FN i alarmberedskab

Af Niels Aagaard

FN-panel siger i ny kæmpeanalyse: Vi er i gang med “den 6. masseudryddelse”

Det betyder, at biodiversiteten forsvinder og naturen dør. Og så dør vi, menneskene

“Biodiversitet” er alle arter og dyr, alle gener, alle økosystemer – dvs. naturen simpelthen

Naturen er en forudsætning for al menneskelig eksistens – for vores mad, vores huse, tøjet, møblerne, elektronikken, bilerne / alle fly, energien, al produktion
– det hele kommer fra naturen

Een art – mennesket – er ved at udrydde alle andre.

Der er i dag flere kæledyr end vilde pattedyr. – Og alene vores kødproduktion og landbrug optager 1/3 af al klodens jord

Politikere til eksamen i biodiversitet– det endte sådan:

Politikerne til højre i salen ved intet om biodiversitet – og de er også ligeglade
Politikerne i midten ved noget, men ikke særlig meget – slet ikke hvad vi skal gøre
Kun SF, Enhedslisten og Alternativer har forstået hvor kæmpe dette problem er. – Og hvor travlt vi har: At vi skal handle.

Vi er langt på den anden side af ’bekymrende’!

8. oktober 2018 slog FN’s klimapanel alarm: Nu går klimaet amok – Stop al CO2 udledning inden 2050. Vi skal holde temperaturen under 1,5 grader.

PARIS 6. MAJ 2019, et halvt år efter, siger FN’s biodiversitetspanel i den mest omfattende rapport nogensinde lavet af klodens 150 ledende biodiversitetsforskere fra 50 lande: Vi er ved at slå naturen ihjel.

Eller som de selv formulerer det i den korte version af rapporten: ”Naturen er globalt i tilbagegang med hastigheder uden fortilfælde i menneskehedens historie – og hastigheden af udryddelsen af arter accelererer med alvorlige konsekvenser for mennesker verden over”

– FN panelet hedder IPBES – Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services – du kan læse rapporten her:  https://www.ipbes.net/news/Media-Release-Global-Assessment.

Extinction ifølge IPBES – 1.000.000 arter er truet af udryddelse
I dag forsvinder levende arter med en hastighed der er fra 1.000 op til 10.000 gange den naturlige hastighed for arters uddøen. Og når en art er udryddet, forsvinder ofte de funktioner i økosystemet, som den art var en del af, og som kan være vitale for bl.a. menneskers eksistens og samfund.

I dag er biomassen for alle pattedyr til vands og til lands kun en sjettedel af hvad den var, da mennesket kom til.
Produktionsdyrene (køer, svin, høns, får osv.) har til gengæld bredt sig, så de fylder 14 gange så meget som alle planetens vilde pattedyr tilsammen.

Kun 4% af alle pattedyr på jorden er ’vilde dyr’ – aber, isbjørne, krokodiller, ørne osv. Klodens dyr og planter bliver nemlig massivt fortrængt af menneskene, som lægger beslag på mere og mere af kloden til sig selv, til vore byer, plantager og til bl.a. græsning for husdyr til fødevareproduktion. Områder til landbrug og græsning beslaglægger nu ifølge IPBES mere end en tredjedel af Jordens samlede landareal.

IPBES’ rapport har i sin opsummering en 3 siders lang punktopstilling af nøgletal. Det er tal som:
• Op til 1 million: arter truet med udryddelse, mange inden for årtier
• > 85%: af vådområder, der var til stede i 1700, var gået tabt i 2000 – tabet af verdens vådområder er i øjeblikket tre gange hurtigere i procent end skovtab (der som bekendt er voldsomme og alarmerende, naa)

• 75% af al jordbundsmiljø er “alvorligt ændret” til dato ved menneskelige handlinger (for havmiljøer er tallet 66%)
• Over 40% amfibie-arter er truet med udryddelse
• Næsten 33% af de rev, der danner koraller, hajer og hajfamilier, og over 33% havpattedyr er truet med udryddelse

• 25%: gennemsnitlig andel af arter truet med udryddelse på tværs af terrestriske (landlevende), ferskvands- og marine hvirveldyr, hvirvelløse dyr og plantegrupper, der er blevet undersøgt i tilstrækkelig detaljer

Osv. Osv. – det er hård læsning – planeten er ved at dø.

Tallene ledsages i regionale delrapporter af analyser som denne:
I 2100 vil klimaændringerne resultere i tabet af mere end 50% af Afrikas fugle- og pattedyrarter, et fald på 20 til 30 procent i produktiviteten i Afrikas søer og et betydeligt tab af afrikanske plantearter (regional IPBES-rapport fra 2018 om Afrika).

Og fra andre rapporter har vi tal som disse:
De seneste blot 50 år er hvirveldyr reduceret med over 60%. ’Hvirveldyr’ vil sige pattedyr, fugle, fisk, padder og krybdyr. Det fremgår af ”Living Planet Report” fra oktober 2018 fra Verdens Naturfond, WWF.

Eller den hidtil mest omfattende rapport om verdens insekter:

Masseudryddelsen af insekter truer Jordens økosystemer
Hvis tilbagegangen i verdens insektbestand fortsætter i samme takt som i dag, vil der om 100 år slet ikke findes insekter, konkluderer verdens hidtil mest omfattende undersøgelse af insekters tilstand udgivet i tidsskriftet Biological Conversation, feb. 2019.

Over 40% af verdens insekter er i dag i tilbagegang, og en tredjedel af dem er i fare for at uddø, konstaterer analysen.
”Verdens insekter kan være på vej imod udryddelse, og det kan få voldsomme konsekvenser i form af »et katastrofalt kollaps af naturens økosystemer«, siger samme rapport.

Insekternes udryddelsesrate foregår otte gange så hurtigt som den gennemsnitlige udryddelsesrate for pattedyr, fugle og krybdyr. Den totale masse af insekter falder hvert år med svimlende 2,5 procent, fremgår det af de hidtil mest troværdige data.

– ”Fremskriver man denne rate, vil næsten alle insekter være forsvundet om 100 år”, siger analysen.

Forskerne formulerer deres konklusioner i et påfaldende stærkt sprog for en videnskabelig artikel: »Udviklingen inden for insektbestande bekræfter, at den sjette masseuddøen vil få dybtgående konsekvenser for livsformerne på vores planet.«

Og de siger »Medmindre vi ændrer den måde, vi producerer fødevarer på, vil insekter inden for få årtier være på kurs imod udryddelse. De følgevirkninger, som dette vil få for planetens økosystemer, vil være mildest talt katastrofale.«

Verden må ændre de måder, hvorpå mad produceres, siger Sanchez-Bayo og hæfter sig ved, at økologiske landbrug har flere insekter, og at tidligere tiders mere sporadiske anvendelse af pesticider ikke forårsagede en nedgang, der står mål med de seneste to årtiers.

»Det intensive landbrugs industrielle skala er det, der dræber økosystemerne,« siger han.

Tallene kan fx suppleres af et tysk forskningsstudie som viser at knap 80% af alle insekter i Tyskland er forsvundet siden 1980.

Insekter er vigtige – selv om de er små
Men insekter har afgørende betydning for, at klodens økosystemer kan fungere ordentligt. De er forudsætning for bestøvning af træer, planter og buske. De er føde for fugle og andre dyr og nødvendige for genbrug af naturens næringsstoffer.

Så når insekterne dør, så dør en masse andet. Hele økosystemer, fugleliv. Fødekæder bryder sammen. Så forsvinder forudsætningen for alt dét, dyr og mennesker får fra frugttræer og buske og en masse planters eksistensvilkår. Det ene økosystem bryder sammen og tager andre med sig, for de hænger sammen.

Kloden er kun lige indtrådt i den spæde start på, hvad forskerne kalder historiens ’sjette store massedød’. Den femte massedød var da dinosaurerne forsvandt efter en kæmpemæssig asteroide ramte jorden og skabte død og ødelæggelse. Det var for 65 mio. år siden.

Nedslaget medførte en så gennemgribende forandring af planetens miljø og klima, at omkring 50 procent af alle dyre-og plantearter uddøde – heriblandt dinosaurerne.
Det var femte gang i jordens historie, at størstedelen af arterne uddøde over kort tid. Perioden kaldes den femte masseuddøen. Nu dør arter i samme hast som dengang. Det kalder verdens forskere for ”Den sjette masseudryddelse af arter”.

Velkommen til den antropocæne tidsalder
”Jorden er trådt ind i den Antropocæne epoke med mennesket som den dominerende, planetforandrende kraft, herunder med ansvar for hvad forskerne kalder Den sjette masseuddøen af levende arter.” siger Jørgen Steen Nielsen i en nylig artikel om IPBES’ rapport (Information, 26. april 2019, link nedenfor).

Det er menneskenes produktion og forbrug der skaber den udvikling. Stadigt flere varer, transporteret tværs over kloden til et stadigt højere og vildere forbrug. Ledsaget af reklamernes sirenesang.

Alt det kræver stadig mere transport i fly, på klimabelastende supercontainerskibe og i lastbiler. Ligesom det kræver stadigt mere forbrug af jordens begrænsede mængder af ressourcer og råstoffer.
Og alt dét kræver stadig mere energi, som for 80%’s vedkommende – stadig i 2019 – leveres af de fossile brændstoffer kul, olie og gas.

Og det hele – VÆKSTEN – ender med at belaste alle dyr, alle økosystemer, al jord, alle havmiljøer, vores drikkevand – kloden, dens biodiversitet og dens klima. Dét truer menneskehedens fremtid.

Væksten – jagten på stadig mere overskud hos klodens virksomheder – driver kloden frem mod udryddelse. Af arterne, økosystemerne, af generne – naturen.

Og det skaber klimaforandringer, som også truer planetens fremtid. Naturen bliver udryddet. Af én art: Homo Sapiens.

Men hvad ved vores politikere egentlig om biodiversitet? – Interesserer de sig for det? Forstår de konsekvenserne? Har de formuleret politik for naturen og biodiversiteten? Vil de handle på alle disse voldsomme informationer?

EKSAMEN: Blå blok dumper – Socialdemokratiet: Jævn med væsentlige mangler – KUN SF, Enhedslisten og Alternativet består fuldtonigt
Biodiversitet.dk har gennemført en eksamen af de politiske partier for kort tid siden, i april 2019.

Du kan læse spørgsmål og regler på Altinget 10. maj 2019 ”Rasmus Ejrnæs: Partier dumper den naturpolitiske eksamen på stribe”: https://www.altinget.dk/…/rasmus-ejrnaes-partier-dumper-den…

Resultatet af eksamen blev:
-03 (for ikke engang at have forsøgt en naturpolitik): Venstre, Ny Borgerlige, Klaus Riskær Partiet, Stram Kurs

00 (for den utilstrækkelige præstation): DF, Kristendemokraterne, Liberal Alliance, Konservative

02 (netop bestået, men meget mangelfuld): De Radikale

4 (jævnt, med væsentlige mangler): Socialdemokratiet

7 (godt, med en del mangler): Ingen partier

10 (fortrinligt, med nogle mindre væsentlige mangler): SF, Enhedslisten

12 (Den fremragende præstation uden mangler): Alternativet (efter reeksamination)

Konklusionen er vist, at jo mere man interesserer sig for vækst, penge og fjendtlige opgør mellem racer, jo mindre interessere man sig for naturen, dyrene, økosystemerne – og, bør man vel tilføje, i sidste ende: menneskene.

Vi ved godt, hvad vi skal gøre – industrielt landbrug skal omstilles og giften skal væk.
Og i øvrigt: Vi skal producere alt – alle varer på helt andre måder, og omstille vores forbrug radikalt

– Og der skal være plads til naturen

Forskernes undersøgelse (den omtalte fra Biological Conversation, 2019) fastslår, at intensivt landbrug, herunder navnlig den udstrakte brug af pesticider, er hovedkraften bag tilbagegangen i insektbestandene.

Insekt- og ukrudtsmidler er fulde af gift og skaber ”grønne ørkner”, hvor insekter ikke kan leve – de bliver stressede, mister retningssans, bliver forgiftede og dør. I dag optager de danske industrielle landbrug omkring 60% af al vores landareal.

Vi er nødt til at omstille verdens landbrug til jordbrug, der tager hensyn til økosystemer; jordbrug som er biodiverse, lagrer CO2 og opbygger mulden. Jordbrug som er giftfrie.
Sådanne landbrugsformer er allerede udviklet. Industrien og landbruget interesserer sig blot ikke for dem. Ej heller politikerne – de regeringsansvarlige fra blå blok og ud til de formentlig snart ansvarlige socialdemokrater kender dårligt til biodiversitetskrisen, – så hvordan skulle de dog kunne interesse sig for dens løsninger?

BYERNE – Derudover betyder klodens stadigt voksende byer en masse. Også de relativt små og overskuelige, vi har i Danmark. De vokser, gror til i beton, er plaget af voldsom transport, ingen ting er bæredygtigt hverken produktionen eller forbruget i dem. Deres CO2 regnskaber er sorte – eller ”green-washed”. Byerne er uden biodiversitet, uden planter og dyr. Økosystemer er et fremmedord i nutidige byer.

’Ingen af de danske ”regeringsansvarlige” politikere har politik for at skabe en balance mellem by og land. Eller for, hvordan vi gør byerne reelt bæredygtigt. De har travlt med at blive nummer 1 på listen over de mest tilflytnings tiltrækkende byer. – Vækst er kodeordet. Prestige, penge og power hhv. magt en følgesvend. Pist væk er bæredygtigheden.

Klimaforandringer spiller en betydelig og hurtigt voksende rolle – Klima og biodiversitet spiller tæt sammen. Jo værre det går med klimaforandringerne, jo værre går det med biodiversiteten. Tre eksempler:

1) Jo mere CO2 – kulsyre – der er i atmosfæren, jo mere CO2 vil verdens oceaner eller have opsuge. Det betyder, at de forsures. Det skader en række arter i havene – fx krill som ikke kan danne (kalk)skjold pga. den ændrede syrebalance. Det betyder at alle de fisk og pattedyr, som lever af krill, på sigt uddør.

2) Jo mere klimaforandringer øger klodens temperatur, jo mere vil indlandsisen og permafrosten (som dækker 24% af den nordlige jordkugle) smelte. Det truer alle de dyrearter, som lever tilpasset isens vilkår – isbjørne, sæler, polarræve, en række fuglearter osv. Resultatet er, at de uddør.

3) Det samme gælder når et bredt bælte omkring jordens midte bliver ramt af tørke pga. klimaforandringerne, så der efterhånden dannes ørken. Så forsvinder lidt efter lidt, men i stigende tempo, alle de arter, som levede fint i de tidligere økosystemer, før der dannedes ørkener: Elefanter, kameler, næsehorn, zebraer, gnuer, vildhunde osv. osv.

Som rapporten om insekterne konkluderer:
»Kan artstilbagegangen ikke stoppes, vil konsekvenserne for planetens økosystemer og dermed for menneskehedens chancer for at overlevelse blive katastrofale,« siger Francisco Sanchez-Bayo fra University of Sydney i Australien, der står bag rapporten sammen med Kris Wyckhuys fra Kinas Akademi for Landbrugsvidenskab i Beijing.

En tabsrate på 2,5 procent om året er »chokerende«, siger Sanchez-Bayo til The Guardian (her citeret fra Information 12. feb. 2019 ”Masseudryddelsen af insekter truer Jordens økosystemer”)

»Det betyder, at alting går meget stærkt. Om 10 år vil der være 25 procent færre insekter, om 50 år vil der kun være halvdelen tilbage, og om 100 vil der slet ingen være.«

Nogle af dem, som bliver hårdest ramt af insekttabet, er de mange fugle, reptiler, amfibier og fisk, der spiser insekter.
»Hvis denne fødekilde tages væk, sulter alle disse dyr ihjel,« siger Sanchez-Bayo.

Disse konsekvenser er allerede set i Puerto Rico, hvor en nylig undersøgelse afslørede et fald i bestanden af jordinsekter på 98 procent over 35 år.

Hvad der her gælder for insekter, gælder også for alle øvrige dyrearter: Vi bliver nødt til at producere, forbruge og leve på andre måder, – finde andre systemer der passer ind i klodens økologiske kredsløb – så der igen bliver plads til naturen og dens biodiversitet.

Den grønne bevægelse i Danmark – og globalt – har et hav af erfaringer for, hvordan vi kan indrette os på sådanne måder. Men hvis det skal blive en faktor i omstillingen kræver det, at alle de grønne foreninger samles, bliver stærke og går i samspil med de stadigt flere virksomheder, der er oprigtigt interesserede i en omstilling til den grønne dagsorden. Og at vi går sammen med alle de offentlige forvaltninger og byråd som kan se, at vi skal omstille.

ALARMISME? – Nej, insekternes udryddelse er blot ét udtryk for den sjette masseuddøen
Sanchez-Bayo præciserer, at det usædvanligt stærke sprog, der bruges i undersøgelsen, ikke var tænkt som alarmistisk.

»Vi ønsker bare, at folk skal vågne op, og det var både de fagfæller, der bedømte rapporten og vores redaktører enige i«, siger han (dette og det følgende er citeret fra Information 12. feb.2019, Masseudryddelsen af insekter truer jordens økosystemer”).

»Når man tænker på, at 80 procent af insekternes biomasse er forsvundet over de seneste 25-30 år, er der grund til stor bekymring.«

»Det bør give anledning til stor bekymring for os alle, for insekter er kernen i alle fødevarer: De bestøver det store flertal af plantearter, holder jorden sund, genbruger næringsstoffer, bekæmper skadedyr og meget mere. Om vi kan lide dem eller ej, kan vi mennesker ikke overleve uden insekter.«

Matt Shardlow, talsmand for ngo’en Buglife, som kæmper for naturbevarelse, siger:

»Det er skræmmende at få syn for sagen, for denne samling af bevismateriale dokumenterer til fulde den ynkelige tilstand hos verdens insektpopulationer. Det bliver i stigende grad uafviseligt, at planetens økosystem nærmer sig sammenbrud, og at vi behøver en intens og global indsats for at standse og vende disse frygtelige tendenser.«

”Tabet af biodiversitet destabiliserer økosystemerne og de tjenester, vi er afhængige af. Vi ved, at på et eller andet tidspunkt risikerer vi kollaps.” siger Anders Barfod, biolog ved Aarhus Universitet i forbindelse med IPBES rapporten. ”Tabet af biodiversitet er irreversibel”, siger han – vi kan ikke gøre det om.

På en nylig dansk opvarmningskonference i Zoo til FN / IPBES konferencen påpegede Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi på Københavns Universitet, at Jorden fungerer som et enkelt, selvregulerende system sammensat af fysiske, kemiske, biologiske og humane komponenter – et system som ikke kan forstås, hvis komponenterne studeres adskilt. Kun en indsigt i systemets samlede funktion giver håb om at forstå sårbarheden og forebygge kollaps. – »Vi risikerer tilstandsændringer i økosystemerne, som er irreversible,«hvis vi ikke forstår, hvordan vi skal reagere sagde Katherine Richardson.

Såvel klimaforskere som biodiversitetsforskere taler i dag med store bogstaver om behovet for fundamental omstilling af alle sider af samfundet og tilværelsen.

EN VISION FOR JORDEN
Miljøorganisationen Avaaz skrev for nylig:
”Vi ved langt ind i vores knogler, at vores skæbne er afhængig af vores planet. Vi er natur. Og for at redde det, må vi være jordens stemme!

Forskere tilbyder en smuk vision for at forsvare menneskeheden og naturen – at lægge halvdelen af planeten under beskyttelse. Og lige nu er FN, Frankrig, Tyskland, Canada og andre ved at holde foredrag om at overveje ideen forud for et globalt topmøde om udryddelse. Vi skal få dem om bord!

Lad os opfordre disse ledere til at beskytte beskyttelsen mod halvdelen af jorden og levere afstemninger, videnskab og budskaber fra Avaaz’ers overalt for at inspirere den ledelse, vores folk og planet har brug for! Log nu – møderne, der kunne redde livet på Jorden, starter i dage!”