Kategori: DET FÆLLES BEDSTE

Fremtidsværksted DET FÆLLES BEDSTE Østjylland

fetfaellesbedste

HVAD?
Vi mødes igen for at komme videre med planlægningen af Det Fælles Bedste Østjylland https://www.facebook.com/events/1612661252395663/. OG vi spiser sammen, blandt andet, medbring en ret til fælles bord.

HVOR?
Denne gang kommer mødet til at foregå i Andelssamfundet Hjortshøj, så vi kan få et bedre indtryk af, hvad det er for et sted, hele arrangementet løber af staben d. 23.-25. september.

HVEM?
Lige nu er vi en arrangørgruppe på fem personer, der spiller bolden videre fra det landsdækkende folketræf Det Fælles Bedste.  Men vi vil meget gerne være flere. Du behøver ikke selv have deltaget i Det Fælles Bedste – alle er velkomne!

“HVAD KAN JEG BIDRAGE MED?”
Der er styr på programmet, men vi er stadig et stykke fra mål ift. organisering og har masser af opgaver i vente. Der skal bl.a. ringes rundt til en masse foreninger, og vi skal have sendt invitationen ud til så mange som muligt.

Du kan enten deltage i mødet her og være med til forberedelserne, eller du kan være til hjælp undervejs i arrangementet, hvor vi skal have fordelt en del praktiske opgaver, hovedsageligt i forbindelse med madlavning, servering, oprydning og rengøring.

Derudover kan du være behjælpelig ved simpelthen at dele begivenheden – og invitere alle dem du kender i Østjylland!

Har du tid og lyst til at give en hånd med? Skriv enten her på begivenheden eller send en mail til til laurabarnkob@live.dk og skriv “Hjælpende hånd til DFBØ+dit navn” i emnefeltet.

Vi håber på, at se dig! Hvis ikke som medarrangør eller medhjælper, så som deltager!

Kærlig hilsen
Josephine E. Honoré, Arne Thomas Mayoh, Laura Vejen Barnkob, Niels Aagaard og Anna Bonnichsen.

Det grønne hjerte banker på Heartbeats

Trine Krebs har talt med Signe Wenneberg på internetradioen Heartbeats, som en del af serien ‘Tal ordentligt’.

Programmet handler om ansvarlighed og at tale ordentligt til hinanden. I dette allerførste afsnit af serien fortæller Trine Krebs om den vigtige samtale DET FÆLLES BEDSTE skal skabe plads til.

Hør HER http://heartbeats.dk/talks/6734/tal-ordenligt

Genskab naturen i rabatter og hegn

AF Mogens Mikkelsen.

Med naturen går det den vej hønsene skraber! Men her er et par bud på tiltag der kunne understøtte en presset natur.

Vores natur er under pres, den mangler sammenhængskraft – den danske fauna og flora mangler opholdssteder og spredningskorridorer. Der har de senere år været fokus, fra flere sider, på at en omlægning af driften i de danske statsskove kan være løsningen på den danske naturs problemer med at bevare en lang række dyr og planter, der er truet eller er ved at uddø. Der er så samtidig blevet argumenteret for at disse nye naturskove kan indgå som kompensation for, at udnyttelsen af naturen kan blive mere ureguleret og intens i forhold til bebyggelser, landbrugsdrift og turisme i det øvrige danske landskab!

Det er en rigtig spændende og god ide at lade skov ligge hen som uberørt ”urskov” og en hel del arter vil helt sikker have gavn af de levesteder en sådan ”henfaldsskov” vil yde. Problemet er blot, at mange af de dyr og planter, der er truet af udryddelse eller tilbagegang, hører til i helt andre naturtyper!

I ”Den Danske Rødliste” (Aarhus universitetsforlag 2014), hvor der populært sagt bliver taget temperatur på den danske natur, er der beskrevet en række arter, der er voldsomt trængt – på vej til at uddø eller allerede er borte – arter der hører hjemme på i og ved enge – overdrev – vandløb – søer – kyststrækninger – moser osv. Det siger jo sig selv, at dyr, planter og insekter, som er nøje tilpasset denne natur, ikke får det bedre af, at nogle af statens skove får lov at være i fred! Selv om det ville være ganske bekvemt, står det ikke i nogen menneskers magt at få viber og agerhøns til at ændre livsform og blive skovfugle eller få Overdrevsskarnbasser til at flytte fra overdrevet.

Det eneste rigtige vil være at rette opmærksomheden mod de, i ”Rødlisten” beskrevne truede arter og så sætte ind med massiv genopretning af de naturtyper, hvor disse arter hører til og trives.

Et andet sted der kunne sættes ind for at forbedre levevilkårene for naturens dyr og planter og understøtte diversiteten kunne være at se på noget så nærliggende (vi er jo alle trafikanter) som vore vejgrøfter og rabatter. Det danske vejnet binder Danmark meget effektivt sammen og det er nærliggende at forsøge at forbedre og udnytte dette ret finmaskede netværk som spredningskoridorer og naturunderstøttelse.

At indføre kvalitetskrav til vejrabatter er meget lavpraktisk og ikke mindst gennemførligt (hvis vi vil)!

Der er ca. 75 000 km veje i Danmark (plus skov og markveje og minus veje i byer) hvis vi tager udgangspunkt i de 75 000 km og regner gennemsnitsbredden af vejgrøfter og rabatter til 2 meter bliver det sammenlagt omkring 300 km2 og gør vi dem endnu bredere, samtidig med at der opstilles nogle retningslinjer for hvordan de skal holdes, således at blomstring og frøsætning tilgodeses, vil de kunne blive en understøttende faktor for Danmarks natur og gavne dyre og plantelivet. Samtidig vil det også kunne øge kvaliteten af vores (alt for) mange køreture! – i 1992 anslog Peter Gjelstrup i et nummer af “Natur og museum ” (Grøftekanten) at der årligt, gennem bilernes ruder, blev kikket, 600 millioner timer!! ud på det forbipasserede landskab, I 2016 må det tal være voldsomt meget større? der bliver i vore dage årligt kørt ca. 50 milliarder kilometer, på de danske veje – i ca. 500.000 flere biler end i 1992! (vejdirektoratet)

På samme måde kunne der regnes på hvad en forbedring af de danske hegn i landbrugslandet kunnen bidrage med – i gamle dage udgjorde de levende hegn en stor del af den kultiverede natur og var samtidig en integreret del af energiforsyningen – de udgjorde endda en del af vores forsvarspolitik! I 1800 tallet var den danske landsoldat udstyret med en såkaldt ”Faskinekniv” det var en drabelig huggert blandt andet beregnet til at hugge sig ind i og gennem de hegn der dengang var dominerende i det danske agerland – taktikken var at landet kunne forsvares ved at kæmpe fra hegn til hegn. Det kunne jo være fint hvis de danske markhegn i stedet for i fremtiden kunne blive en aktiv del af vores miljø og naturforvaltning.

Det vil dog kun batte noget hvis der stilles krav til hegnenes kvalitet – de mange enkeltrække hegn der står mange steder er ikke meget værd naturmæssigt. Blev der stillet krav om en minimumsbredde vil de hurtigt udvide sig/skyde ud til siderne og danne læ, ly og færdselsvej for både store og små dyr.

Af nye hegn er det mange steder 3 rækkers hegn der de senere år er plantet men 6 – 8 rækkers hegn, bygget op af hjemmehørende buske og træer, der kan generere et varieret insektliv, er langt bedre for diversiteten og dermed vildtet, det er der sikker viden om – Naturstyrelsen og jægerne ved alt om det!

Jeg tænker at det optimale vil være hvis der angives nogle minimumsafstande mellem hegnene der tilgodeser faunaens evne til at sprede sig?

For at give plads til de store landbrugsmaskiner kan der godt være f.eks. 25 meters afstand/fri, i enderne af ”mellemhegn” på store markers forlande.

Det svære bliver jo nok at få lodsejerne med på ideen? Hegn og beplantninger bliver med de nuværende regler regnet fra markblokkene og giver således ikke arealtilskud! Det må være muligt at argumentere for at en udvidelse af vejgrøfterne tilskudsmæssigt, kunne gå som vedvarende græs?

Beregningerne om hvor meget natur, det vil kunne give, kan laves på mange måder – det er dog betragtelige arealer der er tale om sammenlagt og hver m2 tæller i en tid hvor mere og mere natur forsvinder.

Mogens er ”fritidshusmand” på Sydfyn hvor han sammen med Lisbet i mere end 25 år har dyrket giftfri køkkenhave og fuglesang. Udover alsidig køkkenhavedyrkning er der på ejendommen et lille husdyrhold med æsler – geder – høns og kat. På ejendommen fylder hegnene godt og der er etableret kvasbunker til glæde for småfugle og kravl.

SØZ -ikke midtpunkt eller periferi men alt det ind imellem

AF Karen Abrahamsson
www.fornyetenergi.dk

Der er røre omkring Planloven. Som landbo kan jeg kun hilse det velkommen.Vores kultur og samfund falder fra hinanden i en diskussion om centrum og periferi.

Håber på liv i rummet ind i mellem, nemlig landet (1). Giv os jorden tilbage, Ikke by-zonen, ikke vandkanten -men det der er indimellem. No more rotten bananas. (2)

Jeg har den fornøjelse (synes jeg selv) at være opvokset og boet 60 år på landet. Midt- og Vestsjælland er mit hjem. Derfor tillader jeg mig at være LANDBO. Jeg glædes ved at leve i naturen. Anser mig for at være super heldig at få lov at leve på et stykke jord, som er blevet udstykket under en GAMMEL planlov tilbage i 1968.

Det var en tid, hvor meget dårligt jord blev udstykket til sommerhuse, så byboere kunne komme ud i naturen, få frisk luft i lungerne & jord under neglene. Gården her var fattig med dårlig jord til landbrug og derfor velegnet til udstykning til sommerhusgrunde. Bestemt af sogneråd og amt skulle udstykningen være på ca. 3 tønder land stor (= ca. 16.500 m2), for så kunne hvert hus BÅDE have egen brønd til rent vand -OG have nedsivning af spildevand på egen grund. Der blev udstykket 6 store grunde fra denne gård. Senere (efter gammel planlovgivning) er der givet helårstilladelser på alle 6 grunde. Snart er der gået 40 år. Den fattige jord, med sandstorme på jorden om foråret, har nu udviklet sig til en oase ! Her er et rigt og varieret plante -og dyreliv med stor biodiversitet samt en flok mennesker, som kender hinanden og trives her. På 4 af grundene er der også småerhverv.

Hvad er der galt med den nuværende planlov?

Planloven deler landet op i By- og Landzoner. I Byzoner er det under visse reglementer tilladt at bygge nyt og udstykke ny jord som ligger op til Byzoner. Således ser vi byerne vokser ved at ”der bygges udenpå”.

I Byzonerne bliver der drevet Byfornyelsesprogrammer, så boligerne og kvartererne bliver udviklet og fornyet. Der sørges normalt for offentlig transport, cykelstier, godt internet, masser af handel, erhverv og banker, parker og grønne områder, et varieret kulturtilbud, osv.
I Landzonerne bliver vi “lukket ned” – de små erhverv lukker, uddannelsesinstitution og offentlige myndigheder flytter til byen. Der kommer sjældent nye til. Den offentlige betjening med skoler, veje, genbrugsstationer, biblioteker og offentlig transport minimeres og centraliseres i de større byer og købstæder. Der er det mærkelige forhold, at selvom vi landboere bliver rasende og kede af det når genbrugsstationen, biblioteket og cykelstierne kun findes i byerne osv. osv., så har vi i DK en gammel tradition for at “rotte os sammen” – finde nye muligheder frem.

Huse på landet tilstræbes en renoverings praksis, hvor det er svært at ændre væsentligt på udseendet af huset, f.eks nye kviste og vinduer. Glas teknologien har m.h.t. energi givet os fuldstændig nye muligheder idag. – Hvorfor skal vi så beholde vinduer med sprosser, hvis et stort energiglas kunne gøre underværker for lyset i huset og for udsigten derfra.
Nye boliger skal ligge, hvor der tidligere har været et hus. Selvom det gamle hus f.eks. ligger tæt op af en landevej, er det yderst vanskeligt og meget ressourcekrævende at få tilladelse til at bygge et nyt hus med en anden placering på en måske meget stor grund. Hvis skovnærhed er inde i billedet umuliggøres en fornuftig placering på grunden.
Måske vi kunne arbejde for en lovgivning, hvor det bliver lovligt at bo & bygge med omtanke på landet? En ny planlov bør indeholde nye muligheder for at bo på landet, så det bliver tilladt at udstykke til beboelse,institutioner og erhverv på landet -udenfor bysamfundene.

Lokalrådene blomstrer og der holdes nabosammenkomster, loppemarkeder og frivillige aktiviteter sted. Landsbyen Alken (se www.alken.dk) er et eksempel på at vi – trods alle odds – prøver at holde gang i livet her på landet.

Den nuværende planlov indebærer et voldsomt bureaukrati for overhovedet at kunne bygge nyt / renovere på landet. Jeg arbejder i den økologiske byggebranche – og oplever dagligt den manglende rummelighed for fortsat at kunne bo på landet. Vi har masser af gamle bygninger, som ikke er blevet “byfornyet” men som nu bliver støttet til nedrivning.

Jeg har en drøm – SØZ : Særlig Økologisk Zone

En Særlig Økologis Zone (SØZ) er kendetegnet ved at den ligger ude på landet med en størrelse 5-15.000 m2. En økologisk udstykning hvor ganske særlige økologiske forhold gør sig gældende:

1. Økologi bygger på tillid og udvikling.
Brugen af jorden og bygninger i en SØZ, sker ud fra at give til jorden. Jorden er økologisk og bygningerne bygget af sunde, naturlige mate
rialer med lokal energi. Der er eget vand og afledning.
(Se litteraturhenvisning 4 sidst i artiklen)

2. Plads til at kunne skabe -alene eller sammen med andre.
Med energi, arbejdspladser, mad, fester og rydde op efter sig selv! I det danske samfund har ”Djøf-laget” udviklet sig enormt. Effektivitetskrav, dokumentationskrav og rigide regelsæt koster “kassen” i vores nuværende kultur og medfører en vis handlingslammelse. I SØZ arbejdes der udenfor disse kontrollag med en særlig landbo-mærkning, som er baseret på tillid. (Se litteraturhenvisning 2 sidst i artiklen).
LØS (Landsforeningen for Økosamfund) formulerer det smukt: ”Vi tror på mennesker. Vi tror på tillid i stedet for kontrol, på inklusion i stedet for marginalisering, på fællesskab og samarbejde i stedet for konkurrence.Vi hylder iværksætteri, aktivt medborgskab og mangfoldighed.Vi tror på, at mennesker lærer og udvikler bedst, når de er motiverede og engagerede” (Se litteraturhenvisning 4).
En SØZ er fritaget for bureaukratiet – lader menneskene selv tage stilling til de vilkår som de gerne vil bo under. I en SØZ er det tilladt at bygge med omtanke og økologi. Sundt, enkelt, småt og godt med passiv sol, sunde materialer, komposttoiletter og al den moderne teknologi, som lever “underneden” kapitalisering og industrialisering i vækst-samfundets vision. Giv danskerne mulighed for et frirum til den globale økobevægelse (Bl.a. repræsenteret ved Natural Builders, Permakultur, Nabo fællesskaber, Praktisk økologi etc.)

3. En økonomi, som ikke bygger på vækst, men ydmyghed, hvor menneskers behov (ikke grådighed) kan dækkes.
I virkelighedens verden styrer kreditforeningerne og bankerne om de vil give lån til mennesker, som ønsker at bo på landet. En yderst udemokratisk og fordomsfuld kreditvurdering, hvor pengeinstitutterne kun tænker på egen sikkerhed i en formodet, fremtidig prisudvikling på jord og ejendom. Menneskers mulighed for at leve i naturen i en bæredygtig fremtid indgår ikke. I en økologisk økonomi ophobes kapital ikke i jord.

En SØZ findes på lejet jord, hvor der – i lighed med den gamle stathusmandslov, gives særlige vilkår for bosætning. Staten kunne starte med nogle af de mange mindre landbrug, som forventes at gå konkurs i den nærmeste fremtid.

SØZ kan bygge på erfaringerne fra Økosamfundene.

Vi kan lære af de mange øko-samfund, som gennem de sidste 30 år har skudt op overalt i verden, som levende “laboratorier” for en bæredygtig fremtid. I Danmark er der (mig bekendt) omkring 30 fællesskaber, som alle er blevet bygget i tilknytning til en landsby eller lidt større by.
På LØS’ landsmøde udtrykkes det i oplægget: En bæredygtig omstilling af Danmark, 2015 (Se litteraturhenvisning 5)

1. Lev og Lær – Økosamfundenes mangfoldige iværksætterånd kan inspirere til udbredelsen af en bæredygtig iværksætterkultur.

2. Sociale fællesskaber mellem mennesker. Kulturer, hvori mennesker trives, med livsglæde og sammenhold. Med beslutningsveje,der baner vej for et reelt demokrati, hvor alle har indflydelse, hvor
beslutninger og processer er gennemskuelige.

3. En ny, bæredygtig økonomi.
– Skab overskuelige bæredygtige lokalsamfund, med lokal handel og produktion, hvor borgerne er fælles om et ansvar for helheden og frivillig indsats er udbredt. Det mindsker transporten og skaber lokale netværk, der binder borgere sammen. Det skaber arbejdspladser i
lokalområdet, så folk ikke behøver at flytte til byerne.
– Skab socialøkonomiske virksomheder som er rummelige og kan inkludere de ellers marginaliserede. Hvor et udbredt demokrati råder, og de arbejdende i fællesskab har afgørende indflydelse på driften. Virksomheder som har 4 bundlinjer: Den økonomiske, den økologiske, den sociale og den mentale. Og hensynet til, at alle skal trives selvom man skal klare sig på markedsvilkår, er centralt.
– Start grønne erhverv, og skab et netværk af alle de erhverv, der skal til for at en lokalbefolkning kan eksistere. På den måde vil færre ting komme langvejs fra.
En ny planlov bør give plads for mangfoldige SØZ. 90% af tiden lever vi danskere indendørs – det har uhyre omkostninger for vores samfund med hospitaler, sygdomme og stress. At færdes i naturen vinder frem som terapi og helsebringende middel. Vi lever under så sølle forhold i vores “syge huse” (Se litteraturhenvisning 6).

2

Gården i dag;  set mod vest (2015).

Læs mere i bøgerne:

(1) Oprør fra udkanten: Mulighedernes land2.0 /red af Finn Slumstrup og Viggo Mortensen eller Kaare Dybvad: Udkantsmyten

(2) Gunnar Lind Haase Svendsen: Hvorfor bliver der talt så grimt om de danske landdistrikter s. 62 i bogen: Oprør fra udkanten

(3) SØZ er en omformulering af: Special Enterprise Zones (SEZ), som ses bl.a. i USA og UK. Disse zoner er steder for man ønsker at forstærke økonomisk aktivitet ved bl.a. nedsættelse af salgsmoms, stimulering af beskæftigelse og flere dispensationsmuligheder i forhold til den generelle lovgivning. Læs mere på www.xn--oprrfraudkanten-7tb.dk/ideoplaeg/18oplaeg-fra-john-moloney

(4) Jeg har i Tidsskrift om Permakultur nr. 13 – 2015

beskrevet mere om afledning:
“Vandtoiletter og rensningsanlæg
– er noget forfærdeligt svineri.”

(5) En bæredygtig omstilling af Danmark: LØS strategi 2015-2019
– kan læses på: http://okosamfund.dk/ wp-content/uploads/Enb%C3%A6redygtig-omstilling-afDanmark-L%C3%98S-strategi2015-10.pdf

(6) Bjørn Berge:
“De siste syke hus”, Gyldendal Norsk Forlag 1990. Bogen er en grundig gennemgang af byggematerialerne sundhed (eller mangel på samme)

Logo

Første skridt mod at samle otte foreninger og alle de enkelte engagerede mennesker i DET FÆLLES BEDSTE har været at skabe et fælles logo, som kan bruges frem mod Folketræffet i 2016. En proces, som altid er krævende, og det har heller ikke været let her. At lave en fælles identitet for noget så bredt funderet, som den grønne omstilling, er en kæmpe udfordring, for ikke at sige en umulig opgave. Men det starter en vigtig debat om, hvad DET FÆLLES BEDSTE er for en størrelse. Er det en bevægelse? “Bare” et folketræf? Eller en fiks idé? Er vi nok interesserede til at skabe en grøn drejning politisk og praktisk, og er vi enige om retningen?

Logoet sidder måske ikke helt i skabet, men måske betyder det heller ikke det store, for DET FÆLLES BEDSTE er mange ting, men bestemt ikke en størrelse, som er statisk og lige i skabet. Men meget mere en dialog om, hvordan vi når et fælles mål om en grønnere og mere bæredygtig verden. Klimamæssigt, socialt og økonomisk.

Under alle omstændigheder vil man, om ikke andet, frem til folketræffet i Store Bededags-weekenden d. 22.-24. april 2016 kunne genkende vores fælles indsats under dette logo.