FAQ – Spørgsmål og Svar

Har du et spørgsmål, som ikke er besvaret her? Se PRAKTISK INFO. Og kontakt evt. xxx vedr. Program, Kontakt info@detfaellesbedste.dk vedr. alt muligt andet
Spørgsmål
Svar
Jeg tilmeldte mig uden mad. Nu vil jeg alligevel gerne bestille mad?Du kan bestille madbilletter her: http://www.detfaellesbedste.dk/har-du-glemt-at-bestille-mad-2/
Jeg har tilmeldt mig til DET FÆLLES BEDSTE, og er nu desværre blevet forhindret. Hvad gør jeg?Du skriver en mail til formand@praktiskoekologi.dk og framelder - efter den 15. april, kan vi ikke returnere penge for måltider
Jeg kommer til folketræf, og har egentlig ikke meldt mig til at tage nogle tjanser, men har egentlig overskud til det. Hvad gør jeg?Kære du, hvor er det dejligt at du har lidt overskud. TAK for det, skriv en mail til frivillig@detfaellesbedste.dk og fortæl om du har præference for at hjælpe med noget formiddag/eftermiddag fre/lør/søn og om du har særlige evner eller arbejdsopgaver, som du bare holder ekstra meget af
Hvornår kommer det færdige program på hjemmesiden http://www.detfaellesbedste.dk?Vi knokler for at have det klart så snart som muligt - og vi regner med at have det klart til hjemmesiden fredag den 15. april.
Er der nogen butikker i Hvalsø og holder de åbent under folketræffet?Ja, der er butikker i Hvalsø. På madsiden: Der er en SuperBrugsen, en Fakta, Hvalsø Spisehus, økobager Sofus og et pizzaria i hovedgaden - alle disse holder særligt åbent - også på St. Bededag. Ellers er der en herreekviperingsforretning, en dametøjsforretning og en Røde Kors Genbrugsbutik, som har normale åbningstider
HOV, jeg nåede ikke at tilmelde en bod/en workshop/en aktivitet - og nu er fristen overskredet. Kan jeg nå at tilmelde den, alligevel?ØV, det er vi kede af. Programmet er lukket - og vi har nok at gøre med at få sat alt det vi har rigtigt godt og grundigt på plads, så vi håber at du har forståelse for at vi ikke optager mere i programmet. Vi glæder os til at du kommer!
Nogle steder står der at Folketræffet foregår i Lejre og nogle steder at det foregår i Hvalsø, jeg er lidt forvirret, for det er jo to forskellige byer, som ligger 9 km fra hinanden. Hvor foregår folketræffet?Ja, det forstår vi godt, kan være ret forvirrende. Vi tror det handler om, at Hvalsø ligger i Lejre Kommune - og at Lejre Kommune er ret berømt i folkemunde for sit økologiske kommune projekt - og derfor kender mange i de grønne kredse og har hørt om Lejre Kommune. Nogle ved, nogle ved ikke at Hvalsø er en by i Lejre Kommune med ca. 4500 beboere. SÅ vi ses i Hvalsø by, som ligger i Lejre Kommune
Hvad kan jeg købe i baren?Der kommer 4 slags fadøl fra henholdvis Hornbeer og Herslev Bryghus. Olscen cider, stiller med æblemost, solbærbrus, mjød og lidt prøver på ny øl og SuperBrugsen i Hvalsø sælger hvid- og rødvin
Jeg kan ikke undvære min kop kaffe, kan jeg købe kaffe på folketræffet?Ja, gymnastikforeningen og Hvalsø Spejderne laver en stor kaffe og hjemmebags bod, og der kommer et barrista-kaffevogn. Ydermere, kan du købe kaffe/te i Hvalsø Hallernes cafeteria, hos Bager Sofus og I Hvalsø Spisehus
Jeg sidder og kigger på kortet over folketræffet og har svært ved at forholde mig til, hvor stor Hvalsø er - hvor langt er der fra Biografen til Skolen og så videre? Skal jeg gå lige så meget, som på Roskilde Festival?Hvalsø er en by med ca. 4500 indbyggere. OG fra Biografen/stationen til fx Hvalsø Skole er ca. 5 minutters gang. Igen fra Hvalsø Skole til Hvalsø Hallerne er der 1 minut. Fra Hvalsø Hallerne og til Hvalsø Hovedgade, tager 3 minutter. Så altså er du midt i det hele i Hvalsø Anlæg, så kan du spadsere på kort tid til de mest yderlige aktivitetssteder
Jeg har meldt mig som vært for overnattende gæster, men har endnu ikke hørt noget - har i glemt mig?Ih nej! Vi er rasende glade for at du har meldt dig, og vi knokler som besatte med at få den store kabale til at gå op. Så hæld en dejlig kop the op og læn dig tilbage - det bliver kun dejlige folk, vi får besøg af, og du hører snart hvem der kommer til dig:)
Præcis hvad skal jeg have med til overnatning hos min vært?Det kan være svært at vide, men du får snart en mail med besked om, hvem din vært er, og så synes vi du skal spørge ham eller hende. Men det er altid godt at have en friskpudret paryk med i lommen - så er du aldrig underdressed;)
Hvordan tilmelder jeg f.eks. en hel familie? Eller gruppe?Det er sådan, at du er nødt til at tilmelde alle enkeltvis. Vi har et enkelt og ikke særlig dyrt tilmeldingssystem som desværre ikke understøtter gruppetilmeldinger. Vi beklager det besvær, det må medføre.
Hvordan ved jeg, at jeg er tilmeldt? Når du har tilmeldt dig, udsendes der automatisk en kvittering. Derfor skal du kigge i din mail in-box under den dato, hvor du tilmeldte dig. Dér finder du din kvittering.