Lige nu er en gruppe af frivillige i gang med at arrangere FolkeTræffet 2018. Vi har altid brug for frivillige og man kan deltage på forskellige måder. Der er også en plads til dig!

Vil du være med til at skabe et folketræf fra start til slut – et der er bæredygtigt både i sin tanke og sin udformning? Eller har du et par timer, som du gerne vil bruge på FolkeTræffet? Så velkommen til holdet – vi har en plads og en opgave til dig.

Folketræffet bliver drevet af arbejdsgrupper, der står for de forskellige dele af planlægningen og afviklingen af træffet.

Er i en forening eller et fællesskab, som tænker, at I også vil være med til at skabe dialog om FolkeTræffet og DET FÆLLES BEDSTE, eller har du en helt ny idé til, hvordan vi skaber en grønnere udvikling politisk og praktisk, så kontakt os på info@detfaellesbedste.dk for at tale om mulighederne.

Frivillig på flere måder

  • Før træffet med planlægningsarbejdet
  • Under træffet med bl.a. opsætning
  • Efter træffet med bl.a. nedtagning

Afhængigt af hvor vi er i processen, er det forskelligt hvor vi har brug for flere kræfter. Der er nok at lave, men vi bakker hinanden op og gør det i en glad stemning.

Er du interesseret? Kontakt os på info@detfaellesbedste.dk og lad os finde ud af, hvordan du kan bidrage.

Vi er en masse mennesker og ikke en stor maskine

DET er vigtigt for os at påpege at DET FÆLLES BEDSTE er et græsrodsinitiativ og at FolkeTræffet er 100% drevet af frivillige borgere fra hele Danmark. Det betyder at noget af det beskrevne, måske ikke helt bliver som skrevet – og at vi måske kan virke utjekkede at samarbejde med. Det er vi ikke, vi har bare ikke nogen stor strømlinet organisation i ryggen. Vi gør det bedste vi kan – for DET FÆLLES BEDSTE. Og vi gør det i en positiv og glad ånd – det er ikke en protest. Det er folkeligt engagement.