, binder vand og næringsstoffer, holder på jorden, lagrer energi fra solen og giver fx frugter eller nødder. Træerne binder kvælstof, som mindsker behovet for gødning.

Vi kan bruge Permakulturens viden som grundlag for at skabe skovhaver og biodiverse landbrug. En skovhave på 800 m2 kan forsyne en familie med det meste af et års fødevarer. Skovhaven rummer træer, buske og planter i forskellig højde og art, herunder flerårige grøntsager. Den opbygges såafkastet fra ét element i systemet dækker behovet hos et andet element. Den kombineres med dyr som gæs, høns, ænder som dels giver føde, dels gødning fra deres afføring.

Vi kan mindske vores kødforbrug og leve overvejende vegetarisk eller vegansk. Offentlige kantiner kan omlægge til økologi; det vil betyde at virkelig store offentlige indkøb ville rette sig mod økologisk dyrket. Vi kan selvforsyne os fra fælleshaver, som kvarterer og bofællesskaber dyrker fælles eller fra vore egne haver. Lære børnene at dyrke. Vi kan skabe Urban Farming i alle byer, med haver, væksthuse og dyrehold.  Lave Fødevarefællesskaber og grøntsagsordninger. Dyrke som Køge Fællesjord (se artikel i bladet) og lave LAND CENTRE, som underviser i fremtidens bæredygtige fødevareforsyning (se mere hos Richard Perkins: Making Small Farms Work og http://www.ridgedalepermaculture.com – se også Jørgen Steen Nielsen: Hvad skal vi med landbruget?”)

MULD ER GULD og sammen med planter og skov er det de rigeste kilder til at lagre C02, så vi må og skal genskabe mulden og jordens frugtbarhed. For at kunne brødføde jordens befolkning og imødegå klimaforandringer.  

De næste 3 brikker handler om RAMMER for produktion og forbrug  

Brik 7: ØKOSAMFUND SOM EN RAMME OM BÆREDYGTIGE LOKALSAMFUND – på landet og i byerne
PRINCIP: Økosamfund er små lokalsamfund, som på alskens måder forsøger at være laboratorier for en bæredygtig fremtid. Man arbejder typisk med 4 dimensioner: Den sociale, økologiske, økonomiske og mentale bæredygtighed. Man igangsætter selv ’det hele’, og der er et udstrakt demokrati. Princippet kan man bruge overalt – i byer og på landet. Fra få til mange familier.

UDBREDELSE: Der er ca. 100 økosamfund i Danmark, man regner med omkring 10.000 på verdensplan. Herudover er der måske omkring 1000 bofællesskaber i Danmark, hvoraf mange forsøger at leve bæredygtigt.

EKSEMPEL: Et økosamfund som ”Andelssamfundet i Hjortshøj” (AIH) lige nord for Århus. Her bor der 300 mennesker som siden 1992 har prioriteret at opbygge et lokalsamfund med sociale fællesskaber, mange slags økologi og bæredygtighed, et levende kulturliv samt delvis selvforsyning og starten på en lokal bæredygtig økonomi.

MERE KONKRET: Der er bæredygtige boliger til 300 personer i 8 bogrupper. Fordelt som ejer, lejer, andel og kommunalt bofællesskab for at fremme forskellighed.  Vi har et biodynamisk landbrug, dyrehold (køer, geder, grise og høns), en grøntsagsordning der giver sunde grøntsager til 3-5 måneders forbrug.  En plantage, bistader, insekthoteller.

Deleordninger for el-biler og el-cykler. En genbrugsbutik med tøj, bøger, glas (en masse ting) plus en ’Høker’ med økologiske dagligvarer. Et bageri som bruger mel fra vores landbrug. ’De 4 istider’ med økologisk is og et mobilt pizzaria. Cafeliv med ’Fantastiske Fredage’ for alle fra nær og fjern. Kontorer og værksteder til cykler, træ, jern.  Et møbel-upcyklings værksted og snart også et til tøj. Billed- og kunstværksted.

AIH rummer et inklusionsprojekt, VIMBY, hvor 16 personer med særlige behov bor med et fælleshus og indgår i lokale jobs af mange slags. Skabt af et ønske om rummelighed, socialt ansvar og al den hjælp og inspiration som kommer fra de 16 mennesker.

Der er 5 fælleshuse med fællesspisning efter lyst. AIH holder mange fælles fester, laver festivals og kulturarrangementer. Der er Bed & Breakfast, rundvisning og kulturhøjskole. Det hele foregår ved 140 frivilliges hjælp samt et mindre antal ansatte. 

Et vigtigt kodeord er Pippi Power: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det er jeg sikkert god til”. 

Brik 8: ØKOSAMFUND KAN NOGET FORSKELLIGT – et par eksempler til inspiration
HERTHA LEVEFÆLLESSKAB – kan tjene som en rollemodel for social inklusion af udviklingshæmmede. Aktive engagerede borgere har efter 21 år selv skabt det hele, – bygninger, værksteder, landbrug, mejeri, bageri, teater og værdier for over 100 mio. kr., med boliger til 150 heraf 26 udviklingshæmmede baseret på Steiners filosofi. I Levefællesskabet ligestilles udviklingshæmmede med såkaldt normale.

SVANHOLM – kan tjene som eksempel på en ny form for velfærdssystem baseret på fællesskab, hjælpsomhed og fællesøkonomi. Her kan man fx prioritere at frikøbe 15 som hjemmearbejdende i landbrug, køkken, administration og vedligeholdelse. Hjemmearbejdspladserne frigør tid fra alle øvrige, tid til indkøb, madlavning, lugning osv. Fællesøkonomien bruges til at sikre alles basale behov, så ingen er fattig. Fællesskabet til at sikre selvforsyning, dyrevelfærd, skovpleje og fx vedvarende energi. Og glæde.

DEN SELVFORSYNENDE LANDSBY – kan tjene som rollemodel for at leve bæredygtigt uden askese og afsavn. Man har fælles madordning, delvis selvforsyning baseret på permakultur, fælles storindkøb, fællesspisning ugens 7 dage (frivilligt). Diæten lyder på uforarbejdede, lokale og årstidsbestemte fødevarer. Der er ingen madspild (går til kompost eller dyrefoder), der spises kun lidt kød, fra egne dyr. Man skiftes til alle opgaver, hvilket giver stor frihed og tid til andet.  Transport: Få flyrejser, 2. bil som delebil. Boligerne er selvbyggede af lokale naturlige materialer med lavt energiforbrug (ingen nye mursten og rockwool fx). Energi: Lavt energiforbrug pga. passiv solvarme, masseovn (ex 5 m3 brænde per år til 125 m2), solfangere. Og endelig en grøn livsstil med et lavt forbrug, deleøkonomi med to vaskemaskiner, to trailere, fælles værktøj osv. til 23 husstande. Og det allervigtigste: Et meningsfuldt, godt liv, hvor børn har venner og de voksne henter godt naboskab og fælles oplevelser med de andre voksne.

HALLINGELILLE – Kan tjene som inspiration til inklusion af traumatiserede flygtninge. Flygtningen der kommer til Danmark kæmper ofte med massive udfordringer i form af traumatiske oplevelser, eksilstress, dårlig økonomi, ingen netværk, ingen kendskab til den danske kultur. I Hallingelille inviteres flygtninge inden for til en rehabiliteringsproces baseret på arbejde med naturen, jorden; på fredelige og venlige omgivelser og hjælpsomme mennesker i et roligt, ustresset miljø. Man arbejder sammen med andre flygtninge og opnår et vist fællesskab og en fornemmelse af tilhørsforhold.                  

Brik 9: BÆREDYGTIGE BYER – som bæredygtige rammer omkring de 70% af alle danskere, der i 2030 bor i byerne
BYERNE ligner mere og mere: Højhuse af beton, masser af biltrafik. Støjkaos, luften fuld af partikler fx NOx der giver kræft og astma, ringe plads til børn, til dyr og al slags natur. En biodiversitet tæt på nul og mennesker med stress og travle liv. Hvor skal regnen berige jord og planter? Eller solen skabe vækst? Hvor lagres CO2? Hvor er alle de arbejdspladser, som ikke er kontor eller butik? For slet ikke at sige: Hvor er de grønne jobs?

OG JO, SÅ GALT ER DET JO IKKE – der er også cafeer, torve, oaser, parker, tæt til kultur, fester, indkøb og andet dejligt. Og det er jo herligt. Men byerne belaster i snit kloden med vildt meget drivhusgas, bl.a. CO2, og et alt for stort ressourceforbrug. Og der er meget ensomhed og mistrivsel gemt i byerne. Så måske kunne vi gøre det anderledes. Beholde det gode og omstille det andet.

VI KAN OMSTILLE TIL BÆREDYGTIGE BYER – fx ved at:
Etablere lokale forpligtende fællesskaber i bydele, hvor beboerne interessere sig for bæredygtighed – i kvarterer af passende størrelse fx 2.000 – 10.000 beboere og som naturligt hører sammen.
         Lave fællesspisninger, fælles frivillige arbejdsdage, fester, cirkler med bytte- og gaveøkonomi (lave byttemarkeder). Deleøkonomi omkring transport og energi. Genbrugsbutikker og up-cyklingsværksteder. Fælles kompostering og affaldssortering.
         Skabe et rigt varieret kulturliv, med inklusion af flygtninge og indvandrere her og i hele hverdagslivet.
Etablere byhaver og væksthuse, uddanne til og igangsætte storskala Urban Farming med korn, grønt, frugt og dyrehold. Rense og genbruge regnvandet. Etablere solvarme, små vindmøller, energilaug. Skabe rammer om biodiversitet, skov, søer og insektpleje.
          Etablere Fødevarefællesskaber og økologiske indkøbsforeninger, der køber direkte ved økologiske fødevareproducenter nær byerne.
Udvikle en underskov af grønne butikker med mad, tøj, møbler, elektronik etc.
Udvikle lokale småerhverv, firmaer og værksteder, som producerer bæredygtigt til vores basale livsfornødenheder, herunder værksteder med gamle håndværk, reparation og up-cykling.
         Boligrenovere til mindre energiforbrug og etablering af medborgerhuse.
Udvikle omsorg og venligboere som livsstil og bane vej for inklusion i alt, vi gør.
Lave bæredygtige kurser og uddannelser for kvarterets beboere og til kvarterets folkeskoler, gymnasier og andre uddannelser.

VI KAN DET HELE og meget mere. Der er ingen love, regeringer, store globale selskaber som stopper os – det er kun os selv. Derfor kan vi passende lade os inspirere af følgende kloge citat ”… instead of fighting a dysfunctional institution, create the alternative…”

Brik 10: LOKAL SELVFORSYNING – i et lokalområde på størrelse med fx Bornholm eller Djursland skabes selvforsyning
HVORFOR SELVFORSYNNG – ER DET IKKE FINT AT KINESERNE LAVER VORES VARER?  Overhovedet ikke; vores lokalområde må være udgangspunkt for fremtidens nye økonomi. Af mange grunde, bl.a. fordi:

  • Vi skal minimere alle Danmarks og alle landes transport, fordi udslip af drivhusgasser fra de mange transportmidler – skibe, lastbiler, tog, fly osv. – skader og vil skade klimaet ud over bristepunktet
  • På bare lidt længere sigt (måske 15-20 år) vil klimaændringerne gøre det umuligt at fragte varer over de nuværende afstande pga. et vildt vejr, som vi i dag kun ser antydninger af. Hvis vi skal være modstandsdygtige, resiliente, skal vi kunne klare os med de fleste ting fra vores eget lokalområde
  • Det lokale muliggør lokale fællesskaber, hvor vi har kendskab til og ansvar for hinanden
  • Og muliggør et reelt demokrati – et buttom up, hvor befolkningen selv igangsætter og styrer
  • Det mindsker afhængigheden af store globale firmaer – vi producerer selv vores ting, – og det mindsker vores sårbarhed over for verdens finanskriser o.l.

I dag kommer 90% af Danmarks og Europas varer fra den anden side af kloden, fra Kina, Indien osv. Transporten foregår næsten udelukkende på kæmpe containerskibe, som belaster klimaet voldsomt. De 20 største skibe forurener ligeså meget som 1 milliard biler – men der er 60.000 skibe globalt. Samtidig dræber de dyrelivet i verdenshavene og udpiner de ansatte.

Et lokalområde har mange underfællesskaber og er samtidig koblet til hele landet. Alt det vi ikke meningsfyldt kan producere selv, produceres i andre dele af verden. Selvforsyning gør, at vi kender varerne og ved at de er produceret under hensyn til klima, miljø, dyr og mennesker. Dette redskab kan understøttes af næste ’brik’: EN GRØN LOKAL VALUTA

Brik 11: EN GRØN LOKAL VALUTA – understøtter den lokale selvforsyning
Hvert lokalområde på måske 50-100.000 personer får sin egen lokale valuta, som kun kan anvendes i det område. Fordelen er:

  • Lokale indkøb fra forbrugere, handlende og producenter understøtter lokalområdets egen produktion og handel og dermed beskæftigelsen lokalt. Ressourcer forbliver lokalt.
  • Betalingerne og ressourcer forsvinder ikke ud af området, som det ellers er tilfældet, når vi betaler til fx store globale firmaer – IKEA, McDonald, Apple, Cola, Cirkel K osv.  – hvor pengene går tilbage til moderselskabet
  • Grønne valutaer cirkulerer erfaringsmæssigt mange flere gange lokalt – over 3 gange så ofte som ’normale penge’ – og understøtter hermed det lokale næringsliv.
  • I 1931 udstedte JAK (Jord Arbejde Kapital) sin første lokale valuta i Danmark, Andelspenge, med sikkerhed i fast ejendom. Tanken var at penge kun skulle være omsætningsmiddel og at ingen skulle tjene på dem. Valutaen eksisterede indtil 1934, hvor udstedelse af penge ved lov blev samlet i Nationalbanken
  • I dag findes flere 1000’er lokale valutaer verden over og antallet er stigende. Nogen af disse støttes af lokale myndigheder gennem økonomiske bidrag eller skattefrihed ved lokale transaktioner begrundet i de sociale forbedringer, som kan påvises gennem den lokale aktivitet.
  • I New Zealand har sociale myndigheder fx støttet igangsættelsen af lokale valutasystemer, fordi man har erfaring for, at deltagerne i disse ordninger oftere bevarer en kontakt til arbejdsmarkedet, ofte tilskyndes til at starte selvstændig virksomhed ligesom det socialt styrker marginaliserede mennesker. 
  • ”I USA har det amerikanske forbundsskattevæsen besluttet, at udvekslinger i det komplementære valutasystem ‘Time Dollars‘ er skattefri. Flere end 30 delstater har finansieret opstart af komplementære valutasystemer. Den øgede udveksling og sociale aktivitet, der sker på grund af det komplementære pengesystem, betyder, at folk føler et fællesskab og føler sig værdsatte,” citeret fra Uffe Madsens artikel i JAK Bladet 2014, ‘Lokale og komplementære valutaer’ – se også artiklen ”Visioner ved JAK’s start 1931” 

Hvis grøn valuta skal fungere virkningsfuldt og seriøst skal der som forudsætning være en bæredygtig produktion og distribution i lokalområdet, som den kan relateres til, og anvendes som købemiddel til.

Brik 12: OPFINDERIER – centre for udvikling eller innovation af fremtidens bæredygtige produkter
I DAG ER UNDER 2 % AF DANMARKS VARER BÆREDYGTIGE set i samlet livscyklus. Vi skal altså inden for kort tid udvikle bæredygtige produkter inden for alle øvrige varer og producere dem på nye bæredygtige måder (minus dem, vi på sigt kan undvære). Det kan ske ved at oprette OPFINDERIER, hvor de nye varer og deres produktionsprocesser udvikles.

I OPFINDERIERNE samler man folk med håndværksmæssig- og produktionsmæssig praksiserfaring sammen med videnspersoner og dygtige innovatører. På skift inden for et bestemt produktionsområde: Tøj, møbler, huse, elektronik osv. hvor man ved hvert område udvælger de varer og varegrupper, det vil være vigtigst at kunne producere bæredygtigt. I fællesskab med brugere udvikler man så de nye produkter. Et ad gangen. Fordelt på mange centre over hele landet.

CENTRENE rummer idelaboratorier, hvor folk med viden og erfaring inden for produktets område mødes over en passende periode og udvikler de nye bæredygtige produkter.  Til laboratoriet tilknyttes værksteder, hvor man producerer prototyper, som efterfølgende afprøves. Når resultatet er tilfredsstillende sættes det nye produkt i produktion i større skala. Centrene rummer også uddannelseskapacitet, så man kan uddanne et mennesker i at producere, anvende, formidle og vedligeholde produktet. Hermed har man skabt nicheproduktion, som vil styrke landets position ift. bæredygtig produktion, lokalt og globalt.

DET VIL GÅ LETTERE, HVIS OFFENTLIGE MYNDIGHEDER GÅR IND OG HJÆLPER – eksempel Green Tech Center i Vejle
Lige uden for Vejle ligger et Center, hvor Vejle Kommune har ansat personer med relevante kompetencer til at understøtte præcis sådanne processer. Det sker i samspil med forskning og private innovatører. Sammen vil man gå ”forrest mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid” ved at fremme: Innovation, demonstration og kommercialisering inden for i første omgang energi, klima, vand, data og ressourcer.

Man støtter igangsættere i deres opstarts- og udviklingsproces. Kobler dem til uddannelses- og forskningsinstitutioner. Skaber netværk og servicerer HR, PR, administration og marketing. Ved at støtte sådanne innovationsprojekter skaber man samtidig lokale grønne jobs (se artiklen om dette i bladet).            

Brik 13: ANDELSBEVÆGELSEN VERSION 2.0 – Vi kan gentage dansk Andelsbevægelsen succes, så alle kommende bæredygtige virksomheder organiseres som ud fra Andelstanken
Fra 1870 til 1960 var andelsbevægelsen den store faktor i dansk økonomi. Den opstod fordi hovedparten af de danske bønder i anden halvdel af 1800-tallet levede under dybt fattige vilkår. Derfor gik de sammen om at skabe virksomheder og butikker baseret på fælleseje og fællesskab. På den måde fik de råd til at indkøbe ordentlige dagligvarer. Og til maskiner som fx mælkecentrifuge og dampmaskiner, til bygninger og moderne produktionsmetoder. Og pludselig kunne man producere i stor skala og i en kvalitet, som kunne sælges også i udlandet.

  • Brugsforeningerne startede i 1866 – tilbød gode, billige dagligvarer. Og var samlingssteder for bøger og kultur.
  • Andelsmejerier fra 1882, få år efter var der tusinder
  • Andelsslagterier, det første startede i 1887, hvorefter antallet voksede støt. I 1960’ernes begyndelse var der 62 andelsslagterier med små 200.000 andelshavere, som stod for 9/10 af alle leverede svin til slagterierne
  • Inden længe var betydelige dele af dansk økonomi baseret på andelsbevægelsens tanker om at eje og drive i fællesskab. Fra vugge til grav kunne man leve med andelsbevægelsens butikker og virksomheder – el- og vandværker, møller, huse, kreditvæsen, brød, dagligvarer osv.
  • Fra 1844 opstod højskolebevægelsen som støttede andelsbevægelsen gennem dannelse og uddannelser af bønder og husmænd. Højskolebevægelsen var med til at skabe fælles oplysning, dannelse, identitet og en bevidsthed der kunne skabe forudsætningerne for et reelt folkestyre.

I sin storhedstid stod Andelsbevægelsen for 30% af dansk erhvervsliv.

Andelsforeningernes principper:

  • Borgere skaber et fællesskab, en forening, hvor forbrugere eller producenter indskyder andele og samvirker om at skabe et fælles resultat.
  • Man ejer i fællesskab. Alle leverandører er medejere, uanset formue, landbrugets eller husdyrholdets størrelse
  • Udbyttet eller underskuddet fordeles i forhold til den enkeltes produktion eller forbrug. Der er solidarisk ansvar
  • Ledelsen vælges af og blandt medlemmerne. Alle har lige stor indflydelse – hvert medlem eller hver andel har én stemme uanset økonomisk indsats. Alle er med til at bestemme på den årlige generalforsamling 
  • Der er fri og åben tilgang for nye medlemmer inden for området

Vi kan gentage den succes i dag: Fælleseje baseret på et lokalt fællesskab. Alle er med til at bestemme. Fælles deling af overskuddet. Drives ud fra hensyn til bæredygtighed og lokalområdets miljø, natur, mennesker og alt levende.   362

Brik 14: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER – Andelsbevægelsens arvtager og suppleant
De sidste 25-30 år er der opstået en række socialøkonomiske virksomheder i Danmark baseret på de samme tanker som andelsbevægelsen. Med den tilføjelse, at Socialøkonomi arbejder bevidst med at skabe inklusion af marginaliserede, et rummeligt arbejdsmarked. Og typisk har bæredygtighed som et centralt mål.

I 2013 nedsatte den daværende regering et udvalg, som skulle definere, hvad en socialøkonomisk virksomhed er og komme med forslag til disses udbredelse og anvendelse. Rapporten opstiller 5 kriterier for dette:

  1. Virksomheden skal have et socialt formål af samfundsgavnlig karakter
  2. En væsentlig del af virksomheden skal være erhvervsdrift, dvs. den skal producere noget som er brugbart, et produkt eller en service
  3. Den skal være uafhængig af det offentlige
  4. Social overskudshåndtering, hvor overskuddet anvendes til enten fremme af sociale formål eller til reinvestering i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder
  5. Der skal være tale om ansvarlig, gennemsigtig og inddragende virksomhedsledelse – et reelt virksomhedsdemokrati.

Eksempler:
Skovsgård Hotel ved Brovst + Bistad i Århus + Bornholm Mosteri + Andelssamfundet i Hjortshøj + Claudis Have + Hertha Levefællesskab + Indvandrerkvindecentret + Muhabet + Sidegadeprojektet + TV Glad + Place de Bleu – alle økologiske

Sådan kan vi organisere fremtidens bæredygtige virksomheder. Og lave aftaler dvs. love med kommuner og stat om især at indkøbe fra socialøkonomiske virksomheder. Læs mere i bogen ”Inklusion – et socialpolitisk indspark”, N. Aagaard m.fl., Frydenlund 2014.
223

Brik 15: GROBUND ved Ebeltoft – EN VISION SOM BYGGER VIDERE PÅ BÆREDYGTIGE LOKALSAMFUND
ENGAGEREDE BORGERE skaber et lokalsamfund på landet med fiskeri, landbrug, en større fabrik som rummer værksteder til alle basale livsfornødenheder, herunder huse. En off grid landsby som er gælds-og affaldsfri.

GROBUND skal inspirere til en ny virkelighed: Fra ledelse til selvledelse – fra organisation til organisme – fra isolering til fællesskab – og med kultur og højskole som dannelse og uddannelse. Mere konkret er tankerne:

  • Opbygge et bæredygtigt lokalsamfund ved Ebeltoft færgehavn, hvor man kan bo og drive egen virksomhed
  • Købe den tidligere Tata Stålfabrik, samt jord til bosætning tæt på fabrikken og evt. bygninger på havnen
  • Muliggøre at mennesker kan leve gældfrit, affaldsfrit og vælge at ernære sig ved egen lokal virksomhed.
  • Skabe et grønt kraftcenter for iværksætteri, mindre lokale virksomheder, innovation og kreativ udfoldelse
  • Samarbejde med lokalområdet om en bæredygtige udvikling af Syddjurs Kommune
  • Inspirere til fremtidens organisationsformer og bæredygtig livsstil.
  • Bolig, erhverv og kultur Grobund rummer som udgangspunkt en bo-del, en produktions-del for kultur og erhverv samt en landbrugs-del, en fiskeri-del og en højskole

Helhedstænkning
Grobund bliver et iværksætter- og levefællesskab, der bygger på helhedstænkning. Dette betyder højest mulige grad af selvforsyning på alle områder; lokal produktion af fødevarer; egen energiforsyning; kredsløb af næringsstoffer og vand. Rekreative områder, naturoplevelser og biodiversitet integreres.

På det personlige og det sociale plan ønsker Grobund at skabe rammerne for et liv med høj livskvalitet i respekt for miljø og omgivelser. Se mere på ”www.grobund.org”.             230

Brik 16: HØJSKOLER – som vejen til bæredygtighed gennem dannelse og faglig uddannelse
Grundtvig – højskolernes idemand –  formulerede i 1830’erne med inspiration fra England ideen med højskoler: ”Menigmand skulle gennem oplysning om fædrelandets historie og fællesskabets betydning lære at tage ansvar for og del i landets fremtid”

Han og senere hele højskolebevægelsen ville skabe et oplyst demokrati, et Folkestyre, ved at uddanne og danne menigmand. Et oplyst folk, der kunne skabe et oplyst Folkestyre. Højskolen skulle samtidig være en skole for livet og undervise i, hvad det ville sige at være dansk og et sundt, aktivt menneske i vores kultur. Højskolen skulle imødekomme behovet for folkelig oplysning, dannelse og læring for at styrke demokratiet
og de manges muligheder for indflydelse.

”Højskolerne åbnede for en helt ny verden, hvor et højskoleophold som regel betød et møde med helt nye ideer og holdninger. Ideer om demokrati, fælleseje, et folkestyre for alle. Mange elever fra højskolerne har beskrevet opholdet som en tid, der fuldstændigt ændrede deres livssyn. Og det man lærte på højskolen, kunne tages med hjem til sognet og bruges i dagligdagen.” citat Nationalmuseet

Det kunne vi godt bruge i dag – og det er så småt på vej.

  • 25 danske højskoler er gået sammen for at blive bæredygtige højskoler
  • De vil bl.a. medvirke til at udbrede FN’s 17 verdensmål
  • På højskolernes Konference 30. november 2017 mødtes 200 undervisere, forstandere, lærerstuderende, erhvervsfolk og fagpersoner m.fl. en hel dag mødes for at diskutere bæredygtighed, dannelse og pædagogik
  • Jyderup Højskole, Brenderup, Brandbjerg, Vestjyllands Højskole er blandt dem, som er startet korte og lange kurser om bæredygtighed. Eksempel: En gruppe unge lærer på Brenderup Højskole at bygge bæredygtige off grid huse, – noget de kan bruge til at skabe deres egne gældfrie, bæredygtige liv.
  • Landsforeningen for Økosamfund og de grønne foreninger er begyndt med kurser om bæredygtighed og omstilling på flere højskoler

HØJSKOLER er folkeoplysning med mulighed for at styrke civilsamfundets indflydelse og uddanne almindelige mennesker til at indgå i opbygningen af det bæredygtig samfund

Brik 17: FREMTIDENS BÆREDYGTIGE SKOLER
FREMTIDEN EFTERSPØRGER voksne der kan leve under klimakriser og skabe bæredygtig omstilling.
Og det er nutidens børn og unge, der skal leve under disse kriser. Så vores uddannelser og skoler må nødvendigvis uddanne børn i bæredygtig omstilling fra grunden, hvis vi ikke skal svigte vore børn. Til hittepåsomhed og evnen til at imødekomme udfordringer.

Derfor skal og må den nuværende akademisk orienterede skole ændres fra grunden, så børnene lærer i et helhedsperspektiv af hånd, ånd, krop, hjerne og hjerte og lærer i en gensidig kontakt med lokalsamfund, virkeligheden og naturen. Lærer at tænke kreativt og ud af boksen. Derfor:

  • Skolen ud i virkeligheden. Og virkeligheden ind i skolen. Børnene kan lære bl.a. ved at være en ansvarlig del af lokalsamfundets virkelighed og medvirke i lokale processer
  • Børn og unge ud i naturen. Og naturen ind på skolerne – lærere og børn kan skabe væksthuse, lære dyrkning, passe dyr, lave mad af årstidens grønt, være kreative og igangsætte
  • Opprioritering af håndens arbejde – børnene kan lære at bygge, skabe, være innovative
  • Opprioritering af kroppen – lær om yoga, mindfulness, dans, meditere, lær at have en sund krop med motion, fritidsliv og sport
  • Opprioritering af kreativitet og innovation – skab din egen fremtid, dit eget job og liv. Tænk nyt og ud af boksen

Eksempel:

  • Den Grønne Friskole på Amager har skabt en sådan skole
  • Mange andre Folkeskoler er på vej – fx arbejder de københavnske folkeskoler med de 17 verdensmål – en af vor tids måske vigtigste døråbnere for omstilling. 

Brik 18: ET SPEKULATIONSFRIT KREDITSYSTEM
DAGENS KREDITSYSTEM er baseret på spekulation. Finansverden udsætter vores globale økonomi for den ene dybe krise efter den anden, og bankerne spekulerer skånselsløst uden hensyn til mennesker og klode.

  • Der er ikke længere kobling mellem produktionen og finansverden – gæld modsvares ikke af producerede værdier
  • SWOP lån og casino-agtig gamling i finanssektoren hører til dagens orden og bankerne skaber bevidst boligbobler som bringer folk til hjemløshed, blot for at kunne tjene større formuer. De samme finansfyrster der skabte finanskrisen i USA i 2008, blev kort efter økonomiske rådgivere i Obamas regering og fortsatte deres kurs
  • Bankernes mål er kun penge, af princip aldrig samfundsnyttighed ved fx at tjene nye, vigtige og perspektivrige bæredygtige initiativer
  • Boligprisstigninger og dyre huslån binder borgerne til gældsslaveri og hamsterhjul igennem hele deres arbejdsliv
  • Det er svært at låne, hvis du er et fællesskab, fx som andels- eller økosamfund
  • Iværksættere har svært ved at låne. Men vi skal jo netop ny skabe stort set al produktion for at skabe bæredygtighed, så vi må og skal kunne finansiere opstart af igangsættere

DERFOR MÅ VI SELV SKABE ET FOLKEEJET OG SPEKULATIONSFRIT KREDITVÆSENT – FX FOLKESPAREKASSER, andelskasser o.l. styret af lokale fællesskaber a la J.A.K. i 30erne – kreditsystemer som tænker i at give lån ud fra samfundshensyn i stedet for profit.
Og vi må selv styre dem i lokale, demokratiske fællesskaber.  De skal være rentefrie – omkostninger ved administration betales gennem alles andelsindbetalinger. Den afgørende lånemasse tilvejebringes gennem befolkningens fælles indskud og med sikkerhed i fx fast ejendom.

KREDITGIVNINGEN skal i fremtiden styres af samfundshensyn og hensyn til natur og mennesker, genopretning af naturens balancer. Bankerne skal ikke længere have lov til at lave penge via udlån, og der skal være produktion bag al gæld og kredit.   

Brik 19: BORGERLØN – en vej til ’det gode liv’
VI STÅR SNART OVER FOR ET VALG. De sidste 30 år har i gnsm. 800.000 danskere i erhvervsalderen været sat uden for arbejdsmarkedet. Det er 25% af arbejdsmarkedet. Nu kommer robotterne, hvilket formentlig vil betyde, at yderligere 25% bliver arbejdsløse. Når hver anden inden længe er uden job, så må vi vælge:

ENTEN KAN VI ACCEPTERE at være udsat for jobcentrenes benhårde overvågning & kontrol, mistanken om at alle arbejdsløse blot er dovne. Og indgå i funktionsevneundersøgelser, bizarre krav om jobsøgning hvor ingen jobs er. Filmen ”I, Daniel Blake” af Ken Loach illustrerer enkelt og sigende, hvordan det nuværende jobcentersystem er skabt for at kvæle protester.

ELLER OGSÅ KAN VI SIGE FARVEL til alle jobcentre og kontrol og lære at leve det gode liv på borgerløn. Nyde at vi ikke længere er tvunget til at stå nedbøjede over roemarker eller i larmende maskinhaller. Vi kan lære at lade det smukke, kreative og kunstneriske fylde i vore liv. Gerne i fællesskaber.

Og da mennesker har det godt, når vi er aktive med noget basalt meningsskabende – som Grundtvig siger det: ”Et jævnt og virksomt liv på jord” – så kan vi berige vores produktive liv ved at indgå i den bæredygtige omstilling. Vi kan producere, sælge, skabe fællesskaber og igangsætte bæredygtighed i andre 3-4 timer om dagen.

Fremtiden efterspørger voksne, der kan skabe bæredygtig omstilling.  Og der er så mange opgaver i den forbindelse, at der rigeligt er plads til, at langt de fleste arbejdsløse kan være i gang med meningsfulde opgaver – med grøn omstilling og social inklusion baseret på sociale fællesskaber. Som en del af eller ved siden af det kreative liv.

PÅ BORGERLØN kan vi selv skabe både det ’kreative’ og det ’produktive’ nye arbejdsliv. Vi kan skabe de kreative og grønne jobs og blive gladere, mere harmoniske mennesker. Skabe ’det gode liv’. Den konkrete udformning finder vi sagtens ud af! Der findes på verdensplan allerede erfaringer, vi kan bruge. Og vi kan starte eksperimentet i fx én region.     328

Brik 20: GÆLDFRIHED – friheden til at styre sit eget liv
VI LEVER I ET SAMFUND, hvor vi alle er gældsslaver. Vi fiser rundt for banker og realkreditinstitutioner, og vi er så åndssvage, at vi ikke finder ud af at lave vores eget alternative kreditsystem. Men vi kan vælge at leve gældfrit.

GÆLDEN kommer let til både at sætte mål, retning og hastighed på ens liv. Det står ikke til diskussion om du skal afdrage din gæld og betale rente, det skal du bare. Og det er en stor del af gældens betydning, at man opgiver at styre sin egen økonomi, og dermed opgiver at styre sit liv. Typisk i alle de år man har små børn og en frisk krop.

MEN VI KAN LEVE UDEN GÆLD. På landet kan du købe 1000 m2 jord for 30.000 kr. Dit hus på fx 70 m2 kan du bygge for 250.000 kr. Herefter kan du sidde for 12.000 kr. til forsikring, ejendomsskat, varme, el og grundskyld. Så hvis du kan spare små 300.000 op, så kan du sidde for 1000 kr. per måned. Og er det et off grid hus, så har du din egen forsyning af el, vand, varme og et kloaksystem, der er blevet et produktionsanlæg for fødevarer. Så kan du sidde billigere.

Især hvis du lader en fond eje jorden, og bestemmer at fonden skal frasige sig værdistigninger, og at der ikke kan belånes i jord og hus. Men du skal spare op. Du skal bo et stykke ude på landet. Og du skal selv bygge huset. Hvis du ikke vil bygge selv, så lad andre gøre det – helt eller delvist. Så kan du producere noget andet for dem.

GÆLDFRIHEDEN GIVER DIG EN CHANCE for at være dig selv. Og vælge at bruge livet til dét, du synes er vigtigt. Du bliver fri. Skal måske bruge en dag om ugen til at tjene til dine omkostninger – resten af tiden har du fri. Til dine børn, din familie, din hobby og venner – til livet. Det kræver lidt mod – og et valg. (se Økosamfund i DK, #82 s.8)

336

Brik 21: FÆLLESSKABER – fundamentet for hele omstillingen til bæredygtighed
GODE FÆLLESSKABER GIVER EN MASSE – anerkendelse, trivsel og livsglæde, en utrolig styrke og indflydelse, en rigdom af kompetencer og netværk – ”FLERE KAN MERE”. Vi skaber noget sammen og deler med andre. Og vokser selv.

Andelsbevægelsen og Højskolebevægelsen var båret af fællesskaber. De skabte eksistensgrundlag og uddannelse for de mange, de små i samfundet. Sådan kan vi skabe en ny økonomi i dag, en bæredygtig økonomi som hviler på sociale fællesskaber med civilsamfundets aktive som drivkraft.

BÆREDYGTIG MENTALITET – er fundamentet for disse fællesskaber, nye handlinger baseret på nye værdier
Vores handlinger er bestemt af vores tanker. Så længe vi har kapitalismens måde at tænke på i vores bevidsthed, så vil vi fortsætte med det systems handlinger, dvs.: Konkurrere med andre, udnytte naturen på det groveste, blæse på dyrevelfærd, altid forsøge at tjene mest og få flest ting. Komme frem, op og få magt. Tænke ’mig først’. Se flygtninge som urimelige folk, der kommer og nasser. Være ligeglad med andre. Men det kan fremtidens fællesskaber ikke baseres på.

VI ER NØDT TIL AT UDVIKLE EN NY BÆREDYGTIG MENTALITET. Den kan fx hedde:
Respekt for mennesker og natur. Vi mennesker er en ydmyg del af naturen og dens kredsløb. Vi kan vælge at samarbejde med naturen i stedet for at udnytte og bekæmpe den. Genskabe dens rigdomme og biodiversitet i alt.
Vi lever på én fælles jord, som vi har lånt af vores børn. Og vi udgør med Lennons ord ’et fælles broderskab’, hvor vi kan vælge at hjælpe hinanden og leve i harmoni. Vi kan vælge at respektere alt liv, det enkelte menneske og dets mulighed for at leve i balance, leve med glæde og finde sin egen vej.
Vi kan vælge at skabe et nyt værdisæt, hvor vi i handling lægger vægt på at være: Rummelige, generøse, ydmyge, omsorgsfulde, humoristiske, imødekommende, anerkendende, lyttende, varme og kærlige, engagerede, ansvarlige, livsglade og respektfulde. Vi kan sætte glæden ved livet højt og søge den dagligt. Humor og leg bærer langt.

DE 17 VERDENSMÅL – en hjælp til formulering af fremtidens bæredygtige mentalitet
Det moderne danske menneske står uden tro. Kristendommen er passe. Vi havde de ti bud, som vi brød på daglig basis. De rummede godt, men de rummede intet om naturen og handlede mest om alt det, vi ikke måtte. Det for mig at se vigtigste bud om næstekærlighed – ”Du skal elske din næste som dig selv” – var ikke en del af disse ti bud. Tiden er kommet til at finde nye, relevante bud, der kan guide vores færden i livet og på jorden.

De 17 verdensmål, som FN har formuleret og udbredt, kan indtil videre være en glimrende guide. De har det meste med, men mangler at fortælle, hvordan vi kan indfrie disse mål. Det er dét, vi nu står over for. Ikke blot som dig og mig, men som menneskehed. At formulere en guide for en ny bæredygtig økonomi er en af vejene til at indfrie en del af de 17 mål.  491

En afrunding
VI KAN INSPIRERE TIL DET GODE LIV – LEVE ENKLERE, KLOGERE.OG BEDRE

Omstillingen handler om at leve enklere, klogere, deles, omlægge vaner og prioritere anderledes. Vi kan skabe livsformer med langt større livskvalitet, mere tid, sundere livsrammer, mere fællesskab. Indenfor alle vigtige områder kan vi gøre tingene på nye måder.

Midtertemaet er en stribe redskaber til at leve et sådant grønt liv. Lige fra din hverdag: Din mad, dit hus, tøj, dine møbler, transport og energi. Til det at skabe sig et godt arbejdsliv, leve gældfrit og enkelt med lave omkostninger.
Mere generelt handler det om at indrette os, så vi kan styre vore egne liv, selv skabe dem ud fra vore inderste ønsker. Vælge at bruge livet til dét, vi synes er vigtigt.

Vi kan skabe liv, hvor der er meget mere fællesskab, mere kreativitet, selvbestemmelse og livsglæde. Og først og fremmest kan vi vælge at leve bæredygtigt, så der er en fremtid.