AFDANSNINGSBAL FOR ET ØKONOMISK SYSTEM

Af Niels Aagaard

VI ER NØDT TIL AT REGULERE KAPITALISMEN OG UDVIKLE EN KLIMAVENLIG OG BÆREDYGTIG ØKONOMI

Folketingsvalget i dag juni 2019 i Danmark er det mest betydningsfulde nogensinde. For de næste fire år er afgørende, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens målsætninger og undgå eskalerende klimaforandringer.

Verden er tæt på de afgørende vendepunkter, tipping points. Når vi rammer klimaets vendepunkter, så bryder økosystemerne sammen – pludseligt og hurtigt. Vi er ti år fra den situation, siger al klimavidenskab med én stemme.

Kun hvis du forstår den logik – og i al handling indretter dig efter den – kan du gøre dét, der skal til i den kommende valgperiode.

Når et vendepunkt overskrides, igangsættes kædereaktioner. Det er som dominobrikker:  én brik vælter og det får resten af brikkerne til at vælte. Og når vi har overskredet et vendepunkt er det ikke til at gøre om.

Valget handler om det hele – ulighed, sundhed, naturen, menneskene – og klimaet
Valget er blevet et klimavalg. Og sådan skal det være. For hvis vi ikke handler 100% massivt på klimakrisen, så kan alt andet være lige meget, for så overlever vi helt enkelt og brutalt ikke som menneskehed.

Men der er meget andet på spil.

MISTRIVSEL – Alt for mange mistrives.
Vores børn skal præstere og leve op til alt for meget. Være alt, alt for hurtige, kloge og smarte. Altid med på sidste mode. Få fantastiske uddannelser og efterfølgende superjobs. Få succes. De skal klare alt – også klimakriser, fremmedhad, narkobander i byerne og livet på nettet. Mobning venter den, der ikke klarer distancen.

Det blive de psykisk syge af. Hver 4. ung har betydelige psykiske problemer. I forvejen bliver hver 5. voksne ramt af psykisk sygdom. Livet er svært, anno 2019.

ULIGHED. Uligheden vokser. I Danmark, et af verdens rigeste lande, er der stadigt større grupper, der lever under fattigdomsgrænsen. Dvs. lever så fattigt, at de må fravælge deres børns deltagelse i almindelige fritidsaktiviteter. Fravælge sund mad. Fravælge transport som mulighed. Fravælge ordentlig bolig. Leve isoleret og uden valgmuligheder. I en nedadgående spiral, der som social arv overtages af børnene.

Det skaber en underklasse, der er hægtet af. Resultat: Trailerparker. Parallelsamfund. Ghettoer. Tabere. Et samfund uden sammenhængskraft.

ENSOMHED. Ensomheden er folkeeje. Verdens sundhedsorganisation, WHO, har erklæret ensomhed for folkesygdom i de vestlige samfund. Den mest truende og helbredsødelæggende form for sygdom, sagde de.

For vi lever én og én – alt for mange af os. Bag hver vores hæk. Med hver vores egen karriere. Og fanden tager den sidste. De gamle isoleres. De syge, de handicappede. De anderledes.

Alle signalerer succes – se min nye Audi, mit kæmpe hus, hør om min unikke rejse. Forbruget skal skabe os anerkendelse, men få anerkender eller inkluderer, for de fleste ser kun sig selv. Sådan er den kultur vi bygger op. Forbrug og selviscenesættelse bliver erstatning for kærlighed, menneskelighed og varme.

De gamle er ensomme. De skilte. Børnene hvis forældre har travlt med karrieren. De stressede mennesker i bilkøen. Alle dem der hver dag sidder alene, selvom de gerne ville være sammen med andre. Vi er på gal kurs.

Velfærdsstaten der døde
Vi har en velfærdsstat som er blevet en kontrolstat. Fokus er skiftet.

Fra top til bund er staten blevet et hierarki, hvor økonomi og kontrol er alt. Folkeskolen handler om at blive bedst i konkurrencen på det globale marked, ikke om at skabe børn og unge, der forstår livet og evner at være menneske. Sundhed handler om at spare. Social hjælp handler om at kontrollere. Uddannelses-, social- og sundhedssektoren var tænkt som velfærd, men er endt som konkurrencestat.

Folkeskolen er ikke for livet, men for Karrieren og Bruttonationalproduktet. Og forældrene står på sidelinjen og hepper, mens deres børn paces frem i klasseværelset eller på fodboldbanen.

Jobcentre og arbejdsformidling er blevet kontrol, overvågning og fortællingen om, at det er DIN EGEN SKYLD. Du bliver forfulgt ned i detaljer i stedet for at få hjælp, når du allermest har behov, fordi du er skubbet ud af arbejdsmarkedet.

Bistandshjælp – når alt andet er ramlet – er for alvor blevet til social kontrol og overformynderi. Og gives med den underliggende ledsagetekst: DU DUR IKKE.

Jeg har siddet i statsapparatet og set, hvordan social indsats bevidst blev forvandlet til privat forretning (privatisering), hvordan hjælp blev til kontrol af dem der skulle hjælpes, hvordan de varme hænder blev erstattet af kolde systemer.

Socialrådgiverne har 15 min. til det menneske, de skal hjælpe. Bagefter skal de bruge 45 min. på at skrive lange udredninger, som fortæller, at de overholder alle regler. At deres indsats – før eller siden – får borgeren tilbage på arbejdsmarkedet, uanset hvor absurd dét måtte være.
Ingen læser udredningerne for ledelsen har super-super travlt – det var bare kontrol. Topstyring. Det er ren spild af tid.

Al hjertelighed, engagement og initiativ – ægte medmenneskelighed og ønsket om at hjælpe – blev og bliver taget fra de varme hænder, fordi man fjerner tilliden til deres faglighed og dømmekraft. Og erstattes af primitive amerikanske systemer, udviklet af Boston osv.- professorer uden kendskab til de mennesker, de mener at hjælpe. Top down. Patientyer, klienter, borgere har ingen indflydelse, og dem med den faglige erfaring er for dyre at lytte til.

Sundheden er kraftigt på retur i den danske befolkning. Vore hospitaler – al offentlig sundhedsindsats – bliver udpint. Nu har læger og sygeplejersker så travlt, at de – selvom de gerne vil – ikke længere KAN gå op i tempo.

Vi kalder det for sundhedssektoren, men det er sygdomssektoren. Og den søges mere og mere. For vi bliver mere syge. Vores livsstil skaber sygdom.

Fedme, stress, diabetes, angst, psykiske sygdomme, kræft – vores livsstil sætter sine hårde spor på sundheden. Du bliver syg. Af et arbejdstempo hinsides al fornuft. Af Fast Food fuld af gifte. Af brød der feder. Sukker i alt. Af pesticider (insektdræbere/gifte) i dit drikkevand. Af gødningsrester med kræftfremkaldende nitrater i det samme fælles drikkevand. Af usunde indeklimaer. Kemi i luften.

Bag det hele er en højere mening
Vi er et samfund som er holdt op med at tale om, hvordan vi gerne vil leve. I stedet taler vi om penge: Om hvordan vi kan spare – på det fælles, på staten, på velfærden, på ulandsbistand og pengene til indvandrere og fattige. Eller hvordan vi kan vækste som virksomheder, og hvordan vi som individer kan tjene og forbruge stadig flere penge.

Vi taler ikke om liv, vi taler om penge. Vi taler ikke om værdier. Vi taler om økonomisk ’nødvendighed’, om ’økonomisk råderum’, om ’forbrug’.

Vi har en økonomi, hvor VÆKST er alt. Vækst målt i penge. Ikke i livskvalitet.

I praksis er det vækst i penge for de FÅ. Ikke for de mange. AL vores økonomiske aktivitet handler kun om én ting: Overskud på bundlinjen. For stadigt færre, stadigt større virksomheder med stadigt større global magt.

Det pakkes ind i primitive økonomiske fraser som: Globalisering. Konkurrence. Bundlinje. Udvikling. Vækst. Og begrundes med en økonomisk teori, der var outdatet senest i 70erne, fordi den aldrig formåede at indtænke planeten, ressourcerne, biodiversiteten – endsige menneskene.

Verdens virksomheder bosætter sig i 3. verdens allerfattigste lande og indretter arbejdspladser, der mht. løn- og arbejdsvilkår er så horrible, at det trodser enhver anstændighed. Vi ville ikke tillade det i vores eget land.

Formålet er det ene at skabe overskud til globale firmaer. Verden er blevet en scene, hvor firmaerne tager, hvad de kan bruge – arbejdskraft og fælles ressourcer. Undervejs ødelægger de klima, biodiversitet, økosystemerne og selve naturgrundlaget.

Det er ovenikøbet fuldstændig gratis. Og staterne står og bukker i indbyrdes konkurrence om at tiltrække firmaerne.

Det hele undskyldes med, at vi får så mange billige varer. Og det skaber så mange jobs. Og ingen begynder at tænke: Mon vi kunne finde på en anden måde at gøre tingene på?
 
90% af Europas varer kommer fra Asien, Latinamerika osv. – fra udlandet.

Danmarks produktion er forsvundet til 3. verden. Tøjproduktionen i Herning foregår nu i Indonesien, Thailand, Indien og Kina. Møblerne som før produceredes på Sjælland, Fyn og Jylland kommer i dag fra russisk skov omdannet til møbler i Kina, fulde af kemi og med vilje korttidsholdbare. Mobilerne er lavet med mineraler fra Congo og en stribe andre lande, samlet i et asiatisk land, før det landede på mobil-markederne i Danmark.

Alt sammen med det ene formål at tjene mange – virkelig ubegribeligt MANGE – penge på sultelønnet asiatisk arbejdskraft, der udnyttes groft og en hensynsløs udnyttelse af klodens ressourcer.
Og midlet til formålet er at sælge uhørt billige varer til vestens talløse forbrugere der med reklame og vor kulturs mange fortællinger er opdraget til et uophørligt forbrug – billigt tøj, billige møbler, billig elektronik osv. I massevis. Alt sammen noget vi bruger i kort tid, og derefter udskifter til noget nyt. At leve er at forbruge. Jeg forbruger, altså lever jeg. Mit forbrug giver mig identitet: Jeg er stor, fordi mit hus er stort.

Men kloden holder ikke til det økonomiske system mere. Ressourcerne forsvinder. Drikkevand, mulden til fødevareproduktion, skov, natur – det hele er ved at forsvinde i rasende tempo. FN har tal for alle udløbsdatoer – og så er det slut.

En 100% bæredygtig økonomi
Overalt på kloden spirer alternativer til kapitalismen. Det begynder at være tråde i et mønster, der er i færd med at samles til en samlet plan for fremtidens samfund. Vi kan indrette os, så al økonomi har formålet at skabe liv for de mange, i stedet for penge til de få. Vi kan faktisk indrette os, så vi overlever som menneskehed.

Vi kan producere så varerne ikke har indbygget forældelse. Vi kan genbruge alle varer i en cirkulær økonomi. Vi kan producere ting, så de kan repareres. Vi kan producere ting, der er holdbare.

Vi kan producere med flere bundlinjer end den ene: profit.
Planet, People og Profit siger EU. For der bliver ingen profit, hvis planeten dør. Og hvad skal det hele til, hvis produktionen ikke overholder de mest banale menneskerettigheder og fremtidige generationer går til under klimakatastrofer.

Vi kan indrette alle virksomheder, så enhver fremtidig produktion KUN foregår, hvis der er taget 100% hensyn til planeten og menneskene. Planet & People. Ingen Profit uden dét.

Og vi kan indrette al produktion, så den – hvor det overhovedet lader sig gøre – bliver lokal. Ingen transport på tværs over verdenshavene. Ingen Fast Fashion, hvor modetøj flyves ind ugentligt til alle verdens Zara, H&M osv.- modetøjsbutikker.

Vi kan indrette al produktion, så vi KUN producerer det, der er nødvendigt for en enkel grøn livsstil. Vi ved – al forskning fortæller og vi ved det af erfaring – at de bedste ting i livet handler om kærlighed, venskaber, oplevelser, udfoldelse, kreativitet, fællesskaber, natur. Osv.

Ting som er gratis. Du kan ikke købe dig til kærlighed eller venskaber. Det er kun i reklameverdens simili univers, det lader sig gøre.

Vi kan indrette os med en enkel, grøn livsstil, som er beskeden og passer til det, kloden kan klare. Og der er masser – masser – af jobs i den grønne omstilling. Ingen fagforeninger har grund til bekymring. Ingen almindelige mennesker. Måske whisky bæltet må omstille sig, men det må de under alle omstændigheder.

I dag er 2% af alle varer økologiske set i livscyklus. To procent, tænk over det. Det er ikke særlig meget. Det betyder, at vi skal omstille alt. Al produktion skal gøre anderledes i fremtiden. Og i den omstilling ligger der et hav af grønne jobs. Nye virksomheder med ordentligt betalte, lokale arbejdspladser til helt almindelige mennesker, som producerer det, vi har brug for på en måde der er bæredygtig.

Lyt til den spirende fremtid – regulering af kapitalismen, skabelse af det ny
Vi skal omstille og det skal gå stærkt. Vi har stadig – nogle år endnu formentlig – politikere som mestendels ikke kunne drømme om at lytte til alternativer til kapitalismen. Selv om alternativerne bliver stadigt mere indlysende nødvendige, ligesom de bliver stadigt tydeligere, mere sammenhængende og konkrete. De er på vej.

Alternativerne har den fuldstændig indlysende begrundelse, at en fortsat kapitalisme og vækst vil slå planeten ihjel. Men politikerne har hver deres udgave af den outdatede vækst-ideologi, som gør, at de ikke hører det nye, der er på vej – som det hedder: ”the times they are a changing” (Bob Dylan) og ”Intet bliver som før – Kapitalisme vs. Klima” (Naomi Klein). – Undtagen politikernes evne til at indtage nye forståelser, den har nok et par år til på bagen.

Det er alternativer, som siger, at al økonomi fremtidigt skal holde sig inden for de 17 verdensmål som det sociale fundament, bunden, og de 9 planetære grænser som det miljømæssige loft.

Vi skal med andre ord REGULERE kapitalismen. Og vi skal IGANGSÆTTE den alternative bæredygtige økonomi. Og det skal være nu, ellers er det for sent.

Hvis Socialdemokratiet kommer til magten – sammen med Radikale Venstre, Venstre, SF eller? –  så vil de fortsætte ”væksten”. De vil ikke lytte til disse toner om regulering, selvom Mette Frederiksen faktisk og for én gangs skyld under valgkampen sagde, at ”vi politikere har undladt at regulere kapitalismen”.

For partiet tror fortsat, at der er jobs og tryghed i kapitalismen (med en stor stat). At der er velstand i mere produktion. De vil gøre alt for at fortsætte kursen – trods alle grønne og gode intentioner. Fair nok og ærgerligt nok.

Men nu hvor vækst-kursen så indlysende er på vej til at slå os alle ihjel, hvad så med at tænke: Kan vi gøre det anderledes? Kunne vi undersøge mulighederne, alternativerne?

Politikernes lytning er et spørgsmål om befolkningen magt
Hvis der skal ske et skifte bliver det nødt til at blive befolkningen, som skaber det. En stærk grøn bevægelse som siger: Vi skal omstille, og det skal være massivt og nu.

Sådan startede andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, fredsbevægelsen, bevægelsen for vedvarende energi. Sådan startede kvindebevægelsen, klimabevægelsen, den grønne bevægelse. Sådan er alle ny-orienteringer skabt: Nedefra. Af almindelige borgere, som indser ting & sager.

Den grønne bevægelse er så småt ved at tegne sig som spirer til en samling af alle de mange civilsamfundsforeninger. Sammen med de virksomheder, der kan se, at grønt er fremtiden. Sammen med de stadig større dele af det offentlige. Fx forsknings- og videns-institutionerne. Uddannelser, højskoler, stadigt flere grundskoler, grønne byråd her og der, kommunalforvaltninger.

Vi er på vej til at skabe en samlet folkebevægelse. Mod udslettelse. For en fremtid. Og budskabet er så klart, at enhver kan forstå det. Selv Irma – købmandsbutikken Irma – er begyndt at rådgive forbrugerne til at købe færre varer, mindre kød, sammen med Morgenthaler. For der er fremtid i det grønne. Irma plejer sit grønne image. Novozymes gør Verdensmålene til sin forretningsstrategi. Og sådan gør mange. Meget greenwash, men starten på noget stort.

Mange virksomheder vil gerne. Mange forvaltninger ditto. De står med massive problemer skabt af klimaforandringerne. Thyborøn, der synker i havet og rammes af havstigninger. Vejle der oversvømmes. København der kommer til at ligger under 4,2 m vand ved 3,3 grader og er i gang med milliardinvesteringer for at fjerne de alt for store regnmasser allerede nu.

En borgerbevægelse er på vej. Og den får mange former. Et klima-borgerting som i Irland er ét scenarie. Borgere som repræsenterer befolkningen fortæller – ud fra tilstrækkelig nøgtern klima viden – politikerne, hvad befolkningen gerne vil have de skal gøre – i handling.

Befolkningen i Danmark har endelig forstået budskabet: Det går galt, hvis vi ikke skifter kurs. Et skifte sker ikke overnight. Man stemmer stadig på de samme politikere, som gør de samme kulsorte ting. Men nu går det stærkt, af den simple grund at klimaforandringerne går så stærkt.

I dag kan du være med til at stemme, så omstillingen får bedre vilkår. Stem grønt. Som bedsteforælder, ung, studerende eller forælder. Som landmand, direktør eller bureaukrat. Som menneske. Stem så der sker et skifte. Et reelt grønt skifte.

Og i morgen og i al fremtid kan du være med til at skabe den bevægelse, som skal sikre, at vi holder kursen mod den grønne omstilling.