22.-24. april 2016, Hvalsø, Lejre Kommune

Folketræffet under DET FÆLLES BEDSTE skal i 2016 løbe af stablen for anden gang og valget er faldet på Lejre kommune, fordi kommunen har lavet et fire-årigt projekt sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, og Landbrug og Fødevarer, hvor kommunen undersøgte, hvordan den kunne få økologi ud i alle afkroge af kommunen. Projektet er slut, men lever videre i kommunens strategi.

Derfor var alle initiativforeningerne enige om, at et folketræf der arbejder for at skabe en mere bæredygtig verden, socialt, klimamæssigt og økonomisk selvfølgelig måtte besøge Lejre kommune og dele viden på tværs af institutioner og foreninger, og mellem mennesker.

Vi tænker at alle foreningerne og deltagere på folketræffet skal lære og udfordre erfaringerne fra Lejre – den økologiske kommune. Derfor har vi også spurgt borgmester Mette Touborg om hun vil åbne mødet fredag den 22. april 2016 med en tale om erfaringerne fra Lejre – den økologiske kommune og hvordan grønne dagsordener kan snige sig højere op på dagsordenen til næste kommunalvalg. Hun er umiddelbart positiv og har sat kryds i kalenderen.

Selve træffet kommer til at tage udgangspunkt i byen Hvalsø i Store Bededags-weekenden 22.-24. maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *